Monday, March 14, 2022

Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon - Jean-Paul Dubois

 

  • Fransk
  • 13.-14. marts
  • 240 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

I 2007 læste jeg min første roman af Jean-Paul Dubois; og jeg var ikke imponeret! I 2012 læste jeg alligevel endnu en af hans romaner; og jeg var stadig ikke imponeret. Faktisk så rørende lidt imponeret, at jeg i 2019 læste den samme roman, som nu havde fået en anden titel grundet en filmatisering. Ja, titlen var ikke fundamentalt anderledes - men efter syv år var dens ligegyldighed så udvasket, at jeg faldt i fælden.

Og nu gjorde jeg det igen! Min undskyldning denne gang må være, at Dubois i 2019 vandt den ypperste fransk litteraturpris, Goncourt-prisen. Jeg forsøger tit at læse netop disse vindere, hvis jeg synes omtalen er interessant. Men denne nuppede jeg bare i en belgisk boghandel i sommers uden overhovedet at læse anmeldelser og blot forholde mig til, at den havde vundet en pris. Stor fejl!

Bogens hovedperson, Paul Hansen, er i fængsel - i Canada - hvor han deler celle med en hårdkogt rocker, Horton. Han har siddet der i næsten to år, men vi får ikke at vide hvad han er dømt for. Det skal komme stille og roligt mens Paul fortæller os hele sin livshstorie.

Pauls far er dansker! Nemlig! Men det, der så allerede undrer (og irriterer) er, at han hedder Johanes Hansen. Ikke Johannes - men Johanes. Det er der jo ingen, der hedder - så jeg bliver irriteret over den manglende research. Ligesom de danske sætninger, som oversættes til fransk. De er principielt korret oversat men det er sætninger, som man ikke ville sige på dansk. 

Og så er der den latterlige stereotype fremstilling af Skagen, den tilsandede kirke og jysk kultur og humor generelt. Jeg ved ikke om Dubois nogensinde har sat sine franske fødder i Skagen eller i Danmark i det hele taget; eller om det blot er en gimmick?

Hele historien bygges op om Pauls mislykkede barndom med forældrene, der bliver skilt - og senere hans job som altmuligmand i en ejendom i Canada. Han bruger her mere tid på at lege sjælesørger for de ældre beboere end at få ordnet de praktiske ting, der skal repareres. Og det er her, katastrofen ender med at indtræffe, da hans bæger en dag flyder over.

Indimellem hans livshistorie fortæller han om livet i fængslet og i cellen med Horton; om de besøg han får af faderen, konen og hunden - alle døde; men de besøger ham.

Der er mange overstrømmende anmeldelser af denne bog; og den har jo ikke vundet en pris uden grund. Jeg kan bare slet ikke se logikken i det; jeg er bestemt ikke fan af Dubois - jeg synes hans bøger er intetsigende, kedelige og jeg glemmer dem jo så hurtigt, at jeg må installeret en blokering et sted, så jeg ikke ender med at investere i flere af hans bøger.

Saturday, March 12, 2022

Christian 4.s København - Gregers Dirckinck-Holmfeld

 

  • Dansk
  • 12. marts
  • 207 sider
Endnu et lykkeligt loppefund - denne gang i et antikvariat og til den beskedne sum af 50 kr. - for en tung, smukt illustreret coffee table-bog. Netop derfor egnede den sig perfekt til en lørdag godt puttet i sofaen og med en solid pude til at understøtte bogen.

Det er vel på sin vis et katalog; udgivelsen er fra 2006 i forbindelse med det års udgave af Golden Days, som var tilegnet vores alles yndlingskonge, Christian IV.

Jeg var selvsagt ikke til den udgave af Golden Days, og ved derfor ikke hvilke udstillinger, der var. Omvendt har den jo heller ikke været praktisk at rende rundt med som katalog - men som et minde om udstillingen, og til fordybelse senere derhjemme er det jo et smukt minde.

Bogen er opdelt i forskellige kapitler, som omhandler både Christian IV selv - som kapitlet om hans kvinder; men også om tidens trend - såsom videnskab, musik, religion.

