Monday, May 31, 2010

What a Carve Up - Jonathan Coe


'Godt skåret' begynder med introduktionen af Winshaw-familien - en rig engelsk overklassefamilie, som lever på et stort gods. Året er 1942, og den ene af familiens tre sønner er netop blevet dræbt under 2. Verdenskrig - skudt ned i sit fly på vej på en mission mod en tysk våbenfabrik. Hans søster, Tabitha, mener straks, at dette er iscenesat af en anden bror, Lawrence - og hun bliver så påvirket af situationen, at hun går amok og bliver spærret inde på en galeanstalt af familien.

Nitten år senere har hun fået udgangstilladelse til den yngste bror, Mortimers, 50-årsfødselsdag på godset; men hun vil ikke lade fortiden hvile og bringer igen historien på bane. Ulykkeligvis er der den nat et indbrud på godset, og Lawrence nedkæmper tyven, som dør.

Samme dag fejrer Michael Owen sin 9-årsfødselsdag med en udflugt sammen med sine forældre og bedsteforældre. Da de bliver fanget i regnvejr, søger de i ly i en biograf, hvor den unge Michael ser halvdelen af en af årets populære film - What a Carve Up!. Den fortæller historien om en familie, der er tvunget til at tilbringe en nat på et gods efter oplæsningen af den gamle excentriske onkels testamente - og med en morder iblandt dem. Forældrene hiver ham ud af biografen, da filmen når til en tilnærmelsesvis erotisk scene - men Michael glemmer aldrig den film.

Michael bliver senere forfatter og på et tidspunkt lever han nærmest som eremit; hans eneste fornøjelse er at genspille den scene fra filmen i uendelighed på sin videoafspiller. Indtil han en dag møder en ung pige i et tog, som skaffer ham et job med at skrive Winshaw-familiens biografi. Han afdækker den yngre generations liv - de seks personer, som i 1990 har udviklet sig til at være en skøn blanding af griske, uhæderlige, skruppelløse personer, som samtidig afspejler en periode i det engelske samfund med Thatcher-æraen, regeringens våbensalg til mellemøstlige lande, som de senere må gå i krig mod og det sociale skift, hvor arbejderklassen ruinerer sig i fast food-produkter, som ender med at slå dem ihjel.

Michael ser i dem al verdens ondskab samlet på et sted; og hver især er de indirekte skyldige i hans fars og en nabovenindes død med deres manglende moral, hvor manden på gulvet blot er en uskyldig marionet i deres edderkoppespind.

Da Mortimer dør bliver Michael indkaldt til oplæsning af testamentet sammen med de seks personer på familiens gods; han opdager, at intet er tilfældigt og, at han var særligt udvalgt til at skulle skrive den biografi. Scenen bliver pludselig en levendegørelse af hans kultfilm, da de seks fætre og kusiner bliver dræbt en efter en - og det antager dimensioner af Cluedo-spil iblandet god gammeldags Agatha Christie-krimi.

Som tingene udvikler sig må Michael erkende, at han måske også selv med sine handlinger, har været med til at sætte den dagsorden - at hans umiddelbart uskyldige lod som forfatter har konsekvenser for andre; og at han er en aktiv skuespiller i et manuskript, som startede da han var 9 år gammel. Der sættes spørgsmålstegn ved grænsen mellem galskab og drømme; magtmisbrug og det lille menneskes naive accept af samfundsordenen.

Bogen skifter i hele den første del mellem Michaels liv og et kapitel for hver af de seks personer; hvert af disse kapitler er skrevet i en selvstændig stil, som er rammende for deres personlighed men med en fantastisk overgang i hele historien, så man på ingen måde føler den springende eller usammenhængende.

Det er samtidig en glimrende politisk satire i ægte engelsk humoristisk stil - en fantastisk skræmmende morsom og grotesk bog!

