tag:blogger.com,1999:blog-24940985303383758792024-03-15T11:42:15.266+01:00Nilles litteraturWords are, of course, the most powerful drug used by mankind. - Rudyard KiplingNillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.comBlogger1515125tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-83012660938621402592024-03-14T11:04:00.002+01:002024-03-15T11:41:41.353+01:00The Covenant of Water - Abraham Verghese<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHHvFApopUgDIISX9pyHcE6h-rgLqaQzlYpnN95lqeiMRUs8pteNStmcf6HHKOrAvV1jL2-jbuhK_AMtAQzO4SEsN36AxreFDAa-8p4W8iNPbO8IUDH51nFqllUkASt4lbP1ltBKpjI88f0vibEwdNNphntzruhMHsRRq0FEHFOSkmRN7bSNZTEPBgEYw/s1500/The%20Covenant%20of%20Water.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="977" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHHvFApopUgDIISX9pyHcE6h-rgLqaQzlYpnN95lqeiMRUs8pteNStmcf6HHKOrAvV1jL2-jbuhK_AMtAQzO4SEsN36AxreFDAa-8p4W8iNPbO8IUDH51nFqllUkASt4lbP1ltBKpjI88f0vibEwdNNphntzruhMHsRRq0FEHFOSkmRN7bSNZTEPBgEYw/w260-h400/The%20Covenant%20of%20Water.jpg" width="260" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>9.-14, marts</li><li>736 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Det er efterhånden nange år siden jeg læste en <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2013/02/cutting-for-stone-abraham-verghese.html">roman</a> af Verghese, men den gjorde et stort indtryk; og hans seneste roman udgivet i 2023 er på både Oprahs og Obamas <i>reading list</i> for 2023. Der er noget med indiske romaner - de er ofte tykke! Vikram Seth slog vist næsten alle rekorder med sin <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2010/03/suitable-boy-vikram-seth.html">mammutroman</a>, men generelt er det kompakte intense romaner, der skrives af indiske forfattere.</div><div><br /></div><div>Denne er absolut ingen undtagelse med sine mere end 700 sider, som er absolut intense fra start til slut. Det er et stort spindelvæv, hvor alle tråde først bliver spundet sammen i de sidste linjer.</div><div><br /></div><div>Historien strækker sig over næsten 80 år fra 1900 til 1977. I 1900 bliver den blot 12-årige Ammachi gift med en langt ældre mand. Hun følger med ham til sit nye hjem, og skal lære et nyt liv og en ny verden at kende. Manden er speciel på flere punkter; han taler ikke meget og han er meget bange for vand. Hun har levet hele sit liv med vandet og floderne som en livsåre - men han har det bedst i toppen af et træ. I familien hedder det sigm at en forbandelse hviler over familien, hvor mindst et medlem i hver generation er druknet - det kalder de for <i>Tilstanden.</i></div><div><br /></div><div>Som Ammachi bliver til Big Ammachi - matriarken for familien - kommer de også til at miste; der er mange hjerteskærende skæbner i de årtier, som også er skelsættende for Indien som land, der løsriver sig fra det engelske overherredømme. Parallelt med denne families historie krydser vi andre familier, og deres liv knyttes sammen i ægteskaber og fødsler; men vi møder også både en svensk og en engelsk læge.</div><div><br /></div><div>Verghese er oprindeligt selv læge, og i denne roman viser det sig tydeligere end i den første jeg læste af ham. Det bliver til tider meget medicinsk med udførlige beskrivelser af operationer og indgreb; som jeg nok kunne have været foruden. Men det bliver familiens forbandelse og dermed også målet for Big Ammachi og andre i familien senere, at beskytte dem, der er ramt af fænomenet og i sidste ende bliver det en ung kvinde, der finder årsagen.</div><div><br /></div><div>Denne medicinske tilstand bliver afgørende for, hvordan de lever deres liv - de er begrænsede og nogle lader sig hæmme af den. Det påvirker deres relationer og får tragiske udfald. Der er ligeledes stort fokus på spedalskhed, som i mange år var en forfærdelig sygdom og forbandelse over dem, der blev ramt og stigmatiseret af samfundet. </div><div><br /></div><div>Jeg synes der var nogle løse ender til sidst desværre. Store dele af historien fungerer virkelig fint - men pludselig skal det hele rundes af lidt brat, og så er der virkelig mange medicinske detaljer. Men jeg var absolut opslugt!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-25106495619735043932024-03-08T08:43:00.002+01:002024-03-11T09:08:56.671+01:00Den sidste djævel skal dø - Richard Osman<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhae5h_fEfWMPDqm2qZ0Wq4wTqArZEqvdO-0i8SkZF1jAnwr4zoQKTDsteNp9BJrsS7j5F-jthrrGM7eGXoLew8sFgJ3amdAO6-CfrqPViQqXEUJnvLkCPT7Hp4T8slO8Q69wrDoD-NjfBQBLIT1NKQfnShupaqo-YjQr1x5TYnepud65v_ddCFylZ3Uf0/s1500/The%20Last%20Devil%20To%20Die.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="977" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhae5h_fEfWMPDqm2qZ0Wq4wTqArZEqvdO-0i8SkZF1jAnwr4zoQKTDsteNp9BJrsS7j5F-jthrrGM7eGXoLew8sFgJ3amdAO6-CfrqPViQqXEUJnvLkCPT7Hp4T8slO8Q69wrDoD-NjfBQBLIT1NKQfnShupaqo-YjQr1x5TYnepud65v_ddCFylZ3Uf0/w260-h400/The%20Last%20Devil%20To%20Die.jpg" width="260" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>6.-8. marts</li><li>432 sider</li><li>Originaltitel: The Last Devil To Die</li></ul><div><br /></div><div>Der går nogenlunde et år mellem udgivelserne i serien om pensionistdetektiverne; og nu er vi nået til den fjerde bog i serien. Der var nogle noget mere seriøse og nostalgiske undertoner i denne historie, hvor den ældre antikvitetshandler Kuldesh findes dræbt i sin bil. Han er uforvarende blevet en brik i nogle narkosmugleres plan - men den plan viser sig at være langt mere kompliceret end nogle aner.</div><div><br /></div><div>Men de altid nysgerrige pensionister i Coopers Chase vil have retfærdighed over deres vens død; de vil også gerne forstå, hvorfor han blandede sig. For Kuldesh vidste, at det var narko - og han har gemt det! Men måske er det slet ikke heroinen, der er det interessante i denne transaktion - noget smuglerne så er helt uvidende om.</div><div><br /></div><div>Det bliver selvfølgelig de sædvanlige morsomme og hæsblæsende jagt, hvor de ældre får hjælp af politifolkene Chris og Donna; mens narkosmuglere og antikvitetsfalsknere render i ring efter hinanden og undervejs får myrdet et par stykker.</div><div><br /></div><div>Det er som sagt også en mere sårbar historie; Elizabeths mand, Stephen, er nu meget syg af Alzheimers og en beslutning og en afsked skal tages. Vi kommer mere ind under huden på personerne i forhold til den skrøbelighed, de jo også har som ældre mennesker. Der er absolut stadig humor - ikke mindst Joyce er jo altid himmelråbende morsom. Men der kommer mere kød på karaktererne, som Osman udvikler dem.</div><div><br /></div><div>I epilogen er der da også nogle bevægende ord om netop denne skrækkelige sygdom; men også den overraskende men måske kloge beslutning om, at serien nu tager en pause. Mange forfattere falder i den fælde at fortsætte for lang tid, når de først føler de har fundet en guldåre. Det kommer pludselig til at gå ud over kvaliteten, når ussel mammon tager over som lokkemad - Jussi Adler-Olsen er jo et glimrende eksempel på, at man ofrer sin integritet for blot at tjene flere og flere penge.</div><div><br /></div><div>Det er derfor klogt tænkt at lade pensionisterne holde lidt ferie og komme fornyet tilbage til dem; men de vil blive savnet!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-22571482830888022872024-03-05T10:21:00.001+01:002024-03-06T10:51:14.123+01:00A Short History of the World in 50 Books - Dan Smith<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilcwAjyDHsXdrCzy9KOHLwtUH75N43wN_k_wdkhKlxsN9HCm938pzm9gw-JJSXkq8SYlkkfsJrbq3a-HCz_t3lLZpI2KGq8qhAhpCIF36tF1Sr-5RsM6KOWruEHVkUGjolw_LZ0KljPmh_9d4NdEJMxSEUWEEpaw108U9i-EMANzbYOVxqFx8Pc_aw2-8/s1500/A%20Short%20History%20of%20the%20World%20in%2050%20Books.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1103" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilcwAjyDHsXdrCzy9KOHLwtUH75N43wN_k_wdkhKlxsN9HCm938pzm9gw-JJSXkq8SYlkkfsJrbq3a-HCz_t3lLZpI2KGq8qhAhpCIF36tF1Sr-5RsM6KOWruEHVkUGjolw_LZ0KljPmh_9d4NdEJMxSEUWEEpaw108U9i-EMANzbYOVxqFx8Pc_aw2-8/w294-h400/A%20Short%20History%20of%20the%20World%20in%2050%20Books.jpg" width="294" /></a></div><br /><br /><p></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>4.-5. marts</li><li>288 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Den første bog jeg læste 2024 var den lille bog om <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2024/01/a-short-history-of-world-in-50-lies.html">50 løgne i verdenshistorien</a>; og da var jeg jo blevet fristet til at bestille denne, selvom det ikke var helt så øjenåbnende, som jeg havde forventet mig af den første bog. Det er det jo aldrig rigtigt med denne slags bøger.</div><div><br /></div><div>Men jeg tænkte, at denne måske kunne inspirerere mig til at læse nogle interessante bøger!</div><div><br /></div><div>Jeg kan regne mig frem til, at jeg har læst 11 af de 50 bøger; da jeg ikke kan prale af fx de samlede værker af Shakespeare - eller hele ordbøger. Visse bøger er da også med fordi de var afgørende på andre måder end for deres faktuelle indhold. Det kunne være den ældste bog, den første trykte bog - men der er også en del bøger, der skabet kontroverser på deres tid. </div><div><br /></div><div>Det gælder især bøger om videnskab, som i sin tid gik imod kirkens doktrin - som fx Galilei. Der er en del samfundskritiske bøger helt tilbage fra Machiavellis <i>Fyrsten </i>til Mandelas selvbiografi om apartheidstyret i Sydafrika. Der er i det hele taget mange fagbøger på listen; af de mere moderne romaner kan isæ nævnes <i><a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2010/03/catch-22-joseph-heller.html">Catch-22</a>, </i>som virkelig er genial. Fra det 19. århundrede er det måske især <i>Krig og fred</i> af Tolstoy; som måske er en bog, siger de har læst end reelt læst. Jeg har i hvert fald ikke og kommer næppe til det heller.</div><div><br /></div><div>Der var nogle virkelig gamle bøger (eller tekster), som jeg til gengæld godt kunne have lyst til at se nærmere på - fx <i>The Pillow Book </i>fra omkring år 1000 i Japan - eller <i>Gilgamesh-eposset </i>fra år 2100 f.Kr.</div><div><br /></div><div>Interessant nok - men det er jo med denne slags bøger, at det forbliver i overfladen. Der skal ikke bestilles flere i den serie!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-21755422160694463682024-03-02T08:54:00.002+01:002024-03-04T09:10:39.417+01:00Troldmanden fra Kreml - Giuliano da Empoli<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikQaJ5YYutz6XshNG8O1pVYD0CYrfN1leasosP8eu-qF-sR6pxQ6RPNjhDriBxC19-OsY2NgNRPwCBX52-BYSric_dG2I883AQddM2l-zMvT4WPNzEim5ecDYedwqPMALIUTmvtSFfXDlJ4YCLucsrTYZA7j1sktyH-Wqds5zXI8IPRLJOHDOsIti188I/s1207/Le%20mage%20de%20Kremlin.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1207" data-original-width="823" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikQaJ5YYutz6XshNG8O1pVYD0CYrfN1leasosP8eu-qF-sR6pxQ6RPNjhDriBxC19-OsY2NgNRPwCBX52-BYSric_dG2I883AQddM2l-zMvT4WPNzEim5ecDYedwqPMALIUTmvtSFfXDlJ4YCLucsrTYZA7j1sktyH-Wqds5zXI8IPRLJOHDOsIti188I/w273-h400/Le%20mage%20de%20Kremlin.jpg" width="273" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>1.-2. marts</li><li>288 sider</li><li>Originaltitel: Le mage du Kremlin</li></ul><div><br /></div><div>Jeg læste en del om denne roman i efteråret 2022, da den var i spil til den franske Goncourt-pris, som dog blev vundet af <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2024/02/vivre-vite-brigitte-giraud.html">Brigitte Giraud</a>. Jeg syntes måske det lød lidt for politisk - og "russisk". Men den er lynhurtigt blevet oversat til mange sprog, hvilket jo ikke er normalt for franske romaner, og så ved man, at der er noget helt specielt ved den. Ydermere havde de den på fransk på biblioteket, så helt galt kunne det vel ikke gå. </div><div><br /></div><div>Jeg var dermed lidt skeptisk, da jeg startede - men så faldt jeg helt ind i en grusom historie. Nemlig den om, hvordan Putin blev til og ikke mindst hvorfor han kan blive det. Den russiske mentalitet er kompleks; det har den nok altid været og der er stadig en snert af zar-syndrom i russerne, tror jeg. De har behov for faderfiguren i zaren. Nu er langt fra alle russere jo enige med Putins politik - men systemet er rigtig god til at få det til at se sådan ud!