Mary-Ann in Autumn - Armistead Maupin

• Engelsk
• 8.-9. juli
• 365 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den måske endegyldige afslutning på Maupins saga om San Francisco; så det var ikke uden en vis nostalgi, jeg åbnede sidste bind, som udkom i 2010. Som med hver eneste bind er spændingen i starten, hvor i deres liv, de er - og i hvilket år vi er siden det startede i 1976. I det ottende bind kommer der et clue ret hurtigt, da de nævner the president-elect, så er perioden allerede indsnævret til to måneder knap - altså slutningen af 2008, da Obama er blevet valgt som USA's første sorte præsident.

Som titlen antyder handler denne meget om Mary-Ann; men bestemt også om alle de andre - den eneste rigtigt perifære person er Brian, som man måske må affinde sig med aldrig at få en slutning på. Det er lidt trist, da man har knyttet sig til ham. Men nu handler det om Mary-Ann, som i det 21. århundrede opdager, at hun kan afsløre mandens utroskab via Skype og stifter bekendtskab med Facebook. Hun bliver syg af lilvmoderkræft, og flygter hjem til Michael og hans mand, Ben, i San Francisco, for at blive opereret og hele sårene - fysiske og psykiske - men også for at søge om tilgivelse.

Derfor er det langt fra tragisk - det er det jo aldrig i Maupins serie; det er grotesk morsomt, samfundsobserverende og nutidigt. Men løse ender knyttes helt tilbage til den første bog, da Mary-Ann datede den mystiske Norman Williams, som viste sig at være pædofil. Det er udover Mary-Anns sygdom én af de bærende historier i romanen, som ender med muligvis at genforene Mary-Ann med hendes adoptivdatter, Shawna, som trods alt ligner hende uendeligt meget i opførsel og forhold til mænd.

Anna - Mrs. Madrigal/the landlady - er der stadig; og måske er det lyspunktet for os læsere? Maupin kan ikke stoppe nu - ikke efter at have genoptaget historien efter så mange år mellem sjette og syvende bind? Godt nok er Michael og Mary-Ann næsten tres, men at følge dem til dørs er nødvendigt uden at det skal blive patetisk. Jeg kan blot ikke affinde mig med lige nu, at det er slut, tror jeg....

Michael Tolliver Lives - Armistead Maupin

• Engelsk
• 6.-7. juli
• 333 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Kan man som forfatter vende tilbage og tage tråden op efter 18 år? Finde de samme personer og den samme tone uden, at det bliver et patetisk forsøg på genfunden berømmelse - eller gevinst? Maupin kan med sin Tales of the City-serie! Han kan det ud over alle forventninger endda!

Selvfølgelig har jeg læst de indtil videre syv bøger over en periode på en måned, og ikke de 29 år, der gik fra første bind udkom til dette syvende bind, som på flere måder er anderledes. Udkommet i 2007 foregår handlingen i 2005; også der er der en tidsforskel på 18 år - men i modsætning til de seks tidligere episoder, som er fortalt i tredje person, er denne - som titlen angiver - fortalt af Michael/Mouse selv i jeg-form.

Han ser tilbage på sit liv, på deres liv som den logiske familie - i modsætning til den biologiske. Thack er rejst; for mange frustrationer efter en tid, hvor Michael konstant følte, at han var der på lånt tid med sin HIV-virus. Men han møder en ny og yngre mand, Ben - på internettet; for alt er også anderledes i en verden, der nu har internet, terrorisme, 9/11, homoægteskaber og brystkræft som en del af kvindernes hverdag, som ikke længere er tabubelagt, og som har taget Mona fra dem.

Mødet med Ben er en temmelig direkte gengivelse af Maupins eget møde med hans nuværende mand, som bogen også er dedikeret til. Det er en mere nostalgisk bog med Michaels tilbageblik og sentimentalitet over tiden, der går - men det er ikke uden de sædvanlige overraskende og morsomme episoder. Der er også mere spice i den seksuelt end i de tidligere bøger; men mest af alt handler den om at finde fred med sig selv, og det liv, man ender med at leve - og at have levet.

Michaels mor er døende, og det sker ikke uden overraskende opdagelser; men da det virkelig bliver alvor, får Anna Madrigal (den excentriske landlady) et hjerteanfald, og Michael må beslutte, hvor han vil opholde sig.

Jeg har levet med de personer igennem syv bøger nu; men dette var den første, hvor ægte store tårer trillede - ikke af grin. Men fordi det er så os; de er 15-20 ældre end min generation, men der er den fornemmelse af at genkende en verden, som har ændret sig igennem de tre årtier bøgerne strækker sig over. Musikken og dansene; legetøjet eller bilerne; politikerne eller TV-programmerne; katastroferne og de kendtes bryllupper eller liv...

