Tuesday, June 30, 2009

Lorsque j'étais une oeuvre d'art - Eric-Emmanuel Schmitt


  • French
  • June 29
  • 253 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Lige så hurtige hans romaner er at læse, lige så stort indtryk gør de trods alt altid på mig. Man bliver fanget ind i hans helt specielle skrivestil - og efter at have læst seks engelske bøger i træk, er det en fryd for mit hovede at lade tankerne flyde med rytmen i hans smukke måde at håndtere det franske sprog på.

Schmitt's bøger bruger en forholdsvis enkel dagligdags historie til at belyse et mere filosofisk emne. Hans bøger er ofte snarere fabler end egentlige romaner; og denne er ingen undtagelse. Historien foregår på en imaginær ø et sted i verden, hvor den unge Tazio Firelli i indledningen befinder sig på en klippetop i gang med at forberede sit fjerde selvmordsforsøg. Han er dybt deprimeret og føler sig som et uendeligt nederlag - især set i forhold til sine to ældre brødre, som lever i mediernes rampelys og er kendte for at være de to smukkeste mænd på jorden. Tazio er bare helt almindelig og ingen har nogensinde beundret ham for noget som helst.

Lige da han vil springe, bliver han tiltalt af den kontroversielle kunstner Zeus-Peter Lama, som tilbyder ham berømmelse, hvis han til gengæld skriver under på, at han totalt overgiver sin krop til dennes bizarre forsøg med moderne kunst. De simulerer hans selvmord; og Tazio bliver opereret og bliver til Adam bis... det ultimative nye moderne menneske. Vi får aldrig detaljerne af hans udseende at vide - men, at det er revolutionerende og chokerende ses af de shows, han bliver udstillet på rundt om i verden.

Tazio/Adam opdager dog hurtigt, at forfængelighed er overfladisk - han keder sig, da de fleste kun er interesseret i hans udseende og ikke i hans tanker. En dag stikker han af og flygter ned til stranden, hvor han møder maleren Carlos Hannibal og hans datter, Fiona. Han beundrer Hannibal's kunst og hver dag snakker han i timevis med den gamle mand; indtil en dag denne hidser sig op over hans rivals Lama's seneste værk - som har hørt om i radioen. At gøre et menneske til et kunstværk! Hannibal er blind og ved ikke, at det er den mand, han har snakket med i timevis - og da det går op for ham, maler han et maleri af Adam, som han forestillede sig ham ud fra hans stemme... som en forsoningsgave. Maleriet forestiller Adam som han så ud som Tazio!

Historien fortæller Adam's liv som kunstværk - menneskets forfængelighed, der gør, at vi tit vil anerkendes for vores ydre, som er forgængeligt og ikke for vores indre. Tazio møder sine brødre, som ikke genkender ham - og opdager, hvor ligegyldige de er... og hvor meget de lider under viden om, at deres tid er talt og andre vil overtage deres plads. Han ender med at indlede en retssag, hvor det absurde spørgsmål stilles: Er han stadig et menneske - og hvad definerer et menneske? Han har stadig sine egne tanker - ergo sin sjæl! Men en sjæl er ikke videnskabeligt beviselig, ikke håndterbar...

Det er en lille kort roman, som mange steder er ganske underholdende - og det er netop kendetegnet ved Schmitt's bøger. Han forestiller ikke at gå i store filosofiske selvhøjtidelige dybder - men hans små finurlige fortællinger formår alligevel at få budskabet frem.

----------------------------------------------------------------------

Ils sont toujours courts, précis et faciles à lire - tout en traitant des sujets pas decidément faciles. Puis ça m'a fait du bien de lire en français de nouveau après plusieurs romans en anglais. Comme souvent avec ses romanes c'est plus une fable qu'un vrai roman; et celui-ci n'est pas une exception.

L'histoire se passe sur une île imaginaire, où le jeune Tazio tente poour une quatrième fois de se suicider - les autres fois il a raté. Il est très deprimé et veut se jeter d'une falaise. Il se sent nul et inutile - surtout comparé à ses deux frères, qui sont mondialement connus comme étant les hommes les plus beaux. Tazio est juste très ordinaire et personne ne l'admire pour rien.