</div><div><br /></div><div>Manuskriptet forelå allerede i 2021, men med pandemien tog det lidt tid, så udgivelsen skete i april 2022 - ganske kort tid efter den seneste invasion af Ukraine. Det er selvfølgelig medvirkende til at give den en helt uventet godt planlagt udgivelse, og massiv succes ikke bare i Frankrig. For vi har nok mere end nogensinde behov for at forstå, hvem den mand er, som kan styre et så stort land med hård hånd. Som kan invadere et fredeligt naboland - "bare fordi" - og nu senest skaffe sig af med en af sine største kritikere.</div><div><br /></div><div>Historien er kamoufleret under en tidligere rådgivers personlige fortælling til fortælleren. Han hedder Baranov i bogen, men er baseret på den reelle person Vladislav Surkov. Men alle andre personer vi møder, er ganske reelle - levende eller døde.</div><div><br /></div><div>Så selvom konteksten er politisk, er det også en fantastisk fortælling om kulturelle nedarvede forskelle som i sidste ende influerer vores politiske demokratiske valg. Det er virkelig svært at gengive enkelte elementer af dens genialitet; men at en forfatter så præcist kan beskrive ikke blot virkelige hændelser og personer, men også give os en så god sammenligning af vores verdensopfattelser er intet mindre end genialt, og jeg fortryder nu nærmest, at jeg ikke købte den selv. Læs den!!!!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-22438692446498629722024-02-28T10:03:00.001+01:002024-02-29T10:13:53.950+01:00Frederik X - En konge bliver til - Anne Sofie Kragh<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBjRzSRpspTCdqZDEJKzKzm5z1-w9APjd5RdtGOdgmqkLKrSn1U8Chw47DZZ0nbsA1CKFGOUBVlvfF4xwiZLdUA90nxEVSMCuJoGHiz5evFBHGRnw-Q9vgdkpxQWNsiNx9PQYNfzy6Tllba14MVfbm5G8jz1N5ckNaIgEScexFCjjt6lAr10hOtxKtJmU/s247/Frederik%20X.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="247" data-original-width="204" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBjRzSRpspTCdqZDEJKzKzm5z1-w9APjd5RdtGOdgmqkLKrSn1U8Chw47DZZ0nbsA1CKFGOUBVlvfF4xwiZLdUA90nxEVSMCuJoGHiz5evFBHGRnw-Q9vgdkpxQWNsiNx9PQYNfzy6Tllba14MVfbm5G8jz1N5ckNaIgEScexFCjjt6lAr10hOtxKtJmU/w330-h400/Frederik%20X.jpg" width="330" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>28. februar</li><li>240 sider</li></ul><div><br /></div><div>Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige om denne? Jeg er stor fan af personbiografier, og bestilte selvfølgelig denne bog samme dag dens publikation blev annonceret. Så blev udgivelsen udskudt med tre uger, og i går ankom den så. </div><div><br /></div><div>Jeg pakkede den ud, satte noget mad i ovnen til middagen - og da det var klar 25 minutter senere var den "læst". For det er nærmest en fornærmelse at kalde det at læse!</div><div><br /></div><div>240 sider opdelt i fire emner om Frederik X som barn, ung, ægtemand og konge. Der er absolut ingen opfindsomhed i de få linier tekst, der er. I afsnittet om barndommen er der sammenlagt 3 sider tekst i kapitel på mere end 30 sider. Resten er store fotos - og der er ikke et eneste, der ikke er set før.</div><div><br /></div><div>Samlet set er den totale tekst fuldstændig genkendelig og forudsigelig - en slags Wikipedia-tekst på max 13-15 sider komprimeret tekst ledsaget af et supertillæg af farvefotos fra et ugeblad, Andet er det ikke! At jeg har givet 320 kr. for dette makværk skal jeg nok forsøge at lade være med at tænke på. Det er for deprimerende.</div><div><br /></div><div>Det eneste positive man kan sige er, at med så lidt tekst er det for en gangs skyld lykkedes Politikens Forlag at komme igennem det uden for mange stave- og sjuskefejl; det plejer ellers at være en umulig opgave for dem. Men det er en ringe trøst. Jeg kan kun kraftigt opfordre til ikke at spilde sine penge og planetens træer på dette!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-10210122538626936782024-02-27T13:30:00.001+01:002024-02-28T13:40:48.563+01:00The Hidden Language of Symbols - Matthew Wilson<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdcjOPPU1tTjK5jEfbwola5EYNW0hy22W6Vdr-YyF035V6Usr31-HEwVz2n3zkEDDT2WZE6hjMpJNqBa5SSlqQKYHzTnu9UAh5DglBWYrnklF6U-K_-ob8ekOHbbA-Bja0UvYkrF9SDMUhFcwGirrqtmU1Qt_F8avbdR1yGR2g2ZSDdqG-ovUhgmeIANE/s1500/The%20Hidden%20Language%20of%20Symbols.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1125" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdcjOPPU1tTjK5jEfbwola5EYNW0hy22W6Vdr-YyF035V6Usr31-HEwVz2n3zkEDDT2WZE6hjMpJNqBa5SSlqQKYHzTnu9UAh5DglBWYrnklF6U-K_-ob8ekOHbbA-Bja0UvYkrF9SDMUhFcwGirrqtmU1Qt_F8avbdR1yGR2g2ZSDdqG-ovUhgmeIANE/w300-h400/The%20Hidden%20Language%20of%20Symbols.jpg" width="300" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk\</li><li>26.-27. februar</li><li>272 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>I søndags var jeg lige en tur på Glyptoteket, og de har en virkelig fantastisk museumsbutik - hvor man ydermere får 10%, hvis man har et årskort. Jeg må altid virkelig begrænse mig selv for ikke at løbe med hele butikken - men kom dog hjem med en enkelt bog genne gang.</div><div><br /></div><div>Jeg har flere bøger, som ret systematisk gennemgår helgen(ind(er), objekter og diverse symboler, som bruges i især middelalder og renæssancekunst. |De er dog mere en slags opslagsværker, og selv om mange symboler stadig bruges, er de funderede på den mere klassiske brug i ældre værker.</div><div><br /></div><div>Denne bog omhandler symbolsproget opdelt i grupperne - magt, tro, usikkerhed og håb. meget traditionelle emner for kunst. Det interessante ved historierne er at de forbinder vores opfattelse af dem med deres oprindelse. Mange symboler er jo tidligere hedenske symboler, som især romerne bragte videre til kristendommen for at gøre "overgangen" mere smidig for folket. Men planter og dyr fra andre verdensdele havde også en hel anden symbolik - og nogle har stadig en anden betydning i andre kulturer, som fx dragen. I Europa er det et faretruende dyr brugt til at illustrere, at man overvinder det onde, mens man i Kina ser det som et lykkebringende dyr.</div><div><br /></div><div>Der er rigeligt med illustrationer af såvel keramik, statuer, kolonner og springvand til selvfølgelig malerierne. Så det er en smuk og lækker bog, som man kan benytte som opslagsværk udover den første læsning.</div><div><br /></div><div>|Det irriterede mig dog lidt, at illustrationerne har ganske mange informationer - pånær hvor de kan ses! Når man skriver alle de andre informationer, kunne man måske lige finde plads til at angive museet eller samlingen? Jeg forbereder min intense uge i Madrid snart, og der ville det være skønt at kunne se nogle af disse malerier i virkeligheden for rigtigt at få detaljer, farver og stemning med.</div><br /><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-9931674999026116102024-02-25T09:03:00.001+01:002024-02-26T10:25:21.330+01:00A Piece of the World - Christina Baker Kline<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio9OLvgvDpuwGV7IlKLBmnmF2eWkKmalt2qHaOz5mHDS_2JDo8DCT9zfQThm5IYQa2_Jxe9KEf0Tsoc1GddWI1hkBBaKBu3WURPOVYAv2r_srAIrHI44781VbDsJCyi5kU4oN0rnGOheX8T_a1siEmRW6hjQsBSRajqWZxxBq7A1VWf1VEJVqugIgsiWw/s1164/A%20Piece%20of%20the%20World.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1164" data-original-width="762" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio9OLvgvDpuwGV7IlKLBmnmF2eWkKmalt2qHaOz5mHDS_2JDo8DCT9zfQThm5IYQa2_Jxe9KEf0Tsoc1GddWI1hkBBaKBu3WURPOVYAv2r_srAIrHI44781VbDsJCyi5kU4oN0rnGOheX8T_a1siEmRW6hjQsBSRajqWZxxBq7A1VWf1VEJVqugIgsiWw/w261-h400/A%20Piece%20of%20the%20World.jpg" width="261" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>24.-25. februar</li><li>328 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Sidste år læste jeg lidt ved et tilfælde en <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2023/01/de-forviste-christina-baker-kline.html">roman</a> af denne forfatter; det var nem hyggelæsning og jeg tøvede derfor ikke med at lede efter flere i mit forsøg på at læse flere biblioteksbøger - eller rettere sagt... købe færre bøger selv! Det var da også en meget hurtig affære, da den er skrevet med relativ stor skrift og er særdeles nem at læse. Ikke desto mindre særdeles gribende og med flere overraskelser for mig.</div><div><br /></div><div>Jeg er jo passioneret kunstelsker; men med den store fejl, at jeg foretrækker renaissancen og nærmest aldrig ser moderne kunst (defineret som efterkrigstiden og fremefter). Endnu mindre kender jeg derfor til amerikansk kunst, og havde aldrig hørt om maleren <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Wyeth">Andrew Wyeth</a>. Alligevel mener jeg at have set maleriet, der er fundamentet for hele bogen - <i><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Christina%27s_World">Christina's World</a></i> hedder det.</div><div><br /></div><div>Det er faktisk lidt forstyrrende, når man ser nærmere efter. |Det er ikke blot en ung pige, der ligger i græsset og ser mod et hus. Ser man nærmere, ser man hendes tybde arme. Man aner noget foruroligende over blikket mod huset selvom vi ikke ser hendes ansigt. Det er intenst!</div><div><br /></div><div>Det var Christinas liv også. En ung kvinde født ind i en familie med en lang historie af søfarere, som har bosat sig i et stort træhus med udsigt over havet i Maine. Hun fødes i 1893, og da hun er ganske lille rammes hun af en sygdom, som efterfølgende gør hende mere og mere invalid. Familien var fattig, og videnskaben begrænset - i dag ved man, at det var en neuropatisk sygdom; men for 100 år siden, var der ikke mange muligheder for behandling eller helbredelse.</div><div><br /></div><div>Så Christina vokser op i huset med sine tre brødre, forældre og bedstemor i et barsk miljø, hvor der hverken var rindende vand eller elektricitet i huset. De knoklede fra morgen til aften og Christina tog sin del af det hårde arbejde.</div><div><br /></div><div>Bogen fortælles baglæns fra 1939, hvor den unge maler Andrew Wyeth første gang kommer til huset. Han formår at agere naturligt med hende; hverken intimideret af hendes handicap eller for nysgerrig. Ingen medlidenhed. Han ser huset og hende som en verden i sig selv; men det er jo i høj grad også hendes verden, som maleriets titel indikerer.</div><div><br /></div><div>Han kommer hos Christina og hendes bror, Al, hvert år. Han maler i deres hus, og derigennem fortælles Christinas historie tilbage fra barndommen og op gennem en ungdom, hvor hun troede og håbede på den store kærlighed. Hun nægtede altid at se læger, og ville heller ikke bruge en kørestol. I stedet endte hun med at hive sig selv frem med armene - og nu ser vi hende pludselig i et helt andet lys i maleriet. En kvinde, der ser sit hus i horisonten - pånær to små rejser til Boston det eneste sted på jordkloden hun nogensinde kom. Det blev hendes verden! Men hun elskede den verden - selvom det betød, at hun forblev ugift. At hendes lillebror opgav sine drømme for at blive boende sammen med hende hele livet.</div><div><br /></div><div>Christina Olson døde i 1968 blot en måned efter broren; men hun lever nu videre som et ikonisk amerikansk stykke samtidskunst. Det var en virkelig interessant historie - og man kommer godt ind under huden på Christina. Samtidig er ideen med at fortælle et maleri jo fantastisk; at det er en reel person gjorde det blot endnu mere spændende.