Der er en overordnet "historie" for hvert afsnit, men afbrudt af små indsatte rubrikker med anekdoter eller uddybende informationer. Her går det til tider lidt galt, da der er en del overlapning med de andre historier. Det er tydeligt, at det er et patchwork leveret af forskellige forfattere, og der har manglet en overordnet korrektur for at få en bedre rød tråd i historien. 

Men det er en smuk bog, og med fine illustrationer med fyldesgørende kildeinformationer. Det er en dejlig bog at have som opslagsværk senere - som de fleste udstillingskataloger.

Friday, March 11, 2022

De rejsende - Regina Porter

 

  • Engelsk
  • 8.-11. marts
  • 320 sider
  • Originaltitel: The Travelers

Denne roman var et helt tilfælde, da jeg fandt den i en udsalgskasse til 40 kr. - og den er faktisk ikke særlig gammel; men åbenbart ikke én, der fængede publikum?

Jeg blev fanget af den sjove forside, hvor man faktisk ser alle historiens personer, og ikke mindst hvordan deres veje krydses.

De rejser jo egentlig ikke så meget, som titlen kunne antyde - men de rejser i livet.
Historien bevæger sig frem og tilbage i tid og fra synsvinkel til synsvinkelt. Hvert kapitels titel ledsages af en oversigt over, hvilke årstal det omhandler - det kan hjælpe, da det er lidt forvirrende.

Tidsmæssigt foregår den fra 1950'erne op til Obamas første år som præsident; en brydningstid i USA's historie, hvor menneskerettigheder var i forfront og hvor livsvilkår ændrede sig dramatisk for den sorte del af befolkningen.

Vi følger nemlig både en sort og en hvid familie. James Vincent Sr. er brandmand, og hans søn James Vincent Jr. bliver advokat. Dennes søn, Rufus, bliver professor og har tvillinger sammen med Claudia.

Claudia er sort, og hendes mor, Agnes, var i 1960'erne udsat for voldtægt af hvide politimænd. Det ødelagde hendes forlovelse - hendes store kærlighed; og istedet giftede hun sig med Eddie for at komme hurtigt væk. I Agnes' ungdom er der også Eloise - en skolekammerat med hvem hun havde en lesbisk flirt i teeenageårene.

Da Agnes møder sin første kærlighed, flygter Eloise - hun tager til Vietnam; der mødes flere af dem - og det bliver også et historisk bagtæppe til denne vigtige periode i amerikansk historie.

Der er ikke et egentligt plot; man kan måske undre sig over, hvor forfatteren vil hen med denne historie? Men det er faktisk bare en historie om mennesker og deres helt almindelige liv. De mødes og giftes; de mødes og er kolleger; de mødes og er på hver sin side af en idelologisk, politisk, religiøs, seksuel eller racebarriere. Det er "bare" liv; og de illustreres med små sort-hvide fotos, som et ekstra krydderi.

Den er meget underspillet og alligevel elskede jeg denne stille historie om de mange forskellige mennesker; og det er intet problem at holde styr på dem.

Monday, March 7, 2022

Rumeurs d'Amérique - Alain Mabanckou

 

  • Fransk
  • 6.-7. marts
  • 240 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Min 16. bog af Alain Mabanckou! Jeg kan blive irriteret over nogle af dem og jeg kan forelske mig håbløst i andre af dem. Jeg kan stadig måske bedst lide hans romaner, selvom han har nogle interessante vinkler på afrikansk kultur og historie. Jeg tror det er på tide, at genlæse nogle af de allerførste romaner, som jeg virkelig nød.

Mabanckou har i mange år boet i USA, hvor han underviser i fransksproget litteratur på UCLA. 
Denne gang har han derfor skrevet en lille samling "amerikanske rygter", som titlen hedder - eller snarere små anekdoter fra sit liv i USA.

