Monday, February 25, 2008

The inheritance of loss - Kiran Desai


Denne bog har vundet en pris, og var én af de mest omtalte bøger i 2006. Den havde stået på hylden i næsten et år, inden jeg kom i gang - og forventningerne var selvsagt store!

Romanen foregår i 1986 i Indien på grænsen til Nepal - et område med store etniske konflikter, hvor nepaleserne krævede erkendelse af den selvstændige stat Gorkhaland. Det er et øde hjørne af Indien, men freden har hersket i et stykke tid.

Langt fra verdenen lever en gammel indisk dommer i et lidt faldefærdigt men efter omstændighederne 'rigt' hus sammen med sit 16-årige barnebarn, pigen Sai. Hos dem bor også kokken, som har arbejdet for den gamle menneskefjendske dommer i årevis. Pigen er kommet dertil 9 år tidligere, da hendes forældre omkom i en bilulykke. Dommeren forsøger at tage sig af hendes videre uddannelse ved privatundervisning ved at hyre den unge Gyan.

Sai bliver forelsket i Gyan - som kommer fra en fattig familie, der lever på traditionel indisk vis... spiser med fingrene, ikke taler engelsk osv. Han bebrejder hurtigt Sai at være for influenceret af den engelske kultur, og han slutter sig til de oprørske tropper, som via hans viden kommer til huset og røver alt, hvad de har tilbage.

Dommeren studerede som ung mand i 1930'ernes England, og oplevede racismen på sin egen krop. Men da han vendte tilbage som en uddannet mand kunne han ikke affinde sig med indernes manglende uddannelse, og føler sig overlegen. Hans kone var en kilde til skam og ærgrelse for ham, og kun hans hund får noget, der nærmer sig opmærksomhed og kærlighed.

Parallelt med deres liv under optøjerne i området, følger vi kokkens søn Biju, som illegalt er kommet til USA. Kokken tror selvfølgelig, at han lever i stor luksus og tjener mange penge - men han hutler sig igennem tilværelsen som illegal indvandrer uden papirer, arbejder på restauranter, hvor han sover på gulvet og falder aldrig til i dette forjættede land.

Racismen bliver behandlet på en direkte og kontant måde - de oplever den alle! Enten er de for koloniale i deres opførsel, eller for indiske - og ingen kan finde den balance, som ville gøre det muligt at få et godt liv.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke var forblændet af denne roman. Der er mange spring frem og tilbage i tid - dommerens ungdomserindringer - men også i den kronologiske orden i den nutidige historie. Det er ikke som sådan svært at følge med - men det gavner ikke historien i mine øjne - og de sidste 100 sider skulle bare overstås uden særlig entusiasme. Der er uden tvivl en masse symbolik i bogen - skyerne, der enten skjuler eller viser Mount Everest eller de andre bjerge, dyrene, der alle har en særlig symbolik - men mit kendskab til indisk kultur er nok for begrænset til at jeg fik det fulde udbytte af det. Til sidst var jeg bare lettet for hver side, der blev vendt!

---------------------------------------------------------------

Les attentes pour ce livre étaient énormes après le prix gagné et les critiques lues. Depuis un an qu'il attendait dans la bibliothèque et que j'ai finalement commencé plutôt enthousiaste la semaine passée.

L'histoire principale se passe en Inde - mais à la frontière népalaise dans la région tourmentée où les rebelles demandent l'indépendance et la création d'un état à eux - Gorkhaland. Dans cette région triste, pauvre et éloignée du monde vit un vieil juge dans une des grandes maisons de la ville. Il y a accueilli sa petite-fille Sai à l'âge de 9 ans quand ses parents ont été tués dans un accident de la route.

Nous sommes maintenant en 1986 - un moment où après des années de calme, les émeutes reprennent. Sai reçoit des cours à domicile par le jeune Gyan - son grand-père tient beaucoup à son éducation à l'occidentale - et les deux jeunes gens tombent amoureux. Mais Gyan vient d'une famille pauvre qui vit à l'indienne traditionelle - ils ne parlent pas anglais, ils mangent avec les doigts.... et à un moment ces différences sont la cause des disputes entre les deux jeunes. Qui se reprochent mutuellement soit de perdre l'identité indienne ou de ne pas évoluer. Gyan se joint aux groupes rebelles - et dans sa colère il parle un peu trop. Les rebelles viennent alors piller la maison de Sai et son grand-père.

