Saturday, May 30, 2015

Quelques pas dans les pas d'un ange - David McNeil



























  • Fransk
  • 30. maj
  • 174 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Den opmærksomme læser kan se, at forsiden på denne bog er den samme som forsiden af den store Chagall-biografi, jeg netop har nydt. 'Nogle få skridt i sporet af en engel' er nemlig en erindringsbog med små historier skrevet af Chagalls søn, som han fik med en engelsk kvinde nogle år efter, at hans store kærlighed Bella var død.

Hans datter, som ikke mente, at han kunne bo alene som snart 60-årig ansatte en husholderske. De indledte et forhold - men Chagall havde bestemt ikke regnet med at skulle være far igen i den alder. De holdt sammen i syv år, inden hun forlod ham og blot nogle få måneder senere giftede han sig med Vava - en russisk jødisk kvinde, som han forblev gift med til han døde i 1985. En rigtig harpe, hvis man skal tro biografien men også sønnens udlægning.

Vava var ikke meget for, at han skulle være en del af deres liv - og i bogen kalder han hende konsekvent for Hun eller Hende. Der var ikke nogen stedmoderlig kærlighed - og tiden alene med faderen var minimal. Ofte kun i nogle små ferier inden han resten af året blev ekspederet afsted på kostskole.

Derfor præges den af en vis forståelig bitterhed; men også en strålende kærlighed, når han fortæller om disse alenestunder med en gigant af en far, som det jo var umuligt at leve op til. Han har selv fået en strålende karriere som sangskriver og forfatter - men han har savnet en far; det skinner igennem hele den bittersøde fortælling om deres forhold.

Han var stolt af ham, og han kunne hade ham. Han kunne se det pudsige i den gamle mands særheder, men respekterer samtidig hans værker. Han fortæller blandt andet den søde anekdote, da de en dag spiser frokost i en ydmyg bistro i Paris omgivet af håndværkere med snavs på hænderne. En af dem spørger Chagall om han også arbejder på en byggeplads i området; hvortil han svarer, at ja - han er ved at male inde i Operaen. Et ydmygt svar, når man ser resultatet.

Det er en meget hurtig lille bog, og man kunne måske have ønsket sig lidt mere dybde - men samtidig er det sikkert også kendetegnet på deres forhold som far og søn. Det nåede desværre ikke dybere.

Friday, May 29, 2015

Chagall - Jackie Wullschlager


























  • Engelsk
  • 23.-29. maj
  • 604 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Da jeg var yngre var jeg bestemt ikke fan af Chagall. Jeg fandt hans malerier for overfladiske og 'morsomme' med al deres klovneri, blomster og æsler og andre dyr. Jeg kunne faktisk ikke have været mere på afveje!

I marts var jeg i Bruxelles - for at se venner - men absolut også for at se den store retrospektive udstilling af hans malerier; en udstilling, som faktisk ville være rejsen værd i sig selv. Ikke mindst fordi langt størstedelen af de flere hundrede malerier kom fra enten private samlinger eller russiske museer, som jeg nok aldrig får besøgt - Arkangelsk? Og netop måske fordi de kom fra russiske museer, som i mange år ikke ville anerkende deres landsbarn som en kunstner, var det en mesterlig udstilling.

I de mellemliggende år havde jeg fået øjnene op for dybden i malerierne; jeg havde set, at de faktisk var så komplekse, at man nemt kunne antage dem for lidt lalleglad farveklatteri - hvor de i stedet kræver et kendskab til hans liv for at forstå dem. Og endnu havde jeg ikke den fulde indsigt i alle detaljer - hvorfor er der tit et standerur? Hvorfor er der tit fisk - som jeg havde taget for symbolet på Jesus? Men udstillingen var stærk og sad i mig i lang tid; og selvfølgelig kom der bøger med hjem derfra.

Denne biografi er nok en af de mest vellykkede, jeg har læst i mange år. Den går i dybden med Chagalls liv, som i sig selv er drama nok fra han blev født i en fattig jødisk familie i Vitebsk - i dag Hviderusland. Hans livsbane fører ham som ung til Paris, hvor han ankommer i 1912 - men ikke falder til; han er blot endnu en fattig russisk jøde med kunstnerdrømme; men hans malerier udvikler sig netop på grund af afstanden til hjemstavnen. Hjemme igen er der revolution, og han bliver gift med sin muse Bella, som optræder i mange af hans malerier - og må arbejde for det russiske fædreland. Dette er heller ikke altid med stor succes, og i starten af 1920'erne flytter Bella og Chagall til Tyskland med deres lille datter Ida. 

