Kærlighed i koleraens tid - Gabriel Garcia Márquez

• Fransk
• 25. februar - 9. marts
• 476 sider
• Fransk titel: L'amour aux temps du choléra

Jeg har købt denne bog brugt for mere end 15 år siden i Paris. Jeg var startet på den - men et gammelt bogmærke afslørede, at jeg ikke var kommet langt. Kedsomhed? Dårlig historie? NEJ!

Der skulle så mange år - et skub fra en anden fan af Marquez til at den kom ned af reolen igen. Ret hurtigt blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke har haft det fornødne ordforråd for 15 år siden... den er intens på mange måder. Derfor har det også taget mig relativt lang tid at læse den - fordi der blev læst langsomt, så hvert ord havde tid til at synke ind. Der er 6 kapitler - ingen afbræk i teksten. Derfor krævede den også tid til at sætte sig med den - og ikke haste sig igennem et par sider hver morgen.

Historien er en kærlighedshistorie - den unge Florentino er af beskeden herkomst som uægte barn af byens industrimagnat, ejeren af rederiet, der sejler både op og ned ad floden i dette imaginære land i Caribien i slutningen af det 19. århundrede. Florentino forelsker sig som ung mand i den smukke Fermina. Fermina's far er ikke blot af beskeden - men også tvivlsom herkomst - og hans erhverv er lidt loddent i kanterne. Men til forskel fra Florentino er han rejst fra sit hjemland for at gøre pigen til en 'dame' og sikre hende et godt parti og navn via giftermål. Deri passer Florentino ikke...

De udveksler kun ganske få ord - men igennem 3 år lever og ånder de for hinanden igennem glødende breve, digte, blomster, osv. Indtil det bliver opdaget og faderen rejser fra byen med Fermina. Da hun nogle år senere vender tilbage og ser den lidt usle Florentino, afbryder hun forbindelsen. Hun gifter sig i stedet med den lovende Juvenal Urbino - læge af aristokratisk herkomst. De lever et relativt lykkeligt ægteskab med deres småproblemer som alle andre. Florentino derimod sætter sig for at blive til noget - han bruger hele sit liv på at forføre kvinder i hobe, arbejde sig op ad stigen i den afdøde fars rederi for at blive hende værdig. For han venter sådan set bare....

50 år, 4 måneder og 10 dage senere dør Fermina's mand. Florentino venter ikke længere - men alligevel går der 53 år, 7 måneder og 11 dage inden vi når til den ikke overraskende slutning.

Romanen er poetisk, den er fordybende, melodisk og i et stille tempo, der ikke egner sig til at haste igennem bogen. Mange passager kan virke meget lange og langsommelige - netop derfor kræver det den rette sindsstemning for at værdsætte denne roman. Enten vil man elske den eller hade den - der er ikke noget spektakulært over slutningen. Ingen spænding, cliffhanger eller lignende... men en helt speciel humor og skrivestil, som ganske givet er særegen for sydlandske forfattere og som jeg holder meget af. Jeg har fornemmelsen af at høre Rubén González når jeg læser bøger som denne.

Det er også en poesi, som jeg ikke villet have forstået til fulde for 15 år siden... den har haft tid til at modne i reolen, men det var det hele værd. Endelig var det en dejlig bog at have i hænderne. Den var købt brugt, og det kunne ses. Den var hel og i fin stand, men man kunne mærke, at andre havde ladet deres fingre glide over siderne - og det gav mig en skøn fornemmelse...

Nu kan jeg jo så glæde mig til at se filmen!