Le grand-père est amèr, il n'aime personne - même pas la vie... il se repasse sa vie en tête. Sa jeunesse en Angleterre où on se moquait de lui - mais il voulait devenir européen dans ses manières. De retour en Inde il trouve une femme pas éduquée et traditionnelle - mais ce manque de culture anglosaxonne lui fait battre la femme pour finalement la renvoyer enceinte dans sa famille. Il ne voit jamais sa fille - la mère de Sai.

Dans la maison vit aussi le cuisinier qui a passé des années avec le juge. Il a réussi à envoyer son seul fils en Amérique - l'endroit de la réussite par excellence. Seulement le jeune Biju devient un sans-papiers qui travaille dans des restaurants pourris où il dort par terre... et il ne devient pas riche comme le croient tous ceux restés au pays. Il perd son identité, sa fierté - mais comment revenir deçevoir tout le monde?

C'est l'histoire des clashs de cultures, d'identités... de comment retrouver une propre identité après les années de la colonialisation et avec le rêve américain comme seul recours. Mais je n'étais pas si emballée que ça. Les histoires sont décousues - la chronologie saute sans arrêt autant dans l'histoire du présent que dans les flash-backs des personnages. Non pas que c'est difficile de suivre - mais ça ne sert pas de but dans l'histoire. Les 100 dernières pages fûrent longues et du coup j'étais juste soulagée d'arriver à la fin. Il y a sans doute beaucoup de symbolique propre à la culture indienne - mais difficilement accessible si on ne connait pas très bien.

Tuesday, February 19, 2008

La ligne pourpre - Wolfram Fleischhauer


  • French
  • February 15-18
  • 497 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg faldt for omslaget - uden overhovedet at have hørt om denne roman tidligere. Men hvem kender ikke maleriet????

Romanen er vel nærmere en slags 'docu-fiction'. Startende i nutiden med en professor i kunsthistorie, som altid har været fascineret af ovenstående maleri, som hænger på Louvre. Han mødes med en bekendt, som er kommet i besiddelse af en dokument - en form for usammenhængende roman - som skulle kaste lys over dette maleri's historie.

Historien bag er den sandfærdige historie om den legendariske franske konge - Henri IV - og hans elskerinde Gabrielle d'Estrees. Hun døde i påsken 1599 - blot få dage inden kongen havde planlagt at gifte sig med hende. Ifølge datidens teorier blev hun forgiftet, da det ikke passede ind i det store europæiske puslespil, at kongen valgte en hustru af så lav afstamning. Der var planer i Vatikanet om, at han skulle giftes med Marie af Medicis.... men deri var kongen ikke enig. Gabrielle døde sandsynligvis af graviditetskramper - men symptomerne på denne sygdom var så voldsomme, at de af samtiden blev tolket som, at hun var besat af djævlen.

Den 'ufærdige roman' er indsat i bogen, og ser hele denne historie fra forskellige vinkler: Den ukendte maler, som skulle have fået bestilling på et maleri - af Gabrielle selv for at tvinge kongen til giftermål eller af henders fjender for at få hende ud af billedet?? Der er korrespondance mellem Vatikanets spion i Paris; en læge, som deltog i en nyrestensoperation på kongen i efteråret 1598, osv.

Det interessante ved romanen er, at intet er opdigtet - det er historiske fakta præsenteret skønlitterært og lagt i munden på personen ganske vist. Men bakket op af eksisterende breve og med perfekte kildeangivelser. Forfatteren har desuden fundet kilder, som hidtil har været totalt ukendte - og han når meget langt i det mysterie, som man i 4 århundreder har undret sig over - blev hun dræbt eller døde hun naturligt? Det er absolut ikke en 'da Vinci-kode' - men en analyse af kunsthistorie, historie og samtiden - blot præsenteret i skønlitterær form.

Bogen har dog ingen interesse, hvis man ikke har en smule (godt) kendskab til perioden og de spændinger, der var mellem Spanien og Frankrig og Henri IV's helt personlige historie. Jeg er dybt fascineret af det 16.-17. århundrede og har utallige faglitterære bøger omhandlende det emne. Der optræder 8 malerier i romanen - alle efter samme skabelon... en kendt allegori præsenteret med enten en ukendt person eller i en 'kopiversion' med en kendt person, som man tillægger de gode egenskaber fra allegorien og hermed forsøger at bruge i en politisk sammenhæng.