------------------------------------------------------------------------
'Testament à l'anglaise' commence quand la riche famille Winshaw se réunit dans leur manoir en 1942; un des trois fils de la famille a été tué lors d'une mission en avion pour détruire une usine d'armes en Allemagne pendant la guerre. Sa soeur Tabitha accuse tout de suite un autre frère, Lawrence, d'être responsable de ce crime; mais toute la famille la considère comme devenue folle et l'interne.

Dix-neuf ans plus tard elle ressort pour une autre occasion familiale - l'autre frère, Mortimer, fête ses 50 ans avec toute la famille et Tabitha relance ses théories de meurtre. Cette même nuit un intrus se trouve face à face avec Lawrence - mais c'est le voleur qui sera tué. Ce même jour le jeune Michael fête ses 9 ans avec une sortie avec ses parents au bord de la mer. Pour se mettre à l'abri de la pluie ils vont au cinéma où il voit la moitié d'un film de l'année 1961 qui porte le titre du livre en anglais. L'histoire du film raconte un soir dans un manoir anglais où une famille se réunit pour la lecture du testament d'un vieil oncle et se rendent compte qu'il y a un meurtrier parmi eux.

Ses parents le sortent du cinéma quand le film arrive à une scène estimée trop érotique popur le jeune garçon; mais cette scène devient le sens de sa vie. Il s'identifie presque avec le personnage du film, et plus tard quand il est un auteur échoué, il passe des années enfermé chez lui à repasser la scène sur vidéo. A ce moment il a travaillé des années durant sur la biographie de la famille Winshaw après avoir rencontré une jeune femme, qui lui a quasiment donné ce travail par hasard.

Il décrit en détail la vie de ces six personnes qui sont la jeune génération Winshaw; la première partie du livre alterne entre sa vie en 1990 et la vie des personnes de leur jeunesse jusquáu moment fatidique de l'histoire. Ils sont tous ignobles - avides de pouvoir, sans pensée pour les autres, abusives, malhonnêtes et typiques de la période thatcherienne de l'Angleterre. Ils vendent des armes, sont politiquement corrupts, vendent des aliments qui donnent des maladies et sans aucun scrupule.

Pour Michael ils sont le symbole du mal; ils sont les riches avec le pouvoir qui décident tout de la vie du petit homme. Ils sont pour lui directement responsable de la mort de son père et maintenant aussi d'une femme qu'il commence aimer.

Quand Mortimer meurt Michael est appelé au manoir avec les six cousins pour la lecture du testament. Il découvre peu à peu que rien n'est un hasard - il a été choisi pour écrire ce livre; et il se trouve maintenant dans un contexte où il fait partie du casting comme dans son film fétiche. Peut-être a-t-il aussi participé à créer cette histoire où les six personnes commencent à mourir un par un - comme dans un jeu de Cluedo ou un polar d'Agatha Christie.

La frontière entre la folie et ses propres rêves qui ont constitué sa vie deviennent floues; il y a encore des rêves de son enfance qu'il craint maintenant vont aussi se concrétiser. Mais c'est aussi la question sur notre responsabilité humaine - il pense être innocent puisqu'il n'a pas leur pouvoir - mais à sa façon il détermine tout autant les évènements qui arrivent.

Drôle de mélange entre livre politique, satire, humour noir et polar vraiment à l'anglaise ce livre est effrayant et très drôle et absolument fantastique!

