Tuesday, August 30, 2022

La transparence du temps - Leonardo Padura
















  • Fransk
  • 22.-30. august
  • 528 sider
  • Dansk titel: Endnu ikke oversat

Mens flere andre af den cubanske forfatters romaner er oversat til dansk, er det endnu ikke tilfældet for denne hans seneste, der er oversat til fransk. Der er ni romaner i serien om den pensionerede politimand Mario Conde, og jeg har nu læst tre - og ikke i kronologisk orden. 

Paduras bøger er specielle - måske er det en cubansk litterær tradition, jeg ikke er vant til - Padura er vist den eneste cubanske forfatter, jeg har læst; men det er kompakt, intenst og langtrukkent. Måske lidt mere langtrukkent i denne end i de to tidligere. Eller også er det en kombination af min kemohjerne og utålmodigheden efter endelig at skulle på ferie igen. Jeg havde svært ved at komme ind i historien og fordybe mig rigtigt - første efter knap 300 sider var jeg endelig der, hvor jeg var i samme tempo som Padura - of Conde!

Conde nærmer sig de 60 år; han er nostalgisk, sentimental og en anelse deprimeret over tidens gang. Så da han kontaktes af en barndomsven, er det både bittersødt og spændende; og som altid lokkende fordi hans økonomiske situation som andre cubaneres ikke er fremragende.

Barndomsvennen, Bobby, er nu endelig kommet ud af skabet og lever som kunsthandler - en forretningsform, der i Cuba betyder illegal eksport af mange kunstværker, der kan indhente langt flere penge i udlandet end blandt de forarmede lokale.

I den forbindelse er Padura tro mod sig selv; han omtaler og kritiserer samfundsstrukturen - og da han stadig bor i Cuba, undrer det mig igen og igen? For han tager bestemt ikke fløjlshandskerne på!

Nå men - Bobby har fået tømt sit hus af sin unge elsker, da han var i Miami. Blandt de mange mere eller mindre værdifulde genstande var en statue af Jomfru Maria, som Bobby har arvet fra sin bedstemor. Den har primært en affektionsværdi påstår han; men hurtigt opdager Conde, at der er langt mere i den historie.

Som i andre af hans romaner flettes en anden historie så ind, og vi tages i skrift tilbage til den Spanske Borgerkrig, hvor statuen blev smuglet ud af Spanien - for så at gå endnu længere tilbage til slutningen af det 13. århundrede og de sidste korstoge. Statuen skulle efter sigende stamme fra Nordafrika, hvilket dens sorte farve også understøtter. 

Conde eftersøger sagen alt imens hans filosoferer over Cuba, religion, alder og sit forhold til Tamara - godt hjulpet på vej af nogle flasker rom, som nedsvælges sammen med de samme gode gamle venner.
Der er nogle ret lange tunge passager, synes jeg - langt mere end i de to andre romaner, jeg har læst. Men slutningen er ligesom i de andre lidt diffus; man skal nok ikke læse dem som gode krimier men fordi man nyder den cubanske atmosfære - jeg var der sidst i 2017, men kan stadig genkalde mig gadebillederne, når jeg læser Paduras beskrivelse af landet. 

Dog nød jeg igen at læse på fransk - og nu der pakket en hel stak dejlige franske bøger til en god lang ferie!


Sunday, August 21, 2022

Adam i Paradis - Rakel Haslund-Gjerrild


 















  • Dansk
  • 19.-21. august
  • 304 sider

Kristian Zahrtmann var fascineret af Christian IV's datter Leonora Christina, som han malede mange gange. Jeg har altid været fascineret af hendes person og hendes skæbne - så derfor måtte Zahrtmann jo være oplagt at læse om.

Det er en meget speciel roman; jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet - men ikke dette.

Adam i Paradis er et af Zahrtmanns malerier, som skabte en del furore, da han udstillede det i 1914 - for det er åbenlyst erotisk, og genoplivede rygterne om Zahrtmanns påståede homoseksualitet. Jeg synes forfatteren er ret åben omkring det - men der foreligger - så vidt jeg ved - ikke nogle endegyldige beviser.