Jeg har set 3 af de 8 malerier selv - Louvre, Montpellier og Uffizi - og man kan ikke andet end fascineres af de muligheder for fortolkning, som den periodes malerier giver os. Ofte er det slet ikke den person, som vi foranlediges til at tro - som det også er tilfældet for dette maleri. Det samme er i stor udstrækning gældende for Velazquez' malerier. Jeg var selvsagt fuldkommen opslugt af bogen - der blev skriblet mange noter til videre undersøgelse og inspiration... og helst havde jeg taget toget her til morgen for at hilse på de to damer i Paris!

Det mindede mig så også om, at jeg i et stykke tid har læst alt alt for få af de historiske bøger - og at der er et hul i min samling for spansk historie for den periode, som der bør rettes op på!

Desværre er bogen ikke oversat til dansk - den er oprindeligt på tysk og tilsyneladende kun oversat til fransk, da emnet er sværere tilgængeligt, hvis man ikke kender fransk historie kunne jeg forestille mig.

----------------------------------------------------------------

Ce matin ayant terminé ce livre hier soir, j'ai failli prendre le train pour me rendre à Paris saluer les deux dames.

Je ne sais combien des notes j'ai scribouillé en le lisant - pendant que je passais de la page en cours vers les pages des tableaux pour étudier en détail. Ce fût en effet le tableau de la couverture qui m'attirait vers ce livre en premier lieu. Evidemment comme beaucoup d'entre nous je l'ai vu... tout comme son 'jumeau' qui se trouve à Florence. J'ai aussi cru les titres du tableau qui nous font croire qu'il s'agit de Gabrielle d'Estrees et une de ses soeurs.

Là est un point important du livre - il serait effectivement très difficile de le lire et à en profiter pleinement sans bien connaitre l'histoire et les tensions de l'époque ainsi que la vie d'Henri IV. Gabrielle d'Estrees était la maitresse d'Henri IV et la mère de trois de ses enfants. Ce livre essaie d'élucider la question sur sa mort parvenue seulement quelques jours avant son mariage avec le Roi - un mariage qui déplaisait à beaucoup de personnes à la cour française tirée entre les catholiques et les protéstants, mais surtout aussi au Vatican.

Le livre présente d'abord le chercheur - l'auteur lui-même dans un autre personnage - qui trouve avec l'aide d'un ami le manuscrit d'un roman pas terminé qui traite du mystère de ce tableau ainsi que les autres lui ressemblant. Suit alors ce 'roman' qui est fondé sur des faits historiques et véridiques, mais qui le raconte de plusieurs points de vues et sous forme d'un roman. On y suit le jeune peintre qui aurait reçu la commande pour le tableau - de la part de Gabrielle pour l'aider à forcer le roi à l'épouser ou par les italiens pour s'en débarasser? On suit un médecin ayant participé à une opération sur le roi, l'espion italien du Pape à la cour de la France etc.

Il y a aussi une importante analyse de l'histoire de l'art - des symboles se trouvant dans ce tableau et les 7 autres qui sont traités dans le livre et qui se ressemble et dont certains montre la belle Gabrielle. Il y a un récul par rapport aux analyses de l'époque - et surtout les rumeurs selons lesquelles elle serait morte soit empoisonnée ou possedée par le diable. Le tout est fondé sur des recherches historiques - il n'est pas question d'un 'da Vinci code'! Loin de là...

L'auteur arrive à des conclusions que peu ou personne ait sans doute trouvé depuis que ce mystère fait couler l'encre des historiens - mais sans y déterminer une solution au mystère. Parce que justement il s'agit aussi des vraies personnes - et que nous ne saurons jamais que les récits de témoins - parfois manipulé dans leur récit de l'époque par des intérêts politiques ou autres. Peu de documents d'époque sont certainement entièrement honnêtes...

Le problème avec les livres comme celui-ci est qu'on a envie de se plonger dans tous les livres sur les personnages de l'histoire et partir passer une semaine enfermée à la Bibliothèque Nationale....

