Billedet af Dorian Gray - Oscar Wilde

• Engelsk
• 29.-31. januar
• 304 sider
• Originaltitel: The Picture of Dorian Gray

Det er sundt at kaste sig ud i klassikerne til tider. Ofte er man lidt "skræmt" af de mytiske bøger; for blot t opdage, at de som regel er utroligt tidssvarende og ofte bedre end en tilsvarende roman ville være i dag. Det kommer vi tilbage til!

Dorian Gray er en ung rigmand i Londons fin de siècle - slutningen af 1800-tallet. Han er umanerlig smuk, og maleren Basil Hallward maler hans portræt. Under malerseancerne introducerer maleren ham for en anden ven, Lord Henry - som også betages af den purunge og smukke mand. Lord Henry vil købe portrættet - men Dorian vil selv have det. Dog går det jo også op for ham, at netop denne perfektion allerede er forældet. Hans portræt vil fra dette sekund altid være yngre og smukkere end han selv, som tiden går og han ældes. Derfor ønsker Dorian sig, at maleriet skal ældes i hans sted og han selv skal forblive evig ung og smuk. Den ultimative uopnåelige drøm!

Dorian og Lord Henry lever og ånder for skønheden som et ideal; de har jo ikke meget fornuftigt at tage sig til som de rigmænd, de er. Så de filosoferer en del over, hvad lykke, skønhed og livet er - svaret er altid hedonismen som ypperste målestok.

Da Dorian møder den unge skuespillerinde Sybil, forelsker han sig på stedet - hun er netop den skønhed. Men da han erklærer hende sin kærlighed, mister hun evnen til at spille skuespil - og han mister interessen for hende. Tynget af sorg begår hun selvmord; og da Dorian hører det, opdager han også, at hans portræt har forandret sig. Der er et grimt smil på læberne og en kyniske i blikket.

Fra da af har portrættet overtaget hans sjæl. Dorian ældes ikke med en dag; men alle de ting han foretager sig i sit liv, sætter sine spor i maleriet, som han gemmer væk på et loftsrum.

Vi ved ikke præcis, hvad disse ting er - men rygterne om ham går livligt i byen. Der er antydninger af homoseksuelle affærer - men også opiumsmisbrug i usle havneknejper. Der er unge mænd, som bliver udstødt af deres familier på grund af ham - og folk, der forlader det rum, han træder ind i.

Lord Henry holder dog ved som ven; han misunder ham denne evige ungdom og undres over, hvordan han bærer sig ad. Da Dorian forsøger at betro sig til maleren for at få hjælp, ender det tragisk med, at han myrder denne. Det er nok det eneste konkrete makabre vi som læsere får at vide.

Slutningen er ganske enkelt eminent - og selvfølgelig meget symbolsk. Denne roman kunne måske sagtens være skrevet i dag for al den spænding, den indeholder. Men så ville vi netop have fået beskrevet alle Dorians ugerninger i detaljer; som i Batemans handlinger i American Psycho fra 1991. Styrken ved denne roman er netop den etiske tidslomme vi falder ned i; hvor det var helt normalt for unge rigmænd at være narcissistiske, egoistiske og tilmed bruge al deres tid på at hylde den overfladiskhed.

Oscar Wilde er jo også berømt for sin dom for homoseksualitet, og man kan jo ikke lade være med at tænke over om han er én af disse karakterer. Han sagde selv i 1894:

The Picture of Dorian Gray contains much of me in it — Basil Hallward is what I think I am; Lord Henry, what the world thinks me; Dorian is what I would like to be — in other ages, perhaps.

Der er ikke udtrykt homoseksualitet i romanen; ikke desto mindre fik den en voldsom modtagelse ved udgivelsen i 1890. Den blev censureret, men vi er da heldigvis lidt mere åbensindede i dag. Jeg synes netop styrken ved disse klassikere er, at det hele ikke er udpenslet som vi ville gøre det i dag.

