Månen i min kuffert - Roxana Kia

 

• Dansk
• 31. januar - 1. februar
• 400 sider

Jeg var så heldig at få en bog i gave af nogle gæster - og jeg slugte den i weekenden, da den var umulig at lægge fra mig!

I sommeren 2022 opstod bevægelsen Kvinde! Liv! Frihed! i Iran efter drabet på den blot 22-årige Jina Amini, der nægtede at bære slør. Demonstrationer og protester bredte sig til store dele af verden - og hendes død blev desværre ikke den eneste. Nu er vi mere end tre år senere og muligvis på kanten af en ny konflikt, som kan vise sig at være afgørende for landets præstestyre.

Hver gang konflikter opstår i et land, man er flygtet fra, konfronteres de flygtede med den virkelighed igen. Således også Roxana Kia, som har boet i Danmark siden hun var 29 år. Men hun flygtede fra Iran efter shah-styrets fald i 1979, og boede i mange år i Sverige, hvor hendes mor stammer fra.

Nu sidder hun dér og ser og hører, hvad der foregår i Iran, og kæmper med at sove om natten. Hun finder en gammel kuffert frem, hvor nogle af familiens minder overlever. Hun ser tilbage på en barndom men også på forældrenes ungdom og første møde.

Vi springer rundt i tid og sted, men uden at det bliver forvirrende. Nedslag i hendes barndomsminder i et Iran, hvor hendes farfar var en af shahens tætteste rådgivere og familien tilhørte den absolutte overklasse i landet. Hendes far var endda udset til at blive gift med shahens søster, men han havde læst i Sverige og da han som ung vendte tilbage mødte han Amy, hendes mor. Hun blev gravid, og hurtigt måtte de gifte sig, og senere flyttede de til Teheran og ind hos svigerfamilien.

Det er også en historie om kulturchok for Amy. Både i forhold til, at flytningen til et så fremmed land i 1960'erne, men også den magt og rigdom, der er og som hun forventes at repræsentere sammen med Roxanas far, Freddy. En mand, som ligesom sin egen far, lever et dobbeltliv kvinderne forventes at acceptere. Der er utroskab - og halvsøskende - og spillegæld. Der er vold og jalousi. Men Amy bliver alligevel.

For den voksne Roxana er der også tvivlen og dualiteten i at være flygtning men repræsentere et styre, som muligvis har blod på hænderne. De fleste flygter jo fordi et nyt regime indebærer en politisk fare for dem fordi de var knyttet til det gamle. I dette tilfælde er hendes familie dog fra den absolutte top af dette tidligere regime, og kufferten bugner af fotos af bedsteforældrene sammen med præsidenter og statsledere. Roxana finder sammen med andre iranske kvinder i Danmark, og genopdager sine iranske rødder men hvor meget skal hun sige om sin egen familie?

Historien følger familien særligt fra forældrene mødes og til starten af 1980'erne, da de er flygtet. Det går lidt hurtigere med de efterfølgende år og hvorfor hun præcis landede i Danmark står ikke klart. Der mangler måske nogle detaljer, men historierne om den familie og deres liv i Iran er ganske fængslende.

Så hvorfor er det - igen - at danske forlag ikke kan gøre tingene helt korrekt? Der var mindst én grov faktuel fejl i årstal og en hel del sjuskefejl i korrekturen. Det skurrer virkelig, når man ellers nyder en virkelig god og stærk personlig fortælling. Ydermere når det er så åbenlyse fejl, at en hurtig gennemlæsning ville have været nok. 

Sprogligt er den ellers fantastisk poetisk med et islæt af mellemøstligt eventyr - med månen som ledetråd igennem historien, og som pejlemærke for den voksne Roxana, som skal slutte fred med en del familiedæmoner.

