Les villes de la plaine - Diane Meur

 

• Fransk
• 2.-5. januar
• 408 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Et nyt år betyder også, at jeg vil forsøge at sætte mig nogle nye mål for læsningen. Jeg vil som i 2023 forsøge at læse langt mere fra biblioteker - om jeg når de eftertragtede 50% er nok tvivlsomt. Jeg har nemlig altid en lang liste af bøger, der udkommer hele tiden og som jeg mener jeg absolut skal have fat i. Således også nu i starten af året - derfor må et af målene være at komme til bunds i de bunker af ulæste bøger, der hober sig op undervejs. Nogle gange er det ikke af mangel på interesse - for de er jo købt af en grund - men så er det ikke lige dem, der passer til humøret den dag. Men så går de lidt i glemmebogen, og der er nye og tiltrækkende titler.

Så jeg lagde året ud med en roman, der havde samlet støv i næsten ni år! Oprindeligt købte jeg den, fordi jeg i 2009 havde læst en roman af samme forfatter. Ironisk nok kan jeg nu se, at denne også måtte vente i lang tid i reolen for endelig ikke at begejstre mig ovenud.

Vi befinder os i en fjern fortid - ikke nærmere dateret - i Mellemøsten. Det er et bjerglandskab, men nede i dalen ligger to byer - Sir og Henab. Da hyrden Ordjéneb rager uklar med familien på grund af nogle døde lam, ser han derfor ingen anden løsning end at søge arbejde nede i byen.

Byen Sir er under beskyttelse af den eneste gud, de anerkender - Anouher. I bjergene lever de anderledes primitivt og tilbeder stadig deres hedenske guder. Ordjéneb kender intet til denne verden, og betragtes som tilbagestående og ukultiveret, da han får arbejde som bodyguard for skriveren Asral. 

Anouhers love findes i tre identiske bøger; for at bevare dem, skal de en gang imellem skrives ned i en ny bog og den ældste destrueres dermed. Asral har fået betroet dette job; men nu begynder Ordjéneb at grine af hans fortolkinger af teksten, da hans bjergsprog er tættere på det originale fra lovenes første tid. Det giver Asral anledning til pludselig at betvivle meningen med det hele - og arbejder forsinkes. Det sætter byen på den anden ende; for hvordan skal de kunne fungere uden lovene til at diktere deres gøren og laden.

Iblandet andre historier som Ordjénebs kærlighedshistorie med enken Djili, og et mord på byens marked, er det centrale tema selvfølgelig monoteismen og hvordan vi forholder os til hellige tekster. Tekster, der blev skrevet i en anden historisk, sproglig og etymologisk kontekst, som vi nu fortolker med vores nutidige briller. Asral begynder at forholde sig kritisk til indholdet, og dermed skaber han dønninger i hele det lille samfund - et mikrokosmos som repræsentant for vores moderne verden.

Det er en refleksion i mindre skala og sat i en anden tid; men meningen er utvetydig. Vi er den verden, der forholder os til én sandhed profeteret af ét menneske for lang tid siden. Præcis hvilken verdensreligion der er tale om er ret beset irrelevant; da alle monoteistiske religioner er baseret på meget gamle fortællinger, der er blevet genskrevet og omformuleret og dermed har mistet hele sin originale mening og kontekst. 

Det bliver måske lidt langt til sidst - og en underlig blanding af romantik og røverhistorie for at gøre de store allegorier mere spiselige; men det er trods alt en sund satire over vores til tider blinde "tro" på troen.