Nu er der kun en enkelt tilbage - og det bliver lidt sørgmodigt; med mindre Maupin har lige så svært ved at slippe sine 'børn', som han tilsyneladende - og med god grund - har haft det i de atten år?

Sure of You - Armistead Maupin

• Engelsk
• 4.-6. juli
• 284 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Videre og videre i Maupins eventyrlige lille serie - nummer seks var vist oprindeligt tænkt som den sidste i serien, da den udkom i 1989. Ligesom i de tidligere bøger er der en lille tidsforskel, og det sjette bind foregår i 1988 - Brians og Mary-Anns adopterede datter, Shawna, er blevet 5 år gammel. Brian var ikke blevet syg efter den forskrækkelse han fik i femte bind, og Michael lever stadig med at holde sin HIV-virus i skak.

I slutningen af femte bind vidste man ikke, om det ville blive til en kærlighedshistorie mellem Michael og Thack - men de har nu boet sammen i to år, og mens Michael endelig har fundet den stabile kærlighed, han har søgt efter i årevis - så går det anderledes skidt for Brian go Mary-Ann.

Hun har stadig sit morgentalk-show på en lokal TV-station, men en dag bliver hun kontaktet af Burke (hendes flirt fra cruiseferien i andet bind), som tilbyder hende sit eget show på en landsdækkende kanal... men i New York. Når man er nået så langt i serien, ved man jo, hvor knyttet personerne er til San Francisco - for nogle er det homo-identiteten, men for Brian er det byen; men bestemt også hans forhold til Michael.

De to er nu partnere i Michaels gartneri, og igen trækkes de en anelse mere frem end de andre personer.

Mona har en mindre gæsteoptræden, da Mrs. Madrigal tager til Grækenland for at møde hende - på Lesbos selvfølgelig! DeDe er ikke med andet end i omtale. Fokus er på de to forhold - det, der fungerer og det, der falder fra hinanden. Det handler også om Ninja Turtles, som kom på mode dengang - om 1988-præsidentvalget, Billy Joel-sange... igen et fantastisk tidsbillede.

Det er en mere voksen bog, og det er tid for vores hverdagshelte til at tage parti i konflikterne, men også selv vurdere, hvor deres værdier ligger. Især Thack og Michael er mere "militante" end tidligere, og har svært ved at acceptere de falske dødsannoncer, hvor AIDS-døde camoufleres - eller fremtrædende homoseksuelle personligheder, som hastigt gifter sig for at fjerne skyggen af tvivl. Mary-Ann er mere optaget af at blive set med de rigtige, og pludselig brister venskaber, da hun vælger at lade sig skille fra Brian, og flytte til New York.

Det ville derfor sørgeligt no fungere fint som en afslutning på en æra, en serie, et par venskaber og den lille familie, de har udgjort i de 11-12 serien strækker sig over. Men heldigvis kom Maupin på bedre tanker - og det syvende bind udkom mange år senere! TAK!!!





Significant Others - Armistead Maupin

• Engelsk
• 3.-4. juli
• 316 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Straks jeg var hjemme skyndte jeg mig at købe de sidste fire bøger i Armistead Maupins serie - jeg forventer ikke overhovedet, at de holder længe; dertil er de simpelthen for vanedannende. I den femte roman, som udkom i 1988 foregår handlingen i 1985 med offentliggørelsen af Rock Hudsons død.
Den drejer igen om de kendte personer, Michael Mouse, Brian og Mary-Ann - men også DeDe og hendes lesbiske elsker D'Or er tilbage på scenen.

Bogens handling får alle deres liv til at krydse, da DeDe og D'Or tager DeDe's otteårige tvillinger med til en lesbisk festival ude i skovene, hvor mænd er bandlyst. Den lille otte-årige Edgar må sågar forvises til et mandetelt; imens skal DeDe og D'Or igennem en mindre jalousikrise i deres forhold.

Brian opdager, at en kvinde, han har været Mary-Ann utro med er ramt af AIDS - nu er sygdommen ikke længere forbeholdt bøsser; og han er skræmt fra vid og sans af tanken om selv at være syg og have smittet sin kone. Derfor tager han på campingtur med Michael og Thack, som Michael muligvis kan få et forhold til.

Deres campingtur foregår i samme område som kvindernes festival; og for at gøre komplottet perfekt er DeDes mors nye mand, Booter, også i området. Han er del af en magtfuld gruppe af amerikanske virksomhedsmænd, som hvert år mødes for at diskutere verdenssituationen - i bogstaveligste forstand i klubben Bohemian Grove.