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-84763905593583677292024-02-24T08:36:00.001+01:002024-02-26T09:02:55.112+01:00Femina - Janina Ramirez<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLE_kUxQH8usHWpRUw8rGX0yzIgUxSDK80pUJXAsukPnEwyoCzrXxmq06gxPCjCjhcqmUGJaLpue-bq7Zkme754kC_fEyGa7vtC44lY32e8IwIj3k-aGFKZlqfCEUXIZTEHJ84V8P2IRY1TKaxMehA5JKg0BAXZR2Kz3L2J6GP_VTVF8CO-hZyPmzuD-g/s1500/Femina.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="955" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLE_kUxQH8usHWpRUw8rGX0yzIgUxSDK80pUJXAsukPnEwyoCzrXxmq06gxPCjCjhcqmUGJaLpue-bq7Zkme754kC_fEyGa7vtC44lY32e8IwIj3k-aGFKZlqfCEUXIZTEHJ84V8P2IRY1TKaxMehA5JKg0BAXZR2Kz3L2J6GP_VTVF8CO-hZyPmzuD-g/w255-h400/Femina.jpg" width="255" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>20.-24. februar</li><li>464 sider</li><li>Dansk titel|: Ikke oversat</li></ul><div>Endnu en non-fiction bog og én, jeg havde glædet mig meget til - og jeg blev da heller ikke ovenud skuffet.</div><div><br /></div><div>Der er ingen tvivl om, at historien i århundrder var skrevet <b>om </b>mænd - og <b>af</b> mænd! Konger og kejsere, soldater og politikere - de fleste var mænd, og kvinder "blot" dem, der stod i baggrunden og fik hjemmet til at fungere. Vi er vant til doktrinen om kvinden som den underdanige datter og hustru i historien; kvinden, der fødte børn og agerede spillebrik i politiske ægteskabsalliancer.</div><div><br /></div><div>Men der er flere eksempler på kvinder, der rent faktisk indtog en mere fremtrædende rolle - tænk bare |Margrete I og Kalmarunionen! Eller Jeanne d'Arc! Faktisk var mange kvinder jo nødsaget til at varetage husholdningen - og dermed økonomien - når deres mænd var ude og lege krig, som de jo gjorde.</div><div><br /></div><div>Janina Ramirez er historiker, og hendes præmis for bogen er at undersøge kvinders reelle rolle i den tid, de levede i. Ny måde at forske på gør det muligt for os at se tingene lidt anderledes. Hvor man tidligere antog, at en grav med våben tilhørte en mand, kan man i dag med DNA-tests fastslå, at der er tale om jvindelige skeletter. Dermed indtog disse kvinder altså en helt anden rolle og langt mere aktiv end den traditionelle forestilling.</div><div><br /></div><div>Bogen går helt tilbage til det 6.-7. århundrede og ender med den tidlige renaissance - hvert kapitel indledes med en kort introduktion - <i>Discovery - </i>som sætter rammerne for historien. Der er derfor også en del generel historie, hvor mænd spiller en meget fremtrædende rolle. De er ikke til at komme udenom, og man skal læse mellem linierne og grave dybere for at finde spor af kvinderne som mere proaktive medborgere. Men de er der!</div><div><br /></div><div>Bogen er samtidig fint illustreret med eksempler på kvinders betydning i historien; dog er den lidt nyere - alt er jo relativt - historie noget bedre til at give os informationer. Ramirez formår dog fint at bringe en vikingekvinde til live og tage os med tilbage til en tid, hvor kvinder på mange områder var mænd ligeværdige. Måske endda mere end i de århundreder, der gik lige forud for vores. Kampen for overlevelse var barsk dengang, og man kunne ganske enkelt ikke tilladce sig "kun" at spille på den ene banehalvdel - der var behov for alle hænder (og hoveder) for at klare sig.</div><div><br /></div><div>Senere begyndte vi at sætte kvinden op på en piedestal som pyntedukke uden selvstændige meninger - og den katolske mandsdominerede kirke gjorde selvfølgelig deres til at sætte grænser. Ikke at den protestanstiske kirke er meget bedre; Luther udtalte selv, at kvinders plads var ved kødgryderne. </div><div><br /></div><div>Hvis man er historieinteresseret med en god basisviden, og nysgerrig på et nyt syn, så er dette en virkelig interessant bog.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-70361199689354686302024-02-19T08:27:00.002+01:002024-02-20T10:21:04.338+01:00De purs hommes - Mohamed Mbougar Sarr<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv8gjaak4DRGsOKDp2lW3oQ78CPfDTTaSZV7_9xa62WYhm0DmSLA2xPhAJVkRzYZCKMreBGXwJ2sfojcBWytFp32iJNJG11lNXTxcS31qDegHUNRcfi1hVM5Zn9lBJHEH397KL6LdRsff9M6jcZTiDre3pBU5up0P50kAx0g2N7LzKemniASpttPcK38s/s1500/De%20purs%20hommes.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="927" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhv8gjaak4DRGsOKDp2lW3oQ78CPfDTTaSZV7_9xa62WYhm0DmSLA2xPhAJVkRzYZCKMreBGXwJ2sfojcBWytFp32iJNJG11lNXTxcS31qDegHUNRcfi1hVM5Zn9lBJHEH397KL6LdRsff9M6jcZTiDre3pBU5up0P50kAx0g2N7LzKemniASpttPcK38s/w248-h400/De%20purs%20hommes.jpg" width="248" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>18.-19. februar</li><li>192 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>I 2011 boede jeg nogle måneder i en lille senegalesisk by - et sted, hvor alle kendte alle. Der var en enkelt "tøjforretning", der primært solgte brugt tøj sikkert sendt fra Europa. Indehaveren eller bestyreren var uden tvivl homoseksuel, og da jeg kendte til den problematik dette måtte være i et land som Senegal, kommenterede jeg det en dag til en ven. Reaktionen kom prompte. Ja, det var han måske - og det var ikke godt - men de kunne love mig, at han var den eneste i hele byen. Til det kunne jeg jo kun svare, at håbede jeg da virkelig ikke for ham!</div><div><br /></div><div>Men jeg havde stukket næsen i en hvepserede; i Senegal er homoseksualitet ulovligt og strafbart med op til fem års fængsel. Senegal betragtes alligevel som et af de mere tolerante lande på det afrikanske kontinent!</div><div><br /></div><div>Mbougar Sarr vandt jo den franske Goncourt-pris i 2021 som den yngste vinder nogensinde for sin roman <i><a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2023/10/menneskets-dybeste-erindring-mohamed.html">Menneskets dybeste erindring</a>. </i>Efter at have læste dette mesterværk læste jeg en af <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2023/11/fransk-11.html">hans tidligere romaner</a> om afrikanske bådflygtninge i Italien, inden jeg bestilte denne som tidsmæssigt ligger mellem disse to, og udkom i 2018.</div><div><br /></div><div>Handlingen starter da den unge professor Ndéné sammen med sin kæreste ser en video, der er gået viralt. Videoen viser en ophidset gruppe mennesker, der graver en krop op fra kirkegården. |Den døde er en ung mand beskyldt for at være en góor-jigéen - en mande-kvinde. Ndéné tager voldsom afstand fra videoen og mandens seksualitet; i moskeen bliver det bandlyst af hans egen far og han er vokset op med at forkaste homoseksualitet som usædeligt og unaturligt. Men han kan ikke slippe videoen, og da han kommer i uvejr på universitetet for at have lært eleverne om Verlaines poesi, beslutter han sig for at finde ud af, hvem den unge mand var.</div><div><br /></div><div>Han taler med en berømt dragqueen, som dog bedyrer, at det blot er et job og i virkeligheden er han heteroseksuel - men ved, at han risikerer sit liv ved at optræde i dametøj. Han taler med en kollega på universitetet, som dog viser sig at leve et dobbeltliv - som reelt er den eneste mulighed han har.</div><div><br /></div><div>Han møder moderen til den afdøde unge mand, hvis lig nu er begravet i hendes lille forhave. Men alle disse hændelser bliver startskuddet til, at han selv beskyldes for at være en góor-jigéen. </div><div><br /></div><div>Store dele af romanen virker mere som en debat, Mbougar Sarr ønsker at lancere i Senegal - men "skjuler" i historien, der ikke altid flyder lige let. Der er mange indvendige dialoger, som principielt er hans debat om problematikken. Det gik da heller ikke uhørt hen, da romanen udkom i 2018. I Senegal beskyldes han for at være udsendt af alt fra Vesten til LGBT+ organisationer for ligefrem at udbrede homoseksualitet i landet, som mener, at det ganske enkelt ikke eksisterer! Romanen kan end ikke købes i Senegal, så det er ret relativt med det forspring af tolerance man skulle præstere. Eller sagt på en anden måde viser det blot, hvor forfærdeligt det så står til i andre afrikanske lande.</div><div><br /></div><div>Det var absolut ikke hans bedste roman; jeg foretrækker stadig de to andre - men jeg tror også formålet med denne er et helt andet. Det er samfundskritisk, og vigtigt at italesætte denne diskrimination og Mbougar Sarr har nu et talerør udenfor Senegal, som forhåbentlig kan medvirke til at ændre tingene.</div>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-39968772777080555652024-02-16T08:36:00.002+01:002024-02-19T09:30:05.352+01:001793 - Niklas Natt och Dag<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLsc4sDCle0k-8-UgELMivyeiCyf5TRzEeQ3q8j0zJjYVGeJdClCf3_huxOjN2un_POjRQgoVnmrBZlUJhth2oQPLsGRhO0T2uBD8KNr_c7HJ87JJ-k3Z92ZUSsxsOF6QNNSm1gGxEMPaQieO-g23GEqSMCHBIAnKNT4MHhXmE0aMlfrz306AW3D3OWFU/s458/1793.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="458" data-original-width="306" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLsc4sDCle0k-8-UgELMivyeiCyf5TRzEeQ3q8j0zJjYVGeJdClCf3_huxOjN2un_POjRQgoVnmrBZlUJhth2oQPLsGRhO0T2uBD8KNr_c7HJ87JJ-k3Z92ZUSsxsOF6QNNSm1gGxEMPaQieO-g23GEqSMCHBIAnKNT4MHhXmE0aMlfrz306AW3D3OWFU/s320/1793.jpg" width="214" /></a></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>12.-16. februar</li><li>494 sider</li></ul><div>Pudsigt nok var det en spansk kollega, der anbefalede mig denne svenske krimiforfatter - som jeg tidligere havde set; men jeg troede naivt, at det var endnu et konstrureret samarbejde mellem forfattere med det finurlige navn. Det viser sig så at være et yderst gammelt svensk adelsnavn - det må trods alt være lidt pudsigt at bære i hverdagen!</div><div><br /></div><div>Men denne svensker har altså skrevet en serie krimier, som ganske enkelt har givet den titel efter året den foregår i - og de følgende hedder jo så 1794, 1795.... der er jo mulighed for at fortsætte i lang tid.</div><div><br /></div><div>Der er dog nogle klassiske elementer, som synes at være grundingredienser i krimier - vi har Cardell; en halvfattig tjenesteansat, der mangler en halv arm efter krigen mod Rusland i 1788-90. Det er ham, der bliver tilkaldt, da torsoen af en mand fiskes op af Stockholms vand. Han møder den døende politimand Winge, hvis død af lungesot er genstand for væddemål blandt kollegerne.</div><div><br /></div><div>De to beslutter sig for at denne stakkels mand skal have genoprettet sin ære om ikke i livet, så i døden - men de ved ikke, hvem han er.</div><div><br /></div><div>Bogen er delt op i fire dele, hvor vi i første og sidste følger sagen og opklaringen. Den anden del omhandler den unge Anna Stina, som ender på fattiggården efter beskyldninger om utugt. Det er nemlig samtidig en beskrivelse af Stockholm og samfundet i slutningen af det 18. århundrede. Dernærst følger vi en ung mand, som kommer til byen i jagten på storhed og rigdom, men hurtigt ender i gæld og bliver hvirvlet ind i morderens grumme hævn over den unge mand, han troede hunne blive hans ven.</div><div><br /></div><div>Der er nogle barske beskrivelser af samfundet - og personerne står relativt stærkt, men mangler stadig dybde. Det er en debutroman, og det bliver interessant at se, om det ændrer sig. Jeg er langt større fan af disse historiske krimier end moderne - og jeg vil helt sikkert læse de næste.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-48653309031489453162024-02-11T09:45:00.002+01:002024-02-12T10:07:29.730+01:00Onkos - Jeanette Varberg<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc39tSd9BOSC-E1d9nw4o7OVWPhcWVIsOsd-yH_CCz1tAEwRO2NMhWsgI61wiwoDIh9GQWCetmFc_NnP6UOylZH-QPfFkqXG4claq4MArPg7ZiNSSkASvetUaFh9-rw8-bl1iJ26k5B_X2mTqgWO-PlVCmuilEqcQzb03ycfhxU-5YjwG8S_YZtTjUfzY/s280/Onkos.