Sunday, May 23, 2010

Panserhjerte - Jo Nesbø


  • Danish
  • May 22-23
  • 635 pages
  • Titre français: Pas encore traduit
Lige så meget jeg ikke bryder mig om de svenske krimidronninger, lige så vild er jeg med Nesbø og hans serie om Harry Hole. Heldigvis er Nesbø vendt tilbage til den fallerede politihelt, Harry Hole, efter en afstikker med krimien Headhunterne, som jeg heller ikke var så begejstret for.
Panserhjerte er således den ottende krimi i rækken med Hole, og de bliver blot bedre og bedre. De bliver vist også mere og mere omfattende, og denne var endda i stort format - som jeg var så heldig også at finde i Netto til 95 kr., en tredjedel af prisen i boghandlen, hvis jeg ikke ville vente til efterårets paperback til 129 kr.
Men de læses jo alligevel hurtigt - på to solrige pinsedage i parken og en lang lørdag aften, hvor jeg ikke kunne slippe Harrys eventyr. Jeg har vist nævnt tidligere, at jeg synes bedst om de bøger, der udelukkende foregår i Oslo - jeg synes ikke, at Flagermusmanden og Kakerlakkerne var nær så gode; men det var også de to første.
Denne roman handler igen om en seriemorder, men efter Snemanden er Hole flygtet til Hong Kong for at drikke, drukne sig i sorg og fylde sig med opiumsdampe. En norsk politibetjent, Kaja Solness, bliver sendt afsted for at hente ham hjem for at hjælpe med opklaringen. Derefter går det som sædvanligt i fuld fart.
Der er tjubang-scener og intelligent efterforskning; der er øde norske fjelde og vulkaner i Congo - og der er de komplicerede relationer med Holes kolleger og noget kvindfolk. Flere af personerne er nemlig blevet dræbt med et snedigt torturinstrument kaldet Leopolds æble efter den tidligere belgiske konge, som havde Congo som sin egen lille koloniale blomstrende baghave.
Der er ikke mindst et plot, som endnu engang formår at holde spændingen til sidste side. Man tror, at nu er den der og undrer sig over, hvad de sidste 150 sider mon skal bruges til - men så enkelt er det aldrig i Hole-bøgerne. Jeg læser ikke mange krimier - men til gengæld skal de altså være gode, når jeg gør - og det er Nesbøs.
Desværre har jeg en anelse om, at dette muligvis kunne være den sidste - nogle indikationer i bogens slutning, som ikke skal røbes her, kunne tyde på det. Jeg håber selvfølgelig, at jeg tager fejl - for det er faktisk krimier, jeg kunne finde på at genlæse en gang; ikke fordi jeg har glemt, hvem morderen er, men fordi hele opbygningen i historien er så velskrevet. Endelig er Hole også en fantastisk karakter, som snarere er en psykologisk gyser i sig selv!

Friday, May 21, 2010

Det ender godt - Johannes Møllehave


  • Danish
  • May 19-20
  • 246 pages
  • Titre français: Pas traduit

Det er næppe en overraskelse for 'hjemmeboende' danskere; men jeg bliver altid glædeligt overrasket over, at der kan findes helt utrolige bogkup i Netto. Sidste fredag, da der skulle fyldes lakridser op inden hjemrejsen, endte det faktisk med bøger. Denne fik jeg for 60 kr. - og det er i et absolut fint format og indbinding.

Jeg er ikke praktiserende troende på nogen som helst måde; men det tror jeg ikke, at man behøver at være for at værdsætte Møllehave. Jeg synes, at han er et imponerende menneske - og stort set uanset emnet havde jeg nok købt denne bog. Den foregår så som en samtalebog over døden - ikke just opløftende; men når det er med Møllehaves ord bliver alting pludselig mindre tungt.

Bogen er inddelt i forskellige emner, såsom Meningen med livet, Skyld, Sorg, Savn... for blot at nævne nogle. Møllehave trækker på egne erfaringer som præst, men i høj grad er det også hans egne meninger og tanker om døden - han fortæller om sine forældres og sin hustrus død, men også om sin egen kommende død. Det er på ingen måde melodramatisk eller tungt; muligvis fordi han selv er så troende, at han kan vende alting til noget positivt næsten. Han understøtter sine ord med bibelske citater og salmer, men absolut i lige så høj grad med litterære ord - han er meget glad for blandt andet Kierkegaard og Shakespeare!

