Thursday, March 31, 2011

World Trade Center, 47e étage - Bruno Dellinger
























  • Fransk
  • 28.-30. marts
  • 192 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat heldigvis
Mit boglager holdt lige akkurat til den måned, jeg tilbragte i Afrika - men ikke nok til, at jeg havde læsestof til hjemturen. Der havde jeg behov for at kunne fordybe mig selv i andet end tankerne ved hjemkomsten til vores civilisation, som jeg frygtede. Men at finde bøger i en lille afrikansk landsby er stort set umuligt - den luksus har de ikke... at have tiden til at læse. Så jeg måtte tage det eneste en ven kunne tilbyde mig - en slidt udgave af en fransk forfatters oplevelser den 11. september. Det var selvfølgelig præcist så elendigt, som man kunne have forventet.

Bruno Dellinger er en fransk forretningsmand, som havde boet mange år i New York, og havde sit kontor i WTC på 47. etage. Han er netop ankommet til kontoret den tirsdag morgen, og ser flyet flyve ind i bygningen og mærker rystelserne; sammen med sine to ansatte forlader de derfor bygningen ad trapperne, og han kommer ud uden problemer inden det første tårn styrter sammen. Bogen fortæller om den dag; om hans reaktioner i tiderne efter, hvor han samtidig kæmper for at genopstarte sit firma - og hans angstanfald og tanker.

Dog - med fare for at lyde utroligt kynisk - synes jeg, at det er en noget tynd affære! Der var utroligt mange heldige og uheldige skæbner den dag - og der var utroligt mange som Dellinger, der kom roligt ud af WTC. Hvis de alle skulle skrive en bog ville vi blive oversvømmet af heltehistorier og historier om dårlig nattesøvn. Selvfølgelig sætter det sine spor - men der er intet i denne bog man ikke har læst på nettet eller set på TV; dvs. intet, der retfærdiggør en hel bog omend tynd. Det virker desværre som om, at Dellinger i kølvandet på franske mediers interview af ham, har set en mulighed for at tjene lette penge.

Den var utroligt irriterende og selvhøjtidelig synes jeg; og jeg havde svært ved at tage hans tårer seriøst, når han modtog utallige priser for at være en helt. Han handlede kun for sig selv og ud fra instinktet om overlevelse - og det er i sagens kerne en ganske tynd historie at skulle fortælle over næsten tohundrede sider. En temmelig pinefuld læsning!

Sunday, March 27, 2011

Bonbon Palace - Elif Shafak
























  • French
  • March 23-27
  • 567 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat (endnu!)
Jeg kan da kun håbe, at denne roman af Elif Shafak bliver oversat til dansk - ligesom hendes tidligere Bastarden fra Istanbul. Den har jeg dog ikke læst, men der er noget over tyrkiske forfattere som Pamuk, som nærmer sig eventyr, som vi traditionelt kender dem. Fantastiske historier og eventyrlige peronnager, og det er Bonbon Palace fuld af.

Hvor meget, der er sandt, finder man aldrig rigtigt ud af - det er en Pandoras æske af en historie. Om insektudrydderen, som en dag bliver sendt til et jo til Bonbon Palace, som er en bygning i Istanbul bygget, hvor der tidligere lå to kirkegårde. Derfra tages vi tilbage i historien til dengang de to kirkegårde fandtes, men måtte udryddes for at give plads til en vej i den evigt ekspanderende by. Og til lidt senere, da en aldrende tager sin russiske hustru tilbage til byen, og bygger dette palads til hende.

Men han har andre børn i Frankrig, og de arver huser og udlodder det til lejeboliger. Så der finder man de to tvillinger, Djemal og Djelal; den rengøringshysteriske kone med den lille pige Su; den blå elskerinde (fordi hun udelukkende bærer blåt undertøj); den unge fraskilte 'jeg'-figur i romanen og en hel del andre skæve skæbner.

De har dog det til fælles, at de er generet af stanken af affald fra og i ejendommen. De mener, at det må komme udefra, da mange tilsyneladende afleverer deres skrald op mod husmuren. Det opfylder meget af deres tid at brokke sig og undre sig over stanken.

Den unge fraskilte jeg-fortæller finder så på at lave en inskription på muren; men  inden da kender man allerede til hver enkelts mere eller mindre tragiske livshistorie. Det er igen forcen i tyrkisk litteratur, der slår igennem - historien om hver enkelt... deres lidelser og glæder og glemte eller skjulte hemmeligheder. De afsløres til sidst, men temmelig overraskende uden, at dette på nogen måde er en krimi.

