Cilkas rejse - Heather Morris

 

• Engelsk
• 12. august
• 448 sider
• Originaltitel: Cilka's Journey

Hether Morris' liv tog virkelig en drejning den dag, hun mødte Tatovøren fra Auschwitz - det blev til hendes første roman baseret på hans helt utrolige liv. Dernæst kom hun i kontakt med de tre søstre, som blev til endnu en roman. I foråret læste jeg hendes samtalebog og tænkte, at jeg kendte alle historierne nu. Det gjorde jeg jo principielt også - men alligevel lod jeg mig friste af den sidste roman i trilogien.

Det var ganske som forventet en stærk historie og det er ikke gået ubemærket hen.

Cilka Klein kom til Auschwitz som 16-årig, og i den første roman hører vi om hende. En ung kvinde, som overlevede ved at klare sig - som hun fik en uventet mulighed for at gøre. Hun blev ifølge Morris' ord brugt som sexslave af de tyske officerer, og blev indsat som kapo af den blok, hvor kvinder boede den sidste nat inden de kom til gaskamrene typisk fordi de var syge eller svage.

Netop dette postulat skabte voldsom furore for hendes efterkommere. Hun fik ikke selv nogle børn, men blev gift og havde stedbørn. De ønsker ikke at hun skal stå i eftertiden med dette prædikat på sig.

Bogen handler primært om hendes tid efter krigen; men med tilbageblik på tiden "det andet sted", som hun konsekvent kalder det. Efter frigivelsen i Auschwitz blev Cilka taget til fange af russerne for at kollaborere med tyskerne; og sendt til en gulag i Siberien med en straf på 15 år. Her arbejdede hun på hospitalerne - både med sårede, men også i barselsafsnittet og med de små børn.

Cilka Klein blev løsladt før tid; der er papirer, der indikerer, at hun i 1959 fik tjekkisk statsborgerskab og hun giftede sig med en medfange. Hun døde i 2004, og altså langt inden Morris kunne møde hende og få den reelle historie. Hvis hun altså ville fortælle den - og have den nedskrevet.

Det er jo her, problematikken ligger!

Lale Solokov ville gerne fortælle sin historie. De tre søstre var blevet til to søstre, da Morris møder dem i Israel - men de var aktive deltagere i skrivningen og fortællingen af deres livshistorier. De fik valget! Det gjorde Cilka Klein ikke - og hun fik ikke muligheden for at give sin version af historien.

Morris siger ganske rigtigt, at hun har fået historien fortalt og blot gengiver den. Men måske havde Lale ikke alle de korrekte detaljer; der skete mange ting, og der var mange historier - og han genfortalte det årtier efter det skete. Jeg kan sagtens forstå, at det er problematisk for hendes familie, at dette bliver hendes eftermæle.

Jeg læste den derfor som en fiktiv historie; for det kan den jo sagtens være - der var skæbner derude, som kunne have gennemlevet præcis dette helvede. Og der er det en gribende historie - jeg slugte den til sent ud på aftenen på en enkelt dag.

Jeg ved ikke, hvor Morris nu vil finde inspiration; for det er sikkert, at hun må finde andre inspirationskilder nu for at forny sig.