Han er en fænomenal ordjonglør; når man læser hans sætninger kan man ikke alene høre hans karakteristiske stemme for sig, men også trykket på stavelserne, når han nedbryder og omformer ordene. Jeg sammenligner ham tit med Dronning Margrethe - jeg tror, at de har samme kærlighed til sproget og ord og det at lege med dem. Ikke mindst ord, som ikke længere bruges i det danske sprog, og Møllehave kommer med flere eksempler, som uden tvivl er naturlige i hans mund, men som jeg ikke kendte - som fx 'indoptage'. Det er jo et fantastisk ord, hvis man kan bruge det rigtigt. Men det kan han jo!

Hans leg med ord vikler sig også finurligt sammen med hans kristne tro, synes jeg. Han har jo brugt årtier og hele sin livsenergi på at forstå, hvorfor han tror og hvordan... ved at læse ikke alene Bibelen, men også meget anden litteratur. Man kan være enig med ham i hans tro eller ej; det mener jeg ikke er afgørende for om man vil kunne nyde denne bog. Jeg kan intellektuelt godt forstå hans analyser af det bibelske ord og hans tolkning af det til en mere nutidig brug; men emotionelt kan jeg ikke have den tro han har på en Gud. Men det afholder mig absolut ikke fra at finde det interessant at læse, hvordan han kan se en parallel mellem Hamlet, Blixen, Freud og Bibelen. Tværtimod er jeg fuld af beundring over mennesker, der kan rumme så meget og bruge det.
Det er heller ikke en sørgelig bog på trods af emnet. Vi har alle mistet og vi kommer alle til det igen. Jeg læste et par bøger efter min fars død om sorgbearbejdelse, men de var af mere psykologisk karakter eller decideret rettet mod kræftpatienter og efterladte. Møllehaves bog er faktisk mere en hyldest til livet imens vi lever det; en påmindelse om, at vi ikke skal bekymre os unødigt om døden hver dag, men alligevel anerkende, at den er en uundgåelig del af livet. Han har selv et utroligt fredfyldt afklaret forhold til sin egen død; og hans livsfilosofi er smittende i denne bog selvom man ikke er troende, synes jeg.


Thursday, May 20, 2010

A Long Long Time Ago & Essentially True - Brigid Pasulka


For en del år siden var litteratur meget enklere opdelt og absolut mindre alsidig synes jeg; der var lande og regioner, hvorfra jeg aldrig så bøger blive oversat - men det ændrer sig nu mere og mere. Ikke alene er der en overflod af fantastiske mellemøstlige forfattere, som er influeret af taliban, krige og religion, og deres litteratur drejer naturligt nok om de ting. Så er der svenskerne, som tilsyneladende ikke kan andet end at skrive krimier - og ærligt talt, så synes jeg ikke, at de alle gør det specielt godt! Men det er blot min mening, og jeg vil vist holde mig fra flere Läckberg & Co. i fremtiden.

Så er der alle de østeruopæiske lande, som jeg ikke kender meget til. Jeg har aldrig rejst i de lande, og aldrig læst meget andet end Kundera faktisk. Men der er en stigende gruppe østeuropæiske forfattere, som på nogle måder også har en fælles skrivestil - i tråd med den Marina Lewycka 'startede'. Brigid Pasulka er af polsk afstamning, men har det tilfælles med Lewycka, at hun skriver lidt bittersødt om denne verdensdels historie og kultur. Der er selvironi over de særegne tegn et folk har, efter at have levet med russisk styre i årtier, efter at have gennemlevet krige, udrensninger og kommunisme og alligevel føle sig knyttet til deres land og deres kultur.

Denne roman er skrevet som to historier, der foregår med 50 års mellemrum. Umiddelbart før Polen i 1939 invaderes af Tyskland møder man The Pigeon - en ung mand fra landet, som forelsker sig i nabolandsbyens smukkeste pige. Hans kurmageri er usædvanligt, og krigen kommer i vejen for ægteskabet - men de er begge usædvanlige personligheder, som giver historien det skær af eventyr, som titlen også kraftigt antyder.

