Sunday, May 25, 2008

Night Train to Lisbon - Pascal Mercier


"Given that we live only a small part of what there is in us
- what happens with the rest?"


Forfatteren er den schweiziske Peter Bieri, som skriver under et pseudonym - Pascal Mercier. Han er uddannet professor i klassisk filologi ogo filosofi - og der er derfor ikke langt til hverken bogens hovedperson eller emnerne denne bog behandler.

Den 57-årige Gregorius underviser i latin, græsk og hebraisk på et gymnasie i Bern. Hans liv kører i de samme rutiner siden han mange år tidligere blev skilt efter et kort ægteskab. Han er vellidt af sine elever, som dog anser ham for at være en sær snegl.

En morgen på sin sædvanlige spadseretur ad den sædvanlige rute på vej til gymnasier ser han en ung kvinde på en bro. En ung ulykkelig portugisisk kvinde, som sætter en lavine af tanker og hændelser i gang. Han forlader gymnasiet uden et ord. Ender i en boghandel, hvor han falder over en portugisisk bog - og med den som udgangspunkt tager han toget til Lissabon. Han vil finde den mand, Prado, der har skrevet den bog - og lære ham at kende.

Prado's bog gengives i afsnit i løbet af bogen, og vi lærer denne person at kende på denne måde. Prado var grebet af filosofiske tanker om ord, religion, menneskets dybde. Gregorius ankommer til Lissabon, finder hurtigt ud af, at Prado er død. Men gennem sin søgen finder han gamle venner, to søstre, en barndomsveninde og tidligere patienter hos Prado, der var læge. Hver især giver de ham brikker til det puslespil, som denne mand var. En mand, som af sine omgivelser blev opfattet som så meget bedre end alle andre. De giver ham alle minder eller nedskrevne ord, som kompletterer den bog, han er i besiddelse af.

I kraft af sine eftersøgninger ender Gregorius med at være den person af dem alle, som 31 år efter Prado's død har det mest komplette billede af en kompleks personlighed. Alle disse brudstykker sætter også hans eget liv og valg igennem livet i perspektiv - og Prado bliver en parallel til hans egne spørgsmål til hans valg i livet. Han foretager sig ting, som hans tidligere generte, indelukkede 'jeg' aldrig ville have kunnet gøre - men denne rejse frigør ham samtidig med, at den skræmmer ham, da han opdager, at han også er ved at løbe tør for muligheder til at gøre tingene om - eller blot anderledes.

Bogen foregår i et stille tempo og vekslen mellem Gregorius' søgen og Prado's ord gør den ikke til en letlæselig bog. Til gengæld en meget smuk bog om de valg vi foretager i livet, om hvad vi viser af os selv til andre mennesker.... og hvorfor hver person, der omgiver os har et forskelligt syn og opfattelse af os og vore handlinger. Ingen sidder inde med det fulde billede - ej heller hovedpersonen selv.

--------------------------------------------------------------------------

L'auteur du livre est un philosophe suisse, Peter Bieri, qui écrit sous le pseudo de Pascal Mercier. Il a étudié les langues mortes, la philosophie et il ressemble beaucoup au personnage principal du livre - tout comme les sujets traités dans le livre proviennent de son monde.

Gregorius est un homme de 57 ans - il donne des cours de latin, grec et hebreu au lycée de Berne depuis des années. Il n'a jamais rien fait d'autre - il prend le même chemin tous les jours, et il vit une petite vie tranquille depuis son divorce des années plus tôt. Un mariage qui a duré peu - et qui n'était pas heureux. Un matin en prenant son chemin habituel il voit une femme sur le pont - en larmes. Elle est portugaise et ils échangent quelques mots mais il ne découvre jamais son identité.

Pourtant elle sera à l'origine de tout ce qui changera dans sa vie. Il sort du lycée sans un mot pour se balader dans la ville. Il tombe sur un antiquaire - et sur un livre en portugais... une langue qu'il ne parle pas. Mais les mots l'intriguent, et il passe une nuit à déchiffrer certains passages, avant de prendre le train pour aller à Lisbonne. Il veut rencontrer cet homme et découvrir ses pensées.

Tout au long du livre se suivent alors des passages du livre de Prado - l'auteur inconnu. Gregorius découvre rapidement qu'il ne vit plus, mais il trouve des personnes qui l'ont connus. Des amis de la résistance, deux soeurs, une amie d'école, un ancien prêtre professeur et ainsi de suite. Tous ces gens apportent une image de ce Prado, qui par tous étaient considéré comme l'homme parfait. Ils lui donnent tous quelque chose de lui - des souvenirs mais le plpus souvent des mots écrits qui complètent le livre.