Au moment de sauter il est interpellé par l'artiste controversiel, Zeus-Peter Lama, qui lui offre la gloire si il accepte de se donner entièrement à lui et accepte ses conditions. Ils simulent son suicide; Tazio subit une opération et devient l'homme nouveau... Adam bis. On n'apprend jamais rien sur sa nouvelle apparence - sauf que c'est différent, choquant et crée l'émotion partout où il est exposé.

Tazio/Adam se rend néanmoins compte que la vanité est superficiel - il s'ennuie, puisqu'il ne doit pas parler... de préférence même pas penser. Un jour il s'en va se promener sur la plage où il rencontre le peintre Carlos Hannibal et sa fille Fiona. Il revient tous les jours admirer les oeuvres du vieux peintre et discute avec lui; jusqu'au jour où celui-ci s'énerve en lui parlant de l'oeuvre de Lama dont il a entendu parler à la radio. De changer un humain en oeuvre d'art!!! Hannibal est aveugle et ne sait pas que c'est l'homme qu'il a en face de lui - pour se faire pardonner il peint un tableau d'Adam comme il l'imaginait après ses mots et sa voix. Le tableau est identique à celui qu'il était quand il était Tazio.

L'histoire suit la vie d'Adam en tant qu'oeuvre d'art - la vanité de l'homme, qui fait que nous cherchons la reconnaissance pour notre extérieur et non notre personnalité. Tazio rencontre ses frères qui ne le reconnaissent pas - et il se rend compte comme eux ils souffrent de n'être qu'apparence - avec le savoir que d'autres plus jeunes et plus beaux les remplaceront.

Il finit par commencer un procès pour regagner son statut d'être humain - mais alors il est une oeuvre d'art au musée et comment définir qu'il soit humain? La question devient absurde - il pense, il a donc une âme... mais ce n'est pas une preuve scientifique! Ce n'est pas tangible et le côté tangible ne ressemble plus à un être humain habituel.

C'est un petit roman court - pas prétentieux; c'est fait en légèreté mais en allant tout de même en profondeur. Sans tout rendre évident, Schmitt arrive à nous ouvrir les yeux sur certaines absurdités de ce monde.

Monday, June 29, 2009

She's Come Undone - Wally Lamb


En ren perle fandt jeg dog inden ferien, og heldigvis kunne jeg slutte ferien af med denne i hænderne. Det var egentligt både planlagt og forventet - efter den store læseoplevelse jeg havde med hans seneste roman lige inden afrejse. Denne er hans første roman fra 1992 - men jeg opdagede først Wally Lamb for ganske få år siden, og havde ikke kunnet finde denne tidligere.

I modsætning til hans to senere romaner er hovedpersonen denne gang en kvinde - men det gør absolut ikke hans indlevelse i karakteren ringere. Det er der selvfølgelig mange mange mandlige forfattere, der har bedrevet - men Wally Lamb gør det med en fintfølende indsigt, selvom bogens hovedperson, Dolores, som hans andre hovedpersoner er et dybt traumatisk menneske.

Det er en usædvanlig stærk historie, som følger den lille Dolores fra hun er 4 til knap 40 år gammel - igennem årtier med stærke begivenheder i USA's historie, som Kennedy's mord, den første mand på månen og skiftende præsidenter. Dolores vokser op i en til at starte med relativt normal familie - bortset fra, at faderen har et mere end almindeligt tæt forhold til sin kvindelige arbejdsgiver. Det ender galt - og forældrene bliver skilt; moderen får en dyb depression og må indlægges - og Dolores bliver sendt hjem til den dybt troende bedstemoder. Da moderen kommer tilbage er det til skiftende jobs, skiftende flirts i et forsøg på at holde fast i sin tiltrækningskraft som kvinde.