Jeg kan ikke helt beslutte mig for om dette er endnu et resultat af pandemien og uendelige lockdowns? Mabanckou har heller ikke kunnet rejse; an har kedet sig derhjemme - og dette er så udfaldet. 

Det er små bidder liv fra hans hverdag - nede på det veganske marked eller på tankstationen, hvor han sludrer med de andre lokale. Det er lidt større betragtninger over afroamerikanske forhold og endnu en variant af racismen - de afroamerikanske personers racisme overfor afrikanere. Ud fra den betragtning, at afrikanerne var dem, der solgte afroamerikanerne!!! Efter både Maryse Condés og Angelous beskrivelse af racismen hun mødte i Ghana i starten af 1960'erne er dette blot endnu en variant. En trist bekræftelse af, at det problem muligvis aldrig bliver løst.

Men der er også passager, hvor jeg desværre fandt Mabanckou decideret usympatisk! Han forestår som den store forkæmper for Afrika og de svage i historiens tilbageblik; men nu ser vi en mand, som tager på natklub for at score en pige for natten. En mand, som fortsætter med at handle i en forretning, som han beskriver som boykottet af mange på grund af umenneskelige arbejdsforhold? Det harmonerer slet ikke med den version af Mabanckou jeg havde tidligere - og det skuffede mig dybt.

Der er ingen rød tråd i bogen og der er faktisk mange anekdoter om hans dagligdag, som jeg er fuldstændig ligeglad med og som intet bringer til historien. Faktisk må man nok konkludere, at det er endnu et eksempel på noget dårligt, der kom ud af pandemien!

Måske er jeg heldig næste gang - for i en nylig Instagram-post ser det ud til, at han nu har færdiggjort en roman; det ville være dejligt at komme tilbage til historiefortællingen. Den ægte!

Sunday, March 6, 2022

Les impatientes - Djaili Amadou Amal

 

  • Fransk
  • 5.-6. marts
  • 288 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Djaili Amadou Amal er en fransksproget forfatter fra Cameroun, som jo er et overvejende kristent land. Der er dog visse områder - specielt i den nordlige del - der er traditionelt muslimske; og der kommer Amal fra. Som blot 14-årig bliver hun forlovet med en ung mand, hun kender og som hun synes godt om - og det var helt normalt at blive forlovet i den alder. Men da hun er 17 år gammel, tager tingene pludselig en anden drejning, da hendes onkler beslutter at hun skal giftes med en rig politiker - som dog er over 50 år gammel. 

Efter fem års ægteskab lykkes det hende at komme ud af ægteskabet; i stedet gifter hun sig med en polygam mand med hvem hun får to døtre. Hun er klar over problemerne i polygame forhold - men det viser sig at være langt værre; med vold og brutalitet. Hun ender med at sælge alle sine smykker, og for pengene rejser hun hjem til familien og udgiver sin første roman.

Hun er nu gift for tredje gang, og bor med sin mand i Douala; hun har udgivet flere romaner og altid på fransk, som er kolonialismens sprog. I 2020 var hun udvalgt til den franske Goncourt-pris, som dog gik til Anomalien - men hun vandt ungdomsprisen; Goncourt des Lycéens som udvælges af mere end 2.000 gymnasieelever.

Bogens titel - De utålmodige - må siges at være ironisk; for de tre kvinder, vi følger, får livet igennem at vide at de skal være tålmodige. Munyal er udtrykket på peul-stammens sprog for tålmodighed; der skal udvises overfor ægtemænd men også overfor de nye store familier, der bliver deres hverdag i et ægteskab; ofte med andre koner.

Historien er stærkt inspireret af hendes eget liv, og det er faktisk ikke specielt poetisk - modsat hvad jeg ellers synes karakteriserer afrikansk litteratur. Måske fordi emnet er så barsk - og Amal beskriver det direkte og uden omsvøb.