Med de tre fronter trukket op er der basis for intriger, men også for sjove og alvorlige temaer som Reagan-administrationen, lesbisk militarisme (eller ej?), bøssekærlighed, når man som Michael nu er HIV-positiv - men ikke mindst epidemiens gennembrud udenfor San Franciscos bøssekredse. Hvordan lever man det nye liv, hvor sikker sex optager sindene lige så meget som en svindende adressebog i takt med, at de går til begravelser hver uge. Det er dog ikke på nogen måde dystert - det er mere rørende og eftertænksomt end de tidligere bøger. Det er igen et glimrende tidsbillede af 1980'erne - da jeg selv blev ung, men ikke var gammel nok til at bekymre mig alvorligt om disse ting; og i hvert fald ikke læse om dem.

Igen blev bogen læst i nærmest et stræk, og især Brian, som i begyndelsen var den lidt irriterende type, er nu meget tilstede som person sammen med Michael. Maupins bøger har alle samtlige karakterer med i hver enkel bog; men de glider mere eller mindre i baggrunden fra gang til gang - enten er de hovedpersoner eller bipersoner. Denne var ikke mindre dårlig end de andre - overhovedet!

Babycakes - Armistead Maupin

• Engelsk
• 15.-16. juni
• 316 sider
• Dansk titel: Ikke oversat (?)

Som fjerde bind i Maupins serie Tales of the City, går han væk fra titelsystemet - muligvis var det ikke planlagt, at der skulle komme så mange bind... og efter More, Further... løb han tør for idéer. Babycakes er flere personer; det er snarere beboernes kælenavn til hinanden - især Mary-Ann og Michael, men også Mona, som i dette bind kommer tilbage for en kort bemærkning.

Bogen udkom i 1984, og omhandler 1983 - hvilket vil sige humoristiske hentydninger til Michael Jacksons udseende allerede. Alene denne vision af tingene set med datidens øjne uden nutidens visdom, er underholdende og interessant. Men det er også AIDS-sygdommen, som i høj grad præger romanen med Jons død seks måneder inden bogen starter. Denne roman skulle efter sigende være den første fiktive bog, som åbenlyst omhandler AIDS - et emne, som naturligvis står Maupin selv nært.

Mary-Ann og Brian er blevet gift, og Brian vel desperat have et barn - men Mary-Ann har for travlt med sin karriere; Michael tager på et længere ophold i London for at komme sig over Jons død - og ikke mindst besøger Dronning Elizabeth II San Francisco - en humoristisk vinkel, som godt kunne have givet et par idéer til Alan Bennett efter min mening.

Det glider meget nemt og hurtigt; og det var lidt af en katastrofe blot tre dage inde i ferien at sidde der med en stak læste bøger - og nummer fem og så videre, som måtte vente pænt i Bruxelles på bestillingslisten i boghandlen.

Further Tales of the City - Armistead Maupin

• Engelsk
• 14.-15. juni
• 271 sider
• Dansk titel: Ikke oversat (?)

Videre i Maupins serie var et must til ferielæsningen; desværre manglede nummer fem i serien, så jeg drog afsted med bind 3 og 4. Ligesom de første to bøger er det meget let læsning - men det skyldes ikke mindst, at jeg sluger dem råt!

Tredje bind udkom i 1982, men foregår i 1981, hvor Reagan er blevet USA's præsident, og AIDS for alvor er blevet et dagligdags ord - omend stadig kun i bøssekredse. Dette emne behandler Maupin blandt andet ved at beskrive den lynchstemning visse bøsser i San Francisco udsættes for i denne periode, inden sygdommen bliver mindre tabubelagt.

Personerne er de samme, og de krydser stadig hinandens liv på den mest pudsige måde. I den senere bøger er der som en ekstra spin på historien; lidt som i en TV-serie, hvor hvert afsnit har sin egen lille historie, som afsluttes inden Maupin tager sine personer videre på nye eventyr. I denne roman omhandler det Jonestown-massakren, hvor rigmandsdatteren DeDe (datter af Mary-Anns afdøde arbejdsgiver, og tidligere "elsker" til Anna (husets landlady)). Plottet insinuerer, at hovedpersonen bag massakren, Jim Jones, ikke skulle være død - men leve under falsk identitet.

DeDe flygtede fra San Francisco efter hendes mands død, og lever nu sammen med D'Or (som tidligere var Monas elskerinde). Altså - fart, spænding, humor, ironi... og man bliver mere og mere knyttet til de skæve personer, som tilsammen udgør det bofællesskab på 28, Barbary Lane, som efterhånden snarere er at betegne som en lille familie.

