- Engelsk
- 14.-15. november
- 240 sider
- Originaltitel: My Year In Paris With Gertrude Stein
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den efter nu at have læst den. Det går hurtigt! 33 små kapitler på 240 sider skrevet med en del mellemrum, og stor skrift.
Først og fremmest kan man ikke sige den handler om et år - for nu at være pedantisk. Den handler snarere om en måned - nemlig november 2024. Fortælleren, som ikke er Levy selv, men en fiktiv udgave af hende kunne man fristes til at tro, er i Paris for at skrive en biografi om Gertrude Stein. Det 20. århundredes store kunstsamler og mæcen, der opdagede og fremmede en lang række malere som Picasso og var venner med alt og alle. En kvinde, der levede et uortodoks liv for sin tid i sit offentlige forhold med Alice B. Toklas, og selv forsøgte sig som forfatter i en litterær version af abstrakt kunst.
Fortælleren kan dog ikke rigtigt komme ind til kernen af personen, fordi tiden bruges sammen med de to veninder, Fanny og Eva. Den ene, Fanny, er fransk og arbejder inden for finansverdenen og samler på kærester uden at kunne bestemme sig for hvilken kvinde hun helst vil have. Eva er halvt dansk og halvt spansk, og hendes mand bor i USA og deres forhold foregår over ugentlige videokald. Derudover fylder Evas kat en del - uden nogensinde at optræde i bogen, da den er forsvundet allerede på første side.
Måske er disse tre kvinders måde at anskue livet på langt tættere på Stein end de selv ser? Dermed kan fortælleren ikke adskille tingene, men bruger sin energi på at fundere over deres kampe i det 21. århundrede.
Det er absolut ikke uinteressant. Konteksten med den november måned 2024, som jo var da amerikanerne valgte ny præsident og verden var lidt i chok, sætter et perspektiv man kan forholde sig til. Mødet med den excentriske ældre herre giver også et lag til historien om katten, som dog forbliver uforløst, men krydrer pariserhistorien som vi forestiller os livet som bohemer.
Man skal måske kende mere af Levys forfatterskab for fuldt at værdsætte historien. Som sagt nød jeg den, men var også perpleks til tider. Vi får et godt indblik i Steins liv uden, at det er en fuldstændig biografi - men så springer den rundt til citater af andre forfattere, som ikke alle har en umiddelbar klar forbindelse til Stein. Det er et interessant eksperiment tror jeg må være konklusionen.