50 år senere følger man den unge pige Baba Yaga, som har fået sit kælenavn efter en polsk eventyrfigur. Hun er barnebarn af det sagnomspundne par, og er flyttet til Krakow efter bedstemoderens død, hvor hun bor hos sin tante og kusine og arbejder som barpige. Hun har ikke mange drømme for fremtiden; og lever fra dag til dag med tantens brudstykker af historier fra fortiden og frustrationer over kusinen, som ikke bliver til noget, selvom hun har muligheden.

De to historier udvikler sig parallelt i skiftende kapitler, og langsomt forstår man sammenhængen mellem de to familier og ikke mindst bedstemoderens kærlighedshistorie med The Pigeon. Der er en underfundig blanding af folkesagnsstemning i den ældre historie sat imod det nye Polen efter Walesa og med vestlig indflydelse, som til tider minder om stemningen i filmen Goodbye Lenin, i den nutidige historie. Først i de sidste kapitler samles alle trådene - og overraskende endda!

Jeg synes, at det var en dejlig roman med lidt af det hele - sarkasme, humor, bitterhed, håb... og i en skrivestil, som jeg synes er meget typisk for de landes nutidige forfattere. Jeg synes bestemt, at de har mere at byde på end svenske femikrimier!

Sunday, May 16, 2010

Boomerang - Tatiana de Rosnay


  • French
  • May 6-7
  • 376 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat (?)

Jeg har tidligere læst en mere historisk roman af Tatiana de Rosnay, men tilsyneladende er hendes primære genre mere spændingsromaner med en antydning af krimi; det er derfor ikke nemt at vurdere, hvad jeg overordnet mener om hendes romaner. De er letlæselige - men 'Sarahs nøgle' omhandlede et vigtigt kapitel i fransk historie, som fik mig til at købe den; og således købte jeg også denne. Den er dog meget anderledes - men alligevel bygget over samme tema... fortiden, familiehemmeligheder og lidt spænding, så det hele udløses til sidst.

Antoine tager sin søster med på en forlænget weekend for at fejre hendes fyrre år; og de vender tilbage til den strand og det hotel, hvor de tilbragte deres barndoms somre. Det får en masse minde til at vende tilbage, og søsteren skal netop til at fortælle ham en vigtig detalje, da de forulykker på køreturen tilbage til Paris. Antoine selv kæmper sig ud af en hård skilsmisse, og ulykken bringer en masse ubesvarede spørgsmål frem om deres mors død, da de var små børn. Han starter selv en mindre eftersøgning for at finde frem til, hvem deres mor egentlig var, og hvorfor alting blev fortiet efter hendes død.

Bogen handler nok så meget om denne eftersøgning, som om Antoines egen heling oven på skilsmissen, hans forhold til ekskonen og et par håbløse teenagebørn. Han finder frem til familiehemmeligheden, som man dog gætter ret tidligt - og set i det lys er der intet revolutionerende. Den er let skrevet, underholdende på flere måder - men absolut ikke nyskabende på nogen som helst måde. Jeg synes, at der kunne være gået mere i dybden med temaet om kvindelig homoseksualitet i 1960'erne, som vel næppe kan siges at have været nemt. Men det er til gengæld ogsået svært emne, som er indviklet at behandle i en bog, som skal bibeholde en lettere genre ud fra målgruppen?

Den har vundet en pris i Frankrig; og bevares... der er en del franske forfattere, der er absolut værre i genren af overfladiske skribenter, der formår at sprøjte romaner ud på stribe. Så ringe er den bestemt ikke - det er blot god underholdning og ikke mere! Ferielæsning!