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="280" data-original-width="180" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc39tSd9BOSC-E1d9nw4o7OVWPhcWVIsOsd-yH_CCz1tAEwRO2NMhWsgI61wiwoDIh9GQWCetmFc_NnP6UOylZH-QPfFkqXG4claq4MArPg7ZiNSSkASvetUaFh9-rw8-bl1iJ26k5B_X2mTqgWO-PlVCmuilEqcQzb03ycfhxU-5YjwG8S_YZtTjUfzY/w257-h400/Onkos.jpg" width="257" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>11. februar</li><li>160 sider</li></ul><div><br /></div><div>Pyyhhhh... jeg er glad for, at jeg læste denne hjemme på en søndag i sofaen - med fred og ro til at trække vejret dybt, og knibe en tåre.</div><div><br /></div><div>Jeg vidste jo godt, hvad jeg gik ind til og alligevel rammer det lige hårdt hver gang at læse om den rejse, som så mange andre desværre også skal igennem med kræft. Jeanette Varbergs rejse var desuden meget lig min egen fra november 2021 til sommeren 2022 - en rejse, som ikke er slut endnu desværre. En rejse, som nok aldrig bliver det fordi der altid vil være et "efter".</div><div><br /></div><div>Varberg er arkæolog og videnskabskvinde; så udover at gennemgå alle de psykiske og fysiske trin i kræftrejsen beslutter hun sig også for at undersøge, hvor kræften stammer fra. Er det en moderne sygdom forårsaget af vores vellevned - og er vi selvforskyldte?</div><div><br /></div><div>Jeg forstår sagtens hendes beslutning; jeg startede selv med at arbejde halv tid efter den anden kemo ud af seksten. Ganske enkelt for at holde hjernen i gang, og ikke forfalde til et liv i sygdom.</div><div>Hun gør det dog ved udelukkende at beskæftige sig med selvsamme sygdom. Men der er måske noget terapeutisk i at opdage, at kræft er urgammelt og at hun ikke var mere skyld i sin brystkræft end så mange andre kvinder. Eller andre med andre kræftsygdomme!</div><div><br /></div><div>Det viser sig, at man kan spore rester af kræftsygdomme selv i mumier og skeletter, der er århundreder eller årtusinder gamle. Faktisk intet nyt under solen! Bortset selvfølgelig fra, at vi er blevet bedre til at behandle. Hun beskriver opfindelsen af både stråling og kemoterapien.</div><div><br /></div><div>Behandlinger som i dag er langt mere skånsomme end de første forsøg. Jeg har nok mest blokeret erindringerne fra netop strålebehandlingen. Lige nu og her var det jo den langt mest blide i forløbet; men man sidder i dagevis i den dybe kælder omgivet af andre synligt syge mennesker - eller raske mennesker, der lige skal igennem det sygdomshelvede for at forblive raske forhåbentligt. Mine senfølger er netop efter strålerne og dog er jeg ikke brændt helt sammen som nogle af de tidligste patienter blev.</div><div><br /></div><div>Kemoterapien kan vi spore tilbage til sennepsgasserne fra skyttegravene i 1. Verdenskrig; det forklarer jo glimrende, hvorfor det er så forfærdeligt at gennemgå og hvorfor nordmændene fx kalder det for cellegift. Det er ren gift, der flyder ind i årerne. Jeg husker selv tydeligt den første gang med den modbydelige røde kemo. Jeg tænkte, at ligegylidgt om jeg stoppede efter den ene gang fordi det var for meget - så var bare den første dråbe nok til, at skaden var sket. Mit hår ville falde af og giften var i mig.</div><div><br /></div><div>Så udover at følge hendes egen historie lærte jeg en masse; også en del, som trods alt giver håb for at man klarer det på længere sigt fordi vi er kommet så langt i forskningen.</div><div><br /></div><div>Men... hvor er det vanvittigt frustrerende, at et forlag som Politken så ikke kan overskue at lave en indholdsfortegnelse til en alt andet lige relativt lille bog. Sideangivelserne skrider allerede ret hurtigt, og halvvejs inde i bogen er der en forskel på elleve sider mellem det angivne og det reelle tal. Det er sjusk, der er så graverende, at jeg slet ikke fatter, hvordan man kan drive forlagsvirksomhed. Det er desuden virkelig synd for en forfatter, der har leveret et godt stykke arbejde, at det skal skamferes af inkompetente personer. Desværre er der vist ikke et eneste forlag i Danmark, der arbejder med kvalitetskontrol!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-64207915205674293272024-02-10T09:20:00.001+01:002024-02-12T09:45:05.928+01:00The Future of Geography - Tim Marshall<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieARuwDf_2HtWDV9vUeo9WSqG4cDwUy3I_BQSqrx_I_03VKL2Vh2SIllJdAwRTkt8wVPkhE36rcC5H8yIAu-OFQ4KRlwGvtvwtaQs3Qqqpr2XxV8hXJHQv9sPF5cr2Bj-yHs93C5Qc0yauxmFPpvkiVsebVpkdgWdLICTfn7_5dYMykWEmBAmu-wbuW4g/s1500/The%20Future%20of%20Geography.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="975" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieARuwDf_2HtWDV9vUeo9WSqG4cDwUy3I_BQSqrx_I_03VKL2Vh2SIllJdAwRTkt8wVPkhE36rcC5H8yIAu-OFQ4KRlwGvtvwtaQs3Qqqpr2XxV8hXJHQv9sPF5cr2Bj-yHs93C5Qc0yauxmFPpvkiVsebVpkdgWdLICTfn7_5dYMykWEmBAmu-wbuW4g/w260-h400/The%20Future%20of%20Geography.jpg" width="260" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>9.-10. februar</li><li>320 sider</li><li>Dansk titel: Endnu ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Tredje bog i <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/search/label/Tim%20Marshall">Tim Marshalls</a> måske utilsigtede serie om geopolitik, som uden tvivl også snart kommer på dansk. Jeg læser faktisk fler og flere non-fictionbøger - i 2023 blev det til 30 uf ad de 111 bøger, og i år er vi allerede på 11 af de 15 bøger denne inkluisve. Det er ikke fordi der mangler romaner; men udbuddet af non-fiction er enormt, og min interesse for det er bestemt også stigende og langt bredere end da jeg tidligere mest læste historiske biografier.</div><div><br /></div><div>Marshalls bøger er enormt lærerige; vi gik fra geopolitikkens syn på verden med historiens briller på over en analyse af potentielt kommende konflikter til et helt nyt begreb - <i>astropolitics!</i></div><div><i><br /></i></div><div>Marshall sluttede den anden bog netop med et kapitel om rummet, som i sig selv stiller nogle helt nye spørgsmål til ejerskab, grænser og lovgivning. </div><div><br /></div><div>Traditionelt er det de tre store lande - USA, Rusland og Kine - der har domineret; fordi de har haft budgetterne, videnskaben og faciliteterne til at sende raketter og mandskab i rummet. I Europa er vi gået sammen i samarbejdet i ESA, men også suveræne stater sender fx satelitter op. Desuden er en del andre lande også kommet på banen især i de områder, der omhandler satelitter til kommercielt brug.</div><div><br /></div><div>Men rummet indebærer også en potentiel risiko for krigsførelse; ikke mindst i den nuværende konflikt med Rusland som isoleret fra Vesten grundet krigen i Ukraine. </div><div><br /></div><div>Der står meget på spil; flere lande har ambitioner om at sætte mennesker på månen igen og endnu længere væk på Mars. Det skyldes til dels et ønske om at finde alternative boformer, som jordens kapacitet strækkes til det yderste. Men det er også for at få fat i de mineraler og rigdomme, som disse planeter indeholder, og som vi har brug for som alternativ energi eller blot for at erstatte jordens, som jo har en udløbsdato. Det stiller jo spørgsmålet, om hvem der har ret til disse mineraler? Dem, der har penge til at hente det ned - ikke en billig operation! Eller skal en nation gøre det for at gavne os alle?</div><div><br /></div><div>Udover, at stater har afsat enorme ressourcer til disse ambitioner, så er der private foretagender som Elon Musk og Amazon, der også vil ud i rummet. Deres ambitioner går mere i retning af alternative bosættelser; det er helt vanvittigt at forestille sig, at man skal kunne leve på Mars i enorme bobler med kunstig ilt og uden at kunne færdes frit. Det er eller ikke lige op over - men som Marshall illustrerer i sin bog, så er grundarbejdet til det, vi gør i dag jo århundreder af år gammelt. Vi arbejder tilsvarende på, at kommende generationer kan muliggøre nogle af disse utopiske drømme. Men nogle af dem er jo også absolut nødvendige for at hjælpe os med overbefolkning, klimaforandringer osv.</div><div><br /></div><div>Det betyder så nødvendigvis, at der vil komme konflikter og Marshall giver da også eksempler på allerede indtrufne mindre konflikter, hvor satelitter er kommet for tæt på andre landes. Er det spionage eller for at sabotere? For realiteten er, at ødelæggelsen af en satellit i rummet vil få øjeblikkelige og alvorlige konsekvenser på jorden. </div><div><br /></div><div>Det er fascinerende og lærerig læsning. Man kan også blive lidt forpustet og lidt nervøs ved at læse alle disse skrækscenarier; vi har så travlt med at forholde os til jordens konflikter og mange af disse eksperimenter er ikke <i>headlines</i> i medierne til daglig. Det er øjenåbnende at se et meget meget større perspektiv på alle mulige måder! Jeg kan kun anbefale at læse alle tre bøger i kronologisk orden, da Marshall ligeledes tager os en tur gennem verdenshistorien. </div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-28152487128200376602024-02-08T09:24:00.001+01:002024-02-09T09:39:24.496+01:00De eventyrlige kvinder<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdI1M9bkRadwfpRBqHSuBIgWtmrmibN-DME51DvryWgCnArcRP-NLhGr6i3q6YZlrGR-3c9PzugPyo0ZmImgDhszSKUdoXTEpZwYOTau58iqmb-2omXteIcs3-G8JWpyu-CX3PFwTI4p1dbO3HSPsmCU72QkiuVpkdZ5EdWKUVUTocmrZkR8CsQEoE2Vo/s327/De%20eventyrlige%20kvinder.gif" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="327" data-original-width="253" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdI1M9bkRadwfpRBqHSuBIgWtmrmibN-DME51DvryWgCnArcRP-NLhGr6i3q6YZlrGR-3c9PzugPyo0ZmImgDhszSKUdoXTEpZwYOTau58iqmb-2omXteIcs3-G8JWpyu-CX3PFwTI4p1dbO3HSPsmCU72QkiuVpkdZ5EdWKUVUTocmrZkR8CsQEoE2Vo/w310-h400/De%20eventyrlige%20kvinder.gif" width="310" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>5.-8. februar</li><li>488 sider</li></ul><div><br /></div><div>En smuk bog skrevet af medlemmer af den eksklusive klub af kvindelige eventyrere med hele 48 forskellige beretninger fra hele jordkloden.</div><div><br /></div><div>Klubben af kvindelige eventyrere blev oprindeligt oprettet, da mændene ikke længere ville have dem i deres klub; men heldigvis er der lige så mange kvinder - og nok flere i dag end tidligere - der vover sig ud i verden alene eller i flok med andre kvinder. Selvfølgelig også i følgeskab med mænd - men det er jo også kvindernes rejser og oplevelser.</div><div><br /></div><div>Optagelseskravene er strikse; og det er en lille lukket kreds af kvinder, der har prøvet meget forskelligt Nogle gange i forbindelse med deres erhverv; andre gange blot af ren wanderlust.</div><div><br /></div><div>Historierne fordelser sig over hele jordkloden - de er alle flot illustrerede i en virkelig lækker bog på tykt papir og med en solid kampvægt. Ikke metrolæsning!</div><div><br /></div><div>Det er selvfølgelig individuelt hvilke historier man finder mest interessante. Personligt havde jeg et par favoritter, som var dem, hvor forfatteren havde gjort sig tanker om rejsen. Det kunne være om at rejse i lande med regimer, man idealistisk ikke kan stå inde for - typisk kvindeundertrykkende regimer - men hvor rejsen har som formål at møde andre kvinder. Eller rejser i virkelig svært fremkommelige egne.</div><div><br /></div><div>Jeg er langt mindre interesseret i rejser om jagter; at tage ud for at skyde store truede dyr virker ikke tiltalende på mig. Dykkerrejser er uden tvivl smukke og fantastiske - men appellerer mindre til mig; nok fordi jeg ikke selv må komme under vand af helbredsårsager, og dermed ikke kender til det liv dernede.</div><div><br /></div><div>Men de relationelle historier rører mig, og det er selv de bedste rejser, jeg har haft. Der, hvor man er alene og møder de lokale. Det var en rejse ned af Nilen i Aswan på en lille båd alene med en nubier, der tog mig med ud på en øde ø kun beboet af Nilkrokodiller. Eller mine to måneder i et lille hus i en landsby i Senegal uden strøm, ingen ruder i vindueshullerne og med vand fra brønden. Hvor jeg var uden internet og selvom jeg ikke var langt fra alt, var jeg alligevel i en helt anden verden.