Skal man neje? - Helle Juhl

 

• Dansk
• 28. januar
• 300 sider

I disse tider med masser af kongerøgelse i boghandlerne, er det masser nyt til os, der elsker den slags biografier. Men jeg venter stadig - desværre - på at få fat i Kongeord; der var jeg ikke hurtig nok!

Jeg har nok de fleste af de biografier, der er skrevet om Dronningen - medmindre det er de meget specialiserede om hendes teaterkunst eller lignende. Denne samling fortællinger fra almindelige danskere udkom i forbindelse med hendes 50-års jubilæum som regent, og da ingen kunne forudse, at vi blot to år senere skulle have et tronskifte.

Den fik jeg til den ydmyge sum af 50 kroner; og det er da også hurtig læsning - det tog en formiddag!

Men det er dejlig læsning. En tyk bog i lækker kvalitet og med blot en enkelt fejl igennem hele bogen, da der et sted står 2020 i stedet for 2000, som skulle have været året for årtusindfejringen i Jelling. Den er smukt dekoreret med mange illustrationer, og så giver den ordene til de helt almindelige danskere, der har været i kontakt med Dronningen.

Disse historier har der selvfølgelig været mange af i januar 2024; alle dem, der har mødt hende ved sommertogter, indvielser og diverse. Disse fortællinger omhandler nogle, der har været lige et skridt tættere. Det er fx museumsinspektøren, helikopterstewardessen, gravhundeopdrætteren - eller en ansat ved gartneriet ved Graasten. Alle sammen dejlige menneskelige fortællinger, der vidner om en Dronning, der nok holder den påkrævne protokoldistance men også formår at skabe kontakt til mennesker, hun møder. En Dronning, der er finurlig, intelligent, kreativ og måske også lidt genert.

En ganske fin mindebog, som pludselig har en helt anden betydning og kommer til at passe flot ind i min samling. 

Ten Cities that led the World - Paul Strathern

 

• Engelsk
• 24.-27. januar
• 288 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har altid været begejstret for historiske bøger; men jeg har også læst rigtig mange - og med tiden bliver det jo svært at finde nye vinkler på historien. Jeg er dog i stigende grad blevet glad for bøger, som er geopolitiske eller på anden sætter et historisk perspektiv på, hvor vi er i dag som verden.

Under denne kategori må denne siges at være. Forfatteren skrev denne under corona lock-down, hvor han i lang tid opholdt sig i Wien; så altså lukket inde derhjemme og afhængig af sin egen viden eller hvad, han kunne søge online, Men det er nok primært hans egen store viden, der ligger til grund.

Verdenshistorien er præget af skiftende magtcentre; vi starter i Babylon og ender i Beijing; men undervejs kommer vi igennem otte andre byer - Athen, Rom, Konstantinopel, Paris, London, Moskva, New York og Mumbai.

De tidligste byer dominerede verden i kraft af deres ideologier eller imperier; de moderne byer dominerer i kraft af verdenshandel og/eller politisk tyngdefelt. Byer som Paris prægede vores livsopfattelse gennem oplysningstiden, og Moskva med de postrevolutionære kommunistiske ideologier.

De to kapitler om Athen og Rom var nok de mindst interessante for mig; så kort tid efter at have læst Evigheden i et siv, var der selvfølgelig mange gentagelser. Men sat ind i helheden og udviklingen i verdenshistorien er de jo relevante. 

Det handler meget om de mennesker, der prægede tiden med deres ideer, men også om skelsættende historiske begivenheder som krige og revolutioner. Så selvom der er en masse viden, der ikke er ny - så lærer jeg alligevel noget. Desuden er konceptet med at trække tråden gennem et par årtusinders historie virkelig lærerig - så aner man samtidig hvor meget og hvor lidt, der egentlig forandrer sig!

The Book Club - C. J. Cooper

 

• Engelsk
• 20.-22 januar
• 384 sider.  
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu et udsalgskøb - heldigvis! Jeg læser jo virkelig ikke mange krimier; og i langt de fleste tilfælde bliver jeg virkelig skuffet, når sidste side er vendt. Således også her - men til 45 kroner kunne den heldigvis komme direkte i papirsorteringen bagefter!

