Tuesday, June 29, 2010

Pandekagehuset - Carin Gerhardsen


  • Dansk
  • June 26-29
  • 318 pages

Hvis ikke det var fordi denne svenske krimi var uddelt gratis med et ugeblad, så var den aldrig endt i mine hænder. Jeg har tidligere nævnt min absolut manglende entusiasme for de svenske femikrimier - men da den nu var gratis... desværre er selv det ikke nok! Kvaliteten er ganske enkelt elendig!

Plottet er ganske enkelt, og allerede fra starten ved man, at den som de forsøger at udpege som morderen ikke er det... og man ved, hvem det er. Det er så udpenslet og dårligt struktureret, at det er skræmmende. Desuden var der i denne udgave så mange trykfejl, at det var en pinsel at læse den færdig.

Man fornemmer, hvordan forfatteren forsøger at skabe sin hovedperson i form af kriminalbetjenten, som skal blive en bærende figur i en lang ulidelig række af mysterier... men for mit vedkommende har jeg læst mere end rigeligt. Jeg glæder mig uendeligt til, at de svenskere finder ud af, at der kan skrives andet end krimier!

Friday, June 25, 2010

The Smoke Jumper - Nicholas Evans


  • English
  • June 21-24
  • 528 pages
  • Dansk titel: Ildsjæl

Lige inden ferien for jeg igennem Oxfam, og hev et par bøger ned fra hylderne med det primære formål, at de skulle underholde på lang flyvetur og under soldasning. Det må siges, at det formål blev opfyldt - det var nogenlunde underholdning... men absolut heller ikke mere.

Evans bog handler om to brandmænd, som er specialisede i skovbrande - den ene, Ed, møder en pige - bliver forelsket, og præsenterer hende for vennen, som også bliver forelsket i hende. Meget klassisk triviel historie - og så er der selvfølgelig dramaet, da Ed bliver handicappet for livet under en dramatisk redningsaktion. Af loyalitet gifter Julia sig med ham, selvom hun allerede ved, at hun også er forelsket i vennen - og de må alle gå grueligt meget igennem før de til sidst får hinanden.

Meget mere er der vist ikke at sige om den - som sagt strandlæsning!

Thursday, June 17, 2010

Le Général de l'armée morte - Ismail Kadaré


  • French
  • June 14-16
  • 318 pages
  • Dansk titel: Den døde hærs general
Jeg har villet læse Kadaré meget længe, og havde hørt uendelig meget godt om især denne af hans romaner; selvom det er to andre, der figurerer på 1001-listen. Men den liste er jo ikke sandheden selv - selvom jeg tit lader mig inspirere af den!
Det er vist også første gang, at jeg læser noget af en albansk forfatter - og uden overhovedet at kende noget til det land, så er ens først indskud jo ikke ligefrem sprudlende humoristiske fortællinger; og det er denne heller ikke.
Historien foregår omkring den tid, hvor den er skrevet - i 1963; hvor en italiensk general sendes til Albanien for at udgrave resterne af faldne soldater, der aldrig blev bragt hjem efter den 2. Verdenskrig. Han drager afsted med en præst, og sammen gennemgår de de lange lister og ser på, mens de albanske arbejdere graver knoglerne frem. På deres rejse møder de en tysk officer, der er ude på en lignende mission - men deres mission har mindre succes; hvilket ikke kan undgå at fryde den lidt overlegne italienske general.
Hans start på rejsen er nemlig i den fulde overbevisning om det retfærdige i deres handling; om deres overlegenhed som militærpersoner over for en flok albanske bønder, som han ikke regner for meget. Han slæber sig igennem umenneskelige vinterlige bjerglandskaber, og drukner den konstante tilstedeværelse af døden i alkohol hver aften - mens præsten bebrejdende ser på i fuld tiltro til, at de er på en mission for at ære de døde.
Langsomt nedbrydes hans illusioner dog; de døde begynder at eksistere i hans hovede som en hær af skeletter, han bruger til at genskabe tabte slag. Han begynder at filosofere over meningen med krigen, og opsøger endda til sidst den tidligere fjende - den tyske officer. Sammen undrer de sig over den groteske rolle, de har spillet på deres mission, og over relevansen i at hjembringe resterne til familierne... og er det de rigtige rester til den rigtige familie?
Der er absolut også meget ironi - det er næsten nødvendigt med den absurde baggrund for historien; men også en subtil humor og en god indsigt i generalens tankegang. Kadaré giver også en indsigt i den albanske historie og kultur, som den forklares til generalen og præsten - en god måde at overbringe det på med afstandtagen og kritik af sit eget land.
Som jeg kan forstå det, er flere af hans romaner baseret på netop den albanske historie, kommunismen, konflikterne med Sovjetunionen - og jeg er meget opsat på at læse mere af ham. Men ikke nu... nu står den på ferielæsning, sol, strand, ørkenvandringer, grædemure, gamle ruiner i Jordan... to ugers fravær fra den elektroniske verden og kun i selskab med bøger, der tåler at blive efterladt på stedet!

Sunday, June 13, 2010

The Observations - Jane Harris


Jeg ville egentlig i gang med "Vi, de druknede" - men efter en uge, hvor jeg ikke rigtigt kunne få hul på den, blev den lagt til side. Der er sommer i luften; masser af udendørs aktiviteter og andet, der pludselig ødelagde læsekoncentrationen - det sker sjældent, men pludselig var der intet, der fængede. Jeg vil heller ikke efterlade en stor bog som Carsten Jensens, når jeg om nogle dage begiver mig til det mellemøstlige - så i stedet tog jeg en bog, jeg fandt i Oxfam for et par euros for noget tid siden.

Den var bestemt heller ikke mere værd; jeg ledte forgæves efter en mening med det hele lige til sidste side - og den kom ikke!