Vi følger tre kvinder. Ramla - en ung kvinde, der er dygtig i skolen og forlovet med en ung ingeniørstuderende. Pludselig skal hun tvangsgiftes med byens rige mand og være hans hustru nummer to. Hendes halvsøster Hindou, som bliver gift samme dag som Ramla med en fætter, der ikke arbejder men istedet bruger sin tid på hasardspil, druk og ikke mindst at tæve sin hustru. Endelig er der Safira, som er førstehustruen i Ramlas ægteskab. For Safira er dette den ultimative ydmygelse; tegnet på, at hun er gammel og uduelig på trods af sine kun 35 år.

Ramla føler sig svigtet af sin familie; og er ikke lykkelig i ægteskabet - men det ser Safira slet ikke i sin jalousi. I stedet begynder Safira at stjæle fra manden, og skyde skylden på Ramla. Hun kontakter heksedoktorer, der skal nedkaste forbandelser over den unge kvinde. Da det endelig lykkes kan hun til nød indse sine egne fejl; men ved også, at hun er parat til gøre det igen - for det er kvindens lod i et polygamt ægteskab. 

Hindou bliver også bebrejdet, at hun ikke er tålmodig nok overfor sin mand. For hvis han slår, må det jo være hendes skyld. Hun ender med at blive sindssyg.

Det er virkelig cash - og måske er det også den eneste mulige måde at beskrive de forhold kvinder lever under i nogle dele af verden. Amal er nu en stærk kvinderettighedsforkæmper og heldigvis med disse litteraturpriser kommer budskabet længere ud; forhåbentlig også i en dansk oversættelse!

Wednesday, March 2, 2022

The Mirror & The Light - Hilary Mantel

 

  • Engelsk
  • 24. februar - 2. marts
  • 918 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Man kan ikke sige, at Hilary Mantel har haft travlt med at gøre sin trilogi færdig! Første bind udkom i 2009, men jeg læste det først i 2013. Det betød heldigvis, at jeg kunne fortsætte direkte med andet bind, der udkom i 2012. Men så gik tiden - og det afsluttende bind udkom først i foråret 2020; hvorefter jeg har ventet på, at paperback-udgaven skulle komme.

Den kom sidste sensommer - men jeg skulle lige finde et passende tidspunkt til at kaste mig over denne absolutte mursten. De to tidligere bind er kompakte; men de er i mindre paperback og langt færre sider; denne er stor og over 900 sider. Første bind var lidt tungt at komme igang med - og det blev langt bedre i andet bind, hvor skrivestilen var tilbage til den fra første bind. Alt er skrevet i tredje person - han Cromwell er måden at isolere hovedpersonens tanker fra andre personers.

Det er unægteligt en tung måde at læse på; jeg kan også mærke, at hjernen er påvirket af kemoterapien. Jeg læser langsommere, da jeg har mindre energi - og derfor har der været flere letlæselige bøger. Samtidig var jeg opsat på, at jeg ville til vejs ende - det blev en personlig udfordring og et mål at nå. Ikke at jeg ikke nød læsningen undervejs; for det gjorde jeg. Men jeg skulle lige over de første hundrede sider - endnu engang!

Vi starter i sommeren 1536, da Anne Boleyns hovede triller ned fra skafottet efter hendes henrettelse. Cromwell er stadig kongens tiltroede medarbejder, og hans magt blot stiger og stiger. Nu skal han så finde en ny kone til kongen - og det er ikke så nemt som sagt.

Kongens rygte som ægtemand har lidt et knæk; den første hustru - og dronning - smidt ud fordi hun ikke fødte en arving. Den næste henrettet på mistro for utroskab. Henrik VIII vil have en fyrstelig prinsesse igen - men de er bare ikke så varme på idéen; og det skal også være en fordelagtig politisk alliance. Men Henrik VIII står midt imellem den franske konge og den tysk-romerske kejser - og stadig i ufred med paven på grund af sin fornægtelse af den katolske kirke.

Ergo - ikke årets bud på en attraktiv ungkarl; desuden er han jo en ældre mand nu, og hans levestil har sat sine tydelige fysiske spor. Men Cromwell er kongens mand - han udfører uanset besværligheden. 