Libertad! - Dan Franck

 

• Fransk
• 26.-29. januar
• 446 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sidste år læste jeg første bind i trilogien om moderne kunst af den franske forfatter og historiker Dan Franck. Jeg havde fundet den på engelsk på biblioteket, men de følgende to bind er enten ikke oversat eller ikke tilgængelige i Danmark. Jeg købte derfor alle tre bind på fransk, så jeg efterfølgende har dem hjemme - for udover at læse dem en første gang, er det helt fantastiske bøger at bruge som inspiration.

Andet bind foregår i perioden 1931-39 - fra efterkrigsårene til årene før en ny krig. En periode, hvor surrealismen vinder frem i kunstmiljøet og kunstnere som Aragon, Breton, Gide, Malraux, Saint-Exupéry, Picasso, Dali og mange andre hælder til kommunismen, men også slås med deres ideologi i forhold til Stalins styre. Der er flere facetter af kommunismen - anarkismen, trotskismen og stalinismen, som flere ser på egen hånd på rejser til USSR. Nogle kommer desillusionerede hjem og Frankrig bliver eksil for mange russiske kunstnere, som ikke længere er i favør hos regimet. Det fører også til brudte venskaber og stærkt optrukne ideologiske linjer. Surrealismen og kommunismen kan ikke forenes!

Da den spanske borgerkrig bryder ud drager de sydpå for at hjælpe republikanerne i krigen mod Franco. Det er en konflikt, jeg ikke er så velbevandret i - og jeg finder den kompleks. Men jeg blev en hel del klogere på den her! En tid, hvor nye navne træder frem på scenen som fx Capa, hvis fotografi af den faldende soldat gjorde ham til en stjerne - om det så er iscenesat eller ej, som senere debatter hævder. Det blev starten på en helt ny profession - krigsreportere - og Hemingway var en ivrig deltager, som han senere skulle blive det i 2. Verdenskrig. Men selvfølgelig også en tid, der gav os Guernica af Picasso, som i vanlig stil først trådte ind på scenen, da han følte sig indigneret nok - for hurtigt efter at fortrække tilbage til sit liv i luksus. Han var bestemt ikke typen, der som Hemingway sov på jorden sammen med soldaterne!

Vi følger ligesom i første bind også deres privatliv, som ikke var kedeligt. Affærer på kryds og tværs af ægteskaber, en løssluppen seksualitet som nok kan ændre ens syn på perioden. Den var bestemt ikke kedelig omend kunstnerne næppe repræsenterer gennemsnitsbefolkningen.

Dybt fascinerende fortælling om en brydningstid på mange måder - kunstnerisk selvfølgelig; men det var jo blot en reaktion på geopolitiske spændinger. Tyskerne var stærkt involveret i den spanske borgerkrig, hvor de hjalp Franco og samtidig øvede sig militært - de forberedte det, der skulle komme nogle få år senere.

Der er overraskende elementer som fx den indgående fortælling om André Malraux - en fransk forfatter, nok mest kendt for sin roman Menneskets lod - men som i sin ungdom tog til Indokina for at stjæle statuer. Disse skulle han sælge i Paris for at tjene penge. Han var desuden særdeles aktiv i Spanien, men er i dag nok mest kendt for at have været Frankrigs kulturminister under de Gaulle. Han var en flamboyant personlighed, som inderligt brændte for sine idéer men samtidig var mytoman og umulig at leve sammen med.

Dan Franck får det hele flettet sammen i en fantastisk fortælling, hvor kunst og politik går op i en højere enhed. 

Kongeligt queer - Lars Oskan-Henriksen

 

• Dansk
• 20.-25. januar
• 592 sider

Historiske biografier er altid et hit - og denne har et twist!

Forfatteren er selv aktivist indenfor LGBTI+-bevægelsen, og har sat sig for at kortlægge de kongelige personer gennem historien, der bekræftet eller ej var queer. I denne forstand skal udtrykket måske tolkes lidt bredere - nemlig i betydningen, at de trådte ved siden af den opfattelse man havde til deres opførsel som kongelige personer. 