Tyskland var i mange år det land, som købte flest af hans malerier og gav ham den største anerkendelse - selv da han igen med familien var rykket videre til Paris. Men så vågnede anti-semitismen, og Chagall var som mange andre langsom til at indse, at den reelle fare også omfattede ham som forholdsvis kendt person - inden han med hjælp fra andre udvandrere kom til USA.

Hans liv var derfor ikke præget af stabilitet før han faktisk var i pensionsalderen; ej heller af rigdom, som først kom, da han var i en høj alder. Den var præget af eksiler og kampe; af hans politiske overbevisning og en indædt håbløs tro på den russiske model på trods af Stalins udrensninger. Han var ikke specielt praktiserende jøde, men befandt sig alligevel kun bedst i selskab med andre jøder når det gjaldt hans bopæle. Og hans værker er gennemsyrede af båndene tilbage til Rusland og hans religion. 

Forfatteren mestrer brillant denne skildring af en mand, der sikkert ikke var nem at leve med - men hvilke store kunstnere er det? Af hans had-kærlighedsforhold til såvel Picasso som Matisse, da de i 1960'erne var de sidste tunge drenge, der levede i en lille radius i Sydfrankrig, og konkurrerede mod hinanden. Hun tager læseren med ind i Chagalls symbolunivers, og bogen er desuden rigt illustreret med smukke farveplancher. Det var som at gense malerierne fra udstillingen, og overordnet set forstå hele hans livsværk på en helt ny måde.

Saturday, May 23, 2015

Stadig Alice - Lisa Genova


























  • Engelsk
  • 22. maj
  • 357 sider
  • Originaltitel: Still Alice

En roman, som vist har fået en revival i pocketudgave på grund af filmatiseringen, som i år skaffede Julianne Moore prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Det vidste jeg nu knap nok, da jeg købte bogen i Göteborg for nogle uger siden. Men det var et emne, jeg aldrig har læst om, og afveksling skal der jo til!

Alice skal netop til at fejre sin 50-års fødselsdag, da hun begynder at glemme ting. Ikke store ting - klassikerne med nøgler, briller ... indtil hun en dag efter en løbetur ikke kan finde hjem. Hun er en dygtig professor på Harvard med speciale i sprog; så hun undersøger selvfølgelig sagen. Uden at fortælle nogen om det, beslutter hun sig for, at det er overgangsalderens symptomer.

Men det bliver ved, og det bliver værre - pinlige situationer, hvor hun ikke kan genkende folk, hun netop har hilst på eller da hun ganske enkelt glemmer at tage på en forretningsrejse. Undersøgelserne viser hurtigt, at hun lider af tidlig Alzheimer og, at hendes art af den tilmed er arvelig og hendes tre voksne børn kan potentielt få den.

Netop børnene har hun et ambivalent forhold til - de to store er dygtige karrieremennesker, som gør netop det, forældrene forventede af dem - men den yngste er rebellen, der vil være skuespiller i Hollywood. Hun forsøger at presse datteren til at studere og de to kvinder glider konstant forbi hinanden i en latent konflikt. Men sygdommen vender pludselig op og ned på det hele - den rationelle karrieredatter håndterer det langt dårligere end den kunstneriske følsomme datter. Hele familiemønsteret afprøves under hendes sygdom - manden, der bebrejder hende ikke at gøre nok for at bremse det; sønnen, der anskuer det hele klinisk ....

Historien fortælles af Alice selv, og det ændrer sproget undervejs. Da hun stadig var frisk, havde hun skrevet en liste til sig selv - når hun ikke længere kunne besvare disse enkle spørgsmål (hvor hun boede, hvilken måned, det var osv.) skulle hun begå selvmord. Men da tiden kommer er hun jo ironisk nok ude af stand til at finde de piller, hun har forudset til det.

Det er selvfølgelig en tragisk historie, som man følger den inde fra hendes perspektiv - men den virker troværdig i forhold til hende selv og omgivelserne. Den er trist og jeg måtte faktisk bare til enden af den, så det blev en lang læseaften. Jeg ved ikke, hvordan den kan fungere på film - hvis der er givet en Oscar for rollen, må det jo være fint - men her spiller det sproglige jo netop også ind. Generelt er jeg jo ikke til film eller fjernsyn eller lignende, så den får jeg nok ikke set - men bogen var tankevækkende, når man aldrig selv har kendt en person med Alzheimer.

