The Mirror & The Light - Hilary Mantel

 

• Engelsk
• 24. februar - 2. marts
• 918 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Man kan ikke sige, at Hilary Mantel har haft travlt med at gøre sin trilogi færdig! Første bind udkom i 2009, men jeg læste det først i 2013. Det betød heldigvis, at jeg kunne fortsætte direkte med andet bind, der udkom i 2012. Men så gik tiden - og det afsluttende bind udkom først i foråret 2020; hvorefter jeg har ventet på, at paperback-udgaven skulle komme.

Den kom sidste sensommer - men jeg skulle lige finde et passende tidspunkt til at kaste mig over denne absolutte mursten. De to tidligere bind er kompakte; men de er i mindre paperback og langt færre sider; denne er stor og over 900 sider. Første bind var lidt tungt at komme igang med - og det blev langt bedre i andet bind, hvor skrivestilen var tilbage til den fra første bind. Alt er skrevet i tredje person - han Cromwell er måden at isolere hovedpersonens tanker fra andre personers.

Det er unægteligt en tung måde at læse på; jeg kan også mærke, at hjernen er påvirket af kemoterapien. Jeg læser langsommere, da jeg har mindre energi - og derfor har der været flere letlæselige bøger. Samtidig var jeg opsat på, at jeg ville til vejs ende - det blev en personlig udfordring og et mål at nå. Ikke at jeg ikke nød læsningen undervejs; for det gjorde jeg. Men jeg skulle lige over de første hundrede sider - endnu engang!

Vi starter i sommeren 1536, da Anne Boleyns hovede triller ned fra skafottet efter hendes henrettelse. Cromwell er stadig kongens tiltroede medarbejder, og hans magt blot stiger og stiger. Nu skal han så finde en ny kone til kongen - og det er ikke så nemt som sagt.

Kongens rygte som ægtemand har lidt et knæk; den første hustru - og dronning - smidt ud fordi hun ikke fødte en arving. Den næste henrettet på mistro for utroskab. Henrik VIII vil have en fyrstelig prinsesse igen - men de er bare ikke så varme på idéen; og det skal også være en fordelagtig politisk alliance. Men Henrik VIII står midt imellem den franske konge og den tysk-romerske kejser - og stadig i ufred med paven på grund af sin fornægtelse af den katolske kirke.

Ergo - ikke årets bud på en attraktiv ungkarl; desuden er han jo en ældre mand nu, og hans levestil har sat sine tydelige fysiske spor. Men Cromwell er kongens mand - han udfører uanset besværligheden. 

Den næste dronning bliver den tyske prinsesses af Clèves; en genert ung pige, som dog har nerver nok til at sige nej til kongen, som hun ikke finder fysis tiltrækkende. Cromwell skal forsøge at få dem til at finde hinanden, men da det ikke lykkes er han også syndebukken.

Bogen følger Cromwell disse sidste fire år af hans liv fra sommeren 1536 til sommeren 1540, hvor han selv henrettes. Der var han så magtfuld, at selv kongen måske begyndte at frygte, at det havde taget overhånd. Samtidig var Henrik VIII næppe en nem arbejdsgiver? 

Det siges, at kongen senere fortrød henrettelsen af Cromwell - og spørgsmålet er vel også i bund og grund om man kan være så magtfuld, og styre så meget af en fyrstes liv uden at det bliver farligt? Det er jo ikke en position vi kender i dag - i den vestlige verden i det mindste; men der skal nok stadig være steder, hvor det kan være lige dele fordelagtigt og farligt at svæve i cirklerne omkring de magtfulde.

Jeg nød absolut hver en side; og det var vemodigt at tage afsked med Cromwell og den vanvittigt smukke poetiske biografi Mantel har leveret. Jeg måtte give mig selv en par dage til at absorbere det hele inden jeg havde lyst til at læse en ny bog.

Magten - Hilary Mantel

• Engelsk
• 23.-25. august
• 495 sider
• Engelsk titel: Bring Up The Bodies

Da jeg havde lagt første del af den planlagte Cromwell-trilogi fra mig, holdt jeg en lille pause på en dag for at fordøje den lidt lange læseoplevelse. Men spændingen kunne ikke holde mig væk, og andet bind er bogstaveligt talt blevet slugt meget hurtigere.

Vi starter i begyndelsen af 1536 - et skæbnesvangert år for Anne Boleyn; først dør kongen, Henry VIII's, første hustru, Katherine af Aragon og han regner nu sit ægteskab for værende fuldyt gyldigt. Men samme dag aborterer Anne Boleyn, og det hedder sig, at det var en dreng - endnu et slag for kongen. Stille og roligt overbeviser han sig selv - med god hjælp fra sine omgivelser - at Anne er forhekset eller har forhekset ham, så han ikke kan producere (drenge)børn. Han får også øjnene op for den unge, blide og fromme Jane Seymour, som pludselig bliver langt mere attråværdig i hans øjne end den griske, dominerende og magtbegærlige Anne.