Den næste dronning bliver den tyske prinsesses af Clèves; en genert ung pige, som dog har nerver nok til at sige nej til kongen, som hun ikke finder fysis tiltrækkende. Cromwell skal forsøge at få dem til at finde hinanden, men da det ikke lykkes er han også syndebukken.

Bogen følger Cromwell disse sidste fire år af hans liv fra sommeren 1536 til sommeren 1540, hvor han selv henrettes. Der var han så magtfuld, at selv kongen måske begyndte at frygte, at det havde taget overhånd. Samtidig var Henrik VIII næppe en nem arbejdsgiver? 
Det siges, at kongen senere fortrød henrettelsen af Cromwell - og spørgsmålet er vel også i bund og grund om man kan være så magtfuld, og styre så meget af en fyrstes liv uden at det bliver farligt? Det er jo ikke en position vi kender i dag - i den vestlige verden i det mindste; men der skal nok stadig være steder, hvor det kan være lige dele fordelagtigt og farligt at svæve i cirklerne omkring de magtfulde.

Jeg nød absolut hver en side; og det var vemodigt at tage afsked med Cromwell og den vanvittigt smukke poetiske biografi Mantel har leveret. Jeg måtte give mig selv en par dage til at absorbere det hele inden jeg havde lyst til at læse en ny bog.

Wednesday, February 23, 2022

One True Loves - Taylor Jenkins Reid

 

  • Engelsk
  • 23. februar
  • 352 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Hvordan kan jeg ikke have set grundigt nok på denne sødsuppeforside? Da jeg læste forfatterens seneste storhit i januar, var jeg jo lidt forudindtaget - men blev virkelig positivt overrasket. Så jeg nuppede lige denne med hjem fra boghandlen - uden at undersøge nærmere. Uden at vide, at det faktisk er en ældre bog - som naturligt nok ingen succes havde dengang - som nu er genudgivet. Man kan jo score nogle hurtige penge i farvandet på en storsucces.    

Emma og Jesse møder hinanden i college; de bliver kærester og lever som nomader verden over med deres travle jobs som rejseskribent og fotograf. De bliver gift - men dagen inden deres 1 års bryllupsdag styrter Jesses helikopter ned i Alaska under et job. De finder ham ikke - men de finder vragdele og andre lig; så alle antager, at han er død.

Emma rejser hjem til den lille søvnige by, hvor hun kommer fra. Hun genoptager arbejdet i forældrenes boghandel, og hun genfinder en ungdomsven, Sam.

Netop som hun skal til at leve et nyt liv - så dukker Jesse op! Han har overlevet som en anden Robinson Crusoe på en øde ø, og nu er han tilbage og klar til at genoptage sit liv.

Det er ikke et nyt twist; der er utallige historier om den slags - manden der vender hjem fra krig etc. og opdager, at konen har giftet sig igen eller bare ikke sidder og græder over ham dagen lang.

Emma står i dilemmaet, og skal nu finde ud af, hvad hun gør med de to mænd i hendes liv. Og er Jesses hendes store livskærlighed - eller kan man have flere i løbet af et liv?

Desværre ender det i total kliché og kvalmende romantisk logik; som sagt er der en grund til, at forfatteren ikke slog igennem med denne bog for seks år siden - og de skulle ikke have genudgivet den. Det værste er næsten, at den også bliver filmatiseret!!! Men man kan ko sagtens se det for sig - en amerikansk rom-com af den værste slags. Heldigvis er den læst på en dag.

Tuesday, February 22, 2022

La Vie sans fards - Maryse Condé

 

  • Fransk
  • 19.-22. februar
  • 288 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

I sin anden erindringsbog tager Maryse Condé os med videre i sit liv - fra hun som 18-årig blev alenemor og skulle finde en måde at tjene penge på og op igennem de interessante 1960'ere i Afrika.

Efter den forsvundne far til hendes lille søn møder hun en ny mand - en skuespiller fra Guinea; de bliver gift i 1958, da hun er 21 år gammel. Ikke længe efter søger hun et job i Elfenbenskysten som fransklærer - hun er gravid med deres første barn, men tager alligevel afsted alene.