Dette går ikke ubemærket hen over Dolores midt i hendes teenageår - og endnu engang kulminerer tingene, da hun bliver voldtaget af den lejer, der bor (med sin kone) ovenover dem. Da er hun 13 år! Hun reagerer ved at lukke sig inde og spise; i enorme mængder - så hendes sociale liv til sidst er ikke eksisterende og blot tanken om college er uudholdelig. Hun er i konstant konflikt med moderen, som bliver dræbt i en trafikulykke i en ung alder.

Dolores' liv er nedtur efter nederlag; slag over nakken - og hun udvikler sig ikke til et ligefrem elskværdigt menneske. Men man føler med hende i al hendes elendighed, som ingen ende vil tage. Hendes tilværelse leves igennem andre - hun 'stjæler' andres liv for at skabe et for sig selv. Hun forsøger selvmord, bliver lukket inde på et asyl i flere år - men alligevel formår hun at komme ud på den anden side og rejse sig igen.

Hendes livsopfattelse sætter mændende på den ene side - som de onde; faderen, der forlod hende og lejeren, der voldtog hende. Hun er blevet reduceret til deres offer - og det tager hende lang tid at komme overens med den rolle, hendes moder og bedstemoder, som kvinder, har spillet i hendes liv på godt og ondt. Hun sammenligner sig selv med en hval - den tykke pige, som altid er indeni hende... og det tager hende et halvt liv at give slip på den hval. Det tager hende halvdelen af hendes liv bare at begynde at leve, og denne kamp er beskrevet på den mest indlevende måde.

Det er en lang proces, man som læser følger hende i - det er både tragisk, morsomt, sørgeligt og nogle gange lidt barsk. Men det er utroligt stærkt skrevet, og jeg var klistret med næsen mellem siderne hele flyturen hjem - jeg så simpelthen ikke tiden gå. Desværre må jeg nu sikkert vente en 7-8 år på en ny roman!

----------------------------------------------------------------------

La seule bonne surprise dans les lectures de vacances n'était même pas une vraie surprise; car après avoir lu ses deux autres romans je m'attendais à quelque chose de BIEN! Celui-ci est son tout premier roman et il date de 1992 déjà; et déjà pour un débutant il est très puissant comme livre.

Les protagonistes de Wally Lamb sont souvent des hommes - mais cette fois-ci c'est la voix de Dolorès qui nous raconte sa vie - de 4 ans à 40 ans. Une vie triste, troublante, pleine de misère - et on se dit que decidément elle ne cherche pas à s'en sortir non plus. Elle fait presque tout pour s'engouffrer dans un trou noir qui ne fait que grandir.

Au début tout va bien - sauf que son père a une relation un peu trop proche avec la femme qui l'emploie! Ca se termine mal - les parents divorcent, et sa mère tombe dans une dépression grave et doit être interné. Dolorès vit alors avec la grand-mère très croyante; et la mère revient là quand elle sort de l'hôpital. Ils prennent des locataires pour survivre sans l'argent du père - mais la mère commence une relation avec le mari du couple et celui-ci finit par violer Dolorès quand elle a 13 ans. Pour se punir elle-même elle s'enferme et elle mange! Au point de devenir obèse et ne plus vouloir sortir ni aller à l'école.

La mère essaie de l'aider mais elle est aussi très occupée par tous ses petits amis et tous les travaux qui changent - jusqu'au jour où elle est tuéée brutalement dans un accident de voiture. Dolorès essaie de commencer le lycée - mais elle ne s'entend avec personne; on se moque d'elle (grosse comme elle est) et elle n'est pas toujours une personne qu'on a envie d'aimer ni d'aider. Elle 'vole' la vie des autres pour s'en créer une elle-même - et ça finit toujours mal pour elle.

Elle tombe de plus en plus bas - et elle termine à son tour dans un asyle pendant des années. Elle se compare à une baleine et c'est cette perception d'elle-même qu'elle cultive aussi dans les séances avec son psy qui la fait renaître dans l'eau. Elle est ignoble avec à peu près toutes les personnes qui essaient de l'aimer - tant elle a peur d'être rejetée encore comme par son père ou l'homme qui l'a violé. Mais juste quand on pense que tout finira mal elle se redresse quand même.