Friday, May 22, 2015

Fiora et l'amour - La Florentine II - Juliette Benzoni


























  • Fransk
  • 18.-21. maj
  • 825 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Når man er låst fast derhjemme med et overrevet ledbånd og menisk, så har man jo rigelig tid til at læse - så jeg fandt en god tyk bog frem; anden og sidste del om den florentinske Fiora. Dette bind er også oprindeligt to romaner bundet sammen i en - og jeg må indrømme, at jeg til sidst synes, at der var lidt for mange usandsynlige eventyrlige hændelser i en enkelt persons liv.

Benzoni er jo først fremmest historiker, og man fornemmer tydeligt, at hun så forfærdelig gerne vil have hele periodens historie ind i disse personers liv. For Fiora betyder det, at efter hendes tilstedeværelse ved slaget ved Nancy, hvor hun er vidne til Karl den Dristiges død - så galoperer hun videre til Paris, hvor hun bliver kidnappet og føres til Rom, hvor pave Sixtus IV vil hende til livs.

Derfra videre til Firenze, hvor Lorenzo de Médicis bror, Giuliano, dræbes under påskemessen midt i byens smukke katedral. Det bliver udslaget til en ren udrensning af Pazzi-familien - som det skete rent historisk. Men det er måske lige lovligt usandsynligt altid lige at være der, hvor tingene sker.

Og så videre - til Paris, Avignon, Brugge ... og en hel uendelig række faretruende situationer, hvor hun på mirakuløs vis redder sig ud af det hver gang. Og så er der hendes venskab med Ludvig XI og andre af samtidens VIP'ere.

Det hele ender lykkeligt, og der er det historiske aspekt - men jeg var ikke på samme optaget af historien, som ved nogle af hendes tidligere romaner. Måske fordi de alle er skåret over samme læst, og det bliver en anelse repetitivt i længden.

Men når man skal sidde med benene oppe i dagevis, var det jo glimrende underholdning.

Sunday, May 17, 2015

Frida - Hayden Herrera



























  • Engelsk
  • 12.-17. maj
  • 520 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg var besøg hos en malerven efter ferniseringen af hans første udstilling; og straks skimmer jeg bogreolerne og falder over denne, som han heldigvis lånte mig.

Jeg har tidligere læst en mindre bog om hendes kunst; men den fokuserede mere på kunstneren end mennesket - i denne biografi får vi hele hendes livshistorie med alle dens grusomheder og glæder.

Der er vel næppe nogen tvivl om, at Frida Kahlo ikke var blevet den kunstner hun var, hvis en sporvogn ikke var kørt ind i hende og invalideret hende for livet. Måske havde hun så blot giftet sig med den ungdomskæreste, som ikke rigtig magter sygdommen og operationerne - og udsigten til, at hun ikke vil kunne få børn. Hun ville ikke havde mødt Rivera, som blev hendes mentor på mange områder.

Biografien starter nemlig helt ved barndommen, og indeholder et hav af Fridas breve til venner, elskere (af begge køn) og familie op igennem årene. Som ung er de lidt irriterende i deres plagende insisteren - i det hele taget var hun god til at manipulere sine omgivelser, og forstod at udnytte sin invaliditet, når det kunne passe.

Men samtidig måtte hun leve med sine utallige smerter;  med en ægtemand, der konstant var hende utro og som ikke skjulte det. En kunstner, der var kolerisk og som et lille barn - det var et meget mærkeligt forhold de havde. Da de ikke kunne få børn begyndte Frida nærmest at behandle den tyve år ældre husbond som et lille barn. Dette træder også frem i hendes malerier, hvor symbolikken i deres forhold er ret tydelig.

For nogle år siden så jeg en kæmpe retrospektiv udstilling med hendes malerier i Bruxelles; en udstilling, der var fænomenal - men ved nu at læse om alle malerierne igen forstod jeg dem endnu bedre. Hendes malerier er jo ikke blot naive; hvert lille element er sat deri for at symbolisere en tanke, en følelse eller en holdning. Både Frida og Rivera var jo samtidig meget kommunistiske og hendes kiste var draperet med det russiske flag.

Det var til tider en ret tung affære at komme igennem; mange detaljer at forholde sig til og mange af brevene var lidt langtrukne - men kunne ikke springes over. Så jeg afsluttede den i søndags under flere timers ventetid på skadestuen. Frida fik til sidst amputeret sit ben - og det sluttede jeg med inden jeg kunne nøjes med at tage hjem på krykker.