Det er blot en masse skæbner, som tilfældigvis bor i samme hus - og hvad er opdigtet og hvad er ikke?

Jeg er fascineret af disse orientalske historiefortællere!

Wednesday, March 23, 2011

Half of a Yellow Sun - Chimamanda Ngozi Adichie


























Bogbrokkens anmeldelse gav mig først og fremmest mod på at læse Adichies novellesamling til februars Bogudfordring 2011. Jeg havde læst om Adichie for flere år siden, og bogen stod på hylden - men den kom ikke videre. Det bedrede udfordringen heldigvis på med hendes novellesamling, og da jeg så havde en hel måned i Afrika var det oplagt endelig at have tiden til at fordybe mig i hendes roman. For den tager tid at absorbere!

Bogbrokken har som sagt skrevet en fantastisk anmeldelse af historien - det er svært at gøre bedre. Det er en gribende historie om den unge Ugwu, som ansættes hos den lærde, liberale professor og bliver kastet direkte fra livet på landet til en storby, hvor intellektuelle sorte mødes for at diskutere landets fremtid - men også, hvad der på daværende tidspunkt sker i fx Congo. En periode lige efter, at mange afrikanske lande har opnået deres selvstændighed i 1960'erne.

Ugwus arbejdsgiver vil uddanne ham, og han ser op til denne mand. Samtidig flytter professorens kæreste, Olanna, ind i huset - en ung smuk kvinde fra den nigerianske overklasse, som er vant til overflod men også korruption i sin egen familie. Hun er tvilling, og hendes søster Kainene har en hvid kæreste. Adichie inddrager uden tvivl denne hvide karakter i romanen for at få et mere nuanceret syn på de politiske aspekter; for krigen om Nigeria handlede jo som så mange andre før eller senere om olie.

Jeg kan selv huske Biafra-begrebet; men jeg var knap født, da krigen startede - men det tog jo årevis inden hungersnøden var væk eller billederne af de tynde børn med de store fodboldmaver. Samtidig læste jeg romanen i Senegal, og mens jeg læste havde jeg samtidig lydene af det afrikanske liv lige udenfor døren til mit lille hus - gederne; børnene, der kaster ting mod træet for at samle mangoer op; duftene af fantastiske blomster og træer.... det var både et plus og et minus.

Men historien fængede. Med det samme. De to søstre, som er så forskellige, og som udvikler sig efterhånden som krigen tager over, og den velfærdshverdag, de er vant til umiskendeligt må forsvinde. Persongalleriet er utroligt detaljeret og man kan se hver enkelt person for sig - den forandring de hver især må gennemgå for at tilpasse sig den nye situation.

Der er selvfølgelig kritik af den vestlige verdens rolle i krigen - det er nødvendigt for at give et retfærdigt billede i enhver afrikansk roman efter uafhængigheden. Jeg er selvfølgelig også farvet af såvel min kærlighed til Afrika som af min antipati overfor kolonialismen, og det var derfor en utrolig voldsom læseoplevelse. Absolut skøn - som kun kan anbefales!

Friday, March 18, 2011

Charlotte Gray - Sebastian Faulks


























  • Engelsk
  • 16.-18. marts
  • 496 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat (?)
Sebastian Faulks trilogi om krige slutter med denne roman, som også er filmatiseret. Jeg har ikke læst den første i serien, men Birdsong, som omhandlede 1. Verdenskrig gjorde et stort indtryk på mig.

Charlotte Gray foregår således under 2. Verdenskrig, og starter i London med den unge skotske kvinde, der ankommer til byen for at arbejde med hjælpearbejde for tropperne. Hun lever i en lejlighed med andre unge kvinder, og selvom der er krig morer de sig og fester - indimellem aftener i beskyttelsesrummene. Eller måske netop på grund af krigen har de behov for at grine, elske, danse... og Charlotte bliver forelsket i den unge pilot Peter Gregory. Han forsvinder over Frankrig, netop som Charlotte selv er begyndt at arbejde for den britiske regering for at hjælpe modstandsbevægelsen i det besatte Frankrig, og Charlotte beslutter sig for at tage til Frankrig for at finde ham.