</div><div><br /></div><div>Det er dog ikke alle historier, der er lige godt skrevet. Det er sikkert op til den enkelte at skrive, og det virker ikke til at der har været nogen efterredigering. Derudover er det lidt rodet, at opsætningen til tider er i enspaltet format og andre gange i tospaltet - det forstyrrer læseoplevelsen. Endelig er der virkelig mange fejl - der er stort set ikke en side uden stave- eller sjuskefejl; det evindelige problem med virkelig dårlig kvalitet hos danske forlag. Men i en bog af denne kaliber og til denne pris, irriterer det mig om muligt endnu mere.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-16980146695061132932024-02-07T13:48:00.003+01:002024-02-09T09:24:19.375+01:00Kongeord - Jens Andersen<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3SaRm43zl_YHkS9pmNIS4llEDxYOgIguncfk-nKi6U204nR7DvCdnKCtHpydQ1HezGy7Jy5pLjMQEUbV_NnllehVKkc1qVlrb7xHjfxUYAR8ll1Cuc-Lwh4P0KCr-zqKktXpionjnyFY_P0e6ddTifJEFS0glFR9roe2v-lHjLUmWhT-pJyLGSt2kJTc/s2551/Kongeord.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2551" data-original-width="1630" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3SaRm43zl_YHkS9pmNIS4llEDxYOgIguncfk-nKi6U204nR7DvCdnKCtHpydQ1HezGy7Jy5pLjMQEUbV_NnllehVKkc1qVlrb7xHjfxUYAR8ll1Cuc-Lwh4P0KCr-zqKktXpionjnyFY_P0e6ddTifJEFS0glFR9roe2v-lHjLUmWhT-pJyLGSt2kJTc/w255-h400/Kongeord.jpg" width="255" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><ul style="text-align: left;"><li> Dansk</li><li>7. februar</li><li>112 sider</li></ul><div><br /></div><div>Jeg er jo i gang med en anden bog; men jeg var gul og grøn af ærgrelse, da jeg for nogle uger siden missede det første oplag af Kong Frederik X's meget overraskende manifest. som man vist godt kan tillade sig at kalde det.</div><div><br /></div><div>Jeg er vild med alt det kongerøgelse. og desuden var det jo et genialt træk således at overrumple den samlede danske verdenspresse. </div><div><br /></div><div>Der var jo mange spekulationer og bekymringer i årets første uger. </div><div>Hvad med forholdet til kirken? Hvad vil han vælge som valgsprog? Vil han overhovedet kunne klare jobbet, nytårstalen osv. osv. Det er trættende i længden, for det er blevet et paradigme, som ingen eksistensberettigelse har.</div><div><br /></div><div>Da valgsproget så var fløjet ud over den massive folkemængde fra Christiansborgs balkon var der nye diskussioner om kvaliteten af det - og hvordan skulle det mon overhovedet forstås? <i>Forbundet</i>? Eller <i>forbundne</i>? Og hvad er i øvrigt forskellen? Så var der manglen på Gud i valgsproget... det blev skruen uden ende; indtil der overraskende tre dage senere lå en bog i forretningerne. </div><div><br /></div><div>Den har jo selvfølgelig ligget klar i en skuffe et sted; man kan jo undre sig herfra og til evigheden over, hvem der vidste hvad hvornår. Det svar får vi nok bare aldrig - eller i det mindste nok ikke så længe Dronning Margrether lever. Men Kong Frederik X har jo haft en del år til at forberede sig på jobbet; og det er da beroligende at vide, at han har gjort sig tanker om, hvordan han ser den rolle.</div><div><br /></div><div>Dette emne berører han netop i den absolut meget korte bog; den kan læses på 30-40 minutter. Han kommer omkring enkeltdelene i valgsproget - eller kongeordet, som han foretrækker det- men også de værdier, han mener er de mest danske og dem, som vi - Jantelov til trods - bør gøre mere for at fremelske og hævde.</div><div><br /></div><div>Så kom der nye kritiske røster. For var bogen ikke lidt "nemt" - den kunne jo være redigeret, hjulpet osv. Var det for at undgå et direkte interview eller konfrontation med pressen - her antydes jo de tidligere problemer med at formulere sig helt perfekt i offentlighed.</div><div><br /></div><div>Jeg ser det snarere virkelig som en genistreg. Kongen har udmærket vidst, hvad pressen ville sige til alt dette - abdikationen, evnerne (eller ej), kongeordet - og det er umuligt at give interviews til alle så hurtigt. Det er også umuligt at undgå individuel fortolkning og gengivelse af interviews.</div><div><br /></div><div>Hermed står ordene der. Det er enhver frit for at fortolke i en anmeldelse; men ordene står der lige så urokkeligt som et manifest fra en enevældskonge. Jeg synes den stil og ideen med at kalde det for kongeord vidner om et ønske om virkelig at ville sætte aftryk som de historiske konger gjorde det. Blot på en meget moderne måde og med fokus på meget nutidige problemstillinger.</div><div><br /></div><div>Det skal nok blive spændende at følge!</div><p></p><br />Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-19064805420274221392024-02-04T11:06:00.001+01:002024-02-05T11:35:12.614+01:00Les gens de Bilbao naissent oû ils veulent - Maria Larrea<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVA3hlLXzYufNP7KSBlgHTUSR83UnMwnVh0ptJnV_zn_bmLx8PEZkl0xvxvS3q-_j2Z4k1TTU-E1SOaQTfvoMQFta1hE7uoLnMgXPRIcdH2i9cHJRNU5GRZet2OxJ2UMuZ3LqN-Maau1lcUa3wpgyyaKK7m3FSxCHv3O6rsKXdB1ITHhBAaLgm4DLGkC8/s970/Les%20gens%20de%20Bilbao%20naissent%20o%C3%B9%20ils%20veulent.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="970" data-original-width="600" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVA3hlLXzYufNP7KSBlgHTUSR83UnMwnVh0ptJnV_zn_bmLx8PEZkl0xvxvS3q-_j2Z4k1TTU-E1SOaQTfvoMQFta1hE7uoLnMgXPRIcdH2i9cHJRNU5GRZet2OxJ2UMuZ3LqN-Maau1lcUa3wpgyyaKK7m3FSxCHv3O6rsKXdB1ITHhBAaLgm4DLGkC8/w248-h400/Les%20gens%20de%20Bilbao%20naissent%20o%C3%B9%20ils%20veulent.jpg" width="248" /></a><br /><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>4. februar</li><li>216 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Endnu en roman, jeg har ventet længe på i paperbackformat - den tog mig under tre timer at læse i et stræk, så jeg fastholder mine principper om ikke at købe de dyrere store udgaver.</div><div><br /></div><div><i>Folk fra Bilbao fødes hvor de vil </i>er et kendt ordsprog fra Baskerlandet, som jeg fik bekræftet af en kollega, der netop er fra Bilbao som forfatteren til denne prisbelønnede debutroman.</div><div><br /></div><div>Forfatterens forældre er begge baskere; moderen fødes af en fattig kvinde, hvis mand helst så en søn komme og efterlader hende på nonnernes børnehjem. Hun henter hende igen ti år senere, og den lille pige bliver "tjenestepige" for familiens nu mange børn - og seksuelt misbrugt af faderen. Hendes far fødes af en prostitueret, som opkalder ham efter hendes stamkunde inden hun også overlader ham til et børnehjem. Hun besøger ham dog jævnligt; men som teenager ser han hende i gaden. På arbejde.</div><div><br /></div><div>Disse to mennesker mødes og bliver gift. De flytter til Paris og bor i en lille portnerbolig, hvor Maria vokser op med de to kulturer. Somrene tilbringer de hjemme i Spanien, hvor forældrene har en lejlighed.</div><div><br /></div><div>Den voksne Maria lever et udsvævende liv i det parisiske natteliv; hun vil have en karriere som filminstruktør, men putter sig selv ind i alle de kortfilm hun filmer. Så en dag ser hun en tarotkortlæser, og stiller hende netop dette spørgsmål. Hvorfor hun ser sig selv i alle film?</div><div><br /></div><div>Tatotlæseren bliver nærmest ligbleg, og fortæller hende, at der er noget galt. Hun er ikke den, hun tror hun er. </div><div><br /></div><div>Da hun konfronterer moderen, viser det sig, at hun er adopteret. Men det er ikke en hvilken som helst adoption. Da forældrene efter års ægteskab stadig ikke har børn, bliver de på en rejse hjem til Bilbao tilbudt et barn. Der er dog visse betingelser - hun skal bære en pude, så hun ser gravid ud. De skal være i Bilbao og holde sig klar til de får et opkald. Så tager de afsted til en fødeklinik (med puden under tøjet), og dagen efter får de en nyfødt lille pige - forfatteren.</div><div><br /></div><div>Der er ingen adoptionsprocedure. Der er ingen papirer. Forfatterens mor står opført som den rigtige mor på hendes fødselsattest, og de rejser hurtigt tilbage til Paris.</div><div><br /></div><div>Hun er ét af de mange børn, som under Francos regime og i årene efter, blev fjernet. Det kunne være fordi deres forældre var revolutionære eller ikke regnedes for egnede til at være mødre som fx ugifte kvinder. Det er barske ting at opdage, når man selv er nybagt mor og hele ens verden krakelerer. Det er også erkendelsen af, at de bedstemødre, som blot opgav deres børn - hendes forældre - slet ikke var hendes. Hvem er så hendes familie og hendes rødder?</div><div><br /></div><div>Maria finder sin biologiske mor, og to halvsøstre - da romanen skrives er det ikke helt klart, hvordan deres forhold udvikler sig. Men romanen er historien om hemmelighederne, om den spanske stats lyssky handlinger, som selv hendes adoptivforældre ikke kendte til - og jagten på at finde hjem.</div><div><br /></div><div>I den forbindelse passer det baskiske ordsprog jo godt ind i en fantastisk historie, som jeg slugte uden at lukke bogen en eneste gang.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-64859253710662157662024-02-03T10:47:00.002+01:002024-02-05T11:35:39.699+01:00Vivre vite - Brigitte Giraud<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAY9fDCCJytRqzKEXAin-x5h6sPMqkqYq69PHZ1DpbZKl9XIa-EyH92ElPGGEjKwJ3UJY-tIyZQrJ_d_gGKGvlETIef8e0xafj5NhV4niHZscIJ4qlHDGC5c6Y5HVShLiACaML5-xzNbCNtFdKUpWrANmju82NtRAiAtDetrfxa524-Z9-G9qiiApDd24/s1051/Vivre%20vite.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1051" data-original-width="650" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAY9fDCCJytRqzKEXAin-x5h6sPMqkqYq69PHZ1DpbZKl9XIa-EyH92ElPGGEjKwJ3UJY-tIyZQrJ_d_gGKGvlETIef8e0xafj5NhV4niHZscIJ4qlHDGC5c6Y5HVShLiACaML5-xzNbCNtFdKUpWrANmju82NtRAiAtDetrfxa524-Z9-G9qiiApDd24/w248-h400/Vivre%20vite.jpg" width="248" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>3. februar</li><li>192 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Jeg har sat mig for at læse flere af de romaner, der er blevet belønnet med den franske Goncourt-pris. Så jeg har lavet en liste (Excel), og køber så stille og roligt nogle hen ad vejen. Vel vidende, at de tidligste fra begyndelsen af det 20. århundrede nok ikke er de nemmeste at komme igennem. Den tidligste jeg har læst er fra 1916, og så er der et stort spring op til 1975!</div><div><br /></div><div>Det 21. århundrede går det lidt bedre med; nu er jeg på 12 af 23 romaner; nogle kommer jeg aldrig til at læse (Houellebecq bryder jeg mig bare ikke om), og andre venter jeg på i paperbackudgaven, som netop denne fra 2022.</div><div><br /></div><div>Det er en tynd og intens lille sag, som ikke desto mindre rammer lige i hjertekulen.</div><div><br /></div><div>Forfatteren fortæller sin egen historie, som starter da hun skal tømme hjemmet i Lyon, fordi det er sat til salg. Et lille hus med en gammel have, som skulle danne rammen om et lykkeligt familieliv. Hun er 36 år gammel, og hendes mand, Claude, er 41 år. Sammen har en søn på 7 år, og hun har kæmper for at få det lille hus, som de skal istandsætte og omdanne til et lille familieparadis måske med endnu et barn?</div><div><br /></div><div>De får nøglerne til huset et par dage før det er meningen - nemlig den 19. juni. Blot tre dage senere, den 22. juni, bliver hendes mand dræbt i en motorcykelulykke, mens hun er i Paris. Han nåede aldrig at flytte ind i huset, og hun måtte selv gøre det i stand og leve der efterfølgende.</div><div><br /></div><div>Efter denne indledning opremser hun alle de omstændigheder, der gjorde, at tingene skete som de gjorde. For hvad nu hvis....</div><div>Hvis de ikke havde fået nøglerne et par dage før, havde de ikke haft en garage.