De 39 personer kommer fra hele Europa - fra Rusland, Frankrig, Østrig-Ungarn, Tyskland, Bayern, Osmannerriget, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Sverige, Holland, Spanien, Monaco og England. Den ældste biografi er af Edward II af England, der levede fra 1284 til 1327 og den yngste af den nulevende Lord Mountbatten i England, som er født i 1962. 

Der er en del regenter iblandt, men som ses af tilfældet Lord Mountbatten også andre personer i kongelige familier, som ikke er direkte magthavere. Det er nogle gange kronprinser eller hustruer - eller andre i den royale indercirkel.

Som sagt er det svært at kende de intime detaljer om folks seksualitet - især når de har været døde i århundreder. Det gøres ikke mindre besværligt af, at der i fx middelalderen og renæssancen var helt andre normer for seksualitet. Andre kulturer - som Osmannerriget - havde igen andre acceptable regler og homoseksualitet var ikke en identitet, som vi anser det i dag.

I nogle tider og nogle kulturer var det acceptabelt og anerkendt med homoerotiske forhold i ungdommen - så længe en tronarving i sidste ende gjorde det en tronarving skal: Sikre den næste i rækken! For andre var dette et nødvendigt onde og man giftede sig for at sikre arvefølgen og opretholde facaden, mens man levede sit liv i det private med elskere eller elskerinder.

For nogle er det dog uomtvisteligt, at de havde en homoseksuel identitet - uden måske selv at tænke i de baner - mens det for andre mere handler om at stikke ud fra mængden, og udfordre vores tankegang. Det er sådan man skal se fx afsnittet om prinsgemalen Henrik, som i sin levetid blev mere kritiseret for sin franske væremåde og først fik sin oprejsning efter sin død i 2018.

Der var en del overraskende biografier af personer, jeg kendte men med en helt anden tilgang til deres biografi. Der var andre, hvis liv og levned er velkendt som værende homoseksuelt - og det handler absolut ikke kun om deres privatliv. Vi får samtidig en fortælling om deres samtid med krige og alliancer, der var med til at sætte dagsordenen for royale ægteskaber.

Det er også en smuk bog; dejligt illustreret og med en god inddeling i kronologiske geografiske afsnit. Derfor er det desto mere ærgerligt med de fejl, der altså har sneget sig ind, og som virker til at tage til som den tykke bog skrider frem. Faktuelle fejl som forkerte årstal - hvis man er født i 1566 er man ikke 12 år gammel i 1568 - men også navne, der blandes sammen udover de vanlige sjuskefejl i korrekturen, som danske forlag er mestre i.

Bogen stiller dog også nogle væsentlige spørgsmål i det afsluttende kapitel. Er kongehusene af i dag gearet til at håndtere et eventuelt homoseksuelt regentpar og hvordan skal en arvefølge så sikres? De fleste kongehuse optræder i en eller anden form som protektorer for LGBTI+-projekter - men er det politisk korrekthed eller en reel intention om at integrere en ny identitet i en oldgammel institution?

Det bringer interessante debatter til bords set i lyset af de mange liv, der blev ulykkelige eller forkortede fordi man ikke kunne håndtere, at der blev trådt uden for de royale etikettegrænser.

Soumise - Christine Orban

 

• Fransk
• 17.-19. januar
• 320 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den franske filosof, opfinder, matematiker - og geni - Blaise Pascal er født i Clermont-Ferrand midt inde i Frankrig, hvor jeg selv har boet. Hans karriere udspillede sig dog i Paris, hvor familien flyttede til da han og hans to søstre var børn. Pascal var allerede som barn et geni, der imponerede alle - men han havde faktisk en søster, der på sin tid oplevede temmelig stor berømmelse omend kortvarigt.

Christine Orban er en fransk forfatter, der har skrevet en del biografier og også teaterstykker; jeg har dog aldrig tidligere læst noget af hende, men kender hende mest fra tv-udsendelser. Men denne biografi af Blaise Pascals søster vandt prisen for bedste biografi i Frankrig i 2023.

