- Fransk
- 5.-6. marts
- 288 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Djaili Amadou Amal er en fransksproget forfatter fra Cameroun, som jo er et overvejende kristent land. Der er dog visse områder - specielt i den nordlige del - der er traditionelt muslimske; og der kommer Amal fra. Som blot 14-årig bliver hun forlovet med en ung mand, hun kender og som hun synes godt om - og det var helt normalt at blive forlovet i den alder. Men da hun er 17 år gammel, tager tingene pludselig en anden drejning, da hendes onkler beslutter at hun skal giftes med en rig politiker - som dog er over 50 år gammel.
Efter fem års ægteskab lykkes det hende at komme ud af ægteskabet; i stedet gifter hun sig med en polygam mand med hvem hun får to døtre. Hun er klar over problemerne i polygame forhold - men det viser sig at være langt værre; med vold og brutalitet. Hun ender med at sælge alle sine smykker, og for pengene rejser hun hjem til familien og udgiver sin første roman.
Hun er nu gift for tredje gang, og bor med sin mand i Douala; hun har udgivet flere romaner og altid på fransk, som er kolonialismens sprog. I 2020 var hun udvalgt til den franske Goncourt-pris, som dog gik til Anomalien - men hun vandt ungdomsprisen; Goncourt des Lycéens som udvælges af mere end 2.000 gymnasieelever.
Bogens titel - De utålmodige - må siges at være ironisk; for de tre kvinder, vi følger, får livet igennem at vide at de skal være tålmodige. Munyal er udtrykket på peul-stammens sprog for tålmodighed; der skal udvises overfor ægtemænd men også overfor de nye store familier, der bliver deres hverdag i et ægteskab; ofte med andre koner.
Historien er stærkt inspireret af hendes eget liv, og det er faktisk ikke specielt poetisk - modsat hvad jeg ellers synes karakteriserer afrikansk litteratur. Måske fordi emnet er så barsk - og Amal beskriver det direkte og uden omsvøb.
Vi følger tre kvinder. Ramla - en ung kvinde, der er dygtig i skolen og forlovet med en ung ingeniørstuderende. Pludselig skal hun tvangsgiftes med byens rige mand og være hans hustru nummer to. Hendes halvsøster Hindou, som bliver gift samme dag som Ramla med en fætter, der ikke arbejder men istedet bruger sin tid på hasardspil, druk og ikke mindst at tæve sin hustru. Endelig er der Safira, som er førstehustruen i Ramlas ægteskab. For Safira er dette den ultimative ydmygelse; tegnet på, at hun er gammel og uduelig på trods af sine kun 35 år.
Ramla føler sig svigtet af sin familie; og er ikke lykkelig i ægteskabet - men det ser Safira slet ikke i sin jalousi. I stedet begynder Safira at stjæle fra manden, og skyde skylden på Ramla. Hun kontakter heksedoktorer, der skal nedkaste forbandelser over den unge kvinde. Da det endelig lykkes kan hun til nød indse sine egne fejl; men ved også, at hun er parat til gøre det igen - for det er kvindens lod i et polygamt ægteskab.
Hindou bliver også bebrejdet, at hun ikke er tålmodig nok overfor sin mand. For hvis han slår, må det jo være hendes skyld. Hun ender med at blive sindssyg.
Det er virkelig cash - og måske er det også den eneste mulige måde at beskrive de forhold kvinder lever under i nogle dele af verden. Amal er nu en stærk kvinderettighedsforkæmper og heldigvis med disse litteraturpriser kommer budskabet længere ud; forhåbentlig også i en dansk oversættelse!
No comments:
Post a Comment