Gregorius finit alors par avoir l'image la plus complète de tous de cet homme tourmentée par son génie et qui se posent tant de questions sur les mots, la réligion, les êtres humains et leurs relations. Ces questions deviennent aussi sa manière de se libérer d'un passé et comparer. Il fait des choses dont personne ne l'aurait cru capable, et se libère tout en se demandant si il est trop tard pour revivre quelque chose de différent ou si son rôle est joué.

Le livre pose des questions sur ce que nous faisons de notre vie, les choix que nous prenons et l'image de nous que nous donnons aux autres. Personne ne nous voit totalement - mais Gregorius arrive en tant qu'étranger à faire le puzzle d'une personne et de sa vie. Un très beau livre dans un rythme calme, mais qui capte le lecteur.

The History of Costa Rica


  • English
  • May 17-24
  • 218 pages


Denne bog var én af de hjembragte ting fra ferien. Det kan selvfølgelig diskuteres om en sådan bog skal læses før eller efter en rejse... jeg havde nemmere ved at forstå visse ting ved at læse den efterfølgende. På den negative side kan så siges, at man opdager en del ting, som kunne have været interessante at udforske nærmere mens vi var der. Men så er der jo det dilemma med tiden - man kan aldrig nå til bunds i et lands kompleksitet på to uger.

Bogen gennemgår landets historie tilbage til de første kendte beboelser - ét interessant fænomen er de kugler af sten, som sammenlignes med andre uopklarede mysterier som statuerne på Påskeøen og Stonehenge. Det ville f.eks. have været interessant at se - men slet ikke i den del af landet, hvor vi opholdt os.
Derudover gennemgås landets koloniale historie - invasionen af de spanske conquistadors - og frem til vores moderne historie. Bogen giver et fantastisk indblik i et land, som er en blanding af kulturer - men som også har haft sine identitetskriser netop i kraft af at være det mest stabile land i Centralamerika. De forsøgte gennem lange perioder at 'positionere' sig som et hvidt demokrati - men fakta er, at der er en befolkning i alle farver, som hver især har behov for at håndhæve deres rødder og identitet.
De er selvfølgelig heller ikke gået udenom USA's forsøg på dominans - især under den nicaraguanske sandinist-revolutionære periode. Men de har formået at skabe et land i relativ rigdom - set i det kontinents målestok selvfølgelig.
Det er for mig altid mere interessant at læse en bog af denne type end en 'banal' guidebog - men knap så interessant, hvis man ikke har været i landet. Det var en god afrunding på en fantastisk rejse - og der blev videresøgt en del på nettet undervejs i læsningen ;-)

Wednesday, May 21, 2008

Sepulchre - Kate Mosse


  • English
  • May 5-9
  • 784 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas encore traduit

Kate Mosse's første roman 'Labyrinth' var ikke hendes første! Det var den første, som blev kendt - fordi den fulgte i sporet på Da Vinci-koden og fulgte de samme principper, som så mange andre romaner, der fik en storhedstid - skift mellem fortid og nutid, lidt gral, lidt katarslotte og Vatikan-røgelse og successen var hjemme.

Hendes anden roman er derfor tro mod dette princip - helt ud i den ekstreme grad, at den citerer Da Vinci-koden og dens indflydelse på turismen i visse dele af Frankrig. Denne roman skifter stadig mellem fortid og nutid - dog med blot lidt mere end et århundrede imellem. Det er stadig kvindelige hovedpersoner, det er stadig Sydfrankrig men denne gang med omdrejningspunkt i tarotkort - indbegrebet af fransk mysticisme!

Udover den grusomme historie fra fortiden som den moderne heltinde skal afdække, er der selvfølgelig en kærlighedshistorie. Der er selvfølgelig også en ond skurk... det moderne eventyr med lykkelig udgang.

Hendes første bog holdt mig virkelig fanget i spændingen - mens denne kedede mig grusomt! Måske er æraen for den slags romaner overstået - og hun ramte rigtigt med den første. Det er perfekt ferielæsning - og de sidste 3-400 sider blev overstået i flyet på vej hjem. Men ret beset en skuffelse - selvom jeg ikke havde forventet stor litteratur. Den var købt til ferien - og det var fint nok!

---------------------------------------------------------------------

Le premier roman connu de cette auteure n'est pas son premier roman! Elle en avait écrit trois avant d'écrire Labyrinthe qui parlait de cathares, de Carcassonne, du Graal et contenant tous les éléments digne d'un roman post-da-Vinci-code!

