Søstrene fra Thy - Maria Helleberg

 

• Dansk
• 14.-17. oktober
• 430 sider

Det krævede et par læsefri dage at komme sig oven på den intense oplevelse af sidste bog, men så var jeg også klar til at fortsætte Maria Hellebergs slægtshistorie. I første bind var vi knapt kommet ind i det 20. århundrede med Maria Hellebergs bedsteforældres generation. Nu er vi ved 2. Verdenskrig, og Maria Hellebergs mor er en meget ung pige.

Ud af de mange børn som Maria Hellebergs mormor, Marie Dusine, fik, er det primært de to døtre Ruth og Gerda vi følger her. Ruth er i huset i København - i Charlottenlund - og Gerda skal på besøg hos hende og broderen, Thomas, som også bor i København med sine fine hustru, Lizzie. 

Dagen efter hendes ankomst lige fra den jyske muld, besættes Danmark af tyskerne.

Ruth synes måske det er lidt spændende, og hiver Gerda med på Strøget, hvor de promenerer. Men Ruth er også livlig, selskabssyg, pyntesyg - og først og fremmest ung! S hun flirter med de unge mænd - og heldet (eller snarere uheldet) vil, at en tysker får kig på hende.

Det får fatale konsekvenser; for han er ikke en gemen menig soldat, men SS-officer, der er indkvaretret på hotel d'Angleterre. De er forelskede, men han er også magtfuld og familien er forfærdede, da de opdager forholdet. Der er dermed nogle fantastiske tidsbilleder af København fra krigstiden; også ting, jeg ikke vidste om - naziflaget på d'Angleterre, eller den organiserede måde, hvorpå tyskerne klarede deres danske elskerinder (ikke mindst, hvis der opstod ubelejlige problemer som graviditeter).

Gerda - som skal blive Hellebergs mor - er den yngste; og nu er hun ung i en krigstid. Familien stiller hende konstant i en håbløs situation. Hun skal være hjemme i Thisted for at passe den gamle og syge mor. Hun skal rejse til København, da Thomas og Lizzie får deres første barn for at passe ham. Hun skal agere mellemmånd for søsterens breve til tyskeren - og dække over løgnehistorier. Men der er ikke mange, der reelt tænker over, hvad hun vil i og med livet.

Det får hun endelig en lille del af, da hun får job hos den lokale boghandler i Thisted og tilmed bliver involveret i modstandsbevægelsen. Men hun begynder også at se en ung mand - og han er dansker fra Slesvig-Holsten. Nok så dansk i sindet; det eneste folk ser, er den tyske uniform.

Bogen strækker sig over en kortere periode - fra 1940-47 - men der lægges op til en efterfølger i de sidste par linier; det ville være dejligt for det er spændende Danmarkshistorie iblandet en god slægtsroman.

Kvinderne fra Thy - Maria Helleberg

 

• Dansk
• 25.-28. september
• 381 sider

Med mit nye bekendtskab med de offentlige biblioteker, stod danske romaner højt på ønskelisten - de er nemlig for dyre (i mine øjne og med mit forbrug) til jeg får købt dem.

Maria Helleberg har skrevet mange historiske biografier; desværre var jeg ikke begejstret for de sidste jeg læste - den ene blandt andet på grund af det enorme sjusk med korrekturlæsningen. Men historien om hendes egen familie er udkommet på et andet forlag - og det ser faktisk ud til at være en ret god idé!

Maria Hellebergs familie stammer fra Nordjylland - i Thy i et stærkt indremissionsk miljø ude på den barske jyske slette.

Hellebergs oldemor, Mariane, er født i midten af det 19. århundrede i en tid, hvor kvinderne blev hjemme og passede hus, hjem og børn. De fødte mange børn, og brokkede sig ikke, når manden klattede pengene væk på brændevin. 

Mariane havde en bejler i skolelæreren - men han var for fin til hende; og da faderen har spillet gården væk, skal det gå hurtigt med at få hende gift. Det bliver en stille bondemand, som hun ikke kender og hun flytter ud på gården, hvor hun skal leve med svigermoderen. Manden viser sig at være svag i karakter; han formår konstant at gøre hende gravid - men alt andet er der ikke meget succes med. Så en dag rejser han bare til Amerika - og har faktisk ikke tænkt sig at komme tilbage. Det sætter Mariane i en underlig situation, for hun er ikke enke og samtidig er hun jo bare en kvinde. Men hun er stærk, og formår at skabe sig et ry som den bedste jordemoder på egnen.

Det er barske kår for kvinder på den tid; og Helleberg beskriver det virkelig fint og detaljeret.

Ligeledes da Marianes yngste datter, Marie Dusine, forsøger at komme fri af den skæbne, der ellers var stukket ud. Kærlighed og omsorg for børnene rakte ikke meget længere end at forsøge at få dem til at overleve til de kunne hjælpe til med at skaffe penge til husholdningen.

Marie Dusine vælger dog anderledes, og kommer først i huset i Thisted - den farlige storby - inden hun bliver hattemagerske. Hun gifter sig af kærlighed; men er ikke heldigere end moderen virkelig. Hendes mand mangler også karakterstyrke, og de ender i noget ringere kår.