Året er 1942, og Frankrig er delt i den frie og den besatte zone. Det er en kompleks og ikke glorværdig af den franske historie, hvor mange franskmænd beundrede Pétain og Laval, og ikke så de allierede som frelsen. Tværtimod! Den franske regering samarbejder med tyskerne om at deportere jøder, og i den lille by, hvor Charlotte havner, undslipper to små drenge ved at gemme sig hos nogle venligtsindede naboer.

Charlotte lever et relativt stille liv i landsbyen under dække af at være en fransk krigsenke, og hun deltager samtidig i sabotageaktioner og nægter at returnere til England før hun har fundet Peter. Hun kan ikke rejse frit rundt, så det er ved hjælp af netværket - men tingene tilspidses og i 1943 må hun endelig rejse hjem. Hendes rejse slutter med en tur omkring Paris, og Drancy-lejren, som er berygtet for at være en af de sidste endestationer for franske jøder inden turen til gaskamrene.

Birdsong var en meget barsk roman med skrækkelige og lange beskrivelser af livet i skyttegravene. De billeder sidder stadig i mig, og jeg forventede mig nok for meget af denne roman. De to krige var selvfølgelig meget anderledes, og hvor man i Birdsong følger en mand, så bliver historien i sagens natur anderledes ved at følge en kvinde, som ikke deltager i aktive krigshandlinger på samme måde. Men når man glemmer det, og kommer ind i historien er det en fantastisk beskrivelse af en dunkel periode, hvor ingen turde stole på nogen og hvor folks motiver var uforklarlige - skræk for kommunismen, oldgammel strid med englænderne?

Det handler også meget om kærlighedshistorien mellem Charlotte og Peter - og det fylder til tider for meget for min smag; samtidig kan Faulks godt lide at indsnige en pyskologisk historie. I dette tilfælde er det et sløret barndomsminde, som Charlotte har om faderen, som kæmpede i skyttegravene i den anden krig. Det er for mig at se en unødvendig historie i historie, og tjener blot til en rosenrød genforening mellem far og datter, da de genser hinanden.

Derfor ikke så stærk en roman som Birdsong; men relativ god læsning trods alt!

Tuesday, March 15, 2011

One day - David Nicholls



























Sommeren 1988 består Emma og Dexter deres sidste eksamener på universitetet, og efter den efterfølgende festlige aften ender de i samme seng. De vågner næste morgen, og det hele er lidt akavet. Dexter er en playboy, der af vane ikke gentager den slags mere end en gang - men Emma er anderledes; mere romantisk håbende og idealistisk er hun typen, der har demonstreret for alt og alle, og altid gør tingene fuldt ud. Dexter har planlagt at bruge de næste par år på at rejse verden rundt, så det må blive ved den ene nat.

Men mod alle forventninger holder de kontakten vedlige. Gennem seksten år følger vi dem hvert år på samme tid, hvor de bevæger sig parallelt gennem livet uden at være det som et par. De er hinandens bedste venner, men Dexter fortsætter sin karriere som playboy og bliver en golden boy med lette penge, succes, sprut og narko - og Emma kæmper for at finde ud af, hvad hun skal bruge sit liv på. Hun har et mislykket forhold til en stand-up komiker, og holder sine idealer højt.

De skændes til tider, men mest er de hele tiden hinandens bedste venner - og som voksne finder de endelig sammen. Det lyder som en værre romantisk komedie, og det er det selvfølgelig også i bund og grund. Men det er også et tidsbillede af England i den periode - og hvis man er nogenlunde jævnaldrende med Dex og Em er det ren nostalgi! Hvilken musik spillede man? Hvilke drinks drak vi, da vi gik i byen i 90'erne? Det er selvfølgelig også om engelsk politik - Thatcher, Major osv. Og der er ikke en rosenrød happy end!

Sproget er ikke en ligegyldig komedies; det er en roman, der samtidig er lidt bitter og eftertænksom. Hvorfor foretager vi de valg vi foretager os - og hvorfor ændre vores drømme og idealer sig, som vi bliver voksne og også skal håndtere forældre, der ældes, bliver syge og dør. Det er mere end blot romantik, og jeg var totalt absorberet i deres liv - og jeg kneb en tåre ved slutningen, indrømmer jeg!