Elle mettra presque la moitié de sa vie à enfin commencer à vivre et faire la paix avec les démons de son passé. On est littéralement scotché aux pages dans l'impatience de suivre ses aventures. C'est plein de cynisme, ironie, humour... un style très américain certes; mais envoûtant!

Sunday, June 28, 2009

The Minotaur - Barbara Vine


Heller ikke denne bog formåede at give mig en god læseoplevelse desværre - præcis som med den første Barbara Vine-roman, jeg læste - så er jeg ikke imponeret. De præsenteres som psykologiske thrillere - men på intet tidspunkt føler man sig overrumplet eller overrasket over handlingen.

En skandinavisk person er åbenbart en nødvendig ingrediens i hendes bøger skrevet under dette pseudonym - og ikke som i krimierne skrevet som Ruth Rendell. I dette tilfælde er det den unge svenske pige, Kerstin, der ansættes som privat hjælper på et forfaldent engelsk gods beboet af en gammel dame, hendes tre ugifte døtre i slutningen af 30'erne og sønnen, John, som er syg. Han siges at være blevet sindssyg efter et stort følelsesmæssigt chok i barndommen - men er i virkeligheden lettere autist. Moderen bedøver ham med medicin for at sløve ham hen; men Kerstin får ham ud af medicinforbruget og han ændrer personlighed.

De tre søstre er mere ynkelige den ene efter den anden - de er ærgerrige, jaloux, hadske og bruger deres tid på at intrigere. Forfatteren forsøger med nogle halvhjertede forsøg på personbeskrivelser af de forskellige personer i den lille landsby, men intet af det fungerer rigtigt overbevisende.

Huset indeholder et hemmeligt - eller aflukket - bibliotek, som er bygget som en labyrint og er John's foretrukne opholdssted. Det er selvfølgelig en nem metafor over det græske sagn - og samtidig den mystiske labyrint, der udgør alt det usagte, der foregår inde i John. Der er en masse skjulte familiehemmeligheder, der stille og roligt kommer for dagen - men intet af det er overraskende og selv det mord, der endeligt bliver kulminationen på alle disse usagte ting, har absolut ingen spændingsmomenter.

True Believer - Nicholas Sparks


  • English
  • June 17-19
  • 403 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Næste lette titel var denne roman af Nicholas Sparks, hvis bøger flere gange er blevet filmatiserede. Det er typisk midtamerikansk landlighed - gerne ved vandet og også gerne med et fyrtårn i nærheden. Det egner sig perfekt til lidt sødsuppefilm - med en aldrende Kevin Costner eller Richard Gere i hovedrollerne. Det er ikke absolut dårligt - men det er bestemt heller ikke uforglemmeligt!

Historien foregår over ganske få dage, hvor den kyniske selvoptagede smarte New Yorker-journalist, som er specialiseret i at afsløre fupnumre om overnaturlige fænomener, sendes til en lille afsides by, hvor man påstår, at der er lys på en kirkegård. Lysene skulle stamme fra en tidligere kirkegård, hvor der udelukkende lå sorte slaver begravet.

Næppe er han landet før han møder byens eneste yngre og attraktive kvinde - som selvfølgelig er klog, smart... og har boet i New York, inden hun valgte det ægte naturliv med de ægte værdier, som godt naboskab og alt det andet pladder. Selvfølgelig bliver de forelskede; han opklarer mysteriet og gør grin med deres landlige miljø... han vender tilbage til New York; de kan ikke undvære hinanden og pludselig bliver han omvendt og kan kun leve i uldne sweatere gående lange ture langs stranden ved fyrtårnet. Det var ligesom det!

The Alexandria Link - Steve Berry


Lige inden ferien købte jeg fire bøger - som for de flestes part udelukkende skulle læses og smides ud. De viste sig nærmest at være så dårlige, at det nemmeste havde været at smide dem ud inden, at jeg overhovedet læste dem!

Denne slog dog alle rekorder - af den bunke af letlæselige krimier med Dan Brown-tendenser, som diverse forfattere føler trang til at spy ud i rekordfart, er denne en af de absolut værste overhovedet. Jeg kom igennem den - men selv til ferielæsning satte den min tålmodighed på prøve.