Lucy er en ung kvinde i slutningen af 20'erne - starten af 30'erne; hun har haft en affære med en chef på arbejde - en gift mand. Da denne vil ud af det, fyrer han Lucy med en klækkelig sum penge, og Lucy flytter fra London til den lille idylliske landsby Willowscombe. Her bliver hun venner med Rebecca, som er gift med Sam og har to børn; med Maggie, som er gift med David og barnløs. Endelig er der Tom - en kunstnerisk homoseksuel, der bor i det store hus, han har arvet.

De fire hygger sig med en drink på pubben, formiddagskaffe hos hinanden og alt ånder fryd og gammen. Så flytter en ny nabo ind i huset ved siden af Lucy. Fra første færd er Lucy på vagt; der er noget mystisk ved denne Alice, men som gode naboer forsøger de at integrere hende i deres lille kreds.

Det er Alice, der foreslår en læseklub; det viser sig at være en mægtig iscenesættelse for en hævn over Lucy. Fra indledningen ved vi allerede, at Alice vil forsøge at dræbe Lucy - så den overraskelse er væk. Nu får vi i småbidder Alices historie, som viser sig at være ret så banal - bortset fra, at Alice selv er psykisk syg og har bygget en uheldig hændelse op til at være en dødsdom værdig.

Undervejs opdager hun, at de andre tre også har deres små hemmeligheder. Bogklubben bliver et forum for at bygge intrigerne op mellem de tidligere venner. Valget af bøger viser sig at være gennemtænkt for at udstille hver enkelt; men kun de selv vil føle sig truffet. Spændingerne stiger hurtigt, og alle er mistroiske overfor alle - og Alice venter blot på at eksekvere sin dom over Lucy - vi får endda datoen at vide.

Det hele slutter lidt underligt - og absolut forudsigeligt. Jeg forstr ikke alle de udsagn på omslaget om page-turner osv. Jeg synes den var mindst 100 sider for lang til så banal en historie, hvor man hele tiden er et skridt foran historien. Det er virkelig ikke min genre.

I Spanien - H. C. Andersen

 

• Dansk
• 16.-18. januar
• 234 sider

Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvor jeg fandt denne i efteråret 2022 - men det må jo have været antikvarisk. Denne udgave er fra omkring 1970 illustreret af Hans Bendix - og desværre ikke af H. C. Andersen selv, som jo var fantastisk til at skitsere sine rejser.

Teksten er dog den originale fra 1863; hvilket betyder, at den er skrevet med grammatik, sprog og tegnsætning fra 1863. Det tog mig lidt længere end forventet at komme ind i teksten på den måde. Det er alt for sjældent man i dag læser den slags, som har det med at blive finpudset til vores moderne stil.

Det er dog en interessant oplevelse at være med den store digter på tur. Alene måden hvorpå man rejste - her var jernbanen netop ved at blive udbygget i Spanien, så den bruger de til tider. Men jernbanenettet dækker langt fra hele landet, og store dele foregår med diligence. Det lader ikke til at have været en udelt fornøjelse, hvilket man jo sagtens kan forestille sig,

Men når de så er på plads i Sevilla, Cordoba, Madrid, Toledo, Malage og flere andre byer, så opsøger de for det første bekendtskaber eller venner. Man havde jo introduktionsbreve med hjemmefra, og det kunne jo garantere en god velkomst og dejlige middage. De besøger en del kirker og katedraler; men også Prado i Madrid. Ikke mindst er H. C. Andersen fantastisk til at beskrive landskabet og menneskene - det var jo virkelig eksotisk på den tid at rejse rundt i Spanien, hvor alt var meget fremmed.

Jeg havde glædet mig til at læse om El Grecos malerier i Toledo; men på den tid var han så meget i glemmebogen, at han endnu ikke havde sit eget museum må man tro, I hvert fald nævner Andersen ham ikke, mens han er ovenud begejstret for Murillo og Velazquez på Prado - men ikke nævner Bosch? Det tænkte jeg ellers også ville være noget for ham med alle de fantastifulde væsenere. Tilsyneladende kunne han godt lide ret klassiske bibelske kompositioner - og de er jo også pragtfulde.