Thursday, February 14, 2008

On Beauty - Zadie Smith


Zadie Smith er en ung engelsk forfatterinde - af halvt jamaicansk oprindelse. Hendes bøger handler om England og de forskellige etniske grupper. I denne roman følger vi to familier - Belsey-familien, som består af faderen Howard - engelsk professor og gift med den jamaicanske Kiki. De har 3 teenagebørn - den omvendte kristne Jerome, den pseudo-intellektuelle Zora og den forvirrede rapper Levi.

Modsat dem er der den engelske Kipps-familie, hvor Jerome bor i en periode under et studieophold. Det er en sort familie - faderen Monty er også professor, gift med Carlene, som er syg og deres to børn Michael, som man ikke hører meget til, og den usandsynligt (og provokerende) smukke Victoria.

De to mænd er ærkerivaler på grund af nogle udgivelser om Rembrandts værker. Howard er nærmest gået i stå i sit arbejde - især efter at have været sin kone utro med en veninde af familien, da Monty med familie bliver overflyttet til hans amerikanske universitet.

Det handler meget om leden efter identitet og de modsætninger, der er imellem de to familier. Demokrater og republikanere. For og imod at hjælpe de unge sorte uden muligheder i samfundet. Om troskab og utroskab. Den unge Levi finder sin identitet blandt haitianske gadesælgere og forsøger at passere som én af dem - velvidende at han kommer fra et velstillet universitetsmiljø. Parallelt følger vi den unge rapper Carl, som får en chance for at få foden indenfor men opdager, at han er en politisk brik blandt i de to mænds strid.

Zadie Smith giver nogle gode personportrætter - selv små bipersoner får en hurtig men præcis beskrivelse. Bogen glider let - men jeg var slet ikke så begejstret som for White Teeth, som virkelig går i dybden med de forskellige etniske befolkningsgruppers problemer med at overleve i et moderne England, og især deres frygt for, at deres børn glemmer deres rødder.

Denne roman handler mere om campus-miljøet i USA og de intriger, der foregår der - med velvoksne mænds overdimensionerede ego og deres utroskab. Slutningen bliver affærdiget temmelig brask og uden at gå i dybden med det, der egentlig var hovedtemaet - og med en slags skjult happy end til sidst, som var absolut unødvendig. Hendes debutroman blev en kæmpe succes - men denne levede ikke op til mine forventninger desværre.

---------------------------------------------------------------------------

Zadie Smith est une jeune auteure anglaise - avec des origines jamaicaines. Ceci est un ingrédient important dans ses romans depuis son début 'Sourires de loup'.

Dans son nouveau roman on suit deux familles. Les Belseys - un père anglais blanc professeur à l'université et marié avec Kiki, une jamaicaine et leurs trois enfants - le convert chrétien Jerome, Zora la pseudo-intellectuelle et Levi - le rappeur qui cherche son identité dans cette famille d'universitaires.

De l'autre côté la famille Kipps - une famille noire anglaise avec un père professeur universitaire aussi, la mère qui est malade et leurs deux enfants Michael et Victoria. Victoria est la belle, sensuelle et dangereuse black qui entraine les hommes de la famille Belsey dans tous leurs malheurs.

Des deux hommes se disputent intellectuellement depuis des années - sur des thèses sur Rembrandt. Mr. Belsey écrit un livre dessus mais n'avance plus du tout surtout depuis qu'il a des soucis dans son mariage suite à son infidelité avec une amie de la famille. Les Kipps débarquent alors aux Etats-Unis pour que le père travaille à la même université. Les deux femmes se lient d'amitié pendant que les hommes se détestent.

Le livre parle de tous ces controverses. Les démocrates contre les républicains. Les fidelités des femmes contre les infidelités de leurs hommes. Les jeunes qui cherchent un rôle pour s'identifier dans la vie avec surtout Levi qui s'allie à un groupe de vendeurs haitiens de la rue.

Le roman se lit facilement, chaque personnage comme dans son premier roman, est décrit avec beaucoup de détails - même les personnages pas importants pour l'histoire. Malgré ça j'ai été assez deçue - la fin est vite bouclée sans vraiment boucler les questions et les sentiments de l'histoire. On sent la fin heureuse dans les sous-entendus - mais ce roman n'avait pas besoin de ça. Enfin - beaucoup moins impressionnée que par son premier livre.