Alors elle a du se dire qu'elle a trouvé la formule magique - et son deuxième roman est lancé: Le sud de la France, deux femmes dans deux périodes différentes (quoique seulement 125 ans les sépare), le mystère de Tarot.... le tout évidemment saupoudré d'une belle histoire d'amour, d'un vilain oncle.... on se croirait dans un conte pour enfants tellement la recette est parfaite pour séduire.

Or, cela n'arrive pas! Ca devient banal et il y a un vrai effort pour remplir les pages pour arriver à un pavé - surtout en tirant l'histoire et en répetant à l'infini des conneries romantiques. Donc lecture de vacances - oui, lecture - non!

Les enfants de la liberté - Marc Levy


  • French
  • April-May in Costa Rica
  • 367 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Marc Lévy er specialiseret i små, romantiske letlæselige bøger - som f.eks. "Hvis det virkelig er sandt", som også er blevet filmatiseret. Ikke et ondt ord om det - og jeg har læst dem alle! Dog var hans sidste i rækken en mindre succes, og måske er det årsagen til skiftet? Et par linier inde i bogen blev jeg klar over, at der var mere i dette end der stod på omslaget - forfatterens efternavn er jo allerede en indikation!

Denne roman omhandler de mange jøder af anden oprindelse end fransk, som engagerede sig i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Der var polakker, som var flygtet fra den etniske udrensning i deres land. Der var spanske jøder, som var flygtet efter den Spanske Borgerkrig. Mange af dem var så indignerede over, at al denne uretfærdighed fulgte dem til et nyt land, at de startede deres eget netværk indenfor modstandsbevægelsen.

Historien fortæller forfatterens faders og onkels rolle i denne kamp - som det stille og roligt fremgår. Deres deportation til Auschwitz, hvor de ankommer kort inden krigen slutter og langt om længe bliver frigivet fra. Tonen er derfor en helt anden end i hans andre romaner. Stilen er stadig utrolig letlæselig, men emnet er tungere uden at det drukner i patos.

Det er en smuk hyldest til faderens og onklens døde venner - og her er der jo desværre ingen fiktive personer - men også en hyldest til hans rødder. Han overraskede måske med dette 'sceneskift' - men det er en smuk lille roman.

---------------------------------------------------------------------

Loin de l'univers habituel de ses romans faciles, romantiques et prévisibles - Les enfants de la liberté est vraiment une rupture avec ses autres livres. Comme d'habitude j'attends la sortie en Livre de Poche de ses livres - et tout comme les autres le style d'écriture est quand même assez léger.

Le sujet du roman est néanmoins plus sérieux et plus grave que d'habitude. Les résistants de la Seconde Guerre Mondiale - et plus particulièrement les juifs d'origine étrangère vivant en France. Le père et l'oncle de Marc Levy étaient des ceux-là - et qui joignaient la Résistance pour finir dans les camps nazis vers la fin de la guerre. Il y a beaucoup de leurs amis résistants qui meurent pendant cette guerre atroce - et le livre leur rend hommage ainsi qu'à la famille de Marc Levy.

Je pense qu'on aime ou on n'aime pas sa façon d'écrire - ce n'est jamais ses mots ou ses phrases qui fascinent... c'est une belle histoire écrite simplement. Dans le cas de ce livre il se distinguait totalement de son univers et bien des lectrices ont du être surprises. Le sujet reste néanmoins important - pour que ces 'enfants' (beaucoup ont moins de 18 ans) ne soient pas oubliés. Mais il faut aussi se dire qu'il maitrise bien les romans à l'eau de rose - et que les romans sérieux ne seront jamais son domaine!

Merde actually - Stephen Clarke


  • English
  • April 23-26
  • 448 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
Titlen skal selvfølgelig være en slet skjult hentydning til den engelske komedie Love Actually. Det er fortsættelsen til 'A year in the merde' - historien om den engelske 29-årige Paul West, der ankommer til Paris for at starte en kæde af engelske tesaloner.
Den første bog var hylende morsom - i hvert fald når man selv har boet i Frankrig af flere omgange, og stadig bor i et fransksproget land. Siden den 1. bog har han skrevet flere bøger - som alle pudsigt nok skal have ordet 'merde' i titlen... som åbenbart er indbegrebet af et fransk skældsord for en englænder?

Der var et par pudsige passager - måske endda et smil eller to? Men i bund og grund begår han den samme fejl som Peter Mayle, som i 1989 startede sin serie om sin oplevelse med at investere i et hus i Provence. Det var vanvittigt morsomt - første gang.... Nu er han ved bog nummer jeg-ved-ikke-hvad, som stadig omhandler samme fortærskede men yderst kommercielle emne - og han skulle være stoppet for længst!

