Le vicomte pourfendu - Italo Calvino

• French
• May 3
• 123 pages
• Dansk titel: Den halverede vicomte

Jeg er blevet lidt bidt af Calvino efter læsningen af Klatrebaronen. Så jeg skyndte mig at investere i de to andre romaner, som alle udgør trilogien 'Vores forfædre' - og i mine øjne er rene små perler. Denne er reelt set den første i trilogien, men de kan læses helt uafhængigt af hinanden, og udkom i 1952 - altså fem år inden Klatrebaronen. De har dog det tilfælles, at de foregår i det 18. århundrede i et imaginært Middelhavsland - og så er hovedpersonen adelig.

De har også det til fælles, at de er allegorier over filosofiske emner, hvilket fremstår endnu tydeligere i denne lille roman. Fortælleren er hovedpersonens yngre nevø, som fortæller historien om sin onkels liv; onklen, Médard de Terralba, drager i krig mod tyrkerne i Bøhmen - men allerede i sit første slag bliver han hårdt såret. Han bliver ramt på tæt hold af en kanon, som deler hans krop i to; men på det tidspunkt er tabene så store, at lægerne bruger 'reservedele' fra de afdøde til at 'reparere' de sårede soldater.

Otte år senere vender Médard tilbage til sin familie, og de bliver chokerede ved synet af den halve mand; for kun den højre side er tilbage. De opdager også hurtigt, at han er blevet usandsynlig ond og modbydelig, og nyder at ødelægge; han dømmer folk til døden for et godt ord, og han halverer blomster, dyr og alt på sin vej. Kun hans gamle amme, Sébastienne, lader sig ikke imponere eller skræmme af hans opførsel - hun ser stadig barnet i ham.

Men en dag dukker en lignende vicomte op - men han er blid som et lam, og gør alt for at hjælpe alle. Folk ved snart ikke deres levende råd - hvorfor disse humørskift? Indtil bondepigen, Paméla, opdager, at det er venstresiden - hjertesiden - af den halverede vicomte. Men de lokale kan snart ikke udholde den godes godhed, mere end de kunne klare den andens ondhed; den onde kunne de i det mindste respektere af lutter frygt - men den gode går alle på nerverne. Alt bliver for meget for dem i den distillerede rene form - igen er det kun ammen, der ikke kan se forskel på de to forskellige mænd, og mener, at det er den samme uanset deres handlinger.

Moralen er jo ikke svær at tyde - og slutningen fuldbyrder den; men den skal ikke afsløres her!

Calvinos force er, at han beskriver alt dette med sine finurlige historier og eventyrlige verdener, hvor hver personnage har sin egen lille skæve vinkel. Selv med en så ydmyg lille bog får han pakket masser af humor, handling og personlighed ind i den. Jeg glæder mig allerede til den sidste del af trilogien... en fantastisk læseopdagelse, Calvino!