Monday, February 4, 2008

L'amour humain - Andreï Makine





  • French
  • January 29 - February 3
  • 295 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Kun to af Andreï Makine's bøger er oversat til dansk - desværre! Makine er en russisk forfatter - født i Siberien, og hans romaner handler som oftest om Rusland. Men som så mange andre russiske forfattere er den franske indflydelse gennemtrængende. Makine bor i dag i Frankrig og skriver på fransk, hvilket altid har vist sig at være en vellykket kombination for russere. De to sprogs poesi harmonerer godt, og russiske forfattere udtrykker sig godt på fransk. Når jeg læser de russiske klassikere - Solsjenitsyne etc. - er det også altid i den franske oversættelse.

Dette er fortællingen om en ung russer, som i slutningen af 1970'erne bliver taget til fange i Angola, hvor han møder en indfødt revolutionær - Elias. Russeren fortæller Elias' historie - fra han som barn ser sin mor prostituere sig at skaffe ham mad - for siden at blive dræbt. Han rejser til Congo for at blive genforenet med sin far, som bor i junglen sammen med bl.a. Che Guevara, hvor de forbereder den store revolution, der skal redde landet fra det portugisiske kolonidømme. Siden følger vi ham til Cuba, til Rusland - hvor han møder den unge Anna, som tager ham med til Siberien. Anna bliver hans store kærlighed - men også den umulige kærlighed mellem en sort og en hvid. Deres veje krydses flere gange igennem 1980'ernes kampe i Mogadishu bl.a. - men Elias finder aldrig den ro eller tilfredsstillelse i sin revolutionære kamp, som han troede på som ung.

Det er en bog om modsætninger - sort og hvid, Afrika og Siberien, marxisme og kapitalisme, den enkeltes kamp for overlevelse i modsætning til den fælles kamp, kærlighed og had. Den beskriver i skønlitterær stil det fundamentale problem i Afrika - at slutningen på kolonialismen kun skabte ledere med samme ambitioner som deres tidligere koloniherrer. At løsningen på Afrika's problem ligger i, at man indbyrdes skal kunne overkomme etniske konflikter uden den hvide mands indblanden. Men at ærgerrighed i sidste ende får dem til at handle på samme måde - slavehandlen er erstattet af diamanthandel og olien. Men ingen handler ud fra næstekærlighed.

--------------------------------------------------------------------------

Ceci n'est pas vraiment un livre plaisant à lire - les images sont très dures. Et si facile à s'imaginer quand on connait les images d'une Afrique en guerre civile de la télévision. Makine est un auteur russe dont la plupart de ses romans ont un lien avec la Sibérie - sa région natale.

Ce roman se passe entre plusieurs continents - en commençant par la prise en ôtage des deux russes et un révolutionnaire angolais à la fin des années 1970. Le jeune russe et le jeune angolais se lient d'amitié et le russe devient le narrateur de la vie de l'angolais - Elias. Ainsi on découvre la vie d'Elias - son enfance où il voit sa mère se prostituer pour rapporter de quoi manger - pour ensuite être tuée par les autorités. Il s'enfuit au Congo pour rejoindre son père qui joue le révolutionnaire dans le jungle avec le Che. Mais leurs idéaux n'arrivent pas à depasser les problèmes ethniques et faire place à leur idéologie. Le Che s'en va et Elias part à Cuba. De là il continue vers Moscou où il rencontre Anna. Elle devient l'amour impossible de sa vie et pourtant il n'aspire qu'à s'installer avec elle dans sa Sibérie natale où il pense que les gens (après des années d'enfermement dans les camps) ont réellement une vision du bonheur sans (plus) se battre.

Le livre parle surtout des contrastes - le noir et le blanc, le marxisme et le capitalisme occidental, l'Afrique et la Sibérie, l'amour et la haine.... l'individu qui pensera d'abord à lui au lieu des penser aux solutions pour ce continent pris en piège entre ses propres dirigeants, qui une fois libérés deviennent aussi comme les européens dans leur façon de penser, vouloir s'enrichir, parler. Il démontre le dégoût qu'ait Elias en voyant au fil du temps que rien ne changera finalement. Que les idées pour lesquelles il s'est battu depuis l'enfance ne vont pas faire changer le monde - et que l'Occident laissera toujours tomber ce continent quand il n'en a plus besoin pour ses propres besoins. Il laisse à réfléchir sur des questions très dures à admettre - mais qui sont surtout et toujours d'actualité.