Tegningerne minder faktisk en del om Andersens egne små skitser i stregen; men derudover er der en del, hvor Andersen selv portrætteres - hvilket han aldrig slev ville have gjort - så det komplementerer historierne fint sammen med de mange digte.

for when I'm gone - Rebecca Ley

 

• Engelsk
• 11.-13. januar
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette var et udsalgskøb til blot 45 kroner - og efter den lidt mere seriøse omgang med bogens historie, trængte jeg til noget underholdende. Det kan man så ikke sige dette just var! 

Sylvia er i slutningen af 30'erne og gift med Paul; sammen har de to mindre børn, Megan og Jude. Sylvia er døende - af brystkræft; men mens hun ligger på hospice skriver hun en manual til Paul til "tiden efter".

Bogen tager os skiftevis med tilbage til "før" - da de mødtes, deres bryllup, børnenes fødsel - men også Sylvias problemer med bulimi, som først kommer under kontrol, da hun bliver mor, Men der er også tabet af det sidste barn, Rosa - og så er der cancerdiagnosen. Andre kapitler er "nu" - om Pauls kamp med at finde ud af at få hjemmet til at fungere uden Sylvia; om alle kvarterets enlige mødre, der potentielt vil have kløerne i den attraktive enkemand. Men også om at navigere i de sandheder, der også kommer frem i manualen - ikke mindst årsagen til Sylvias skænderi og brud med søsteren Tess.

Så er der selvfølgelig manualen; med alt fra praktiske råd til, hvad børnene kan lide og ikke lide. Hvad de skal gøre og hvordan, når hun ikke er der længere. Hvilke kvinder han skal vare sig for - Sylvia får forbløffende ret lige der! Selvfølgelig også nogle ting, der aldrig tidligere er blevet sagt i den mere ubehagelige ende - men også taknemmeligheden og kærligheden til livet, familien, Paul og børnene.

Det er lidt mere end to år siden, jeg selv fik den diagnose og jeg er vel det man vil kalde for ude på den anden side. Men det kommer man selvfølgelig aldrig - for frygten vil altid være der; og kroppen husker forfærdeligt godt. Så det er virkelig tungt og svært at læse denne lsags bøger; det åbner sår, der ikke var helt lukkede endnu. Der er nogle få ting, man som kræftpatient nok finder lidt underligt i Sylvias sygdomshistorie - men der skal man nok have været der for at forstå småfejlene.

En god lille bog på trods af det barske emne.

Evigheden i et siv - Irene Vallejo

 

• Dansk
• 6.-10. januar
• 514 sider

Da jeg har sat mig for at komme til bunds i bøger, der har ventet lidt i reolen, kastede jeg mig endelig over denne danske oversættelse af et spansk mesterværk. Den har "kun" ventet i lidt mere end et år - men det er en kompakt, stor og tung bog på alle mulige måder. Den egner sig bestemt ikke til metrolæsning eller til at transportere nemt rundt. Men jeg havde en hel weekend blandt andet med sne og kulde udenfor - og det skulle vise sig at være perfekt.

Irene Vallejo er filolog med speciale i klassisk litteratur - ikke "klassikere" men græsk og romersk litteratur, og har blandt andet studeret i Firenze og Oxford. Hendes fascinerende tilgang undersøger, hvordan vi i dag kan bruge litteraturen fra årtusinder siden og hvordan den hænger sammen med vores moderne litteratur.

Denne bog er dog en historie om bogen. Hvor stammer bogen fra?

Den er opdelt i to store dele - græsk og romersk; begge dele er ikke snævert geografisk men med reference til den kulturelle dominans de to imperier havde. Græsk var jo ret beset influeret af Alexander den Store, som kom fra Makedonien. Men hun kommer faktisk også længere tilbage end Alexander den Store. Helt tilbage til vi begyndte at fortælle historier, og havde behov for at skrive ting ned. Fra hvordan vi udviklede dette behov ved at gå fra tegn og tegninger til alfabetet. 