Bogen forløber i årene omking 1910-13; ikke mange år efter den store sædelighedsskandale, der rystede nationen i 1906-07. Homoseksualitet ar en forbrydelse, og anset som en sygdom. Zahrtmann i bogen beundrer mænd, men man fornemmer også, at han holder dem på afstand. Måske var han homoseksuel, men holdt det undertrykt i et helt liv, hvilket jo er tragisk at tænke på; men alternativet dengang var tvangsindlæggelse, fængsel, behandlingsdomme eller lignende.

Han rejser i mange år til Italien, og måske var der mere frihed dernede til at leve uden omverdenens årvågne blik? 

Det er en poetisk smuk roman om en kunstner, der uden tvivl har haft sine dæmoner at kæmpe med. I skift med Zahrtmanns stemme er der bilag med breve og notitser fra retssagen, der kørte mod andre mennesker - men deriblandt en bekendt af Zahrtmann - som giver et indblik i den fare han ville står overfor, hvis han levede sit liv som han måske ville.

Det er lidt spøjst, at det fylder så meget i romanen uden, at der er solid evidens for, at Zahrtmann var homoseksuel. Det forbliver jo spekulationer? Ikke desto mindre var det en god anledning til at gense virtuelt Zahrtmanns malerier af Leonora Christina; de er jo desværre spredt ud på flere museer i Danmark - Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling men også på Bornholms Museum, hvor Zahrtmann jo kom fra. Jeg ville gerne se dem alle i kronologisk sekvens.

Thursday, August 18, 2022

De loyale - Delphine de Vigan

 

  • Fransk
  • 17.-18. august
  • 208 sider
  • Originaltitel: Les loyautés

Det er sjovt som titler oversættes - den danske titel refererer her til personer, der er loyale; mens den franske originaltitel refererer til loyaliteter. Det er ikke helt det samme, synes jeg.

Det er mange år siden jeg har læst noget af de Vigan; jeg er blevet anbefalet en roman, som jeg endnu ikke har fået læst - men så faldt jeg over denne i bibliotekets ydmyge afdeling for fransk litteratur.
Den sidste roman jeg læste af hende i 2013, er i mellemtiden blevet oversat til dansk - og det er virkelig barske sager; selv ni år efter husker jeg tydeligt, hvotr voldsomt det var. Måske især fordi det var hendes egen historie?

Denne bog bevæger sig også omkring barske emner med personer, der alle er berørt af traumer.
Den centrale person er 12-årige Théo, hvis forædre er skilt og som bor skiftevis en uge hos moderen og faderen. En situation, som påvirker ham voldsomt - og han begynder at drikke. Med sig i sin flugt fra livet tager han kammeraten Mathis, hvis forældre også har problemer og måske ikke evner at samarbejde om drengens teenageproblemer.

Deres klasselærer, Hélène, ser dog hurtigt, at noget er galt - og hun kommer selv fra et alkoholiseret hjem - uden dog straks at se, at det er problemet. Hun bliver bekymret og hun blander sig. Men hun involverer sig også meget personligt i drengens problemer og det får konsekvenser for hende. Men hun er måske den mest loyale af dem alle - for i sin iver og grænseoverskridende adfærd forsøger hun at nå ind til problemernes kerne.

Det er barsk og realistisk; og meget aktuelt med temaer om teenagere, der lever under forældres skilsmisser og private problemer. Teenagere der skal præstere i skolen, men måske bruger for meget tid foran skærmen - er det årsagen til deres træthed? Det mener mange er grunden, men Hélène aner der ligger mere bag.

Det var skønt at læse en fransk bog igen; det er over en måned siden - men jeg rationerer dem jo lidt. Der ligger en lille stak nyindkøbte franske bøger og venter på min meget lange ferie, der snart starter. De skal ikke røres før, så jeg stalker biblioteket indtil ferien starter, og nogle gange er jeg heldig i den franske afdeling!


Tuesday, August 16, 2022

The Reading List - Sara Nisha Adams

 


  • Engelsk
  • 13.-16. august
  • 432 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Bøger om boghandlere. Bøger om biblioteker. Bøger om bøger.

Jeg falder altid for det, når jeg kan se noget lignende i titlen. Det er ikke altid en heldig oplevelse - men der er gode ting imellem. Denne er en af dem. Måske lidt til den "søde" side - men god og rørende underholdning, som absolut også hylder værdien af bøger som kommunikation mellem mennesker.