Hun søger som mange andre i denne tid både et politisk ideal - Afrika var midt i løsrivelsens tid, og mange lande blev kommunistiske; men hun søger også at finde sine rødder. Hendes forældre forsøgte jo at fornægte deres afrikanske rødder ved at overspille deres roller som eksemplariske bedsteborgere. Maryse vil forstå hvor hun kommer fra - og dermed også Négritude-bevægelsen, hvor blandt andet Aimé Césaire fra Antillerne spillede en afgørende rolle.

Hun begynder at studere og forstå hele bevægelsen langt bedre samtidig med, at hun kæmper med et ægteskab som ikke fungerer. De bor kortvarigt sammen i 1961 i Guinea - men hun bliver også gravid med en anden mand, og føder hans datter uden at blive sammen med ham. Hendes mand ved jo, at han ikke er faderen men de lever et absolut mærkværdigt liv. 

Condé kommer vidt omkring - og selvfølgelig fristes man til at sige, ender hun i Ghana. Det virker som om Accra i årene omkring 1963-64 var the place to be. Det var også her Maya Angelou befandt sig, da Malcolm X kom dertil - og selvom de lever i henholdsvis den anglofone og den frankofone verden, så krydses deres veje. Jeg blev helt henrykt, da hun endelig nævnte det i bogen!

For de to kvinder har jo uendeligt meget til fælles; de kom begge fra den nye verden, hvor deres forfædre havde været slaver. Ingen af dem gennemgik lange uddannelser - alligevel kom de til at befinde sig midt i politisk intellektuelle cirkler, hvor alt skete i de år inden de fortsatte til at blive store forfatterinder, der kæmpede for sortes rettigheder. 

Men de var også begge desillusionerede efter tiden i Afrika. De regnede med at komme tilbage til deres rødder - blot for at opdage en form for omvendt racisme. Afrikanerne betragtede dem ikke som en del af deres kulturarv og land. Så hvor hører man så til? De beskriver begge i deres erindringer den frustrattion over ikke at falde ind sammen med de lokale. 

På den ene side er de jo heller ikke afrikanere; de kommer med deres vestlige kultur, værdier og penge. De har levet under helt andre komfortable forhold som regel - og alligevel tropper de op og har forudfattede meninger om, hvordan Afrika skal redde sig selv. Man kan jo forstå, at Afrika siger nej tak - de er endelig frie af kolonialisterne. Det er vel ikke for at skaffe en ny slags sorte intellektuelle kolonialister? 
Men det er jo en interessant problemstilling fordi den er oplevet af så mange, der gjorde rejsen i de år.

Maryses anden bog er en fortælling om at finde sig selv på alle måder; hun er igennem forhold, der ikke er gode for hende - hun rejser fra land til land indtil starten af 1970'erne. Men der er skaden sket i forhold til i hvert fald sønnen; hun indrømmer blankt, at der var problemer i forholdet, som hun dog nåede at lappe på inden han døde af AIDS som 40-årig.

Det var kvinder som Condé og Angelou, som var så ivrige efter noget, de næppe selv kunne definere - men som skete undervejs i deres rejser, så de senere udviklede sig til forfattere. Fascinerende kvindeskæbner! 

Thursday, February 17, 2022

Le Coeur à rire et à pleurer - Maryse Condé

 

  • Fransk
  • 17.-18. februar
  • 160 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Maryse Condé er en fransk forfatter - hun er fra Antillerne; og dermed ikke fransk i sin egen selvopfattelse som én født i Paris. Hun er født i 1937 i Guadeloupe, som efternøleren i en stor børneflok på otte - med to forældre, der opfattede sig selv som yderst intellektuelt højtstående i lokalsamfundet. De var det sortte borgerskab i en lokal hakkeorden, der var meget stringent. Der var de sorte, mulatterne og de hvide; og man blandede sig ikke socialt på tværs af disse skel.