</div><div>Hvis hendes brors garage ikke skulle istandsættes, havde han ikke haft behov for at opmagasinere sin utroligt potente motorcykel hos dem.</div><div>Hvis hun nu slet ikke havde foreslået det, og manden aldrig var blevet fristet til at tage den motorcykel, han faktisk ikke havde lov at køre uden forsikring?</div><div>Hvis hun ikke havde udskudt sin forretningsrejse til Paris til om tirsdagen fordi de fik nøglerne tidligt, så hun selv havde hentet sønnen efter skole?</div><div>Hvis hun havde ringet til manden aftenen inden for at minde ham om, at sønnen skulle til en børnefødselsdag, så var han ikke kørt derhen for at hente ham?</div><div>Hvis manden ikke havde glemt 300 francs i en pengeautomat, da han hævede dem til frokost, så var han ikke stoppet i banken på vej til skolen, og havde ikke været forsinket og måske fristet til at køre hurtigere?</div><div>Men også hvad hvis den motorcykel aldrig var blevet eksporteret til Frankrig, da den ikke var lovlig i Japan på grund af dens mange hestekræfter?</div><div><br /></div><div>Det er smertefuldt at læse om alle de hvis'er man kan liste op; det har vi nok alle prøvet på et tidspunkt. For de færreste er udfaldet så dramatisk og vi ved jo alligevel aldrig, hvad der ville være sket. Men man kan blive vanvittig af at spekulere, og dette er en form for aflad, der skal til inden det hus skal tømmes. En sidste handling og et sidste farvel til en drøm om noget, der ikke blev.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-4780313816861755512024-02-02T10:25:00.002+01:002024-02-05T11:35:55.170+01:00Vilde nætter - Cyril Collard<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI0OMaWXK24GIhtX5Nr9cAirzJ6y9s9EM_U51bPsZEAIN7Q93i32B-0fseerQCeMjILKasw-pw8ZCRl0ZkDXUGzhepV4AHHD-ykZKMdvkumGeLPJvpdoiM_mBwvcCKrZECRIOg_0jdoXoSTN7yl-iSaU2n4CWAsm8OpgkORy9HEXfjfsarehUqzd0tJPU/s279/Les%20nuits%20fauves.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="279" data-original-width="181" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI0OMaWXK24GIhtX5Nr9cAirzJ6y9s9EM_U51bPsZEAIN7Q93i32B-0fseerQCeMjILKasw-pw8ZCRl0ZkDXUGzhepV4AHHD-ykZKMdvkumGeLPJvpdoiM_mBwvcCKrZECRIOg_0jdoXoSTN7yl-iSaU2n4CWAsm8OpgkORy9HEXfjfsarehUqzd0tJPU/w259-h400/Les%20nuits%20fauves.jpg" width="259" /></a></div><br /><br /><p></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>1.-2. februar</li><li>256 sider</li><li>Originaltitel: Les nuits fauves</li></ul><div><br /></div><div>Cyril Collard var en fransk multikunstner - forfatter, musiker, skuespiller, instruktør - som døde i 1993 ad AIDS-relaterede sygdomme. Hans selvbiografiske roman <i>Vilde nætter</i> fra 1989 er en del af en serie af "erotiske forfattere", som jeg faldt over, da jeg læste Oscar Wilde. Den havde jeg nemlig på fransk i samme serie. </div><div><br /></div><div>Romanen blev filmatiseret i 1992, og jeg så den for mange år siden, men havde aldrig læst bogen. Jeg husker filmen som meget voldsom, og bogen var det bestemt også. For det er et destruktivt liv, der udspilles.</div><div><br /></div><div>Collard er født i 1957, og som 18-årig dropper han studierne for at rejse ud i verden. Der gør han sig de første homoseksuelle oplevelser, og det er i ordets bogstaveligste forstand et liv med <i>sex, drugs and rock'n'roll</i>! Der er masser af stoffer, og masser af kærester - kvinder og mænd.</div><div><br /></div><div>Senere kommer han ind i filmmiljøet, og spiller små roller ligesom han selv indspiller kortfilm.</div><div><br /></div><div>I 1987 opdager han dog, at han er HIV-positiv; en dom, som ikke i dag er en dødsdom. Men man kan nok ikke i dag forestille sig, hvordan det var dengang. Jeg boede i Paris i 1987, og det var en stor ting. Politisk var det en <i>hot potato</i>, fordi sygdommen jo i starten stigmatiserede det homoseksuelle miljø. Men for alle ganske almindelige unge mennesker, der havde deres seksuelle debut var det et Damoklessværd, der konstant svævede over os. I dag snakker man om samtykke - dengang handlede det om at beskytte sig; ikke for en graviditet, som tidligere - men for sygdommen.</div><div><br /></div><div>Collard fortsætter dog langt hen ad vejen sin levestil; og han møder den kun 18-årige Laura, som han indleder et forhold til. Samtidig har de begge en del andre forhold med mænd; og selvom Collard i sin omgang med mænd passer på, så har han fuldstændigt "traditionelt" og fuldført samleje med den unge pige. Det er ret voldsomt at læse om; når man ved, hvordan det går. Når man ved, hvor farligt det er og når man har læst historier som fx om <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Ga%C3%ABtan_Dugas">Patient Zero</a>.</div><div><br /></div><div>Efter hans død skabte det da også en del polemik i de franske medier; på den ene side hyldede man hans talent - filmen fik en masse priser blot tre dage efter hans død. Men på den anden side kom der historier frem om en ung pige, som var død efter at være blevet smittet af netop ham. Hans seksuelle praksis var ingen hemmelighed for folk i miljøet i Paris. Så kan man sige, at en test først kom på markedet i 1986, da han muligvis allerede var syg. Men det undskylder jo ikke, at han fortsatte.</div><div><br /></div><div>Det var derfor med en lidt dårlig smag i munden, at jeg læste hans egne ord om det - og huskede, hvor skræmte alle forsøgte at gøre os unge dengang. Med god grund selvfølgelig!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-77175310730225533662024-01-31T10:00:00.002+01:002024-02-01T10:43:32.492+01:00Billedet af Dorian Gray - Oscar Wilde<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxJKmQqft-nUhoL-ONmvsiK_lHYE-CF1eCsdWd3C4zecMqqpfC3SetrGXdgkNdccpWvM9IItTROhswybeel25AZznmbuED4SVelVfSBJGR6nrpGjUrjHCrgLfpDGMBruX1U369-f3ZhN0mpTKl1WJgLdELeiYomtquVaUrAHYY_y-15l98-4eNr7Y4NFg/s675/The%20Picture%20of%20Dorian%20Gray.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="441" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxJKmQqft-nUhoL-ONmvsiK_lHYE-CF1eCsdWd3C4zecMqqpfC3SetrGXdgkNdccpWvM9IItTROhswybeel25AZznmbuED4SVelVfSBJGR6nrpGjUrjHCrgLfpDGMBruX1U369-f3ZhN0mpTKl1WJgLdELeiYomtquVaUrAHYY_y-15l98-4eNr7Y4NFg/w261-h400/The%20Picture%20of%20Dorian%20Gray.jpg" width="261" /></a></div><br /><br /><p></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>29.-31. januar</li><li>304 sider</li><li>Originaltitel: The Picture of Dorian Gray</li></ul><div><br /></div><div>Det er sundt at kaste sig ud i klassikerne til tider. Ofte er man lidt "skræmt" af de mytiske bøger; for blot t opdage, at de som regel er utroligt tidssvarende og ofte bedre end en tilsvarende roman ville være i dag. Det kommer vi tilbage til!</div><div><br /></div><div>Dorian Gray er en ung rigmand i Londons <i>fin de siècle</i> - slutningen af 1800-tallet. Han er umanerlig smuk, og maleren Basil Hallward maler hans portræt. Under malerseancerne introducerer maleren ham for en anden ven, Lord Henry - som også betages af den purunge og smukke mand. Lord Henry vil købe portrættet - men Dorian vil selv have det. Dog går det jo også op for ham, at netop denne perfektion allerede er forældet. Hans portræt vil fra dette sekund altid være yngre og smukkere end han selv, som tiden går og han ældes. Derfor ønsker Dorian sig, at maleriet skal ældes i hans sted og han selv skal forblive evig ung og smuk. Den ultimative uopnåelige drøm!</div><div><br /></div><div>Dorian og Lord Henry lever og ånder for skønheden som et ideal; de har jo ikke meget fornuftigt at tage sig til som de rigmænd, de er. Så de filosoferer en del over, hvad lykke, skønhed og livet er - svaret er altid hedonismen som ypperste målestok.</div><div><br /></div><div>Da Dorian møder den unge skuespillerinde Sybil, forelsker han sig på stedet - hun er netop den skønhed. Men da han erklærer hende sin kærlighed, mister hun evnen til at spille skuespil - og han mister interessen for hende. Tynget af sorg begår hun selvmord; og da Dorian hører det, opdager han også, at hans portræt har forandret sig. Der er et grimt smil på læberne og en kyniske i blikket.</div><div><br /></div><div>Fra da af har portrættet overtaget hans sjæl. Dorian ældes ikke med en dag; men alle de ting han foretager sig i sit liv, sætter sine spor i maleriet, som han gemmer væk på et loftsrum.</div><div><br /></div><div>Vi ved ikke præcis, hvad disse ting er - men rygterne om ham går livligt i byen. Der er antydninger af homoseksuelle affærer - men også opiumsmisbrug i usle havneknejper. Der er unge mænd, som bliver udstødt af deres familier på grund af ham - og folk, der forlader det rum, han træder ind i.</div><div><br /></div><div>Lord Henry holder dog ved som ven; han misunder ham denne evige ungdom og undres over, hvordan han bærer sig ad. Da Dorian forsøger at betro sig til maleren for at få hjælp, ender det tragisk med, at han myrder denne. Det er nok det eneste konkrete makabre vi som læsere får at vide.</div><div><br /></div><div>Slutningen er ganske enkelt eminent - og selvfølgelig meget symbolsk. Denne roman kunne måske sagtens være skrevet i dag for al den spænding, den indeholder. Men så ville vi netop have fået beskrevet alle Dorians ugerninger i detaljer; som i Batemans handlinger i <i>American Psycho </i>fra 1991. Styrken ved denne roman er netop den etiske tidslomme vi falder ned i; hvor det var helt normalt for unge rigmænd at være narcissistiske, egoistiske og tilmed bruge al deres tid på at hylde den overfladiskhed.</div><div><br /></div><div>Oscar Wilde er jo også berømt for sin dom for homoseksualitet, og man kan jo ikke lade være med at tænke over om han er én af disse karakterer. Han sagde selv i 1894:</div><div><i style="background-color: white; color: #202122; font-family: sans-serif; font-size: 14px;"></i><blockquote><i style="background-color: white; color: #202122; font-family: sans-serif; font-size: 14px;">The Picture of Dorian Gray </i><span face="sans-serif" style="background-color: white; color: #202122; font-size: 14px;">contains much of me in it — Basil Hallward is what I think I am; Lord Henry, what the world thinks me; Dorian is what I would like to be — in other ages, perhaps.</span></blockquote><p>Der er ikke udtrykt homoseksualitet i romanen; ikke desto mindre fik den en voldsom modtagelse ved udgivelsen i 1890. Den blev censureret, men vi er da heldigvis lidt mere åbensindede i dag. Jeg synes netop styrken ved disse klassikere er, at det hele ikke er udpenslet som vi ville gøre det i dag.</p><span face="sans-serif" style="background-color: white; color: #202122; font-size: 14px;"></span></div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-72092511870713881302024-01-28T12:01:00.005+01:002024-02-01T10:01:37.242+01:00Skal man neje? - Helle Juhl<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDTmi4zdtnMNJh-P8iYHbvw_YT6XVei5YlKNo1NrPWlQibsgzRcyQIMnZ1ePGBwGPyH_Xrc6uPIPLuhjcljVnDsgN4sy1xGqFWxe4ekyRxU2UJgac0iuSEwAcvLxFFa6W4k4Ha-2ia7VygMFJw8QjqNbXfi6FQWAVo-vhUo_fRqufUri4hEzTciv2TEJc/s3142/Skal%20man%20neje2.jpg" style="clear: left; display: inline; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="3142" data-original-width="2315" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDTmi4zdtnMNJh-P8iYHbvw_YT6XVei5YlKNo1NrPWlQibsgzRcyQIMnZ1ePGBwGPyH_Xrc6uPIPLuhjcljVnDsgN4sy1xGqFWxe4ekyRxU2UJgac0iuSEwAcvLxFFa6W4k4Ha-2ia7VygMFJw8QjqNbXfi6FQWAVo-vhUo_fRqufUri4hEzTciv2TEJc/w295-h400/Skal%20man%20neje2.jpg" width="295" /></a><br /><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>28. januar</li><li>300 sider</li></ul><div><br /></div><div>I disse tider med masser af kongerøgelse i boghandlerne, er det masser nyt til os, der elsker den slags biografier. Men jeg venter stadig - desværre - på at få fat i Kongeord; der var jeg ikke hurtig nok!