Hviskeslottet - Carole Martinez

• Fransk
• 31. oktober - 1. november
• 226 sider
• Originaltitel: Du domaine des Murmures

Nogle gange overraskes jeg over, hvilke bøger, der oversættes til dansk - men denne gang positivt!

Carole Martinez havde jeg bestemt ikke regnet med, og slet ikke med en historie, som er så 'katolsk'- men det er den så måske alligevel ikke.

Jeg har læst Martinez for mange år siden; faktisk er det mere end syv år siden, selvom jeg erindrer bogen ganske tydeligt og med stor glæde. Så der var ikke meget tvivl, da jeg faldt over endnu en af hendes bøger.

Det er en lille men intens historie; i starten var jeg lidt perpleks over starten, men hurtigt var jeg dybt inde i hendes historie, som er en drømmeagtig blanding af religion, overtro, eventyr og kismet.

Esclarmonde er ung pige i middelalderens Frankrig - året er 1187, og hun er 15 år gammel.

Hendes far vil gifte hende væk, men hun vil ikke have noget af den lovede Lothaire, som er berygtet for at rende efter hele egnens piger. Da dagen oprinder siger hun nej ved alteret - som jo på den tid var udenfor kirken - og skærer sit ene øre af. Den handling skæmmer hende for evigt, og fortæller samtidig alle, at hun gifter sig med Gud. Denne praksis var vist ikke kendt i Norden - men i Sydeuropa er der utallige eksempler på kvinder, der på denne måde afsiger sig den verdslige verden, og lader sig indemure i et lille kapel. De har meget lidt plads - nogle gange knap nok til at kunne lægge sig ned for at sove; og blot et lille hul ud til verden, hvor de kan snakke med forbipasserende og få mad ind. Og så bliver de der til de dør! 

Et meget berømt eksempel er den indemurede kvinde i Hugos roman, Notre Dame de Paris. Men virkeligheden bød også på mange eksempler, hvor de typisk fik bygget et lille kapel op adeller tæt ved en kirke.

Esclarmonde forbereder sig således på dette eksil, men på morgenen for hendes indemuring, bliver hun voldtaget af sin far. Der går lang tid inden det går op for hende, hvad der sker med hendes krop. Og hun må jo føde den lille dreng inde i sit indelukke - han gives navnet Elzéar, som pudsigt nok er navnet på en berømt fransk prins, som levede i afholdenhedsægteskab - eller jomfrueligt ægteskab, som man kaldte det.

Drengen får befolkningen til at se hende som en helgeninde, og hendes liv bliver pludseligt langt mere animeret end, hvad hun kunne have håbet på som en adelig gift frue på den tid. Folk kommer langvejs fra for at blive berørt eller velsignet af hende. Landsbyens beboere er ikke længere syge, de dør ikke - og høsten er hvert år bedre end nogensinde.

Esclarmondes liv kommer nu til at handle om sønnen, om Lothaire, som pludselig forandrer sig til den perfekte mand - men nu uopnåelig; og faderen, som vil renses for sine synder ved at tage på dcet tredje korstog i 1189 sammen med den tysk-romerske kejser Barbarossa. 

Hjemme i sit lille kapel følger Esclarmonde ham i tankerne, og deres forhold bliver tættere end nogensinde igennem afstanden. Det er her historien begynder at gå over i et eventyr; handlingen skal ikke afsløres her - den er smuk, intens og overraskende. 

Nok er det en "gammel" historie - men jeg så også træk op til vor tid, og hele diskussionen om kvinders undertrykthed ved fx at bære slør. Måske er der også her det element, som sætter Esclarmonde fri af en traditionsbunden verden, da hun træder ind i rollen som religiøs. Der er bestemt flere lag i denne fascinerende historie.

Le coeur cousu - Carole Martinez

• French
• 440 pages
• August 31 - September 4
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne bog var ren magi - og én, som jeg virkelig håber bliver oversat. Det er en blanding af Allende og Marquez for det eventyragtige uvirkelige univers; lidt Gaudé som i Familien Scorta's sol med det barske landskab i det sydlige Spanien denne gang og ikke Italien. Det er lidt af det hele tilsat lidt Joanne Harris, hvor chokoladen er erstattet af tråde og synåle.