Der er igen en masse krydsninger, så personer genser hinanden - Michael genfinder sin tidligere elsker, Jon - og denne gang skal det være alvor. Den store kærlighed! Mona er ude af denne roman, men Mary-Ann og alle de andre er der og de forskellige verdener mødes og skaber en fantastisk kemi på papiret!

More Tales of the City - Armistead Maupin

• English
• June 3-4
• 288 pages
• Dansk titel: Ikke oversat (?)

Jeg havde selvfølgelig knap sluppet 28 Barbary Lane Vol. #1 før jeg greb nummer to; og stemningen og spændingen var intakt! Den blev slugt på en aften og en dag!

Mary-Ann er stadig i huset, og hun er ved at lære hvordan hun skal falde på plads i gay SF; samtidig bliver hun gode venner med bøssen Michael, og de tager sammen på et cruise til Mexico. Hun møder måske sit livs kærlighed, men han lider af amnesi - og der er dybe hemmeligheder i hans fortid, som hun må afdække,

Mona tager afsted i protest, da de andre tager på cruise; hun ender på et bordel i den amerikanske udørken; og der sker flere ting end hun lige havde forventet. Mrs. Madfrigal har pudsigt nok været i Danmark for en operation, som jeg ikke vil løfte sløret for her!

Nummer to er som sagt endnu mere højspændt end den første i serien; og jeg har ikke flere liggende hjemme.

Hvordan skal jeg nu vide, hvad der sker med DeDe, D'Or, Michael the Mouse, Mona...og alle de andre; det er virkelig bedre end en god tv-serie (som jeg aldrig ville have set)!

Jeg er beboer i 28 Barbary Lane, og nu vil jeg følge vennerne hjem!

Tales of the City - Armistead Maupin

• English
• June 2-3
• 269 pages
• Dansk titel: Ikke oversat (?)

Jeg kan ikke helt forstå, at Maupins bøger tilsyneladende ikke er oversat; de havde muligvis ikke den store tiltrækning hos et dansk publikum, da de blev skrevet - men hvis man, som jeg, starter med at læse dem i dag så er det Sex & The City blandet med Desperate Housewives men det hele iscenesat med humor, ironi, samtidige anekdoter om tøj, politik, musik og andet, der rører sig. Og så foregår det hele i San Francisco - startende dengang byen var toppen af dekadence, og AIDS var ukendt!

Maupins første bog i serien udkom i 1978 - det er ikke nye ting her! Den unge Mary-Ann tager til byen på ferie, blilver forelsket (i byen) og beslutter sig for at blive. Hun finder en lille lejlighed i et hus på 28 Barbary Lane, hvis landlady er den excentriske Anna Madrigal med en hemmelilg fortid og en travl nutid som cannabisdyrker i baghaven. Alle nye tilflyttere får en stor joint i indflytningsgave!

I huset bor også Mona Ramsey, som har været lesbisk og nu ikke rigtigt ved, hvad hun er. Der er Michael Tolliver (kaldet Mouse) - en bøsse, som desperat leder efter sit livs kærlighed i byens dark rooms. Der møder han blandt andet Jon, en gynækolog, som senere har en affære med Beauchamp Day... som er gift med DeDe, som er datter af Mary Anns arbejdsgiver, Edgar Halcyon (som selv starter en affære med Anna Madrigal umiddelbart inden hans død). Anna og Edgar har uden tvivl også en hemmelighed sammen, men hvilken bliver ikke opklaret i denne roman - udover, at den har en forbindelse til en anden af husets beboere... eller muligvis flere!

Der er således sex, drugs og intriger en masse! Der er humor og slang fra perioden - året er 1976, og Carter blilver valgt til præsident. Mary Ann forvandler sig fra landsbymusen til byrotten; Mona genfinder D'Or, hendes tidligere sorte model... som ikke er så sort alligevel. Det er ganske enkelt forrygende! Det er også uforpligtende og underholdende læsning - men den slags skal jo også til. Og så vil jeg trods alt vove at påstå, at det er mere interessant end alverdens chick-lit - måske fordi det reelt set vel er gay-lit, og ligesom Marc Cherry har fået enorm succes med sine personskildringer i Desperate Housewives, så er der en evne også hos Maupin til bedre at gribe de skæve og sjove personer.

Jeg var fornuftig og købte de to første bind på én gang. Det ottende bind er netop udkommet - en serie, der strækker sig over en generation, hvor man kommer til at følge både personerne, men også USA's politik og ikke mindst byen San Francisco, som om nogen måtte ændre ansigt i 1980'erne. Jeg kommer til at blive godt underholdt - og jeg glæder mig!!!