Jacqueline Pascal fødtes i 1625, og allerede som barn var hun dygtig i skolen. Det var dengang det primært handlede om udenadslære og hun kunne huske lange digte udenad. Men hun komponerede også selv digte, og blev inviteret til hoffet og i teatret. Børnenes mor var død så hun tog sig også meget af broderen, Blaise, der livet igennem led af et utal af lidelser. Måske led han i virkeligheden af manglende moderlig omsorg?

Deres forhold var komplekst. Utroligt tætte uden at det var upassende; men de var uadskillelige og arbejdede sammen om filosofiske og religiøse spørgsmål. Da Jacqueline bliver ramt af kopper ændres hendes liv. Det er slut med rampelyset, og hun søger mere spirituelle retninger. De to søskende vender sig i ungdommen mod jansenismen, som var en ekstrem streng afart af katolicismen, der blev bandlyst af paven og nu er uddød.

Jacqueline beslutter sig for, at det er hendes kald og vil gå i kloster. Men det kræver tilladelse fra faderen, der ikke vil give den. Det bliver til den første splid mellem de to søskende - men hun får sin vilje i 1652, og ser nu kun broderen bag et jerngitter og uden at må have personlige konversationer med ham. Blaise Pascal vender sig dog også mod jansenismen inden sin død i 1662 - ti måneder efter søsterens tidlige død.

Bogens titel Underlagt refererer både til hendes rolle som nonne, men i det hele taget til hendes liv, hvor hun enten var underlagt broderens geni og luner og senere kirken. Hun stoppede med at digte, men der findes mere end 300 digte fra hendes hånd hvoraf nogle bruges i bogen. Jeg kendte intet til denne søster - og mit kendskab til Pascal selv var mere fokuseret på hans opfindelser (den første regnemaskine!!!) end hans filosofiske og religiøse tanker. Så det var en god opdagelse, og jeg kunne virkelig godt lide Orbans stil, som bringer ind tæt ind i det 17. århundrede i de to søskendes underligt symbiose forhold.

De elskende i Casablanca - Tahar Ben Jelloun

• Fransk
• 13.-16. januar
• 352 sider
• Originaltitel: Les amants de Casablanca

Den marokkanske forfatter, Tahar Ben Jelloun, beskæftiger sig jævnligt med parforhold og ægteskab i sine romaner - og gerne med de problemer, der opstår.

Denne roman er nutidig og foregår i Casablanca i Marokko, hvor Nabile og Lamia lever med deres to børn. De mødtes som unge i Paris, hvor de begge læste og blev forelskede. Tilbage i Marokko er Nabile læge, mens Lamia styrer et apotek foræret til hende af hendes velstående forældre. De lever et moderne liv i den lokale overklasse - fester, hvor der drikkes alkohol og danses; ferier i udlandet og et stort hus med tjenestefolk. 

Men en dag møder Lamia en kollega, Daniel, og indleder en passioneret affære. Han er en skørtejæger og efter seks måneder ender han forholder lige så hurtigt som det startede. Lamia var hovedkulds forelsket i Daniel - og havde genoplevet en erotisk flamme hun nok aldrig havde haft med Nabile. Måske fordi det var forbuden frugt! Så i sine følelsers vold fortæller hun Nabile om affæren og at hun derfor må forlade ham. 

Historien skifter mellem Nabile og Lamias version af historien. Historien om deres ungdom og første møde. Historien om deres ægteskab og stigende uenigheder om værdier. Historien om deres sexliv, som mister den første gnist efter ti års ægteskab. Og ikke mindst historien om, hvordan de kommer videre derfra? Var det forhastet, at Lamia fortalte Nabile om affæren - for rollen som fraskilt kvinde er ikke ligetil i et Marokko, der er muslimsk og præget af ældgamle ritualer og regler. Hun befinder sig pludselig i en situation, hvor samfundet fordømmer hende - og må finde en ny mand, som er alt andet end både Daniel og Nabile.