Saturday, March 12, 2011

Skt. Markus Nat - Helle Stangerup



Det var desværre umuligt at finde et billede af forsiden af denne bog - og det var måske heller ikke det mest opfindsomme valg til denne måneds Bogudfordring; men det var hvad jeg havde på lager, da jeg vidste, at jeg ville være i Afrika hele marts måned, og reolerne ikke bugner med ulæste danske forfattere hernede.

Ikke desto mindre har jeg altid godt kunnet lide Stangerups historiske romaner, som er velskrevede og historisk interessante.

Denne roman omhandler en interessant periode i dansk historie - nemlig overgangen fra katolicisme til luthersk religion omkring 1536. Man følger adelskvinden Ide Munk, som er gift med landets rigsråd, og er mor til to døtre Birgitte og Mette samt en datter, der dør i en ung alder. Den beskriver det daglige liv i Danmark på den tid men især hetzen mod dem, der stadig udøvede den katolske religion som Ide Munk.

Hun bliver enke i en ung alder, men ikke hverken yngre eller ældre end, at hun forestiller sig, at hun kan blive gift med Peder Oxe. Han var vel nok en af samtidens mere interessante personligheder, og han var ikke stemt for hende som hustru - men snarere hendes unge datter Mette. Denne var dog så ung, at moderen hurtigst muligt fik hende giftet væk, da hun anede uråd - og de bliver først gift i en for den tid sen alder, da Mette selv var blevet enke.

Jeg synes dog ikke, at denne historiske biografi var helt så velskrevet som andre af Stangerups bøger - den er tidligere end en biografi om fx Leonora Christine, hvis liv vi alle kender mere til end disse mere ukendte adelskvinder. Jeg savnede også en lille smule mere baggrund om selve religionskrisen, men der var stadig interessante detaljer om helt dagligdags ting fra perioden.




Thursday, March 10, 2011

Les disparus - Daniel Mendelsohn























  • French
  • March 5-10
  • 931 pages
  • Dansk titel: De mistede
En bog, jeg virkelig håber vil blive oversat til dansk... en stor stor oplevelse at læse. Men jeg kan også se, at nogle vil finde den ulidelig - det er virkelig en enten-eller-oplevelse!

Daniel Mendelsohn er - som navnet antyder - jøde; han er opvokset i USA med gamle tanter og onkler, som talte yiddisch og i tågede vendinger om dem, der 'forsvandt'. Han interesserer sig allerede som teenager for familiens historie, men først som ung mand begynder han at grave dybere i det. Desværre er flere og flere af de ældre døde, og da bedstefaderen dør, da Mendelsohn er 20 år gammel forsvinder en af hans vigtigste kilder. Han lader det ligge i nogle år, men slipper det aldrig helt - og endelig en dag beslutter han sig for at ville finde sandheden.

Bedstefaderens bror forsvandt under 2. verdenskrig fra en lille by i Polen sammen med sin kone og fire døtre ifølge familiens historier. Blot ved ingen præcis hvordan eller hvornår ligesom der er tvivl om de fire døtres navne og alder, da resten af familien var i USA. Men der findes breve i familiens arkiver, som er skrevet i krigens første år, hvor grandonklen Schmiel skrev til den amerikanske familie for at få hjælp. Økonomisk hjælp men også hjælp til at få en eller flere af de unge døtre ud af landet, da nazisterne rykkede ind. Mendelsohn har selvsagt ikke svarene til de breve, men noget i familiens historier tyder på, at der har været en konflikt, som ingen taler om.

Som 40-årig tager han derfor til Polen tilbage til den lille landsby, hvor de boede og forsvandt fra i håbet om at finde overlevende fra krigens tid. Byen var dengang beboet af jøder og ukrainere; men jøderne blev stort set alle udryddet i flere razziaerne foretaget af tyskerne. Alligevel lykkes det ham igennem flere års rejser i Polen, Australien, Sverige, Danmark osv. at finde enkelte overlevende, som giver ham forskellige versioner af familiens historie. Ingen kan med sikkerhed fortælle ham, hvor mange døtre, der var - nogle mener, at den ene var gravid med en polsk katolsk dreng; andre, at tre døtre samt moderen blev sendt i gaskamrene og atter andre, at nogle af familien gemte sig sammen med modstandsbevægelsen i bjergene. Problemet er, at samtlige overlevende gemte sig i kældre eller loftsrum, og ikke så familien forlade byen - de hørte selv kun rygter efter krigens afslutning, og da de heller ikke er vårunger længere, kniber det med hukommelsen om detaljerne.