Men trods disse livsvilkår har begge kvinder langt mere i sig; Mariane har et liv, som hendes børn ikke opdager før efter hendes død. Marie skal skabe sig et liv, hvor hun er den stærke for dem alle.

Jeg var helt fortabt i disse kvinders historie; og faktisk også lidt fascineret af, hvor kort tid siden det jo egentlig er! Vi undres i dag over fremmede kulturer, hvor vi mener, at kvinder undertrykkes, holdes i hjemmet, ikke må vise deres kroppe osv. Men i Marianes tid var det uhørt for en kvinde at vise sit hår frem - det var skjult under et tørklæde; og familieforøgelser skete ved at iklæde sig en særlig natkjole med et hul placeret et passende sted. De var hjemme ved gryderne, og havde ingen mening om noget.

Så vi kan have nok så travlt med at mene om andre kulturer, hvad vi vil - men vi skal huske, at alle kulturer principielt kom fra den ideologi - og vi er blot nu et andet sted.

Scenesat - Maria Helleberg

• Dansk
• 28.-30. marts
• 343 sider

Jeg var jo virkelig ikke begejstret for mit seneste køb af Fru Helleberg; men nu var det et godt tilbud, så jeg slog til. Samtidig er Heiberg jo et dansk kulturklenodie, og det er nok ikke også den del af dansk historie, jeg har læst mindst om og fra. Jeg læser ikke gerne teaterstykker - så noget fra hendes mands hånd er det heller ikke blevet til.

Johanne Luise Heiberg vokser jo op under kummerlige forhold; ikke langt fra en samtidigs skæbne - grevinde Danner; selvom de tos veje ikke synes at mødes tit. Hendes far er fordrukken og incestuøst pædofil - charmerende mand! Og moderen ved, hvad der foregår i familien, men lukker øjnene for, at faderen opfordrer sine to små piger til at blive begramset (eller værre) af fremmede for at skaffe penge til familien.

Men Johanne holder meget stædigt på sin dyd; med det resultat, at den to år yngre søster må udsættes for endnu mere. Men Hanne er overbevist om, at hendes skæbne ligger et andet sted og alt kropsligt og fysisk virker frastødende på hende. Det er nemlig det, de er ude efter - alle de mænd, der gerne vil redde dem ud af sølet og lære dem at læse og skrive. Men de vil som regel også noget andet!

Hanne kommer ind på teatret, og som stor pige møder hun allerede Heiberg, der er 21 år ældre end hende selv. Men det er ikke en hovedkulds forelskelse; det er snarere en erkendelse af, at de to må kunne leve sammen uden alt det 'ulækre' - alt det hun var vidne til i barndomshjemmet. 

Bogen fortæller livet set fra Hannes synsvinkel; og det virker både troværdigt og som et smukt portræt af denne særprægede person, som jo var en superstar på hendes egen tid.

Heiberg efterlod sig sine memoirer inden hun døde i 1890; derfor er det langt nemmere at forstå hende som person, end for eksempel en Kirsten Munk fra starten af det 17, århundrede. Derfor lykkes denne biografi måske langt bedre end den sidste bog, jeg læste af Helleberg. Dog er det stadig utroligt så mange sættefejl, der er igennem bogen - danske forlag er ganske enkelt bare ikke gode nok i deres kvalitetskontrol!

Kongens kvinder - Maria Helleberg

• Dansk
• 29.-31. oktober
• 429 sider

Langtrukken og desværre langt mere kedsommelig end Christian IV's kongedømme og rækken af hans elskerinder og børn!

Jeg var lidt begejstret over en ny bog om min absolutte yndlingsperiode i dansk historie - Christian IV og hans tid. Ydermere havde jeg set, at Maria Helleberg samtidig udkom med en roman om Leonora Christine - min heltinde over alle! Men hvilken skuffelse ...

Jeg ejer stort set alt,  der er skrevet om Christian IV og hans datter med Kirsten Munk - Leonora Christine; så der skal selvfølgelig en del til at imponere mig. Men Helleberg har heldigvis tidligere begået glimrende historiske romaner om de kongelige - Dronningeskolen, Kælighedsbarn, osv.

Men i denne roman går alt galt! Det er romantiseret - men tilsat breve fra Christian IV's hånd, så det får et falsk islæt af en biografi; hvilket det ikke er. Det er en dårligt skrevet moderne fortolkning af disse kvinders liv. Der er et par halvhjertede forsøg på at genfortælle visse episoder, der er reelt dokumenterede andetsteds; men det fungerer bare ikke. Desuden er sproget ubehjælpeligt i et forsøg på at nærme sig datidens og med indtil flere grammatisk fejl bogen igennem. 

Jeg kæmpede mig igennem de sidste mange sider i håbet om en seriøs vending, som aldrig kom. Hvis man læse om disse kvinder vil jeg langt hellere anbefale Bodil Warmberg eller Karen Plesner, som bidrager med reel historik. Den samtidigt udgivne roman om Leonora Christine kommer i hvert fald ikke ind i mine reoler, og jeg ærgrer mig blot over lidt spildte penge. Et behov for lette penge ser det ud til.