Det er historien om den unge Bessy, som i 1863 er på flugt fra en moder, der solgte hendes mødom som barn og siden har holdt hende som prostitueret. Hun hedder selvfølgelig noget andet, og hendes baggrundshistorie afsløres lidt efter lidt, som hun fortæller historien om, hvordan hun endte som tjenestepige hos familien Reid.
Hun arbejder for den lettere excentriske Arabella Reid, som til tider beder hende om de mest mærkværdige ting - men hun bliver så fascineret af Arabella; af ganske enkelt at leve et normalt liv uden prostitution og med en anelse kærlighed og ømhed, at hun finder sig i det hele. Indtil hun en dag opdager, at Arabella skriver en bog om tjenestepigers personligheder. Hun betragter dem med den tids øjne som laverestående væsener, og iagttager hvorledes hun kan 'tæmme' den som en anden slags Pygmalion.
Bessy, som er så betaget af Arabella, bliver utroligt såret over at læse dennes lave mening om hende; til gengæld lovpriser hun en tidligere tjenestepige, Nora, som er død i en tragisk ulykke. Bessy beslutter sig for at hævne sig, og lader Nora genopstå som et spøgelse; det ender galt med, at Arabella totalt mister forstanden og her bytter de roller. Bessy er både lidt skræmt over sine egne handlinger, men også bevidst om den beskytterrolle, hun nu har over sin frue.
Hele historien er skrevet i hendes irske dialekt og med hendes sprog, som er en tjenestepiges sprog - det er i sig selv både en udfordring læsemæssigt og til tider underholdende. Men historien i sig selv er ikke interessant - og selv om man bilder sig selv ind, at noget må ske for at få historien op på et mere interessant niveau, så sker det ikke.
Den er lige på kanten til overhovedet at være acceptabel læsning; men heldigvis er man hurtigt igennem den!


Thursday, June 3, 2010

Le chevalier inexistant - Italo Calvino


  • French
  • June 1-2
  • 168 pages
  • Dansk titel: Ridderen, der ikke eksisterede

Endelig kom jeg til den sidste af Calvinos tre små romaner, som tilsammen udgør trilogien Vores forfædre; og jeg er stadig lige betaget af hans utrolige og lidt vanvittige skrivestil. Jeg var umiddelbart ikke så begejstret som for Klatrebaronen og Den halverede vicomte, muligvis på grund af hans pessimisme? Men han formår stadig at gøre noget ret utroligt, synes jeg. Situationen er grotesk unormal, men Calvino skriver ud fra den forudsætning, så der i en verden på hovedet kan ske de mest banale, normale ting.

Denne roman foregår endnu tidligere end de andre - under Charlemagne og hans mange krige; da Charlemagne en dag inspicerer sine tropper, møder han ridderen Agilulfe - som ikke eksisterer. Der er en rustning, men den er ganske tom - og en stemme. Til gengæld er Agilulfe den mest pligtopfyldende soldat, som gør alt rigtigt, så det konstant får de andre til at fremstå ringere - og de bryder sig ikke synderligt om ham.
Så er der Gourdoulou, som eksisterer - faktisk så meget, at han tror, at han er en and, hvis han ser en and; en pære, hvis han står under et pæretræ; og desuden har så mange navne, at ingen kan hitte rede i det. Hans eneste problem er, at han ikke selv er sig sin eksistens bevidst. Det er lidt den samme dualitet i eksistensen, som Calvino benytter i den halverede vicomte - idéen om, at ingen af os er perfekte i os selv - og at et enkelt karaktertræk i overdreven grad får personligheden til at kamme over. Sammen udgør de det perfekte makkerpar på trods af deres uforenelighed - som Don Quijote og Sancho Panza!
Hans styrke er jo netop, at han tager en detalje i hver personnage nærmest; men trækker den så skarpt op, at det bliver lige så grotesk som hele den situation, han iscenesætter det i. Således er det selvfølgelig også her! Hæren har fastansatte tolke, som man ikke må dræbe - de skal oversætte de bandeord, der udveksles i duellerne ude ved fronten; og der er den kvindelige ridder, Bradamante (fint ordspil på fransk for elskerindes arme), som er lidt af en middelalderlig maneater. Men som selvfølgelig - da hun endelig bliver rigtigt forelsket - bliver det i Agilulfe, den uopnåelige.

Den er lidt mere dyster end de to tidligere romaner, synes jeg; men alligevel er der også en vis satire og humor i den. Calvino gør grin med den hellige gral, ridderne af det runde bord; men hovedtemaet er stadig det, som man på fransk så smukt kalder la condition humaine eller menneskets lod på dansk (efter Malraux' roman). Men jeg synes, at der er noget mere tankevækkende i den franske betegnelse - der er tale om mere end blot skæbnen. Condition er en betingelse, og Calvinos romaner handler tit om skæve personligheder, som selv vælger at være det som Klatrebaronen - eller vælger at trodse deres betingelser som den onde halvdel af vicomten.

I denne roman bliver den ikke-eksisterende ridder symbolet på moderne videnskab; perfektionismen uden følelser af kød og blod - men også en personificering af en slags apokalypseridder, som skal få os til at indse, at vi har brug for fantasi, poesi og drømme for at være menneskelige i modsætning til hans nøgterne og mekaniske tilstand. Vi har behov for litteraturen til at drømme os videre eller et andet sted hen; og han gør lidt op med videnskaben som værende den hellige gral i en måske endu mere skræmmende grad, da denne roman blev skrevet i 1959?

Hver især er de tre små romaner meget forskellige, og kan som sådan også læses vilkårligt og uafhængigt - men at nydelsen er stor ved dem alle er der ingen tvivl om.