Kvinderne - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 19.-21. juni
• 480 sider
• Originaltitel: The Women

Der er ingen tvivl om, at Kristin Hannah bliver bedre med årene. Jeg har læst tre romaner tidligere, Wild fra 2006 og Another Life - begge titler, der blev genudgivet med andre titler end den oprindelige, da hun fik mere succes. Den succes finder man tydeligt i De fire vinde fra 2021 og absolut i denne enestående roman. 

Vi er i USA i midten af 1960'erne, da krigen i Vietnam og ikke mindst den amerikanske intervention var eskaleret. Frankie er blot nitten år gammel og i hendes traditionsbundne katolske familie fra de finere sociale lag skal kvinder blot få tiden til at gå til de skal giftes. Hendes bror derimod skal tjene landet, og sendes til Vietnam for at ære familien. Men Frankie vil mere - og melder sig frivilligt som sygeplejerske i Vietnam. Den dag hun fortæller forældrene sin beslutning er også den dag, de modtager beskeden om hendes brors død. Der er ingenting tilbage og de begraver en tom kiste.

Historien om Frankie er delt op i tiden i Vietnam, som foregår fra 1967 til 1969. Hun ankommer ung, naiv og totalt uforberedt, men kastes hurtigt ud i behandlingen af de mange sårede. Hun ser alt for mange alt for unge mænd miste arme og ben, og sidder med dem, når de trækker deres sidste åndedrag. Når de har fri forsøger de at glemme det og omgås soldaterne - mænd, der er væk fra deres koner og kærester og er glade for den kvindelige tilstedeværelse. Frankie holder stand, da hun møder lægen Jamie - men senere beslutter hun, at krigens gru vender op og ned på hendes verdensetik. Hun kaster sig i armene på Ry, og tror på deres forhold efter krigen.

Da hun kommer hjem, er det til et Amerika, der nu er midt i en hippie-tid, og hun bliver ikke modtaget som den helt, hun havde forventet. Hendes forældre har fortalt alle, at hun var i Firenze for at studere og når hun fortæller, at hun var i Vietnam som sygeplejerske er svaret, at der ingen kvinder er i Vietnam. Den amerikanske regering ønskede ikke at sprede nyheden om kvinderne for meget - vi var stadig i et traditionelt samfund, hvor kvinder i farezoner ikke var velset ligesom man ikke opgav reelle tabstal for de mandlige soldater.

Hjemkomsten bliver derfor ikke nem, og Frankie rammes af seriøs PTSD, som først blev officielt anerkendt i 1980 - efter at millioner af mænd (og kvinder) havde kæmpet i adskillige krige - og selvfølgelig også lidt under andre former for livstraumer. Hun kommer hele registret igennem og kæmper for at finde en plads i familien og samfundet. 

Historien slutter i 1982, hvor monumentet for de døde i Vietnam afsløres i Washington. Jeg slog det selvfølgelig op, og det er et imponerende monument - en 75 meter lang mur med navne på mere end 58.000 personer. Dog skulle kvinderne vente helt til 1993 på deres monument, som nu står i forbindelse med muren og viser en sygeplejerske med en soldat i armene. En moderne pietà til ære for sygeplejersker som Frankie.

Jeg indrømmer gerne, at jeg havde tårer i øjnene flere gange undervejs. Det er en smuk og stærk historie om kvindeskæbner som i De fire vinde, og selvom der er en kærlighedshistorie er det ikke den rosenrøde version som i de tidligere romaner. Hannah har fundet sin stemme nu!

Wild - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 1.-2. maj
• 480 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Mit kendskab til Kristin Hannah er relativt nyt, og det er vist både lidt nemmere underholdning som i Another Life og mere samfundskritisk litteratur som i De fire vinde. Jeg stod i kø til Nattergalen, men læste så nogle lammende anmeldelser af den - et stort problem lader til at være akkuratessen i forhold til den tidsperiode den skildrer. Den slags har jeg absolut ingen tålmodighed med, og det blev i stedet til denne ældre roman, som er genudgivet, da hendes internationale succes tog fart.

Det er en blanding af de to ovennævnte vil jeg mene; der er den romantiske historie om psykiateren Julia, der mister troen på sine evner efter en retssag, hvor en tidligere patient ender med at dræbe nogle teenagere. Hendes søster, Ellie, er politibetjent i en lille provinsby på den amerikanske vestkyst, og ringer efter hende, da de pludselig får en usædvanlig sag at opklare. En lille pige er pludselig vandret ind i byen - rettere sagt op i et stort træ - og hun opfører sig som et utæmmet dyr. Det hjælper ikke, at hun bærer rundt på en ulveunge.

Julia får til opgave at opklare, hvem pigen er - hvilket jo først og fremmest kræver at få hende til at tale. Den lille pige er tydeligvis ikke vant til omgang med mennesker, og mangler alle sociale referencer. 

Fra hendes første diagnose af autisme finder hun efterhånden ud af, at pigen snarere går under kategorien feral child - altså et barn, der er vokset op ude i naturen og ikke kender til vores normer.

Det er både historien om Julias arbejde med pigen og til tider pigens stemme, der fortæller sin version. Det er historien om eftersøgningen efter hendes forældre - og de problemer, der opstår, da Julia skal indse, at hun må skille sig af med pigen.

Parallelt er der den temmelig åbenlyse og alt for rosenrøde historie om den smukke læge i byen, som også bærer på sine traumer. Det hele rundes af med en slutning, der er en Hollywood-film værdig.

Det var nem underholdning; de sidste mere end trehundrede sider læste jeg på én dag. Det er ikke på samme gode niveau som De fire vinde, og bærer i høj grad præg af at være en tidlig roman. Ideen om de vilde børn var dog interessant og det fik mig til at læse mere om de kendte tilfælde af disse.

Another life - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 448 sider
• 23.-24. februar
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg læste først for nyligt en noget nyere roman af Kristin Hannah, som var en barsk historie med relaterbare protagonister. Inden da havde jeg faktisk aldrig hørt om hende, men kan nu se, at der er en del bestseller-bøger fra hendes hånd. De er alle dog fra de senere år, hvor vi her er tilbage i 2004, hvor stilen hælder lidt mere mod chick-lit.

Angie er en kvinde i slutningen af 30'erne, der netop er blevet skilt fra sin mand efter de i årevis har forsøgt at få et barn. Mislykkede graviditeter, en for tidligt dødfødt lille pige - og endelig en adoption, der ikke bliver til noget, da teenagemoderen i sidste ende beslutter at beholde barnet. Det ødelægger ægteskabet.

Angie rejser hjem til den lille by, hun voksede op i med sin store larmende italienske familie, der har en restaurant. Hun aner intet om at drive en restaurant, og forholdet til de to søstre er ikke altid perfekt; men hun kaster sig ud i det og får vendt det hele rundt.

Samtidig møder hun den unge Lauren, hvis mor også var en teenagemor, der nu er gået til grunde i alkohol og dårlige livsvalg. Lauren har aldrig kendt til støtte, kærlighed og trygge omgivelser, og de to finder hinanden selvom alle advarer Angie om ikke at stole for meget på hende. De ved, hvor skrøbelig hun stadig er og er bange for, at det kan knuse hende endegyldigt.

Det er en smuk historie om disse to kvinder fra forskellige generationer, som skaber deres eget familieforhold. Men da Lauren opdager hun er gravid, starter det hele forfra.

Det er ikke helt så skidt, som det kan lyde! Personerne er godt bearbejdede, og man kan se det for sig som var bogen allerede skrevet til at blive filmatiseret - hvilken den dog ikke er. Men den har alle elementerne til det.

Det er fint skrevet, men det er også let læst. Jeg tvang mig selv til at lukke ned efter 375 sider i går aftes, og slugte så de sidste sider i morges. Den slags bøger skal der også være plads til - den vil være perfekt ferielæsning! Jeg tror dog der er lidt mere gods i hendes senere romaner - fx var De fire vinde en noget mere barsk, pessimistisk og realistisk historie. 

De fire vinde - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 3.-5. februar
• 464 sider
• Originaltitel: The Four Winds

Det er første gang jeg læser noget af Kristin Hannah, som jeg jævnligt ser i bestsellerlister og i forreste udstillingsrække på biblioteket. Jeg frygtede lidt, at det var for meget chick-lit til min smag. Men det må jo prøves først!

Det viste sig at være en ret barsk læsning om en periode og episode i amerikansk historie, jeg vidste nærmest intet om. Selvfølgelig kendte jeg til børskrakket i 1929, og den efterfølgende depression og recession. Men den blev blot yderligere forværret af en naturkatastrofe - Dust Bowl-fænomenet.

Bogen starter dog i 1921. hvor Elsa som 25-årig drømmer om at finde en mand og stifte familie. Men i den velstående borgerlige familie betragtes hun som svagelig efter en barnesygdom - og som decideret umulig at bortgifte grundet et lidet tiltrækkende udseende. Alt dette i en tid, hvor kvinders eneste valuta var udseende og fysisk robusthed til at kunne producere arvinger. Så Elsa kaster sig i favnen på den første mand. hun møder - den fattige italiener Rafaello Martinelli. Da hun bliver gravid, bliver hun smidt ud af forældrenes hus og må gifte sig med Rafe. Det ændrer begges liv markant.

Frem til 1934, hvor Rafe og Elsa stadig bor på den lille farm sammen med deres nu to børn og Rafes forældre. Depressionen kombineret med de støvstorme. der raserer Texas gør deres liv til ren overlevelse. Hver dag blive det blot værre og værre.

Vi følger Elsa og hendes familie frem til 1940; den værste depression var over - inden en ny katastrofe snart truede. I midten af 1930'erne, da stormene var værst. forlod 2,5 millioner mennesker de stater, der var hårdest ramt. De drog mod Californien, hvor man stadig troede, at guldet nærmest flød i gaderne. Det gjorde det jo aldrig - og helt galt gik det med den massive invasion af tilrejsende.

De boede i usle teltlejre; de plukkede bomuld til miserable lønninger - og langt under det mexicanerne fik tidligere. De bliver til de dovne, grådige tilflyttere - selvom de i virkeligheden sulter ihjel eller dør af dysenteri. De forsøger at organisere sig i fagforeninger - men der bliver slået hårdt ned; og for hver strejkende arbejder, er der tyve andre, der accepterer de stadig lavere lønninger.

Det er en virkelig barsk historie - og som læser kommer vi helt under huden på både Elsa og hendes datter Loreda. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at forfatteren også inddrog sønnens perspektiv - men det er virkelig en bog om kvinders liv og vilkår.

Den kunne måske have været ca. 50 sider kortere; det blev lidt repetitivt især fordi sproget er relativt enkelt. Men det er en interessant - og for mig ny - vinkel på amerikansk historie. Det er desværre også en påmindelse om, at vi aldrig lærer af historien. Nu står vi igen i en situation, hvor tusindvis af fattige arbejdere sendes ud af USA med fatale konsekvenser. Problemet er endog i dag, at vi er langt mere afhængige af hinanden - så effekterne rækker langt videre end de gjorde for hundrede år siden.

For den enkelte familie - som for Elsa - er det dog stadig blot et spørgsmål om at beskytte sine børn og få mad på bordet.