Tuesday, May 12, 2015

The Good Italian - Stephen Burke



























  • Engelsk
  • 8.-11. maj 
  • 314 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

En æstetisk smuk forside fangede mit blik i en boghandel i Göteborg; og emnet var for en gangs skyld lidt ukendt for mig - fascisternes erobring af Etiopien!

Enzo Secchi er en lidt trist og grå embedsmand; en af dem, der aldrig ville komme langt op af karrierestigen hjemme i Italien - og efter et falleret kærlighedsforhold vælger han en karriere i Eritreas havneby Massawa. Det er i 1930 og Eritrea er en italiensk koloni - omend langt mindre end de kolonier andre europæiske lande kan prale af på det afrikanske kontinent.

Efter fem år sidder han stadig i det samme nussede kontor ved havnen, hvor han overvåger skibstrafikken og de personer og varer, der føres ind og ud af landet. Til tider tager han toget til hovedstaden Asmara, hvor hans barndomsven Salvatore er løjtnant i hæren, og lever det søde liv med de smukke lokale piger. Salvatore anbefaler Enzo at tage sig en pige i huset - til madlavning, rengøring og 'det andet'!

Enzo finder Aatifa via en annonce i kiosken rundt om hjørnet; hun er ikke purung, og ikke en prostitueret. Hun er tværtimod en stolt kvinde, der ikke fortæller ham om den datter og barnebarn, der bor ude i slummen ... der hvor de hvide ikke kommer. Så da han en aften tager hende ind soveværelset er det en handling, hun forsøger ikke at forholde sig til. Hun har brug for pengene, og det er såvidt hun ved en normal del af arbejdet som husholderske. Enzo føler sig beskidt og ussel - men han vil andet og mere end at tvinge hende til samkvem, og forsøger stille og roligt at charmere sig ind på hende.

De får et reelt kærlighedsforhold; de er ude sammen for at opleve den anden side af landet - hendes side - og de spiser hyggelige middage sammen; og Aatifa ender med at sove i hans seng hver nat. Men uroen begynder at spire, da Enzo får besøg af Bobbio - en italiensk general, der informerer ham om Mussolinis hensigter med at bruge havnen i Massawa som indfaldsvinkel til at erobre Etiopien. Fascisterne er på vej frem ligesom nazisterne i Europa; og Italien vil have mere kolonimagt får at styrke økonomien frem for en potentiel verdenskrise - og selvfølgelig blot for at flattere deres ego.

Soldaterne begynder at ankomme, og Mussolini dekreterer, at det er forbudt for italienere at have forhold til de indfødte. Salvatore skiller sig straks af med sin veninde; men Enzo mener hele tiden, at det går for ham og Aatifa. Men de går ikke længere ud, og ser med frygt på indrykningen i Etiopien.

Enzo tvinges til at frigive giftgasser, og gennem hans historie får læseren historien om den anden italiensk-abessinske krig. Jeg har læst bøger om Haile Selassie, og der er det jo beskrevet fra hans side - som den flygtende kejser, der må i eksil i nogle år. Og som barn havde han oplevet den første krig mod italienerne, hvor hans far kæmpede for deres land. Men jeg havde ikke læst meget om italienernes indstilling til krigen - og slet ikke deres brug af giftgasser og deres segregationspolitik. Den er selvfølgelig ikke overraskende, da man samtidig forfulgte jøder i Europa - og Hitler og Mussolini stadig var bedste venner. Men det var en interessant og grusom historie at læse.

Det er også historien om Enzo og hans mandsmod; han vælger at stå ved sin kærlighed og ender i fængsel under hele krigen - det er måske i sidste ende hans held. Så der er jo en kærlighedshistorie involveret - men der er mere og andet end det. Et emne, der må kunne udforskes nærmere!

Thursday, May 7, 2015

En flænge i himlen - John Green


























  • Engelsk
  • 6. - 7. maj
  • 316 sider
  • Originaltitel: The Fault in Our Stars

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse denne på grund af den lidt for hypede omtale, og mit indtryk af den som en teenageroman, hvilket den da også til dels er. Men jeg fandt den til en rimelig pris i Göteborg i weekenden - for alt andet lige er det jo letlæsning, så at give for meget for en sådan bog gider jeg ikke.

Men nu er den læst - og jeg har haft Kleenexen fremme. Nok ikke på grund af Hazels og Augustus' teenage-love story ramt af cancer; men som alle andre, der selv har haft den sygdom helt tæt inde på livet, og har skullet forberede sig på det sidste farvel. Det vil for evigt influere, hvordan vi læser visse bøger.