Historien starter i København, hvor en pensioneret amerikansk efterretningsagent får sit lille antikvariat sprængt i luften samtidig med en besked om, at hans søn er kidnappet og at han har 72 timer til at lede dem til det forsvunden Alexandria-bibliotek. Der er et væld af mord - jeg opgav at tælle dem, hvilket måske kunne have gjort læsningen lidt underholdende... og hele plottet går ud på omskrivningen af det Gamle Testamente, som skulle sætte spørgsmålstegn ved jødernes ret til at bebo Israel.

Historien er ualmindelig tynd og ligegyldig; personerne er totalt overfladiske - men hvad der irrriterede mig mest, er den måde forfatteren forsøger at indsnige almenviden i historien. Muligvis er det ikke almenviden og det publikum, der læser den slags bøger, har først nu med denne mode opdaget, at religion indeholder symboler? Men at skulle læse med stor forundring, at et maleri med tre mænd iklædt turbaner omkring et par med et barn er krybbescenen og de Hellige Tre Konger... der var den lige ved at ryge i svømmepølen i rekordfart!

Jeg kom igennem... men det var ren lidelse! Pudsigt nok har jeg tidligere læst én anden af hans romaner, som faktisk var underholdende. Det var denne IKKE!

Thursday, June 11, 2009

The Hour I First Believed - Wally Lamb


  • English
  • May 31 - June 10
  • 617 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas encore traduit

Wally Lamb er tilsyneladende aldrig blevet oversat til dansk - og endnu mere overraskende ikke særlig kendt. Han skriver heller ikke tit - faktisk er det kun blevet til 3 bøger fra hans hånd på 16 år. Hans anden roman I know this much is true købte jeg ved et tilfælde i Haag for nogle år siden; men den gjorde et dybt indtryk på mig... pudsigt nok omtaler Lamb i denne nye roman tvillingerne fra den tidligere.

Hans seneste roman udkom for ca. 2 måneder siden, og jeg var ikke i tvivl, da jeg så den i den engelske boghandel. Den er blevet nydt i en intens læserus, som ikke har været hurtig - men til gengæld forsvandt jeg så langt ind i ordene, at jeg til sidst trak og trak tiden for ikke at nå til sidste side.

Handlingen er en blanding af fiktion og fakta; Lamb blander reelle hændelser med reelle personer ind i sin historie, og binder dem til sine protagonister. Historien starter i april 1999 - med læreren Caelum Quirk's besøg i det lokale pizzeria, hvor han ser Eric Harris og Dylan Klebold; nogle dage senere er de bagmændene bag drabene på Columbine High School, hvor Caelum underviser og hans kone arbejder som sygeplejerske. Men dagen inden er Caelum fløjet tilbage til Connecticut, hvor hans tante netop er død. Han tager flyveren tilbage uden at have fået kontakt til sin kone, Mo (Maureen), som han ved, er inde på skolen. I flyet møder han en videnskabsmand, som fortæller ham om kaosteori... et tema, som har en central plads i romanen.

Mo overlever - men intet er som før; de flytter til sidst tilbage til tantens gård, hvor Caelum voksede op og hvor hans familie har levet i generationer. Mo og Caelum forlod i sin tid stedet efter at Mo havde været ham utro - men nu forsøger de at genfinde en hverdag der; og Mo kæmper for at komme sig over sin PTSD. Hun kommer ud i et pillemisbrug, og en dag kører hun en ung dreng ned mens hun er kraftigt påvirket af medicin. Drengen dør og Mo kommer i fængsel.

Caelum er alene tilbage på gården, indtil han en dag lejer overetagen ud til Moses og Janis - et ungt par, der er flygtet fra Katrina-orkanen i New Orleans. Janis finder en masse gamle papirer på gården - breve og dagbøger, som tilhørte Caelum's tip-tip-oldemor, og fortæller den familiehistorie, han aldrig helt har kunnet få til at passe sammen. Hans oldemor åbnede et kvindefængsel, hvor Mo nu sidder - og denne opdagelse bliver en rejse tilbage til den amerikanske borgerkrig, faderens tid som soldat i Korea og en masse skjulte familiehemmeligheder.