</div><div><br /></div><div>Jeg har nok de fleste af de biografier, der er skrevet om Dronningen - medmindre det er de meget specialiserede om hendes teaterkunst eller lignende. Denne samling fortællinger fra almindelige danskere udkom i forbindelse med hendes 50-års jubilæum som regent, og da ingen kunne forudse, at vi blot to år senere skulle have et tronskifte.</div><div><br /></div><div>Den fik jeg til den ydmyge sum af 50 kroner; og det er da også hurtig læsning - det tog en formiddag!</div><div><br /></div><div>Men det er dejlig læsning. En tyk bog i lækker kvalitet og med blot en enkelt fejl igennem hele bogen, da der et sted står 2020 i stedet for 2000, som skulle have været året for årtusindfejringen i Jelling. Den er smukt dekoreret med mange illustrationer, og så giver den ordene til de helt almindelige danskere, der har været i kontakt med Dronningen.</div><div><br /></div><div>Disse historier har der selvfølgelig været mange af i januar 2024; alle dem, der har mødt hende ved sommertogter, indvielser og diverse. Disse fortællinger omhandler nogle, der har været lige et skridt tættere. Det er fx museumsinspektøren, helikopterstewardessen, gravhundeopdrætteren - eller en ansat ved gartneriet ved Graasten. Alle sammen dejlige menneskelige fortællinger, der vidner om en Dronning, der nok holder den påkrævne protokoldistance men også formår at skabe kontakt til mennesker, hun møder. En Dronning, der er finurlig, intelligent, kreativ og måske også lidt genert.</div><div><br /></div><div>En ganske fin mindebog, som pludselig har en helt anden betydning og kommer til at passe flot ind i min samling. </div><div><br /></div><div><br /></div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-47820374229802454782024-01-27T11:39:00.001+01:002024-01-28T11:51:22.714+01:00Ten Cities that led the World - Paul Strathern<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg77imhQOlpE9oXcsFxop7JhyUD-Rd9LAX_yUMLWnef-R2sNVbF290ufM-kdeCtktfPEzXC0L_YqLu-yOCUhs672aVj8F-LkR8BftoL3Ospikk0U2PObA6CmMJrLqgsvVAZr3RL9xgRJyp0yQCCu_xNujH25nNibaN59plWwqM1SQGPCoO3Ygvm1aKm2mk/s1000/Ten%20Cities%20that%20led%20the%20World.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="650" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg77imhQOlpE9oXcsFxop7JhyUD-Rd9LAX_yUMLWnef-R2sNVbF290ufM-kdeCtktfPEzXC0L_YqLu-yOCUhs672aVj8F-LkR8BftoL3Ospikk0U2PObA6CmMJrLqgsvVAZr3RL9xgRJyp0yQCCu_xNujH25nNibaN59plWwqM1SQGPCoO3Ygvm1aKm2mk/w260-h400/Ten%20Cities%20that%20led%20the%20World.jpg" width="260" /></a><br /><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>24.-27. januar</li><li>288 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Jeg har altid været begejstret for historiske bøger; men jeg har også læst rigtig mange - og med tiden bliver det jo svært at finde nye vinkler på historien. Jeg er dog i stigende grad blevet glad for bøger, som er geopolitiske eller på anden sætter et historisk perspektiv på, hvor vi er i dag som verden.</div><div><br /></div><div>Under denne kategori må denne siges at være. Forfatteren skrev denne under corona lock-down, hvor han i lang tid opholdt sig i Wien; så altså lukket inde derhjemme og afhængig af sin egen viden eller hvad, han kunne søge online, Men det er nok primært hans egen store viden, der ligger til grund.</div><div><br /></div><div>Verdenshistorien er præget af skiftende magtcentre; vi starter i Babylon og ender i Beijing; men undervejs kommer vi igennem otte andre byer - Athen, Rom, Konstantinopel, Paris, London, Moskva, New York og Mumbai.</div><div><br /></div><div>De tidligste byer dominerede verden i kraft af deres ideologier eller imperier; de moderne byer dominerer i kraft af verdenshandel og/eller politisk tyngdefelt. Byer som Paris prægede vores livsopfattelse gennem oplysningstiden, og Moskva med de postrevolutionære kommunistiske ideologier.</div><div><br /></div><div>De to kapitler om Athen og Rom var nok de mindst interessante for mig; så kort tid efter at have læst <i><a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2024/01/evigheden-i-et-siv-irene-vallejo.html">Evigheden i et siv</a>, </i>var der selvfølgelig mange gentagelser. Men sat ind i helheden og udviklingen i verdenshistorien er de jo relevante. </div><div><br /></div><div>Det handler meget om de mennesker, der prægede tiden med deres ideer, men også om skelsættende historiske begivenheder som krige og revolutioner. Så selvom der er en masse viden, der ikke er ny - så lærer jeg alligevel noget. Desuden er konceptet med at trække tråden gennem et par årtusinders historie virkelig lærerig - så aner man samtidig hvor meget og hvor lidt, der egentlig forandrer sig!</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-20064460077205718502024-01-22T08:54:00.001+01:002024-01-23T09:10:52.935+01:00The Book Club - C. J. Cooper<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdfcHlmpJIetEbG2VwZeHntI7cY02WG6nr28OVcQqrUBvavkUkUpdrrb5ElwbIu2ev3b1fFO-BTJWZMCU-t6NcE6QL1fDtafJjNdJShusmNgWzOuB1Zo5vtxC2hkhAdJbRsXNRtKgI4XNEQ0F5yf8EGfuJXTv9coSTROVjuSGkmP-x5bEcn6elNbjOq00/s1500/The%20Book%20Club.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="954" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdfcHlmpJIetEbG2VwZeHntI7cY02WG6nr28OVcQqrUBvavkUkUpdrrb5ElwbIu2ev3b1fFO-BTJWZMCU-t6NcE6QL1fDtafJjNdJShusmNgWzOuB1Zo5vtxC2hkhAdJbRsXNRtKgI4XNEQ0F5yf8EGfuJXTv9coSTROVjuSGkmP-x5bEcn6elNbjOq00/w255-h400/The%20Book%20Club.jpg" width="255" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>20.-22 januar</li><li>384 sider. </li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Endnu et udsalgskøb - heldigvis! Jeg læser jo virkelig ikke mange krimier; og i langt de fleste tilfælde bliver jeg virkelig skuffet, når sidste side er vendt. Således også her - men til 45 kroner kunne den heldigvis komme direkte i papirsorteringen bagefter!</div><div><br /></div><div>Lucy er en ung kvinde i slutningen af 20'erne - starten af 30'erne; hun har haft en affære med en chef på arbejde - en gift mand. Da denne vil ud af det, fyrer han Lucy med en klækkelig sum penge, og Lucy flytter fra London til den lille idylliske landsby Willowscombe. Her bliver hun venner med Rebecca, som er gift med Sam og har to børn; med Maggie, som er gift med David og barnløs. Endelig er der Tom - en kunstnerisk homoseksuel, der bor i det store hus, han har arvet.</div><div><br /></div><div>De fire hygger sig med en drink på pubben, formiddagskaffe hos hinanden og alt ånder fryd og gammen. Så flytter en ny nabo ind i huset ved siden af Lucy. Fra første færd er Lucy på vagt; der er noget mystisk ved denne Alice, men som gode naboer forsøger de at integrere hende i deres lille kreds.</div><div><br /></div><div>Det er Alice, der foreslår en læseklub; det viser sig at være en mægtig iscenesættelse for en hævn over Lucy. Fra indledningen ved vi allerede, at Alice vil forsøge at dræbe Lucy - så den overraskelse er væk. Nu får vi i småbidder Alices historie, som viser sig at være ret så banal - bortset fra, at Alice selv er psykisk syg og har bygget en uheldig hændelse op til at være en dødsdom værdig.</div><div><br /></div><div>Undervejs opdager hun, at de andre tre også har deres små hemmeligheder. Bogklubben bliver et forum for at bygge intrigerne op mellem de tidligere venner. Valget af bøger viser sig at være gennemtænkt for at udstille hver enkelt; men kun de selv vil føle sig truffet. Spændingerne stiger hurtigt, og alle er mistroiske overfor alle - og Alice venter blot på at eksekvere sin dom over Lucy - vi får endda datoen at vide.</div><div><br /></div><div>Det hele slutter lidt underligt - og absolut forudsigeligt. Jeg forstr ikke alle de udsagn på omslaget om <i>page-turner</i> osv. Jeg synes den var mindst 100 sider for lang til så banal en historie, hvor man hele tiden er et skridt foran historien. Det er virkelig ikke min genre.</div><div><br /></div><div><br /></div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-74374797158358787672024-01-18T08:25:00.001+01:002024-01-19T09:02:06.502+01:00I Spanien - H. C. Andersen<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgwrIn8qrsthZ5iQzREMSl4Iw51nEvt3nCvRGVUZpURvNI3I3QJ2AyD6B_AFwgUW-Bt-wYSjJvDD8HfeC_P_7JZW8j9OL4BkKiQt7slTVHcc_CfQ034iXoatTl56QIWJ5O4AJN50JumNWaLa5CfEvIMr1T-vZC2HGUEb7GMvsE6bJAh4_aSX31r62a0dB4/s600/I%20Spanien.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="444" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgwrIn8qrsthZ5iQzREMSl4Iw51nEvt3nCvRGVUZpURvNI3I3QJ2AyD6B_AFwgUW-Bt-wYSjJvDD8HfeC_P_7JZW8j9OL4BkKiQt7slTVHcc_CfQ034iXoatTl56QIWJ5O4AJN50JumNWaLa5CfEvIMr1T-vZC2HGUEb7GMvsE6bJAh4_aSX31r62a0dB4/w296-h400/I%20Spanien.jpg" width="296" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>16.-18. januar</li><li>234 sider</li></ul><div><br /></div><div>Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvor jeg fandt denne i efteråret 2022 - men det må jo have været antikvarisk. Denne udgave er fra omkring 1970 illustreret af Hans Bendix - og desværre ikke af H. C. Andersen selv, som jo var fantastisk til at skitsere sine rejser.</div><div><br /></div><div>Teksten er dog den originale fra 1863; hvilket betyder, at den er skrevet med grammatik, sprog og tegnsætning fra 1863. Det tog mig lidt længere end forventet at komme ind i teksten på den måde. Det er alt for sjældent man i dag læser den slags, som har det med at blive finpudset til vores moderne stil.</div><div><br /></div><div>Det er dog en interessant oplevelse at være med den store digter på tur. Alene måden hvorpå man rejste - her var jernbanen netop ved at blive udbygget i Spanien, så den bruger de til tider. Men jernbanenettet dækker langt fra hele landet, og store dele foregår med diligence. Det lader ikke til at have været en udelt fornøjelse, hvilket man jo sagtens kan forestille sig,</div><div><br /></div><div>Men når de så er på plads i Sevilla, Cordoba, Madrid, Toledo, Malage og flere andre byer, så opsøger de for det første bekendtskaber eller venner. Man havde jo introduktionsbreve med hjemmefra, og det kunne jo garantere en god velkomst og dejlige middage. De besøger en del kirker og katedraler; men også Prado i Madrid. Ikke mindst er H. C. Andersen fantastisk til at beskrive landskabet og menneskene - det var jo virkelig eksotisk på den tid at rejse rundt i Spanien, hvor alt var meget fremmed.</div><div><br /></div><div>Jeg havde glædet mig til at læse om El Grecos malerier i Toledo; men på den tid var han så meget i glemmebogen, at han endnu ikke havde sit eget museum må man tro, I hvert fald nævner Andersen ham ikke, mens han er ovenud begejstret for Murillo og Velazquez på Prado - men ikke nævner Bosch? Det tænkte jeg ellers også ville være noget for ham med alle de fantastifulde væsenere. Tilsyneladende kunne han godt lide ret klassiske bibelske kompositioner - og de er jo også pragtfulde.</div><div><br /></div><div>Tegningerne minder faktisk en del om Andersens egne små skitser i stregen; men derudover er der en del, hvor Andersen selv portrætteres - hvilket han aldrig slev ville have gjort - så det komplementerer historierne fint sammen med de mange digte.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-77568659059158927252024-01-13T08:56:00.001+01:002024-01-15T09:10:07.998+01:00for when I'm gone - Rebecca Ley<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghBRKFnlg3Bm3qoxDYHvZj8wy48Sr2OHBBmL2KhLLxTIeCdbPuTmkz_h1x1LBbABZgZx6pbB8oFdqH2RAaBfjrFUlfPmo9vj6O9lXn4lay9M2-tf4txybaonbbEbLPWQJSPrdaUwF4CplxONRklIhbv-xg8WbHJsPVO4Ue9_bvEu-thdZEcDAGV0jVApY/s1500/for%20when%20I'm%20gone.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="977" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghBRKFnlg3Bm3qoxDYHvZj8wy48Sr2OHBBmL2KhLLxTIeCdbPuTmkz_h1x1LBbABZgZx6pbB8oFdqH2RAaBfjrFUlfPmo9vj6O9lXn4lay9M2-tf4txybaonbbEbLPWQJSPrdaUwF4CplxONRklIhbv-xg8WbHJsPVO4Ue9_bvEu-thdZEcDAGV0jVApY/w260-h400/for%20when%20I'm%20gone.jpg" width="260" /></a><br /><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Engelsk</li><li>11.