Historien starter med Soledad, som genfortæller sin families historie - moderen Francesca, som bliver gift i en ung alder med en mand, José, som hurtigt forfalder til passioner, som hensætter ham i mærkelige tilstande. De børn, Francesca føder, afspejler forholdet til faderen - først Anita, som er undfanget på bryllupsnatten i tavshed og fødes stum; så Angela, som er født efter at han har tilbragt 2 år i hønsegården... og så kommer den rødhårede Pedro, da faderen opdrætter en rød kamphane. Senere følger Martirio - martyrets barn; og Clara, som lyser i mørket.

José sætter alt over styr - til sidst sin kone; som pakker børn på en kærre og drager sydpå. Hun kommer igennem magiske landskaber befolket med legender; oplever revolution og ender med at krydse havet og ende i Algeriet.

Hver af pigerne får overdraget den mystiske æske i arv fra moder til datter og videre til yngre datter; æsken udvikler i løbet af ni måneder en speciel gave, som fuldender netop denne person. Det er en odyssé, som hver af familiens kvinder skal ud på for at blive sig selv.

Kun Soledad - den yngste - skiller sig ud; hun er som navnet antyder, den enlige, den alene i flokken. Hun kom til senere - hendes fader er ukendt og hun genfortæller sin families historie med den tragedie, som har gjort, at hun har taget det på sig at skille sig ud for at lade de andre leve.

Det var en meget fantastisk anderledes bog, som bevægede mig tilbage til Marquez' univers - og hvor ordene hurtigt blev til billeder. Af en første roman fra en ung kvinde, var det en meget imponerende roman!

---------------------------------------------------------------------------

En l'achetant il ne me disait pas grand chose - uniquement vu en Poche et le titre peut sembler un peu nunuche. Mais dès qu'on tourne les pages on se sent transporté dans des univers connus - Chocolat comme dans les livres de Joanne Harris est ici remplacé par la couture; le paysage du sud de l'Italie du Soleil des Scorta de Gaudé est remplacé par une Andalousie magique et remplie de ses fantômes et légendes. On a l'impression que l'homme de la Mancha va venir!

S'y mèle du Marquez de par la magie des choses qui arrivent aux protagonistes et un peu d'Allende de la Maison des Esprits. Il y a de tout mais sans être copié dans ce roman d'une jeune débutante qui est réellement une découverte.

Francesca est une jeune femme qui se marie avec José, un ouvrier qui ne parle pas. Leur premier enfant nait muette - Anita. Il vit selon ses envies et ses illusions et se cache deux ans dans le poulailler - la deuxcième fille, Angela, nait avec des plumes sur le dos. Or il se prend au combats de coq et finalement arrive le fils, Pedro, qui est roux comme le coq et le sang mensuel de sa mère dans lequel il a été conçu.

Arrivent alors Martirio - l'enfant dont la vie sera un martyre et Clara, la petite qui se nourrit des rayons du soleil et brille dans le noir. Leur père joue et perd tout - la maison, les meubles et finalement sa femme. Francesca mets alors tous ses bambims sur la charrette et part vers le Sud. Elle traverse des paysages magiques - traverse des révolutions et survit grace à sa couture.

Sur le voyage il y a aussi sa boite magique qu'elle a eu de sa mère, qui lui a appris des prières magiques et lui a donné le don unique pour elle. Elle transmets la boite à ses filles qui chacune reçoit leuyr propre don unique à travers cette boite.

La dernière fille, Soledad, écrit l'histoire de sa famille. Celle qui était seule comme l'indique son nom - qui doit rester seule et mettre une fin aux malédictions des femmes de la famille. Elle raconte avec passion, amertume parfois, incompréhension face aux évènements multiples qu'elles ont traversées et dans un langage mystérieux et magique comme Marquez.

Ce livre en est plein - de la magie; des phrases qui tissent les mots comme les aiguilles de Francesca dans des images magnifiques. Une vraie petite perle qui n'en a pas l'air!