- Engelsk
- 29.-31. marts
- 450 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Heather Morris fik stor international succes med romanen om tatovøren fra Auschwitz, som var baseret på historien om Lale Sokolov og hans hustru Gita. Senere kom en anden roman over samme tema, Cilkas rejse, og nu historien om tre søstre, som ligeledes var i Auschwitz.
De tre kvinder var Cibi, Magda og Livia - de var født og opvokset i Slovakiet, og mistede deres far i 1929, da de var 3, 5 og 7 år gamle. De boede i et lille hus med moderen og morfaderen og der var bestemt ikke meget rigdom. Da krigen kom blev det kun værre; men der var også hjælp fra uventet side. En læge, som fik Magda indlagt, så hun undgik at blive sendt til Auschwitz - eller som de fik at vide... en tysk arbejdslejr. Som alle andre pakkede de jo en kuffert med tøj, bøger og mad; som de hurtigt mistede og aldrig så igen. De kom afsted i en kreaturvogn, og først da toget stoppede under den velkendte metalbue med ARBEIT MACHT FREI gik det op for dem, at de var endt i Helvede.
Cibi og Livia ankom til Auschwitz allerede i 1942, og to år senere ankom Magda. De så også både moderen og morfaderen, der blev sendt direkte i gaskamrene - ydermere som den allersidste gruppe i 1944. Allerede dagen efter, da en onkel med familie ankom var tyskerne stoppet med gasovnene - krigen var ved at være tabt, og nu gjaldt det om at slette sporene af deres uhyrligheder.
De tre søstre overlevede, men så fulgte dødsmarchen - og da de havde overlevet alt dette, fandt de deres hus besat af en anden familie og et folk i det nu kommunisitske Tjekkoslovakiet, som var åbenlyst antisemitiske.
De ville alle til den nye stat Israel - men i et kommunistisk land var det ikke ligetil at rejse ud; den del var relativ ny for mig og meget spændende.
Historien følger søstrene til midten af 1950'erne, hvor de måske endelig er så "helbredte" på sjælen, at de kan komme igang med et liv.
Mange år senere ser en svigerdatter romanen om tatovøren i en lufthavn; hun læser den på et fly fra Canada til Israel og aner, at der er en sammenhæng. Derfra tager de kontakt til forfatteren, som dermed får endnu en historie til sin trilogi. De tre søstre kendte Lale Sokolov; men han er forlængst død, da de opdager romanen. Det er den ældste af de tre søstre også; men der er børn, børnebørn og oldebørn, som kender dele af historien - og så er der alle os andre, der får lov til at læse den.
Der er vitterligt mange historier om både de døde og de overlevende; men det er ikke for mange historier set i lyset af gruen. Tilsyneladende lærer mennesket dog ikke, for nu står vi i endnu en krig omend ikke i en raceudrensning.
Som altid er der jo også diskussioner om historisk korrekthed; men det er en romantiseret version - dog er den jo ikke yndig. De grufulde detaljer er stadig grufulde detaljer; men der er korrigeret hist og pist. Det gør den ikke mindre relevant og det er fængende og hurtig læsning.
No comments:
Post a Comment