-13. januar</li><li>336 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div><br /></div><div>Dette var et udsalgskøb til blot 45 kroner - og efter den lidt mere seriøse omgang med <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2024/01/evigheden-i-et-siv-irene-vallejo.html">bogens historie</a>, trængte jeg til noget underholdende. Det kan man så ikke sige dette just var! </div><div><br /></div><div>Sylvia er i slutningen af 30'erne og gift med Paul; sammen har de to mindre børn, Megan og Jude. Sylvia er døende - af brystkræft; men mens hun ligger på hospice skriver hun en manual til Paul til "tiden efter".</div><div><br /></div><div>Bogen tager os skiftevis med tilbage til "før" - da de mødtes, deres bryllup, børnenes fødsel - men også Sylvias problemer med bulimi, som først kommer under kontrol, da hun bliver mor, Men der er også tabet af det sidste barn, Rosa - og så er der cancerdiagnosen. Andre kapitler er "nu" - om Pauls kamp med at finde ud af at få hjemmet til at fungere uden Sylvia; om alle kvarterets enlige mødre, der potentielt vil have kløerne i den attraktive enkemand. Men også om at navigere i de sandheder, der også kommer frem i manualen - ikke mindst årsagen til Sylvias skænderi og brud med søsteren Tess.</div><div><br /></div><div>Så er der selvfølgelig manualen; med alt fra praktiske råd til, hvad børnene kan lide og ikke lide. Hvad de skal gøre og hvordan, når hun ikke er der længere. Hvilke kvinder han skal vare sig for - Sylvia får forbløffende ret lige der! Selvfølgelig også nogle ting, der aldrig tidligere er blevet sagt i den mere ubehagelige ende - men også taknemmeligheden og kærligheden til livet, familien, Paul og børnene.</div><div><br /></div><div>Det er lidt mere end to år siden, jeg selv fik den diagnose og jeg er vel det man vil kalde for ude på den anden side. Men det kommer man selvfølgelig aldrig - for frygten vil altid være der; og kroppen husker forfærdeligt godt. Så det er virkelig tungt og svært at læse denne lsags bøger; det åbner sår, der ikke var helt lukkede endnu. Der er nogle få ting, man som kræftpatient nok finder lidt underligt i Sylvias sygdomshistorie - men der skal man nok have været der for at forstå småfejlene.</div><div><br /></div><div>En god lille bog på trods af det barske emne.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-15342588059530098732024-01-10T08:52:00.001+01:002024-01-11T09:29:38.094+01:00Evigheden i et siv - Irene Vallejo<p> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2zaKSGB4F7H357ax5hYRY55Q8uP4iXdK_-dBIaIi4VyrVtogHZ4c9JtQNP0mlQbUit3fqZShNT0JNGgf-oz6S9nWXn25yqXWkF5_tDOUijqB0yLBMwLWSGoAACgm1iLMAzB8tpEPefh-amKpRJpgzZqv3s0J7WyTrd0KwiMvb3yF10lMxk1h7ELudPTQ/s652/Evigheden%20i%20et%20siv.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="652" data-original-width="439" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2zaKSGB4F7H357ax5hYRY55Q8uP4iXdK_-dBIaIi4VyrVtogHZ4c9JtQNP0mlQbUit3fqZShNT0JNGgf-oz6S9nWXn25yqXWkF5_tDOUijqB0yLBMwLWSGoAACgm1iLMAzB8tpEPefh-amKpRJpgzZqv3s0J7WyTrd0KwiMvb3yF10lMxk1h7ELudPTQ/w269-h400/Evigheden%20i%20et%20siv.jpg" width="269" /></a><br /><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Dansk</li><li>6.-10. januar</li><li>514 sider</li></ul><div><br /></div><div>Da jeg har sat mig for at komme til bunds i bøger, der har ventet lidt i reolen, kastede jeg mig endelig over denne danske oversættelse af et spansk mesterværk. Den har "kun" ventet i lidt mere end et år - men det er en kompakt, stor og tung bog på alle mulige måder. Den egner sig bestemt ikke til metrolæsning eller til at transportere nemt rundt. Men jeg havde en hel weekend blandt andet med sne og kulde udenfor - og det skulle vise sig at være perfekt.</div><div><br /></div><div>Irene Vallejo er filolog med speciale i klassisk litteratur - ikke "klassikere" men græsk og romersk litteratur, og har blandt andet studeret i Firenze og Oxford. Hendes fascinerende tilgang undersøger, hvordan vi i dag kan bruge litteraturen fra årtusinder siden og hvordan den hænger sammen med vores moderne litteratur.</div><div><br /></div><div>Denne bog er dog en historie om bogen. Hvor stammer bogen fra?</div><div><br /></div><div>Den er opdelt i to store dele - græsk og romersk; begge dele er ikke snævert geografisk men med reference til den kulturelle dominans de to imperier havde. Græsk var jo ret beset influeret af Alexander den Store, som kom fra Makedonien. Men hun kommer faktisk også længere tilbage end Alexander den Store. Helt tilbage til vi begyndte at fortælle historier, og havde behov for at skrive ting ned. Fra hvordan vi udviklede dette behov ved at gå fra tegn og tegninger til alfabetet. </div><div><br /></div><div>Hvordan vi udviklede mere holdbare metoder til at konservere bøgerne - fra lerplader til papyrus; og hvordan disse skulle opbevares.</div><div><br /></div><div>Vi kommer med til det store bibliotek i Alexandria, der jo nok er det mest sagnomspundne bibliotek i historien. Man ved ikke meget om, hvordan det fysisk så ud - eller hvor mange bøger det indeholdt. Der er vilde estimater på hundreder af tusinder af papyrusruller - men en bog var jo i flere ruller afhængig af papyruslængden og indholdets længde. En besværlig måde at læse på afgjort!</div><div><br /></div><div>Det serveres med anekdoter om tidens krige og herskere; politik har til alle tider influeret litteraturen - censur, ny inspiration, ideologiske strømninger. Der trækkes tråde til vore dage med paralleller i litteraturen og i historien - nazismens censur er blot et eksempel.</div><div><br /></div><div>Jeg var totalt fanget fra første side; og det er ellers en bastant sag - kapitlerne i de to store dele fortsætter uden sideskift; der er meget få afbræk i paragraffer med meget lange kompakte tekstsider. Det var fantastisk at have masser af tid til at grave sig ned i den i løbet af weekenden, og jeg stod op om morgenen ivrig efter at komme videre.</div><div><br /></div><div>Jeg har aldrig dyrket disse kulturer specielt på trods af undervisningen i oldtidskundskab - eller måske netop derfor? Det ville uden tvivl være mere spændende i dag; men ud over at fortælle om de store skikkelser fra tiden, er det jo lige så meget en historie om, hvorfor vi i dag har bøger og bliver ved med at have det trods elektroniske løsninger. Det er en absolut hyldest og kærlighedserklæring til bogen. Man lærer mange ting, og bliver mindet om sammenhænge man ikke tænker over til daglig. Lige en fagbog efter mit hjerte!</div><div><br /></div><div>Det er vist også første gang jeg læser noget fra forlaget Gutkind; og det var virkelig en fornøjelse. At oversætte og udgive en så kompleks tekst på så mange sider uden en eneste fejl, er ganske enkelt imponerende - og desværre helt unikt i Danmark. Jeg irriteres jo jævnligt over sjuskeriet på de store forlag - og så ser man, at det jo kan lade sig gøre. En fryd for læseren og et virkelig flot stykke oversættelsearbejde.</div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2494098530338375879.post-34592863317463712642024-01-05T09:39:00.002+01:002024-01-08T10:07:56.787+01:00Les villes de la plaine - Diane Meur<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs1yA1Rs17ZFzzqaCAoRHt8bVaDc_uWHuXxQ_WUAhPpAPfUaKh48OHflTdZhk2Qz1EBkZdrVHX12YiZsgncGf_9QH8Qomzjcxjqv8UT3NHnhdDKAIvKIVnkch4ay1xb0h1-c_tDqOImh0Sp3u4Yre49PD6XPGfUtEUvAfORywuvbJnspLuuTmkqzOctVA/s1500/Les%20villes%20de%20la%20plaine.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="927" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs1yA1Rs17ZFzzqaCAoRHt8bVaDc_uWHuXxQ_WUAhPpAPfUaKh48OHflTdZhk2Qz1EBkZdrVHX12YiZsgncGf_9QH8Qomzjcxjqv8UT3NHnhdDKAIvKIVnkch4ay1xb0h1-c_tDqOImh0Sp3u4Yre49PD6XPGfUtEUvAfORywuvbJnspLuuTmkqzOctVA/w248-h400/Les%20villes%20de%20la%20plaine.jpg" width="248" /></a></div><br /> <p></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p></p><ul style="text-align: left;"><li>Fransk</li><li>2.-5. januar</li><li>408 sider</li><li>Dansk titel: Ikke oversat</li></ul><div>Et nyt år betyder også, at jeg vil forsøge at sætte mig nogle nye mål for læsningen. Jeg vil som i 2023 forsøge at læse langt mere fra biblioteker - om jeg når de eftertragtede 50% er nok tvivlsomt. Jeg har nemlig altid en lang liste af bøger, der udkommer hele tiden og som jeg mener jeg absolut skal have fat i. Således også nu i starten af året - derfor må et af målene være at komme til bunds i de bunker af ulæste bøger, der hober sig op undervejs. Nogle gange er det ikke af mangel på interesse - for de er jo købt af en grund - men så er det ikke lige dem, der passer til humøret den dag. Men så går de lidt i glemmebogen, og der er nye og tiltrækkende titler.</div><div><br /></div><div>Så jeg lagde året ud med en roman, der havde samlet støv i næsten ni år! Oprindeligt købte jeg den, fordi jeg i 2009 havde læst en <a href="https://nilleslitteratur.blogspot.com/2009/09/les-vivants-et-les-ombres-diane-meur.html">roman</a> af samme forfatter. Ironisk nok kan jeg nu se, at denne også måtte vente i lang tid i reolen for endelig ikke at begejstre mig ovenud.</div><div><br /></div><div>Vi befinder os i en fjern fortid - ikke nærmere dateret - i Mellemøsten. Det er et bjerglandskab, men nede i dalen ligger to byer - Sir og Henab. Da hyrden Ordjéneb rager uklar med familien på grund af nogle døde lam, ser han derfor ingen anden løsning end at søge arbejde nede i byen.</div><div><br /></div><div>Byen Sir er under beskyttelse af den eneste gud, de anerkender - Anouher. I bjergene lever de anderledes primitivt og tilbeder stadig deres hedenske guder. Ordjéneb kender intet til denne verden, og betragtes som tilbagestående og ukultiveret, da han får arbejde som bodyguard for skriveren Asral. </div><div><br /></div><div>Anouhers love findes i tre identiske bøger; for at bevare dem, skal de en gang imellem skrives ned i en ny bog og den ældste destrueres dermed. Asral har fået betroet dette job; men nu begynder Ordjéneb at grine af hans fortolkinger af teksten, da hans bjergsprog er tættere på det originale fra lovenes første tid. Det giver Asral anledning til pludselig at betvivle meningen med det hele - og arbejder forsinkes. Det sætter byen på den anden ende; for hvordan skal de kunne fungere uden lovene til at diktere deres gøren og laden.</div><div><br /></div><div>Iblandet andre historier som Ordjénebs kærlighedshistorie med enken Djili, og et mord på byens marked, er det centrale tema selvfølgelig monoteismen og hvordan vi forholder os til hellige tekster. Tekster, der blev skrevet i en anden historisk, sproglig og etymologisk kontekst, som vi nu fortolker med vores nutidige briller. Asral begynder at forholde sig kritisk til indholdet, og dermed skaber han dønninger i hele det lille samfund - et mikrokosmos som repræsentant for vores moderne verden.</div><div><br /></div><div>Det er en refleksion i mindre skala og sat i en anden tid; men meningen er utvetydig. Vi er den verden, der forholder os til én sandhed profeteret af ét menneske for lang tid siden. Præcis hvilken verdensreligion der er tale om er ret beset irrelevant; da alle monoteistiske religioner er baseret på meget gamle fortællinger, der er blevet genskrevet og omformuleret og dermed har mistet hele sin originale mening og kontekst. </div><div><br /></div><div>Det bliver måske lidt langt til sidst - og en underlig blanding af romantik og røverhistorie for at gøre de store allegorier mere spiselige; men det er trods alt en sund satire over vores til tider blinde "tro" på troen. </div><div><br /></div><div><br /></div><p></p>Nillehttp://www.blogger.com/profile/11238155900494335745noreply@blogger.com0