Ben Jelloun kommer med mange betragtninger over det marokkanske samfunds normer, og hans tilgang er langt mere moderat. Han blotter den dobbeltmoral, der hersker i overklassen, som favoriserer en "fransk" levevis og som kan drikke alkohol "med måde" og kvinderne have elskere. Men han udforsker også normerne for skilsmisse og rettigheder for kvinder i et patriarkalsk samfund, hvor Lamia som den mere velstående af de to pludselig indtager den dominerende rolle.

Det var en smuk roman - og jeg er begejstret for, at han har skrevet en opfølgning, hvor de to mødes år efter skilsmissen.

Le Paris du Moyen Âge - Claude Gauvard / Boris Bove

 

• Fransk
• 10.-12. januar
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Historie udvikler sig konstant med nye muligheder for forskning - og det er baggrunden for en række konferencer afholdt af et historisk institut under Paris' kommune, som nu er blevet redigeret til publikation i denne bog om Paris i middelalderen. De tretten kapitler er skrevet af ni forskellige historikere og omhandler forskellige områder som byens helgener; konstruktionen af de forskellige fæstningsmure; fattigdom, hospitaler og afstraffelse - men også kvinders rolle i byen.

Da det er skrevet af forskellige historikere er der en forskel i stil - nogle er absolut mere elitære og kunne godt have været bearbejdet lidt bedre for at gøre det mere interessant for menigmand, men generelt er det virkelig interessant hvis man kender byen, og kan genkende de forskellige steder.

Der er en del illustrationer, som dog er lidt svære at bruge i sort-hvid tryk i en mindre paperback-udgave - der måtte en lup i brug!

Men der gøres op med en del myter. Ikke mindst i forhold til kriminaliteten, hvor vi nok forestiller os brutale metoder som partering, tortur og dødsstraf for den mindste forseelse. Faktisk var der forbløffende få dødsstraffe - og da der var forskellige instanser at benytte sig af, gjaldt det om at finde den rigtige. Kirkens domstol var åbenlyst den mest barmhjertige og man kunne sagtens appellere der, selvom den verdslige domstol havde dømt en til døden. 

Jeg kan altid godt lide historiebøger - nogle er selvfølgelig mere fængslende end andre. Her var vi lidt imellem to stole med meget interessante dele og mindre interessante; men det er et glimrende opslagsværk at have stående.

Magali - Caryl Férey

 

• Fransk
• 8.-9. januar
• 160 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Året starter med en del franske bøger efter min heftige shopping under nytårsrejsen. En, der tiltrak mig var denne fra krimiforfatteren Caryl Férey, Hans krimier har ofte været meget voldsomme - til min smag - og jeg har det lidt blandet med dem. Den sidste var jeg ikke specielt begejstret for og det har generelt været lidt svingende med alle hans bøger. Denne er dog helt anderledes.

I efteråret 2020 forsvinder en ung kvinde fra sit hjem i en lille nordvestlig fransk landsby - faktisk den samme landsby forfatteren selv stammer fra. Da han hører denne nyhedshistorie i radioen er det netop derfor, det fanger ham. I en by med knap 7.000 indbyggere vækker den slags opsigt, og selvom han i dag bor og lever i Paris, er det underligt at forestille sig noget sådant foregå i ens hjemby, hvor alle vel nærmest kender alle. 

Meget hurtigt opdager man, at det er den fraskilte mand, der står bag mordet på Magali Blandin; skilsmissen var katalysatoren for denne mand, der havde udøvet vold mod hende i ægteskabet. Det var grunden til, at hun gik fra ham med deres tre børn. Manden forsøger først at få nogle georgiske lejere på hans grund til at gøre det; men da de nægter, gør han det selv. Han fører politiet til det sted hun er nedgravet - men begår selvmord i fængslet inden retssagen afsluttes. Ydermere kommer det frem, at hans forældre var informerede og hjalp til ved at være i mandens hus for at aktivere hans PC under mordet for at skaffe ham et alibi. De er selvfølgelig ældre mennesker, og de løslades mens man venter på, at retssagen mod dem skal starte - og så begår de også selvmord. Det er jo en helt igennem frygtelig historie, og Férey gør da heller ikke noget forsøg på at omskrive eller romantisere den.