------------------------------------------------------------------------

Après "Elle s'appelait Sarah" je me suis laissée tenter par un deuxième roman de cette auteur; pourtant je n'ai pas aimé à tout prix l'autre roman, mais il traitait d'un chapitre important de l'histoire française et à part la fin à l'eau de rose, il était bouleversant. Celui-ci l'est bien moins. Le schéma est à peu près identique - le passé, des secrets de famille, et des adultes de nos temps qui n'arrivent pas à gérer leurs vies comme il faut.

Antoine est un homme divorcé dans la quarantaine avec une ex-femme qu'il aime encore et deux ados impossibles. Bref - une vie pas terrible mais pas si rare non plus. Il part en weekend avec sa soeur cadette pour fêter ses quarante ans et ils retournent sur la plage de leur enfance. Dans l'hôtel où ils passaient tous les étés avec les grands-parents, la mère qui meurt très jeune et dont on ne parle plus jamais. Ces vacances font revivre leurs souvenirs et au retour vers Paris, sa soeur est sur le point de lui parler d'un souvenir important quand ils font un accident de la route.

Antoine décide de chercher pourquoi la mort de la mère était devenu un tabou pendant que sa soeur guérisse, et qu'il doiot aussi gérer sa propre vie mouvementée. Ca a tout de l'homme divorcé en pleine crise avec ses moments drôles et attendrissants; et évidemment la recherche de ce fameux secret - qu'on dévine néanmoins assez tôt dans le récit. Dans ce sens-là rien d'étonnant donc, et cela reste un livre assez facile à lire. Plaisant sans plus - mais bien meilleur que des auteurs tels Lévy, Musso et Co. Un autre genre aussi et j'ai préféré les détails historiques de 'Sarah' - surtout parce qu'il ne traite pas en profondeur le sujet tabou de la famille: l'homosexualité de la mère dans les années 1960. Mais je ne pense pas que cela ait été le but de l'auteur et il remplit donc sa fonction première... divertir!

Wednesday, May 5, 2010

Le vicomte pourfendu - Italo Calvino


  • French
  • May 3
  • 123 pages
  • Dansk titel: Den halverede vicomte
Jeg er blevet lidt bidt af Calvino efter læsningen af Klatrebaronen. Så jeg skyndte mig at investere i de to andre romaner, som alle udgør trilogien 'Vores forfædre' - og i mine øjne er rene små perler. Denne er reelt set den første i trilogien, men de kan læses helt uafhængigt af hinanden, og udkom i 1952 - altså fem år inden Klatrebaronen. De har dog det tilfælles, at de foregår i det 18. århundrede i et imaginært Middelhavsland - og så er hovedpersonen adelig.
De har også det til fælles, at de er allegorier over filosofiske emner, hvilket fremstår endnu tydeligere i denne lille roman. Fortælleren er hovedpersonens yngre nevø, som fortæller historien om sin onkels liv; onklen, Médard de Terralba, drager i krig mod tyrkerne i Bøhmen - men allerede i sit første slag bliver han hårdt såret. Han bliver ramt på tæt hold af en kanon, som deler hans krop i to; men på det tidspunkt er tabene så store, at lægerne bruger 'reservedele' fra de afdøde til at 'reparere' de sårede soldater.
Otte år senere vender Médard tilbage til sin familie, og de bliver chokerede ved synet af den halve mand; for kun den højre side er tilbage. De opdager også hurtigt, at han er blevet usandsynlig ond og modbydelig, og nyder at ødelægge; han dømmer folk til døden for et godt ord, og han halverer blomster, dyr og alt på sin vej. Kun hans gamle amme, Sébastienne, lader sig ikke imponere eller skræmme af hans opførsel - hun ser stadig barnet i ham.
Men en dag dukker en lignende vicomte op - men han er blid som et lam, og gør alt for at hjælpe alle. Folk ved snart ikke deres levende råd - hvorfor disse humørskift? Indtil bondepigen, Paméla, opdager, at det er venstresiden - hjertesiden - af den halverede vicomte. Men de lokale kan snart ikke udholde den godes godhed, mere end de kunne klare den andens ondhed; den onde kunne de i det mindste respektere af lutter frygt - men den gode går alle på nerverne. Alt bliver for meget for dem i den distillerede rene form - igen er det kun ammen, der ikke kan se forskel på de to forskellige mænd, og mener, at det er den samme uanset deres handlinger.
Moralen er jo ikke svær at tyde - og slutningen fuldbyrder den; men den skal ikke afsløres her!
Calvinos force er, at han beskriver alt dette med sine finurlige historier og eventyrlige verdener, hvor hver personnage har sin egen lille skæve vinkel. Selv med en så ydmyg lille bog får han pakket masser af humor, handling og personlighed ind i den. Jeg glæder mig allerede til den sidste del af trilogien... en fantastisk læseopdagelse, Calvino!