Cromwell, som jo stadig er bogens hovedperson, er med til at udtænke plottet, der skal blive Annes fald - hun beskyldes for utroskab og endog incest med sin egen bror. Jeg har efterhånden et dusin bøger om Henry VIII, hans mange koner og ikke mindst hans to døtre, Mary og Elizabeth, som får afgørende indflydelse på landets historie. I disse er teorien også fremlagt, at Anne skulle have søgt til sin bror i desperation for at få en søn - og med en familiær var der ingen risiko for, at barnet ville ligne en af hendes påståede elskere. Men meget af dette er selvfølgelig ren spekulation, som historien aldrig vil gøre os definitivt kloge på.

Ikke desto mindre er det interessant at læse historien fra Cromwells vinkel; han går ikke kun efter at få Anne væk, men sandelig også for at fjerne sine egne fjender og sikre sin fremtid. Men i disse handlinger ser han også kongens kulde. Er man ude, er man ude! Han tilgiver aldrig.

Cromwell ved, at han selv kan falde - for en økse - så nemt, som han nu selv sender unge adelsmænd til skafottet. Men samtidig har han store planer for England. Han er ikke kun i det for personlig vinding, og historien viser da også, at han udførte mange reformer, som gavnede landet. Men helt uselvisk var ingen på den tid; de vidste, hvor hurtigt vinden kunne vende.

I modsætning til første bind strækker andet bind sig kun over en periode på under et år, og slutter i sommeren 1536. Nu skal man tilsyneladende vente til 2015 på tredje og sidste bind, som skal følge Cromwell de sidste fire år af hans liv. Det bliver uden tvivl spændende - men det er lang tid at vente, og skulle finde tilbage i historien og den meget specielle skrivestil, Mantel har.

Det er lidt bedre i andet bind, og det er skrevet med lidt større skrift, hvilket mine øjne virkelig var glade for. Men man skal gøre sig selv den tjeneste at læse dem i rækkefølge for at få fuldt udbytte af dem. Selvom første bind stadig er lidt tung at komme igennem - især set i sammenligning nu med det andet. Men det er hele oplevelsen værd - det er virkelig genial historieskrivning!

Wolf Hall - Hilary Mantel

• Engelsk
• 11.-21. august
• 652 sider
• Dansk titel: Wolf Hall

Det tog mig forholdsmæssigt lang tid at komme igennem den trods alt temmelig kompakte roman - der var en miniferie i Paris, der satte læsningen på pause; og det er ikke en bog, man tager frem, hvis man lige har ti minutter til overs. Den kræver ro og mulighed for at kunne fordybe sig.

Romanen er første bind i en planlagt trilogi om Thomas Cromwell. Den starter i år 1500, da han er en stor teenager, der konstant bliver banket af sin fordrukne far og beslutter at rejse til udlandet for at slippe væk. Cromwell kom fra små kår, men han var et klogt menneske - muligvis for klog for sit eget bedste til sidst. Men han havnede i en speciel historisk situation.

Der er mange tilfældigheder i livet. Hvis Henry VIII's første hustru, Katherine af Aragon, havde født kongen og kongeriget en søn, havde Cromwell muligvis aldrig fået den karriere, han fik. Vi havde aldrig hørt om kongen utallige hustruer, der på skift blev henrettet eller skilt til fordel for en bedre og forhåbentlig mere produktiv og fertil kvinde.

Hvis den første søn var kommet, var Henry VIII formodentlig forblevet viet til Katherine, og den engelske kirke kunne meget vel stadig have været katolsk. Skilsmissen for at kunne gifte sig med den yngre Anne Boleyn forårsagede jo som bekendt kongens brud med Paven og den katolske kirke.

Det var blandt andet denne problematik, der gjorde det nødvendigt for kongen at finde kloge mænd omkring ham. Han havde fået henrettet den tidligere ærkebiskop, Thomas Wolsey, som samtidig var Cromwells gode ven og velgører. Det blev starten til Cromwells stigning i graderne - og Anne Boleyn havde behov for en allieret i kampen mod den siddende dronning, som skulle fjernes for at gøre det nye ægteskab muligt.

Det er en temmelig tung affære, som mange læsere med rette har bebrejdet forfatteren - og som efter sigende skulle være rettet lidt til i efterfølgeren. Romanen er skrevet i tredje person set fra Cromwells perspektiv - men det er til tider yderst forvirrende at finde rundt i præcis, hvem der taler eller tænker.
Jeg kan på sin vis sagtens forstå dem, der - som jeg har læst i anmeldelser - har lagt den fra sig efter de først 50 sider. Men kommer man først over det punkt og vænner sig til skrivestilen og perspektivet, bliver man belønnet med en fantastisk roman, hvor man ser Englands historie udfolde sig med Cromwell som observatør og fortæller.

Han er gået over i historien som en brutal og skruppelløs ærgerrig mand; men han fulgte i høj grad blot kongens ordrer - men som altid er det jo soldaterne, der må betale prisen for generalens fejl. Med denne roman får man billedet af et menneske med alt, hvad det indebærer af personlige sorger og bekymringer men også hans faglige ambitioner.