Mendelsohn giver dog ikke op - han affinder sig med, at han sikkert aldrig finder sandheden eller stedet, hvor det skete; men til allersidst finder han alligevel nøglen til hele mysteriet - som ikke skal afsløres her!

Bogen er samtidig opdelt i forskellige afsnit, som alle drager paralleller til historier fra Torahens Første Mosebog også kendt som Genesis; blandt andet historien om Syndefaldet men også Kain og Abel, som viser sig at have skræmmende ligheder med hans egens families historie. Disse dele kan i starten virke irrelevante og lange, da han bruger en del tid på et fortolke to berømte Torah-fortolkeres kommentarer. Det er selvfølgelig sværere tilgængeligt for en ikke-jøde, men som bogen skrider frem giver det uendelig mening.

Det er en lang bog; der er utroligt mange detaljer men på intet tidspunkt gentager han sig selv og går i cirkler. Han opbygger samtidig bogen, så der er en reel overraskelse på de sidste sider som i en krimi, og man er fanget fra første side af denne søgen efter sandheden om familien. En stor læseoplevelse!

Friday, March 4, 2011

La consolante - Anna Gavalda























Anna Gavaldas romaner nyder temmelig stor succes i Frankrig, og selvom de næppe går over i verdenslitteraturens klassikere, så er det finurlige personportrætter i hverdagshistorier, som er behagelige at læse.

Charles er en 47-årig arkitekt, som lever sammen med en kvinde, der har en teenagedatter. De lever et mondænt liv - men ikke lykkeligt; og tilbringer mere tid væk fra hinanden end sammen. Ikke mindst når konen er på besøg hos sine elskere!

En dag modtager Charles et enkelt brev, hvor der blot står "Anouk er død". Det hiver ham med ét tilbage til barndommen sammen med den uadskillelige ven, hvis mor, Anouk, var en farverig personlighed, som der fandtes få af i hans eget borgerlige klassiske miljø. Han mindes Anouk, sin barndom og ungdom, og venskabet med Anouks søn, som sluttede da denne blev narkoman.

Han kan ikke dy sig, og opsøger denne - og ved at rejse langt derud på landet, hvor vennen nu lever en anstændig kedelig tilværelse, møder han Kate. Hun lever et bohèmeliv på en gammel gård med et væld af børn - hendes søsters børn, som hun opdrager efter dennes død, men også nogle adopterede, som lever i en fantasifuld verden, som er milevidt fra Charles' organiserede og rige pariserliv.

Han hænger fast; han tiltrækkes af livet på den skæve måde - og selvfølgelig af Kate; det er måske en historie om en midtlivskrise - men også om at stille spørgsmål ved de værdier vi har i livet, og hvordan vi prioriterer vores komfort og velfærd.

Den springer en del frem og tilbage i tiden uden direkte at angive, hvor man befinder sig - det var en kritik af bogen, jeg tidligere havde læst; men personligt generede det mig ikke spor. Det er en meget dynamisk og intens skrivestil, som gør, at man suser frem igennem siderne.

Ganske underholdende både som ferielæsning, men også til herhjemme.

Tuesday, March 1, 2011

Forgotten - Susan Lewis
























  • English
  • February 27 - March 1
  • 534 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas traduit
Ren flylæsning, som blev nuppet i lufthavnen på vej til Senegal - uden store forventninger andet end, at det skulle være letfordøjeligt og underholdende til 5½ times flyvetur. Den fængede ikke helt fra starten - muligvis fordi jeg var så utålmodig efter at lande; men færdig blev den da de næste par dage, hvor ferien var skudt i gang.

Historien er ikke uforglemmelig - en yngre kvinde gifter sig med en tyve år ældre mand, som hun har haft en affære med som endnu yngre, da manden var gift. Han er nu enkemand, og de gifter sig hurtigt efter - til mandens voksnes datters store forargelse. De to kvinder kan slet ikke sammen og historien drejer sig om den konflikt, der kan opstå når voksne mennesker gifter sig for anden gang.

Desuden, som titlen antyder det, angribes manden af Alzheimers og i stedet for at starte et nyt liv sammen, må de i stedet indstille sig på en temmelig anderledes tilværelse. Jeg synes, at den var noget tyndt skruet sammen - yderst langtrukken til tider; let læsning, som ikke gav mig lyst til at læse mere af denne forfatter.