Aleisha er 17 år gammel, og bor med sin mor Leilah og bror Aidan efter faderen har forladt dem. Moderen lider af svær depression, og forlader ikke huset, som altid er hermetisk lukket og med nedrullede gardiner. Aidan og Aleisha skiftes til at være hjemme for at se efter hende. Men Aleisha har fundet et sommerjob på det lokale kommuncale bibliotek, som trues af lukning, Hun hader det job!

Mukesh er en ældre herre, som har været enkemand i to år. Hans tre døtre er konstant efter ham for at høre om han spiser ordentligt, sover ordentligt, får rørt sig. Men de spørger sjældent til, hvordan han har det! Hans børnebørn ser han sjældent - han kan ligesom ikke finde taget på dem efter deres mormor er væk.

De to forskellige mennesker mødes på biblioteket, og da Aleisha falder over en lap papir med forslag til bøger, beslutter hun sig for at gøre det til en opgave for Mukesh. Men da han vil vide, hvad bøgerne handler om, må hun jo selv læse dem inden. Således begynder deres venskab ud fra en tilfældig liste med bøger skrevet af en tilfældig ukendt person.

Som tiden og læsningen skrider frem, opdager de, hvordan bøgerne og historierne kan hjælpe dem med deres egne problemer. De udveklsler meninger og snart livshistorier. De bliver venner.

Jeg elsker at diskutere bøger med andre; især én veninde med hvem jeg konstant udveksler læseoplevelser og deler gode råd - og advarsler!
Jeg har ikke læst alle bøger på listen i bogen, men det er en meget interessant liste:
  • Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee
    En absolut klassiker, som er evig aktuel - desværre...ikke mindst i disse BLM-tider
  • Rebecca af Daphne du Maurier
    Den har jeg aldrig fået læst; men den bliver ved med at poppe op, så den må læses!
  • Drageløberen af Khaled Hosseini
    Den moderne klassiker om Mellemøsten og Afghanistans styre; både bog og film er dybt gribende. Det er 15 år siden, jeg læste den og den står stadig knivskarpt i erindringen.
  • Pi's liv af Yann Martel
    Det er også 15 år siden, men jeg faldt aldrig for dens lommefilosofiske vinkel.
  • Stolthed og fordom af Jane Austen
    Jeg har aldrig været fristet af Austen eller Brontê-søstrene og deres romaner, så den får jeg nok aldrig læst!
  • Pigebørn af Louisa May Alcott
    Jeg har planer om at se filmen, men det stopper sandsynligvis der - selvom det er en klassiker
  • Elskede af Toni Morrison
    Den første sorte kvinde, der fik Nobels litteraturpris - det siger ikke så lidt; og selvom det ikke er let tilgængelig læsning, så er det absolut en bog, der bør læses en gang i livet.
  • En passende ung mand af Vikram Seth
    Dette er en af de største bøger, jeg har læst - jeg fik en tennisalbue af at gå med den på gaden, mens jeg læste. Deraf fulgte en lidt pinlig oplevelse hos fysioterpeuten, hvor jeg skulle forklare min "sportsskade"! En mammutroman om Indien - og selvom Seth forventede at udgive opfølgeren i 2013, er denne endnu ikke udkommet - han lider af skriveblokade. Det er også meget at leve op til - men bliv ikke skræmt af den tykkelse.

Så jeg blev også inspireret af Aleishas og Mukeshs læseliste, og det er en smuk historie om uventet venskab, der trak lidt tårer til sidst. Det skyldes nok også min mentale post-cancer-tilstand, men det er en smuk lille historie.

Friday, August 12, 2022

Cilkas rejse - Heather Morris

 

  • Engelsk
  • 12. august
  • 448 sider
  • Originaltitel: Cilka's Journey

Hether Morris' liv tog virkelig en drejning den dag, hun mødte Tatovøren fra Auschwitz - det blev til hendes første roman baseret på hans helt utrolige liv. Dernæst kom hun i kontakt med de tre søstre, som blev til endnu en roman. I foråret læste jeg hendes samtalebog og tænkte, at jeg kendte alle historierne nu. Det gjorde jeg jo principielt også - men alligevel lod jeg mig friste af den sidste roman i trilogien.

Det var ganske som forventet en stærk historie og det er ikke gået ubemærket hen.

