Sunday, August 21, 2022

Adam i Paradis - Rakel Haslund-Gjerrild


 















  • Dansk
  • 19.-21. august
  • 304 sider

Kristian Zahrtmann var fascineret af Christian IV's datter Leonora Christina, som han malede mange gange. Jeg har altid været fascineret af hendes person og hendes skæbne - så derfor måtte Zahrtmann jo være oplagt at læse om.

Det er en meget speciel roman; jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet - men ikke dette.

Adam i Paradis er et af Zahrtmanns malerier, som skabte en del furore, da han udstillede det i 1914 - for det er åbenlyst erotisk, og genoplivede rygterne om Zahrtmanns påståede homoseksualitet. Jeg synes forfatteren er ret åben omkring det - men der foreligger - så vidt jeg ved - ikke nogle endegyldige beviser.

Bogen forløber i årene omking 1910-13; ikke mange år efter den store sædelighedsskandale, der rystede nationen i 1906-07. Homoseksualitet ar en forbrydelse, og anset som en sygdom. Zahrtmann i bogen beundrer mænd, men man fornemmer også, at han holder dem på afstand. Måske var han homoseksuel, men holdt det undertrykt i et helt liv, hvilket jo er tragisk at tænke på; men alternativet dengang var tvangsindlæggelse, fængsel, behandlingsdomme eller lignende.

Han rejser i mange år til Italien, og måske var der mere frihed dernede til at leve uden omverdenens årvågne blik? 

Det er en poetisk smuk roman om en kunstner, der uden tvivl har haft sine dæmoner at kæmpe med. I skift med Zahrtmanns stemme er der bilag med breve og notitser fra retssagen, der kørte mod andre mennesker - men deriblandt en bekendt af Zahrtmann - som giver et indblik i den fare han ville står overfor, hvis han levede sit liv som han måske ville.

Det er lidt spøjst, at det fylder så meget i romanen uden, at der er solid evidens for, at Zahrtmann var homoseksuel. Det forbliver jo spekulationer? Ikke desto mindre var det en god anledning til at gense virtuelt Zahrtmanns malerier af Leonora Christina; de er jo desværre spredt ud på flere museer i Danmark - Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling men også på Bornholms Museum, hvor Zahrtmann jo kom fra. Jeg ville gerne se dem alle i kronologisk sekvens.

No comments: