Tuesday, March 11, 2008

L'enfant de Noé - Eric-Emmanuel Schmitt


  • French
  • March 10
  • 122 pages
  • Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg er en stor fan af denne franske forfatter - hvis bøger ikke alle er oversat til dansk desværre. Denne bog er fjerde del af det, der tidligere er omtalt som en trilogi. Jeg har læst dem i lidt tilfældig rækkefølge og mangler stadig den første - Milarepa. I ovenstående anmeldelse er rækkefølgen ikke den rigtige - hvilket sikkert skyldes, at de er oversat samtidigt. Men de kan læses totalt uafhængigt af hinanden.

De har dog det til fælles, at de alle omhandler religion eller tro. Det er små bøger - nærmest lange noveller, som alle ses ud fra et barns øjne med et lidt naivt livssyn. Netop denne tilgang til nogle ret tunge spørgsmål gør, at de får os til at grine lidt, smile - men samtidig se de dybereliggende temaer uden, at det bliver for tungt og filosofisk. Jeg betragter dem lidt som Den lille Prins og Alkymisten. På fransk hedder de tilsammen 'Det usynliges cyklus', som er et meget rammende navn, da han beskriver opfattelser, ideer og livsvisdom i forskellige religioner.

I Schmitt's bøger er det som sagt religion - de forskelligheder; der er mellem de store verdensreligioner. Oscar og den lyserøde dame handler om barnets tro på en Gud, da han ligger syg og døende. Den er morsom, tragisk og tårerne triller til sidst... en smuk bog om livets faser og det at erkende sin dødelighed.

Monsieur Ibrahim og Koranens blomster handler om den jødiske dreng, som knytter et tæt venskab med den muslimske købmand henne om hjørnet. Deres forskelligheder bliver deres styrke og det venskab, som i kraft af deres religioner, burde være umuligt - bliver deres begges overlevelse. Den er iøvrigt filmatiseret med Omar Sharif - helt fantastisk film!

Noah's barn (som ville være den danske oversættelse) handler om den 7-årige jødiske dreng Joseph, som under 2. verdenskrig må leve i skjul. Han bliver anbragt hos en landsbypræst sammen med en del andre børn - nogle jøder, andre ikke. Han knytter sig tæt til fader Pons (symbolikken med Pontius Pilatus er tydelig og ønsket), og til en af de større drenge, Rudy. De undrer sig over præstens natlige aktiviteter - han gemmer sig i et skur i bunden af præstegårdens park.

Joseph opdager, at fader Pons er ved at opbygge en samling af jødiske relikvier - han betragter sig selv som Noah, der skal sørge for, at disse ting overlever Hitlers udryddelse. Den lille Joseph vil egentlig helst være katolik nu - men de laver en pagt... præsten leger, at han er jøde og lærer drengen de ting om hans religion, som de forsvundne forældre ikke kan varetage. Til gengæld skal Joseph lade som om, at han er katolik - gå i kirke, til katekismus for ikke at vække opmærksomhed.

Som i de andre bøger er der en analyse af religioner - og en erkendelse af, at ingen er dårligere eller bedre - men blot anderledes. Det er samtidig på en 'nem' måde understøttet af visse historiske fakta - men det er især den lille drengs syn på en verden, hvor ikke alle er lige. Hvor han kan genkende de jødiske drenge ved at se, om de er omskåret. Der er morsomme episoder, men især det rørende venskab mellem de to, som gør, at de kommer hele igennem krigen.

Den første - og for mit vedkommende sidste - handler om.... buddhisme!

Indtil ovenstående bliver oversat kan man læse de 3 andre - og nyde disse små perler...

----------------------------------------------------------------

La fin du Cycle de l'Invisible dont il me reste encore à lire Milarepa. Comme les deux autres que j'ai lu - "Oscar et la dame rose" et "Monsieur Ibrahim et les fleurs du Coran" il s'agit des petits livres - plutôt des longues nouvelles. Ils sont tous racontés et vus par un enfant ce qui rend plus facile d'aborder certains sujets très lourds et sensibles - comme la réligion et la différence entre les différentes fois qui est le fil rouge dans ce cycle.

Sa façon d'aborder les sujets fait rire - la perception enfantine ne peut donner que cet effet. Mais un enfant est aussi capable de s'étonner, de se poser des questions - parfois d'une naiveté et évidence qui fait que les adultes doivent se poser ces mêmes questions, et se demander pourquoi nous faisons tant de problèmes pour des si petites différences.

Dans ce dernier petit livre il s'agit de Joseph - un garçon juif de 7 ans qui craignant la déportation est mis en sécurité à la campagne belge chez un père catholique. Le père s'appelle père Pons - l'allusion à Ponce Pilate est sans aucun doute voulu! Separé de ses parents le petit Joseph s'attache beaucoup à ce père ainsi qu'à Rudy - un grand garçon juif, lui aussi separé de sa famille.

Les deux garçons se demandent ce que fabrique le père la nuit dans la cabane au fond du jardin - Joseph va à l'enquête et découvre que le père fait une collection des reliques juifs - il se prend pour Noé qui doit protéger cet héritage de la destruction hitlérienne et le transmettre aux juifs survivants. Ils concluent alors un marché - le père fait semblant d'être juif et lui apprend la Torah et l'hébreu. En contrepartie Joseph doit aller à la messe pour éviter de susciter la suspicion. Il finira par vouloir être catholique - tant il a été marqué par le fait d'être juif. Mais l'amitié entre ces deux l'aide à surmonter la guerre - autant que dans le sens inverse.

Avec ce livre Schmitt a traité les grandes réligions du monde - sans juger mais en laissant au lecteur de réfléchir. Ce livre est moins triste mais il y a des passages qui pincent le coeur pour ce petit garçon, qui vit tellement d'émotions et découvertes en trois petites années.

C'est très vite lu - mais comme Le Petit Prince et les autres livres de ce genre c'est à relire et savourer!

Monday, March 10, 2008

L'amour aux temps du choléra - Gabriel Garcia Márquez


Jeg har købt denne bog brugt for mere end 15 år siden i Paris. Jeg var startet på den - men et gammelt bogmærke afslørede, at jeg ikke var kommet langt. Kedsomhed? Dårlig historie? NEJ!
Der skulle så mange år - et skub fra en anden fan af Marquez til at den kom ned af reolen igen. Ret hurtigt blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke har haft det fornødne ordforråd for 15 år siden... den er intens på mange måder. Derfor har det også taget mig relativt lang tid at læse den - fordi der blev læst langsomt, så hvert ord havde tid til at synke ind. Der er 6 kapitler - ingen afbræk i teksten. Derfor krævede den også tid til at sætte sig med den - og ikke haste sig igennem et par sider hver morgen.
Historien er en kærlighedshistorie - den unge Florentino er af beskeden herkomst som uægte barn af byens industrimagnat, ejeren af rederiet, der sejler både op og ned ad floden i dette imaginære land i Caribien i slutningen af det 19. århundrede. Florentino forelsker sig som ung mand i den smukke Fermina. Fermina's far er ikke blot af beskeden - men også tvivlsom herkomst - og hans erhverv er lidt loddent i kanterne. Men til forskel fra Florentino er han rejst fra sit hjemland for at gøre pigen til en 'dame' og sikre hende et godt parti og navn via giftermål. Deri passer Florentino ikke...
De udveksler kun ganske få ord - men igennem 3 år lever og ånder de for hinanden igennem glødende breve, digte, blomster, osv. Indtil det bliver opdaget og faderen rejser fra byen med Fermina. Da hun nogle år senere vender tilbage og ser den lidt usle Florentino, afbryder hun forbindelsen. Hun gifter sig i stedet med den lovende Juvenal Urbino - læge af aristokratisk herkomst. De lever et relativt lykkeligt ægteskab med deres småproblemer som alle andre. Florentino derimod sætter sig for at blive til noget - han bruger hele sit liv på at forføre kvinder i hobe, arbejde sig op ad stigen i den afdøde fars rederi for at blive hende værdig. For han venter sådan set bare....
50 år, 4 måneder og 10 dage senere dør Fermina's mand. Florentino venter ikke længere - men alligevel går der 53 år, 7 måneder og 11 dage inden vi når til den ikke overraskende slutning.
Romanen er poetisk, den er fordybende, melodisk og i et stille tempo, der ikke egner sig til at haste igennem bogen. Mange passager kan virke meget lange og langsommelige - netop derfor kræver det den rette sindsstemning for at værdsætte denne roman. Enten vil man elske den eller hade den - der er ikke noget spektakulært over slutningen. Ingen spænding, cliffhanger eller lignende... men en helt speciel humor og skrivestil, som ganske givet er særegen for sydlandske forfattere og som jeg holder meget af. Jeg har fornemmelsen af at høre Rubén González når jeg læser bøger som denne.
Det er også en poesi, som jeg ikke villet have forstået til fulde for 15 år siden... den har haft tid til at modne i reolen, men det var det hele værd. Endelig var det en dejlig bog at have i hænderne. Den var købt brugt, og det kunne ses. Den var hel og i fin stand, men man kunne mærke, at andre havde ladet deres fingre glide over siderne - og det gav mig en skøn fornemmelse...
Nu kan jeg jo så glæde mig til at se filmen!
--------------------------------------------------------------------
J'avais acheté ce livre il y a plus de 15 ans - dans ma pure jeunesse où je pensais naivement parler le français si bien que je pouvais lire des grands oeuvres. Un marque-page me laissait deviner la bataille à l'époque - pas que l'histoire m'ennuyait ou ne m'intéressait pas. Tout simplement que c'était bien trop compliqué d'un point de vue technique.
Il faut dire que ce livre ne se lit pas facilement - il n'y a que 6 chapitres, aucune pause sur les pages. Donc il m'a fallu beaucoup de temps pour prendre le courage de le lire - poussé un peu par une co-bloggeuse bien empreinte de cette culture m'a convaincue finalement. J'ai mis du temps à le lire aussi - je n'ai pas lu tous les jours, parce que il ne se prête pas à la lecture du tram et qu'il faut un certain état d'esprit pour se laisser immerger dans son univers très spécial. Mais surtout c'était un tel plaisir de le lire que je forçais à ralentir en le découvrant pour la première fois.
C'est une histoire d'amour - ce qui peut paraître très banal! Le jeune Florentino est l'enfant naturel d'un des grands hommes industriels de la ville - le proprietaire de la compagnie fluviale qui possèdent les bâteaux qui font les allers-retours sur les fleuves de cette ville imaginaire sud-américaine. Il vit dans des circonstances modestes. Nous sommes à la fin du 19ème siécle - mais que cela se précise dans les détails. Tout jeune homme Florentino tombe sous les charmes de la belle Fermina - elle aussi venant d'une famille non seulement modeste, son père a aussi des activités plus que louches. Mais il a quitté son pays natal pour s'assurer un beau futur pour sa fille - un mariage qui fera d'elle une vraie dame. Et le pauvre Florentino ne rentre pas dans ce schéma....
Ils ne se parlent pas vraiment - pendant trois ans leur amour passe par des lettres enflammées, des poèmes, des fleurs et ainsi de suite. Mais le père s'en rend compte et part de la ville avec Fermina pendant plusieurs années. A son retour elle le revoit et est un peu deçue quand elle le revoit. Elle rompt tout contact. Elle se marie avec le jeune Juvenal Urbino - un médecin de descendance noble - et ils vivent un mariage plutôt heureux avec ses hauts et ses bas comme tout le monde. Florentino par contre décide de consacrer sa vie à devenir quelqu'un pour pouvoir la mériter. Et pour faire passer le temps il séduit des femmes par des centaines. En realité il ne fait qu'attendre...
Et il attend 50 ans, 4 mois et 10 jours... avant que le mari de Fermina ne meure. A partir de ce jour-même il n'attend plus - mais il se passera 53 ans, 7 mois et 11 jours avant que se "termine" leur histoire d'amour.
C'est un livre très poétique, mélodieux avec un langage qui demande qu'on y plonge et qu'on prend son temps. Certains passages puissent paraître longs et lents - mais il ne faut pas le lire avec de l'impatience. La fin n'est ni surprenant ni choquant... mais il y a une façon d'écrire qui est propre aux auteurs sud-américains qui me fait entendre Rubén González quand je le lis - et il n'est pas difficile de voir où Allende s'est inspiré!
De toute évidence je n'étais pas prête à une telle lecture il y a 15-16 ans... mais le plaisir fût d'autant plus grand. Le livre en soi était parfait aussi - acheté chez Gibert Jeune il a déjà veçu. Peut-être a t-il aussi une histoire derrière soi... en tout cas il glissait bien entre les mains...
Je suis curieuse de voir ce que ça donnera comme film!