Cilka Klein kom til Auschwitz som 16-årig, og i den første roman hører vi om hende. En ung kvinde, som overlevede ved at klare sig - som hun fik en uventet mulighed for at gøre. Hun blev ifølge Morris' ord brugt som sexslave af de tyske officerer, og blev indsat som kapo af den blok, hvor kvinder boede den sidste nat inden de kom til gaskamrene typisk fordi de var syge eller svage.

Netop dette postulat skabte voldsom furore for hendes efterkommere. Hun fik ikke selv nogle børn, men blev gift og havde stedbørn. De ønsker ikke at hun skal stå i eftertiden med dette prædikat på sig.

Bogen handler primært om hendes tid efter krigen; men med tilbageblik på tiden "det andet sted", som hun konsekvent kalder det. Efter frigivelsen i Auschwitz blev Cilka taget til fange af russerne for at kollaborere med tyskerne; og sendt til en gulag i Siberien med en straf på 15 år. Her arbejdede hun på hospitalerne - både med sårede, men også i barselsafsnittet og med de små børn.

Cilka Klein blev løsladt før tid; der er papirer, der indikerer, at hun i 1959 fik tjekkisk statsborgerskab og hun giftede sig med en medfange. Hun døde i 2004, og altså langt inden Morris kunne møde hende og få den reelle historie. Hvis hun altså ville fortælle den - og have den nedskrevet.
Det er jo her, problematikken ligger!

Lale Solokov ville gerne fortælle sin historie. De tre søstre var blevet til to søstre, da Morris møder dem i Israel - men de var aktive deltagere i skrivningen og fortællingen af deres livshistorier. De fik valget! Det gjorde Cilka Klein ikke - og hun fik ikke muligheden for at give sin version af historien.

Morris siger ganske rigtigt, at hun har fået historien fortalt og blot gengiver den. Men måske havde Lale ikke alle de korrekte detaljer; der skete mange ting, og der var mange historier - og han genfortalte det årtier efter det skete. Jeg kan sagtens forstå, at det er problematisk for hendes familie, at dette bliver hendes eftermæle.

Jeg læste den derfor som en fiktiv historie; for det kan den jo sagtens være - der var skæbner derude, som kunne have gennemlevet præcis dette helvede. Og der er det en gribende historie - jeg slugte den til sent ud på aftenen på en enkelt dag.
Jeg ved ikke, hvor Morris nu vil finde inspiration; for det er sikkert, at hun må finde andre inspirationskilder nu for at forny sig.


Thursday, August 11, 2022

Over mit lig - Jeffrey Archer
















  • Engelsk
  • 9.-11. august
  • 384 sider
  • Originaltitel: Over My Dead Body 

Jeg ved ikke, hvor mange bind Archer har planlagt i serien om William Warwick - den lille spin-off serie fra hans Clifton-krønike; men nu er vi nået til fjerde bind, og det femte udkommer om ganske kort tid.

Jeg undlod at investere i denne, da det er virkelig hurtig læsning - og absolut ikke noget, jeg kommer til at læse igen. Selvom det kan være lidt svært lige at falde tilbage i historien, når de kommer dryppende over flere år. Jeg har besluttet mig for ikke at gå så meget op i det; for man kommer hurtigt ind i det igen selvom et par detaljer måske smutter hist og pist.

Warwicks ærkefjende, Faulkner, var jo ikke helt så død som hans iscenesatte begravelse kunne antyde - og det ved alle nu. Han skal endda giftes med sin kone - men under en ny identitet, og de håber at kunne arrestere ham i kirken. Det går selvfølgelig galt - og Faulkner flygter til Spanien, hvor han gemmer sig i et hus, der skulle have tilhørt selveste Franco. Om dette er en reel ejendom, ved jeg ikke - umuligt at finde ud af!

Samtidig begynder teamet at arbejde på en række uopklarede mordsager, som alle har det til fælles, at advokaten er den skumle Booth Watson, som også er Faulkners advokat. Det skaber røre i andedammen i Londons undergrundsmiljø, og da Faulkner går direkte efter en betjents hustru, er det åben krig.

Det er som sædvanlig god underholdning i et højt tempo; dog er hele indledningen med en mordsag ombord på et krydstogtskib meget mystisk. Der bruges relativt meget plads på denne sag, hvis relevans og personer intet har med resten af historien at gøre. Måske er formålet blot at introducere den unge James, der har som livsdrøm at blive direktør for FBI? Det finder vi nok ud af i kommende bøger.