Faktisk bliver det en blanding af hans barndomsminder fra byen og hans forsøg på at forstå, hvem denne unge kvinde var og hvordan det kunne ende så galt. Måske tænker han, at som forfatter kan man faktisk se virkeligheden overgå fantasien? Det er en lille bog, som er afledt af det ene faktum, at det foregik i hans barndoms by. Jeg kommer selv fra en lille landsby - og hvis der i dag skete noget lignende ville det nok chokere, selvom jeg ikke bor der længere. Det var i hvert fald interessant at se ham fra en anden vinkel.

Du er her - David Nicholls

 

• Engelsk
• 4.-7. januar
• 368 sider
• Originaltitel: You Are Here

Jeg har lidt svært ved at komme i gang efter juleferien. Jeg havde 21 bøger med hjem fra min ferie, og nu kan jeg pludselig slet ikke beslutte mig for, hvor jeg skal starte. Så det viste sig, at jeg startede med en historie, jeg forventede mere af end den kunne levere. Det er desværre ikke første gang det sker med David Nicholls.

Det er altid en form for kærlighedshistorie - denne gang er det den 38-årige Marnie og den 42-årige Michael, der skal få den svære kabale til at gå op. De er begge fraskilte singler uden børn, og lever lidt triste liv i deres ensomhed. Vennerne er alle gift nu, og har deres egne familier, så de trives begge bedst i deres ensomhed.

De har dog en fælles ven, Cleo, som får overbevist Marnie om at tage med på en vandretur fra kyst til kyst i England. Michael elsker vandreture - men han er ikke så vild med alle amatørerne, der ikke kommer med det rigtige udstyr og ikke formår at værdsætte naturens skønhed. Marnie er ikke friluftstypen - så der er lagt op til en litterær rom-com, som virker til at være hans varemærke.

Vi følger dem ud af landevejene og op og ned af engelske bakker, mens de begynder at åbne op for hinanden. Der er de obligatoriske komiske indslag, som bliver lidt for meget falde-på-halen-komedie - og der er de følelsesmæssige forviklinger. Alt er lige efter bogen - og man ved jo fra starten, at det hele ender godt. 

Jeg kedede mig derfor bravt, og kæmpede for at nå enden. Jeg må nok erkende, at hans enkeltstående succes med Samme dag næste år  næppe kommer til at gentage sig. Den er i øvrigt filmatiseret i en helt fantastisk serie til TV, og det fungerer. Det gør det dog ikke længere at fortsætte med samme skabelon i hans romaner.

Sobibor - Jean Molla

 

• Fransk
• 2.-3. januar
• 208 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Under min nytårsferie i udlandet fandt jeg denne i min venindes bibliotek, og den kom med på hjemrejsen. Det er en lille bog, der i Frankrig er kendt for at blive brugt i skolepensum for at lære om 2. Verdenskrig og Holocaust. Man kan måske godt mærke, at målgruppen er lidt yngre - men det er stadig en stærk lille roman.

Emma er seksten år gammel, da hun rammes af anoreksi og begynder at stjæle i supermarkedet med det ene formål at blive fanget i gerningen. Hun har det mildest talt skidt, og hendes forældre forstår ikke, hvad der pludselig er sket med hende.

Men Emma har mistet sin mormor for nylig, og da denne var tæt på døden og delvis dement, snakkede hun i vildelse og nævnte Sobibor og nogle navne, som Emma ikke kender. Hun begynder at undersøge og opdager, at Sobibor var en koncentrationslejr, hvor jøderne blev udryddet.

I bedsteforældrenes hus finder hun bedstefaderens, Jacques',  dagbog, og opdager, at han var nazisympatisør og arbejdede i Sobibor-lejren. I denne del af bogen skiftes der til læsningen af selve dagbogen, hvor stilen er en helt anden og med en del tekniske udtryk for at forklare krigen og de forskellige politiske fraktioner, der positionerede sig enten for eller imod tyskerne.