Efter krigen rejste de tit til Paris - hovedstaden - for at vise, at de havde midlerne til det og for at leve som "rigtige" franskmænd; men i Paris kommenterede man åbenlyst på den "lille søde sorte pige" - på trods af, at Frankrig i efterkrigstiden dog var vant til at se udlændinge fra alle de franske kolonier fra Caribien til Indokina til Afrika?

Som 16-årig sendes hun mere permanent til Paris for at studere; endnu et bevis på familiens økonomiske overlegenhed. Men på trods af hendes fine karakterer hjemmefra, går det slet ikke her. Hun falder ikke til og udsættes konstant for racisme. En brat opvågning for en teenager langt væk hjemmefra og alene. Hun har nogle søskende i Paris, men der er for stor aldersforskel til, at de nogensinde har haft noget til fælles, og heller ikke nu er de der for hende.

Som knap 18-årig bliver hun gravid - en haitiansk studerende, der er noget ældre end hende - og som nok så galant skrider, da han opdager graviditeten. 

Condé har skrevet over 50 romaner; mange af dem med rødder i Afrika, hvor hun kom til at leve senere. Dette er det ene af to autobiografiske bind, hvor hun primært fortæller om barndommen og ungdommen indtil hun bliver mor som 18-årig. Hendes mor er død hjemme i Guadeloupe, og faderen er rasende over hendes skæbne.

Det er barske vilkår at starte et voksenliv på - men det fortæller hun mere om i det andet bind. 

Wednesday, February 16, 2022

Over havet - under jorden - Marie Darrieussecq

 

  • Fransk
  • 15.-16. februar
  • 256 sider
  • Originaltitel: La mer à l'envers

Det er snart syv år siden jeg læste den meget gribende roman om blandede forhold, som heldigvis siden er oversat til dansk. Denne gang er vi igen i et møde mellem Afrika og Europa - men i en højaktuel kontekst om bådflygtninge.

Rose er i 40'erne og er i juleferien taget på krydstogt med sine to børn; væk fra det stressede liv i Paris og manden, som drikker lidt for meget. Hun spørger faktisk sig selv om ikke det ville være bedre, hvis de blev skilt. På båden får hun en pause - lidt cocktails i baren om aftenen; indtil dramaet indtræffer.
Båden ligger stille midt om natten; Rose står op og opdager, at de er stoppet for at samle bådflygtninge op et sted i Middelhavet på vej til Grækenland. Hun forsøger at hjælpe men er også fascineret af dramaet; og især den unge dreng, som beder hende om hjælp.

Uden at tænke videre går hun tilbage til kahytten, tager sin søns mobiltelefon og giver den til Younés; den 15-åriger nigeriske dreng. Dagen efter sættes de over i en anden båd og sejles i land. Hvor ved hun ikke - men nu har Younés via telefonen en mulighed for at komme i kontakt med hende.

Hjemme fra ferien flytter hele familien til landet - langt fra Paris til det sydvestlige Frankrig, hvor Rose kommer fra. Hun tror det vil løse alle familiens problemer - mandens drikkeri, hendes stress, datterens allergier, sønnens teenageoprør. Men måske er det ikke altid lykken at rejse til et nyt sted?

Som Younés kommer tilbage i deres liv, og hun forsøger sig som Moder Teresa, så er der en parallel i deres drøm om at flygte til noget bedre. Nok er Roses familie der, men det er primært hender, der tager sig af Younés og det er dynamikken mellem de to, der fylder i romanen.
Desværre betyder det også, at vi ikke rigtigt kommer ind under huden på Younés - og slet ikke de andre familiemedlemmer. 

Den forsøger at favne både problemerne med bådflygtningene men også The Jungle i Calais, hvor de forsøger at smugle sig ind i England i lastbiler; men det er mange ting i så lille en roman. Der mangler i mine øjne lidt flere nuancer på disse problemer og det kunne være gjort ved at give mere plads til de andre protagonister især Younés. 

Jeg havde ventet længe på paperback-udgivelsen af denne; desværre var det ikke helt så fantastisk som forventet men en interessant bog, der dog ikke formår at komme helt i dybden.