Saturday, May 1, 2010

Maudit karma - David Safier




Rendyrket underholdning - af den slags, hvor siderne flyver forbi i en lind strøm; og selvom det absolut er i den lettere genre, er det dog af den slags, hvor man kan huske, at man har læst bogen. Men indrømmet - det er lidt som en amerikansk komedie, og derfor ventede jeg til den var udkommet som paperback.
Forfatteren er tysk og historien foregår i Tyskland, hvor den kendte TV-værtinde, Kim Lange, lever et karmaløst liv med sin mand og barn. Hun sætter karriere foran familien; hun er sin mand utro - indtil hun bliver ramt af et toiletsæde fra en russisk rumstation, der har omdannet sig til en metoerit. Og dør! Men hun bliver genfødt som myre til sin store overraskelse; og endnu mere overraskende opdager hun, at også andre dyr hun møder, er reinkarnerede mennesker - især bliver hun gode venner med en hanmyre, som er Casanova.
Men Kim vil ikke acceptere hverken død eller myreliv; og hun må lære at genopbygge god karma - men også dø mange gange for at blive genfødt. Hver gang er hendes store frygt om hun er blevet forfremmet i naturens hierarki. Det er som sagt ganske underholdende beskrivelser af hendes liv som myre, hamster, ko, hund - eller regnorm, da hun på et tidspunkt har et voldsomt set-back i karmaopbygning. Slutningen er lidt plat, happy-end-agtig - præcis som man kunne forvente det... men resten var glimrende underholdning.
--------------------------------------------------------------------
Léger! Très léger - mais aussi assez amusant; néanmoins il ne vaut absolument pas le 'prix plein' et j'ai donc attendu sa sortie en Poche et vu le temps de lecture c'était déjà presque limite. Mais pour se distraire comme devant un film quelconque ça marche à merveille.
Kim Lange est une journaliste et présentatrice allemande qui vit une vie sans une pensée pour les autres. Elle ne s'occupe plus de son mari ni de sa petite fille; elle est odieuse avec ses collaborateurs et elle finit par tromper son mari. Tout ça juste avant qu'elle est atteinte par un météorite venant d'une station spatiale russe - et elle meurt. Mais uniquement pour se réveiller comme fourmi.
Elle découvre que d'autres animaux aussi la comprennent et qu'ils sont des êtres humains reincarnés en animaux sur la grande échelle de la hierarchie de la nature. Notamment elle fait la connaissance du fourmi Casanova, et les deux décident d'avancer pour pouvoir revenir en tant qu'êtres humains. Seulement pour cela il faut ramasser du bon karma et apprendre ses leçons. Il faut aussi mourir - maintes fois! A chaque renaissance elle se demande donc sous quelle forme elle est revenue - et le chemin est long... cochon d'Inde, veau, ver de terre, chien...
Les observations de la vie sous forme animale sont assez amusants - et les commentaires de Casanova en bas de page; la fin est prévisible et trop eau-de-rose pour moi. Mais c'est une petite histoire rigolo pour passer quelques heures.