Parallelt i deres liv er der Velvet - en ung pige, som var studerende på Columbine og var lidt af en outcast. En slags gothic punk uden familie, som knytter sig mest til Mo - og opsøger dem igen, da Mo kommer i fængsel. Caelum er ikke-troende - den overbeviste pragmatiker... men de oplevelser han gennemgår i de år bogen spænder over, rækker også over nogle af de mest dramatiske hændelser i nyere amerikansk historie - Columbine, 9/11, Katrina... og han ændrer sig samtidig med, at verden skifter ansigt omkring ham.

Lamb har en helt utrolig fortælleevne, så man er dybt inde i Caelum's personlighed, tankegang og følelser. Han når vidt omkring uden, at det virker rodet eller planløst. Det er absolut ikke nogen lykkelig historie - men det er hans romaner aldrig. Det er til gengæld en gribende historie om hændelser og følelser, som er utroligt universelle.

Jeg var heldig forleden dag i OXFAM at falde over hans første roman - den er pakket i kufferten; og jeg glæder mig allerede!

Tuesday, June 2, 2009

1434 - Gavin Menzies


  • English
  • May 21-30
  • 368 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Pas traduit
  • Webpage: http://www.1434.tv/

1434 er i en vis forstand efterfølgeren til 1421 af samme forfatter, hvor han videreudviklere sine teorier om opdagelsen af Amerika og de kinesiske flåders rejser i starten af det 15. århundrede. 1434 fokuserer delvist på den samme problemstilling - nemlig, hvordan kan Columbus påstå, at have opdaget Amerika, når der beviseligt fandtes kort fra før 1492, hvor området optræder.

Hans undersøgelser er ikke overfladiske og det krævede faktisk en hel del hovedgymnastik og koncentration at komme igennem bogen (tilmed afbrudt af fire dage i Paris.) Ligesom i den første bog bruger han meget plads på at forklare kinesernes totale overlegenhed i forhold til europæerne specielt, hvad angik astronomi og kortlægning ved hjælp af læsning af sol og måne. Europa var netop på vej ud af den mørke middelalder - men Kina havde allerede uanede ressourcer og viden inden for mange felter. Deres kejser, som i flere hundrede år, havde haft flåder sejlende i handelsøjemed, beslutter sig for at sende en mission til Firenze med det formål at oplyse 'barbarerne med de lange næser' om deres kolossale viden. Det var derfor forventet, at vi skulle vise dem den ære det tilkom dem ved at returnere til Kina og hylde deres enestående kejserdømme.

Menzies' påstand er blandt andet, at Leonardo da Vinci's velkendte tegninger af helikoptere, faldskærme og diverse andre maskiner 'blot' er kopier af tegninger i kinesiske bøger, som blev givet som gave til pavehoffet for at vidne om kinesernes kunnen. Det er en vovet påstand, som nok kan vække røre - ligesom 1421 satte spørgsmålstegn ved Columbus heltebedrifter. Hans research er dog ualmindelig grundig, selvom det forbløffende nok ikke er noget, man derudover har hørt meget om i pressen - men det underbygges i mange tilfælde af DNA-tests, som viser typisk asiatisk DNA i befolkningsgrupper på den amerikanske eller canadianske kyst.

En anden af hans teser i denne bog er, at kineserne medbragte al den viden, som gjorde udslaget for renæssancen i Europa, som primært startede i Italien, men hurtigt spredte sig. Han beskriver blandt andet indflydelsen i arkitektur og maleri - med forståelsen for perspektiv, som enhver, der har set malerier fra det 14. århundrede ved mangler i høj grad. Han fremhæver især Leon Battista Alberti's værk 'Della Pittura', som jeg vist tror må på læselisten!

Hans bøger er ikke underholdning - det gik langsomt fremad med mange noter og sidespring til andre bøger; men det er til gengæld skønt at kunne lukke en bog og have lært så meget; og der er masser af ekstra læsestof at lære af på hjemmesiden heldigvis.

-----------------------------------------------------------------------