Hvordan vi udviklede mere holdbare metoder til at konservere bøgerne - fra lerplader til papyrus; og hvordan disse skulle opbevares.

Vi kommer med til det store bibliotek i Alexandria, der jo nok er det mest sagnomspundne bibliotek i historien. Man ved ikke meget om, hvordan det fysisk så ud - eller hvor mange bøger det indeholdt. Der er vilde estimater på hundreder af tusinder af papyrusruller - men en bog var jo i flere ruller afhængig af papyruslængden og indholdets længde. En besværlig måde at læse på afgjort!

Det serveres med anekdoter om tidens krige og herskere; politik har til alle tider influeret litteraturen - censur, ny inspiration, ideologiske strømninger. Der trækkes tråde til vore dage med paralleller i litteraturen og i historien - nazismens censur er blot et eksempel.

Jeg var totalt fanget fra første side; og det er ellers en bastant sag - kapitlerne i de to store dele fortsætter uden sideskift; der er meget få afbræk i paragraffer med meget lange kompakte tekstsider. Det var fantastisk at have masser af tid til at grave sig ned i den i løbet af weekenden, og jeg stod op om morgenen ivrig efter at komme videre.

Jeg har aldrig dyrket disse kulturer specielt på trods af undervisningen i oldtidskundskab - eller måske netop derfor? Det ville uden tvivl være mere spændende i dag; men ud over at fortælle om de store skikkelser fra tiden, er det jo lige så meget en historie om, hvorfor vi i dag har bøger og bliver ved med at have det trods elektroniske løsninger. Det er en absolut hyldest og kærlighedserklæring til bogen. Man lærer mange ting, og bliver mindet om sammenhænge man ikke tænker over til daglig. Lige en fagbog efter mit hjerte!

Det er vist også første gang jeg læser noget fra forlaget Gutkind; og det var virkelig en fornøjelse. At oversætte og udgive en så kompleks tekst på så mange sider uden en eneste fejl, er ganske enkelt imponerende - og desværre helt unikt i Danmark. Jeg irriteres jo jævnligt over sjuskeriet på de store forlag - og så ser man, at det jo kan lade sig gøre. En fryd for læseren og et virkelig flot stykke oversættelsearbejde.

Les villes de la plaine - Diane Meur

 

• Fransk
• 2.-5. januar
• 408 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Et nyt år betyder også, at jeg vil forsøge at sætte mig nogle nye mål for læsningen. Jeg vil som i 2023 forsøge at læse langt mere fra biblioteker - om jeg når de eftertragtede 50% er nok tvivlsomt. Jeg har nemlig altid en lang liste af bøger, der udkommer hele tiden og som jeg mener jeg absolut skal have fat i. Således også nu i starten af året - derfor må et af målene være at komme til bunds i de bunker af ulæste bøger, der hober sig op undervejs. Nogle gange er det ikke af mangel på interesse - for de er jo købt af en grund - men så er det ikke lige dem, der passer til humøret den dag. Men så går de lidt i glemmebogen, og der er nye og tiltrækkende titler.

Så jeg lagde året ud med en roman, der havde samlet støv i næsten ni år! Oprindeligt købte jeg den, fordi jeg i 2009 havde læst en roman af samme forfatter. Ironisk nok kan jeg nu se, at denne også måtte vente i lang tid i reolen for endelig ikke at begejstre mig ovenud.

Vi befinder os i en fjern fortid - ikke nærmere dateret - i Mellemøsten. Det er et bjerglandskab, men nede i dalen ligger to byer - Sir og Henab. Da hyrden Ordjéneb rager uklar med familien på grund af nogle døde lam, ser han derfor ingen anden løsning end at søge arbejde nede i byen.

Byen Sir er under beskyttelse af den eneste gud, de anerkender - Anouher. I bjergene lever de anderledes primitivt og tilbeder stadig deres hedenske guder. Ordjéneb kender intet til denne verden, og betragtes som tilbagestående og ukultiveret, da han får arbejde som bodyguard for skriveren Asral. 