Derudover var der nogle mystiske forhold omkring tidspunkter, som slet ikke var realistiske i forhold til flyvetider osv. - irriterende detaljer; men man skal tage det for, hvad det er - underholdning!

Monday, August 8, 2022

Hell of a Book - Jason Mott

 


  • Engelsk
  • 6.-8. august
  • 320 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Titlen kunne ikke sige det bedre - for dette er virkelig en allerhelvedes bog! Så speciel, at man næsten ikke ved, hvor man skal starte.

Bogens fortælling er delt mellem to stemmer i vekslende kapitler; først den lille dreng - the Kid - og så forfatteren, som forbliver navnløs. Kapitlerne er skiftevis indikeret med en silhuet af drengens hoved, og mandens med en hat. Men på et tidspunkt - ret tidligt faktisk - begyndte jeg at overveje om det var én og samme person.

Drengen er sort; faktisk så mørk, at han i skolen bliver drillet. De andre børn kalder ham Sod, og hans største ønske er at blive usynlig. Hans forældre træner ham i denne "leg" - for det er vigtigt at kunne gøre sig usynlig i dagens Amerika. De forklarer ham ikke så direkte, hvorfor det ikke er en leg; men det ved vi jo godt. Nok bliver han jo ikke usynlig i ordets bogstaveligste forstand; men evnen til at gøre sig ubemærket er nyttig, hvis man støder på politiet. Især de hvide betjente, hvis våben sidder lidt for løst i hænderne på dem. Det opdager Kid den aften hans far bliver dræbt lige ude foran huset på vej hjem fra en løbetur, hvor han ikke havde ID-papirer på sig. Kid og hans mor så det hele, og Kid trækker sig nu endnu mere ind i en verden, hvor han er usynlig og kan se og tale med sin afdøde far.

Den voksne mand er forfatter; han er på turné for at promovere sin bog, der hedder Hell of a Book, som jo også bliver et synoym på folks reaktioner på den. Vi får aldrig en præcis beskrivelse af, hvad den handler om - men alle lykønsker ham med hans Hell of a Book. Han drikker sig igennem turnéen, og samler tilfældige kvinder op i hver by for en nats glemsomhed. Hans PR-kvinde er efter ham - han skal i gang med sin anden bog; men han kan ikke. Alle siger til ham, at som sort forfatter skal han skrive om sortes vilkår; men forlaget siger, at det er ødelæggende for salgstallene, da det ikke appellerer til et hvidt publikum!

Undervejs på turen småsnakker han med folk, som spørger ham om det ikke er forfærdeligt det, der er sket med drengen. Igen ved vi ikke præcis, hvad der er sket og med hvilken dreng; men det er en metafor for det, der jo sker alt for tit - uskyldige, der bliver dræbt af politiet blot på grund af deres hudfarve. 

Forfatteren siger selv, at han lider af en sygdom - som gør, at han har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Så da the Kid dukker op, er det helt normalt, at han kan se ham og tale med ham. De to udveksler historier, selvom forfatteren vægrer sig ved at erindre sin. Den er for smertefuld og gemt langt væk. 

Som de to personers historier flyder sammen, bliver man virkelig i tvivl om det er den samme person som barn og voksen. Det kan sikkert tolkes forskelligt af forskellige læsere. Jeg ser begge som repræsentanter for et racebelastet USA i efterdønningerne af Black Lives Matter. Det er skrevet med utrolig humor, som tager spidsen af det tragiske - men der er stadig en dybt alvorlig undertone.
Det er måske en anelse prædikende i slutningen; men det er også en realistisk fortælling om, hvad sorte forældre i USA skal lære deres børn, så de kommer igennem livet. Ja, at de overlever!

Med sit element af fantasi og absurditet er det en speciel oplevelse; og i sidste ende er det meget individuelt hvordan man opfatter de forskellige karakterer i bogen. Men de vil ramme dig lige i hjertekulen!