Hendes bedstefar møder bedstemoderen i lejren. Anna er en ung polsk kvinde, der er ansat til at hjælpe til og de to forelsker sig og flytter sammen. Da Anna opdager, hvad der reelt foregår, udfordrer hun Jacques men bliver hos ham på trods af hans rolle i lejren. Men hun hjemsøges år senere af det hun har oplevet.

Disse opdagelser fører til Emmas anoreksi - skammen over familiens rolle, og alle de hemmeligheder, de stadig dækker over. Hun beslutter til sidst at konfrontere dem alle, og melde det til myndighederne. Bedstefaderen ender med at begå selvmord - og Emma kan endelig begynde at bearbejde sin sygdom, og overvinder den.

Det er jo tydeligt, at der er voldsomt mange temaer at tage fat på i en uddannelseskontekst - det er næppe romanens oprindelige formål, men her kan tages fat på emner som krigen og Holocaust først og fremmest, men også universelle temaer som skyld og arvesynd. Det er som sagt en stærk lille roman, men nok mere for et yngre publikum, og personligt var jeg ikke så begejstret for stilskiftene mellem dagbøger og nutidig fortælling.

L'homme des Mille Détours - Agnès Martin-Lugand

 

• Fransk
• 22.-26. december
• 416 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

For mange år siden læste jeg den roman, som Agnès Martin-Lugand nok er mest kendt for - Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe - desværre havde jeg glemt, at jeg slet ikke brød mig om den. I sommers bestilte jeg så denne til sommerferien, men fik den aldrig læst. Min rejseveninde læste den, og var ikke begejstret - men nu var den jo købt. Jeg skulle rejse lige i julen og nytåret, så besluttede mig alligevel for at læse den som årets sidste bog. Det blev pinagtigt!

Gary er dykker, og arbejder på øen Réunion, da hans ekskone pludselig dukker op med sin nye mand for at dykke. Der ripper op i gamle sår - de børn de ikke fik, og som fik ægteskabet til at gå i stykker. På øen møder han Ivan, som er rejst fra sin familie i Frankrig for at udleve sine livsdrømme - i håbet om at familien derhjemme accepterer det og venter på ham. En moderne Ulysses.

Det er nok her det hele stopper med at fungere for mig - dette forsøg på at skrive en moderne Odyssé.

Da Gary rejser hjem til Frankrig, beder Ivan ham om at opsøge familien for at sikre sig, at de alle har det godt. Hvorfor gør han det ikke selv? 

Den ene drømmer om en familie og den anden har forladt sin og ikke givet livstegn i syv år. Nu møder Gary den forladte familie, der forsøger at leve med den viden, at de ikke var nok. Han etablerer et forhold til de tre børn Ivan har efterladt, og får et forhold til Ivans ekskone. Så alt ender godt - lidt for sukkersødt til min smag; men selvfølgelig efter en masse overvejelser om tab, savn, og søgen efter det perfekte liv. 

Jeg skal nok holde mig fra hendes romaner fremover; det var ikke den bedste roman til at slutte året med. 

Det blev et fantastisk læseår. 120 bøger i alt, hvilket er personlig rekord. Ikke at det er formålet, men jeg kan konstatere, at jeg ser mindre og mindre fjernsyn og foretrækker den stille tid med en bog efter arbejde. Totalt set blev det til lidt mere end 46.000 sider, og fordelingen var nogenlunde som i 2024. Lidt færre danske bøger (15%), samme andel engelske (39%) og størstedelen af franske bøger (46%). 

Mine absolutte favoritter per måned var:

Januar: Samliv med Picasso  

Februar: Bohemian Paris        

Marts: Sans soleil

April: Le paradis caché 

Maj: L'impératrice de Pierre

Juni: The Lives of the Artists

Juli:  Himlens rødder   

August: Det jeg ved om dig

September: Les heures fragiles

Oktober: Søfareren

November: The River Is Waiting

December: De sårede og de faldne