The Good Italian - Stephen Burke

• Engelsk
• 8.-11. maj 
• 314 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En æstetisk smuk forside fangede mit blik i en boghandel i Göteborg; og emnet var for en gangs skyld lidt ukendt for mig - fascisternes erobring af Etiopien!

Enzo Secchi er en lidt trist og grå embedsmand; en af dem, der aldrig ville komme langt op af karrierestigen hjemme i Italien - og efter et falleret kærlighedsforhold vælger han en karriere i Eritreas havneby Massawa. Det er i 1930 og Eritrea er en italiensk koloni - omend langt mindre end de kolonier andre europæiske lande kan prale af på det afrikanske kontinent.

Efter fem år sidder han stadig i det samme nussede kontor ved havnen, hvor han overvåger skibstrafikken og de personer og varer, der føres ind og ud af landet. Til tider tager han toget til hovedstaden Asmara, hvor hans barndomsven Salvatore er løjtnant i hæren, og lever det søde liv med de smukke lokale piger. Salvatore anbefaler Enzo at tage sig en pige i huset - til madlavning, rengøring og 'det andet'!

Enzo finder Aatifa via en annonce i kiosken rundt om hjørnet; hun er ikke purung, og ikke en prostitueret. Hun er tværtimod en stolt kvinde, der ikke fortæller ham om den datter og barnebarn, der bor ude i slummen ... der hvor de hvide ikke kommer. Så da han en aften tager hende ind soveværelset er det en handling, hun forsøger ikke at forholde sig til. Hun har brug for pengene, og det er såvidt hun ved en normal del af arbejdet som husholderske. Enzo føler sig beskidt og ussel - men han vil andet og mere end at tvinge hende til samkvem, og forsøger stille og roligt at charmere sig ind på hende.

De får et reelt kærlighedsforhold; de er ude sammen for at opleve den anden side af landet - hendes side - og de spiser hyggelige middage sammen; og Aatifa ender med at sove i hans seng hver nat. Men uroen begynder at spire, da Enzo får besøg af Bobbio - en italiensk general, der informerer ham om Mussolinis hensigter med at bruge havnen i Massawa som indfaldsvinkel til at erobre Etiopien. Fascisterne er på vej frem ligesom nazisterne i Europa; og Italien vil have mere kolonimagt får at styrke økonomien frem for en potentiel verdenskrise - og selvfølgelig blot for at flattere deres ego.

Soldaterne begynder at ankomme, og Mussolini dekreterer, at det er forbudt for italienere at have forhold til de indfødte. Salvatore skiller sig straks af med sin veninde; men Enzo mener hele tiden, at det går for ham og Aatifa. Men de går ikke længere ud, og ser med frygt på indrykningen i Etiopien.

Enzo tvinges til at frigive giftgasser, og gennem hans historie får læseren historien om den anden italiensk-abessinske krig. Jeg har læst bøger om Haile Selassie, og der er det jo beskrevet fra hans side - som den flygtende kejser, der må i eksil i nogle år. Og som barn havde han oplevet den første krig mod italienerne, hvor hans far kæmpede for deres land. Men jeg havde ikke læst meget om italienernes indstilling til krigen - og slet ikke deres brug af giftgasser og deres segregationspolitik. Den er selvfølgelig ikke overraskende, da man samtidig forfulgte jøder i Europa - og Hitler og Mussolini stadig var bedste venner. Men det var en interessant og grusom historie at læse.

Det er også historien om Enzo og hans mandsmod; han vælger at stå ved sin kærlighed og ender i fængsel under hele krigen - det er måske i sidste ende hans held. Så der er jo en kærlighedshistorie involveret - men der er mere og andet end det. Et emne, der må kunne udforskes nærmere!