Friday, August 5, 2022

Det usynlige Rom - Jesper Storgaard Jensen

 

  • ANMELDEREKSEMPLAR
  • Dansk
  • 1.-5. august
  • 288 sider
Mange storbyer lever og overlever på berømmelsen, og synes derfor "perfekte" - Paris er Lysets By; Rom er Den Evige Stad og New York byen, der aldrig sover. Disse etiketter er så forankrede i os, at det er det, vi ser og oplever, når vi besøger dem. Og ofte ser man som turist ikke bagsiden af medaljen!

De færreste begiver sig ud i det 20. arrondissement af Paris eller til de fattigste kvarterer af Bronx. I Rom bevæger de fleste turister sig indenfor en perimeter af det historiske centrum og inkluderer Vatikanet i deres opfattelse af byen både spatialt, kulturelt og historisk. Jesper Storgaard Jensen har boet i Rom i mere end tyve år, og i denne bog sætter han sig for at vise os det usynlige Rom. Men det er kun usynligt for turisterne - for det er hverdag for romerne!

Jeg har ikke været i Rom i mange år nu; jeg kom der virkelig meget i en periode på grund af arbejde og så blev det til udforskning af andre italienske byer. Alligevel er byplanen prentet i mit hoved, og jeg husker også, at det altid virkede på mig som en by, hvor romerne ikke bor i centrum. I stærk kontrast til Paris, som stort set alle steder er tæt befolket af lokale.

Men Rom er geografisk stort, som forfatteren forklarer os - inden vi tages med på en rejse i byen. Nok kan vi som turister mores og skræmmes ved trafikken (og kørestilen), men vi skal ikke dagligt leve med den kaotiske kommunale transportpolitik. Et resultat af mere eller mindre korrupte italienske politikere, som om noget er blevet et kendetegn for landet. Italien har et Milano, som for mange er det reelle finansielle centrum i landet, fordi de har formået at følge med tiden og udvikle sig. Hviler Rom på laurbærrene og renomméet af de mange kulturelle seværdigheder? Dem kan man ikke tage ud af Rom; men som forfatteren påpeger, så er det ikke nok til at gøre byen til en moderne international hovedstad. Det er snarere blevet en stor - meget stor - provinsby med massive problemer.

Ydermere er Rom opdelt i en hovedstad - og et land! For Vatikanet er jo et land i hovedstaden, selvom man ikke krydser en grænse, og mange nok overser dette faktum. Det skaber en interessekonflikt mellem de to magtcentre, som er dagligdag for romerne. Mest til Vatikanets fordel må man jo konkludere! Billedet på forsiden illustrerer det måske mest korrekt - det religiøse troner øverst, og nedenunder er der et gitter og et menneske, der drikker af fontænen; Vatikanet, der troner over en by, der er indespærret og fastlåst?

Vi tages med ud til efterkrigstidens ambitiøse boligprojekter; ind i mafiaens kringlede kroge og med hjemløse på tur i byen. Der er så mange referencer til film, musik og bøger, at jeg konstant havde en parallel oplevelse i gang for at se eller høre alle disse perler. Jeg nød rejsen ind bag staffagen - alle de smukke monumenter, pladser, kirker og museer, som er det, jeg normalt ville læse om i en bog om Rom.

Journalistikken er dybdegående, og det er tydeligt, at der er brugt tid og energi på at finde de rette mennesker til at bidrage med interviews og anekdoter. Og på trods af det lidt dystre billede det til tider tegner af en by, der virkelig ikke er i god form, så er det med uendelig kærlighed til byen. Man ender jo med at ville tilbage hurtigst muligt - ikke mindst for at skubbe sine grænser lidt væk fra Peterskirken og Piazza Navona!

Jeg ved ikke hvilken del jeg holdt mest af; der var mange interessante, lærerige historier - men også rørende, underfundige eller chokerende! Bogen er desuden lækker! Ja, den der skønne fornemmelse af smukt papir og lækre billeder, der emmer af stemning og viser os romernes Rom på godt og ondt.
Jeg havde fået at vide, at der er et nyt oplag i tryk, da nogle trykfejl skal rettes - og det er desværre korrekt. Der var stavefejl, men pudsigt nok også steder, hvor det så ud som hele ord, der var blevet erstattet af volapyk. Jeg vil varmt anbefale bogen til alle Italiens-fan - men et hurtigt tjek af fx undertitlen på side 173, og man vil kunne se om man har fat i den korrigerede udgave.