- Fransk
- 30.-31. marts
- 224 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Simon er i starten af fyrrerne, da hans bedstefar dør og han samtidig er gået fra sin partner gennem tyve år. Han kommer fra en stor solidt fasttømret familie, der holder årlige fester sammen og i det hele taget deler alt med hinanden. Troede han. Til morfaderens begravelse bliver han opsøgt af en onkel, der fortæller ham, at morfaderen har et barn. I Tyskland. Fra den tid, hvor han var ugift og udstationeret i Tyskland i slutningen af krigen. En søn.
Altså nu en særdeles voksen mand i 70'erne, som ikke var med til begravelsen. Det gør noget ved ham, og han vil vide mere. Måske er det den nye skrøbelige situation han er i, hvor samlivet med hans to drenge skal koordineres med deres mor. Måske er det tabet af morfaderen - det første dødsfald i familien.
Han finder hurtigt flere informationer, og spørger også mormoderen, som dog ikke vil tale om det. De døde skal være i fred, og det hjælper ikke noget nu. Man kan jo også forestille sig, at det er prekært for hende at kende til denne kvinde og det barn, der var der før hun kom til.
Men med hjælp fra onklen finder Simon adressen, og ender med at rejse dertil med sine to sønner. Han har brugt timer på Google Streetview, og det bliver meget reelt. Indtil han står foran døren og det ikke er den mand. Men han finder ham til sidst; hvordan det går får læseren ikke at vide.
Til gengæld er vi med på hans rejse dertil og videre ud i hans eget nye liv. Han er forfatter og vi er meget inde i hans tanker, som konstant kredser om ting og skaber ord og billeder. Der er ingen direkte dialog men gengivelser af de dialoger han har. Så man forstår hvordan denne opdagelse rækker ind i alt det andet - smerten over bruddet, morfaderen osv.
I juli 2002 boede jeg i Bruxelles med min franske kæreste, da hans morfader døde. Han havde været tysk krigsfange i fem år og havde altså allerede en hustru derhjemme. Men ikke desto mindre lærte jeg også dér, at han havde et barn i Tyskland. En person som jo ville være tæt på 60 år. En person, der aldrig var blevet snakket om, men hvis eksistens var en slet skjult hemmelighed. Det gjorde et enormt indtryk på mig - denne tunge hemmelighed, der blev hvisket om i krogene. Der er ingen tvivl om, at disse børn har haft det svært uanset hvordan det hang sammen - en tysk soldat i Frankrig som besættelsesmagt eller en fransk soldat i Tyskland som befrielsesmagt. Eller de mange amerikanske soldater, der var og er i Tyskland; der efterlader spor i form af børn som man kigger lidt skævt til. Den slags foregår nok stadig rundt omkring i verden, hvor soldater udstationeres!
Selve historien om morfaderens møde med den unge tyske pige fortælles allerede i indledningen, og er igen resultatet af Simons fantasi. For han ved jo ikke, hvordan det reelt skete. Overraskelsesmomentet er dermed afsløret allerede der, men alligevel blev jeg så rørt over historien at jeg havde gåsehud flere gange mod slutningen.
Sylvain Prudhomme er stor i fransk litteratur, og alligevel er det den første roman jeg læser af ham. Men nok ikke den sidste!