Derudover er det faktisk en sød historie - med et absolut ekstistentialistisk islæt, som også gør den egnet til voksenlæsning. Der er smukke referencer til anden litteratur og poesi, og så er der selvfølgelig den fiktive roman i romanen, som bliver en form for omdrejningspunkt i de to teenageres forhold, og årsagen til, at de finder sammen.

Hazel er seksten år gammel, og kræftramt. Ikke døende men konstant terminalpatient med en oxygenmaskine, hun altid kører rundt med. Hun er lidt indelukket og ensom, og lever med moderen over hende som en konstant temperaturmåler på hendes helbred. Og så møder hun den lækre Augustus, som har fået amputeret halvdelen af det ene ben på grund af kræft. De mødes i en støttegruppe, hvor Augustus primært kommer for at hjælpe Isaac, hans ven, som skal have fjernet sit sidste gode øje og dermed blive blind. Alle lever de med cancerne inde på livet.

Men de to unge får også en mulighed for kærlighed. De kommer ud at rejse for at møde deres helt - forfatteren til den fiktive roman i romanen; og som viser sig at være en alkoholisk ulidelig gammel nar! 

Og da det hele bliver rigtig trist, og læseren skal med til en begravelse, så bliver denne selvsamme forfatter alligevel medvirkende til, at den overlevende teenager får luft for al vreden i forbindelse med sygdommen. Det var ikke overraskende en roman, der hurtigt blev filmatiseret - men jeg kan ikke forestille mig, hvordan det sproglige kan overføres med samme genialitet; det er desværre nok for meget teenagefilm - men romanen fortryder jeg bestemt ikke.

Tuesday, May 5, 2015

Fiora et la vengeance - La Florentine I - Juliette Benzoni



























  • Fransk
  • 30. april - 5. maj
  • 890 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Nu er jeg jo blevet helt bidt af disse historiske romaner, hvor Benzoni får blandet sine fiktive personer ind i historien, som den var - med de omskrivninger, der jo nødvendigvis må være, når man kreerer dialoger for personer, der enten aldrig har fandtes eller har været døde i århundreder.

Det er faktisk fire romaner, der er presset sammen i to murstenstykke bind med to i hver; så denne indeholder de to første dele, hvor vi starter i Frankrig i 1457, hvor en italiensk handelsmand ankommer til byen for forretninger. Her havner han midt i en henrettelse af et ungt søskendepar, som er anklaget for incest. Den slags fandtes selvfølgelig - men blev også straffet med dødsstraf, da det var at gå direkte mod Guds ordrer. Den unge kvinde var gift med en lokal adelsmand, som behandlede hende grusomt, og selvom de havde nået et få en lille datter, flygtede hun med broderen, hvis barn hun fødte nogle dage inden de blev henrettet.

Den italienske handelsmand tager den nyfødte med tilbage til Firenze - i Médicis-perioden - og opdrager hende som sit eget uægte barn.

Knap 18 år senere er hun (selvfølgelig) en ung smuk kvinde, og snart giftemoden - men hun forelsker sig i den forkerte. En fransk besøgende, der vil have penge til at finansiere Karl den Dristiges krigstogter mod den franske konge Ludvig XI. Han finder ud af hendes hemmelighed, og tvinger faderen til at vie dem - men lover, at han vil forsvinde efter bryllupsnatten. Han har fået pengene til sin fyrste; men har også giftet sig uden dennes samtykke, og med en, han aldrig ville få godkendt. Den unge Fiora ved intet om alt dette - indtil faderen pludselig dør, og alle sandheder kommer frem.

Det er en lang rejse, der nu følger - på flugt fra pavelige udsendinge; solgt til et bordel og endelig ved kong Ludvig XI's hof inden hun bliver taget til fange af Karl den Dristige, og må følge hans krigstogter mod franskmænd og schweizere som hans personlige gidsel.

Bogen giver et glimrende indblik i samtidshistorien omkring Firenze i dens storhedstid men også denne fantastiske personlighed som Karl den Dristige var - og ender med hans død på slagmarkerne ved Nancy i begyndelsen af 1476. Der har Fiora genfundet sin husbond, Philippe - men vil stadig ikke underkaste sig kvindens rolle ved at sidde hjemme på slottet og vente på sin soldat. Der er jo næsten lige så mange sider i næste tykke bind; og sikkert en retur til Italien og et nyt møde med nogle af de personer, vi krydser i denne del af sagaen.

Men det er fænomenal historisk skrivning selvom det til tider kan have lidt anslag af for rosenrød litteratur - man bærer dog over med det for alle de historiske detaljer.