Anouhers love findes i tre identiske bøger; for at bevare dem, skal de en gang imellem skrives ned i en ny bog og den ældste destrueres dermed. Asral har fået betroet dette job; men nu begynder Ordjéneb at grine af hans fortolkinger af teksten, da hans bjergsprog er tættere på det originale fra lovenes første tid. Det giver Asral anledning til pludselig at betvivle meningen med det hele - og arbejder forsinkes. Det sætter byen på den anden ende; for hvordan skal de kunne fungere uden lovene til at diktere deres gøren og laden.

Iblandet andre historier som Ordjénebs kærlighedshistorie med enken Djili, og et mord på byens marked, er det centrale tema selvfølgelig monoteismen og hvordan vi forholder os til hellige tekster. Tekster, der blev skrevet i en anden historisk, sproglig og etymologisk kontekst, som vi nu fortolker med vores nutidige briller. Asral begynder at forholde sig kritisk til indholdet, og dermed skaber han dønninger i hele det lille samfund - et mikrokosmos som repræsentant for vores moderne verden.

Det er en refleksion i mindre skala og sat i en anden tid; men meningen er utvetydig. Vi er den verden, der forholder os til én sandhed profeteret af ét menneske for lang tid siden. Præcis hvilken verdensreligion der er tale om er ret beset irrelevant; da alle monoteistiske religioner er baseret på meget gamle fortællinger, der er blevet genskrevet og omformuleret og dermed har mistet hele sin originale mening og kontekst. 

Det bliver måske lidt langt til sidst - og en underlig blanding af romantik og røverhistorie for at gøre de store allegorier mere spiselige; men det er trods alt en sund satire over vores til tider blinde "tro" på troen.  

A Short History of the World in 50 Lies - NatashaTidd

 

• Engelsk
• 31. december - 1. januar
• 288 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne så jeg i lufthavnen i Zürich i november; og med ønskelister, der skulle skrives var det en oplagt idé til julegavelisten. Var den så det værd?

Jeg har det med at blive revet lidt med af stemningen, når jeg ser sådan en forside, og præmissen var jo interessant - selvom en verdenshistorie jo ikke kan klemmes ind på under trehundrede sider.

Bogen er opdelt i fem dele - Antikken, Middelalderen, den tidlige moderne tid (15. til 18. århundrede), det 19. århundrede og det 20. århundrede.

Hver "historie" er 4-7 sider lang, og dykker ned i en bestemt hændelse - nogle mere afgørende for historien end andre. På trods af omslagets illustrationer er der intet i bogen om vikinger - eller pirater for den sags skyld. Men der er historien om kvinden, der siger hun føder kaniner, som viser os noget om Middelalderens overtro og de deraf følgende hekseafbrændinger. Mere sigende for verdenshistorien er måske Henry VIII's brud med den katolske kirke for at kunne gifte sig med Anne Boleyn; men den historie kender vi jo til uendelighed.

Der er mange historier relateret til krige og vigtige slag, hvor en løgn i strategien kunne få afgørende indvirkning på udfaldet. Sådan set er krige jo altid et spil om hemmeligheder og evnen til at føre fjenden bag lyset; så heller ikke meget nyt her. Derimod en masse slag fra mindre territoriale krige for meget lang tid siden, som næppe betyder noget nu.

I den moderne ende af skalaen er det fx historien om, hvordan USSR forsøgte at hemmeligholde alvoren ved Tjernobyl-udslippet eller nazisternes propaganda omkring koncentrationslejrene som hyggelige steder med familierum og fodboldspil.

Så overordnet set er det nok lidt for overfladisk til mig; de enkelte historier indgår ikke i et overordnet narrativ med en reel udvikling og indflydelse på verdenshistorien. Det er nedslag i historier, der i varierende grad er groteske, underholdende eller politisk og historisk interessante.

Der er faktisk en serie med flere bøger - verdenshistorien i 50 bøger; verdenshistorien i 50 steder og verdenshistorien i 50 dyr; jeg kunne måske blive fristet af den med bøgerne. Men objektivt set skal jeg nok afholde mig fra det - det ender blot med en skuffelse.