Le baron perché - Italo Calvino

• French
• April 18-23
• 322 pages
• Dansk titel: Klatrebaronen

Calvinos roman fra 1957 er del af en uafhængig trilogi, og jeg skal helt bestemt læse de to andre - og også andre romaner af denne interessante forfatter; jeg kan godt lide poesien i italienske forfatteres værker.. dog ærgrer det mig altid vanvittigt ikke at kunne læse dem på originalsproget.

Det tog relativt lang tid for mig at komme igennem denne relativt lille roman; det skyldes ikke, at den ikke fængede - men en islandsk askesky satte dagsordenen for mine dage. Men til gengæld var de få øjeblikke i sporvognen, hvor jeg kunne have tid for mig selv, oplagte til at lade sig henrive i Calvinos skæve univers.

Historien starter i 1767, da den 12-årige Côme (eller Cosimo i den danske oversættelse - og sandsynligvis i den italienske original) efter en disputs med faderen over middagsbordet, beslutter sig for at kravle op i en af deres parks store træer. Alle regner det for et barns skøre idé, men Côme bliver deroppe.

Til sin død som 65-årig bliver han boende i træerne; men ikke en isoleret eksistens oppe i en trætop. Côme vil leve på lige fod med alle andre - han vil forelske sig, blande sig i politik og filosofiske diskussioner, deltage i det sociale liv; men også værne om sin ret til at leve som han ønsker, og værne om træerne, som han med tiden udvikler et kærligt forhold til. Scenen er sat i Italien under den franske revolution og Napoleonskrigene, og i en tid, hvor trætoppene var en verden for sig selv, hvor man kunne komme langt omkring uden at røre jorden. Côme kommer langt omkring - han bor i en periode sammen med flygtende spanske adelsfolk, som i en surrealistisk situation tager bopæl i træerne, fordi loven forbyder dem at søge asyl på italiensk jord.

Den slags surrealistiske absurditeter er bogen fuld af - finurlige fortællinger, som udgør baronens liv, som nærmest er som en fabel eller et eventyr. Af samme grund er den også velkendt blandt franske skolebørn - fordi den kan læses af store som små. Børn vil sikkert falde for det eventyrlige i hans oplevelser og hans evne til at opleve så meget på så anderledes præmisser. Som voksen forholder man sig til den historie, men også til ironien i samfundets syn på, hvordan man bør leve - i stærk kontrast til individets lyst til og evne til at kunne leve på en ukonform vis.

Den er fyldt med humor og særprægede situationer; men også med sørgmodighed - for selvfølgelig kan Cômes levevis ikke undgå at skabe konflikter, som i sidste ende afholder ham fra at blive rigtig lykkelig i sit marginale valg. Det er måske fablens morale - men en lidt sørgelig én, da det fastslår, at der ikke er plads til originalitet og originaler; og endnu mindre i nutidens samfund.