Til bogens forsvar skal dog siges, at jeg absolut ikke forventede mig mere end det - den blev til dels læst i flyet på vej til Costa Rica, og ved svømmepølen. Den blev efterfølgende sat i hotellets bogreol, hvorfra den hurtigt forsvandt... sikkert taget af en englænder! Det formål tjente den fint - og jeg læser ikke flere af hans bøger (medmindre de en dag står i en reol på et hotel i varmen!).

-------------------------------------------------------------------------

Stephen Clarke s'est specialisé dans l'art de décrire les français et leur culture vu du point de vue d'un anglais. C'est déjà fait... mais dans son 1er livre 'God Save la France' on rigole encore bien... surtout en ayant veçu en France à plusieurs reprises et vivant toujours dans un pays francophone.

Paul West - le caractère du roman - est un jeune anglais qui arrive à Paris pour ouvrir une chaine des salons de thé à l'anglaise. Dans le 1er livre on suit ses difficultés avec la langue et les français. Dans celui-ci on suit toujours une bête histoire d'amour - et les différences entre les cultures... il a voulu exploiter le thème et ça va trop loin.

Il tombe dans le même piège que Peter Mayle qui a publié toute une série de livres sur Provence. Le 1er décrivant son arrivée et la restauration de son mas provençal était hilarant - mais il va trop loin en continuant à l'infini.

Ceci dit - je ne m'attendais pas à un miracle avec le livre de Clarke. Je l'ai lu dans l'avion en allant à Costa Rica et autour de la piscine. Il a très bien servi ce but! Ensuite je l'ai laissé dans la bibliothèque de l'hôtel d'où il a disparu. Je ne lirai plus d'autres livres de lui - et pourquoi est-ce qu'ils doivent tous avoir le mot 'merde' dans le titre anglais???? (Enfin... sauf si un se cache un jour dans une bibliothèque dans un hôtel dans les tropiques!)

Cent Ans de Solitude - Gabriel Garcia Marquez


Jeg var så begejstret for 'Kærlighed i koleraens tid', at jeg straks kastede mig over Marquez' andet store mesterværk - af mange kaldt for en af verdenshistoriens vigtigste bøger. Måske læste jeg den for tæt på den anden bog? Måske er det blot for diffust filosofisk til mig?

Jeg kan godt se, at den beskæftiger sig med emner som incest, tid, ensomhed, forskellen på virkelighed og fiktion... etc. Men i hovedtræk havde jeg meget svært ved den. Kapitlerne er 75-80 sider lange - uden et paragrafafsnit. Det var svært at finde en naturlig pause i læsningen.

Den fortæller den - lange - historie om familien Buendia, som flytter ud i en imaginær landsby midt inde i junglen - Macondo! De er dømt til 100 års ensomhed af en mystisk troldmand, Melquiades - jeg fandt dog aldrig den præcise passage, der afsiger denne dom! De er første generation af de mange men følger - der er en del indavl på kryds og tværs.... og personerne hedder José, Ursula, Aureliano, Arcadio - og så forfra igen. På et tidspunkt røg mit tidsbillede også en tur - og jeg var meget ensom i min læsning - i hvert fald intet tilhørsforhold til karaktererne i historien.

Jeg kæmpede mig igennem den - hvert års ensomhed, som tilbringes med masser af tilrejsende og en kæmpe familie.... der er helt klart noget galt med min intellektuelle formåen!

-------------------------------------------------------------------

Je me suis battue jusqu'au bout - et j'y suis arrivée!!! Mais la route fût longue....

Tellement impressionnée par 'Amour aux temps du choléra', je me suis ruée sur l'autre livre connu de Marquez. "Connu" est un mot faible pour ce livre qui a statut de chef-d'oeuvre de sa carrière quasiment. Et j'ai honte de dire que je n'ai pas accroché - peut-être que je l'ai commencé trop vite après l'autre? Ou que je ne comprends pas tout simplement tous les thèmes universels abordés dans le livre?

Je vois bien qu'il parle d'inceste, de miracles, de fiction et réalité, de solitude (même si je n'ai jamais trouvé la partie où Melquiades les condamne!) Mais pendant une grande partie du livre je me sentais vraiment en solitude aussi - perdu entre toutes ces personnes qui portent les mêmes noms, qui se mélangent d'une génération à une autre et du coup je trouve les chapitres sans aucune coupure vraiment longs.

J'ai été jusqu'au bout - et voilà... ce sera ma satisfaction hélas...