- Engelsk
- 11.-13. januar
- 336 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Dette var et udsalgskøb til blot 45 kroner - og efter den lidt mere seriøse omgang med bogens historie, trængte jeg til noget underholdende. Det kan man så ikke sige dette just var!
Sylvia er i slutningen af 30'erne og gift med Paul; sammen har de to mindre børn, Megan og Jude. Sylvia er døende - af brystkræft; men mens hun ligger på hospice skriver hun en manual til Paul til "tiden efter".
Bogen tager os skiftevis med tilbage til "før" - da de mødtes, deres bryllup, børnenes fødsel - men også Sylvias problemer med bulimi, som først kommer under kontrol, da hun bliver mor, Men der er også tabet af det sidste barn, Rosa - og så er der cancerdiagnosen. Andre kapitler er "nu" - om Pauls kamp med at finde ud af at få hjemmet til at fungere uden Sylvia; om alle kvarterets enlige mødre, der potentielt vil have kløerne i den attraktive enkemand. Men også om at navigere i de sandheder, der også kommer frem i manualen - ikke mindst årsagen til Sylvias skænderi og brud med søsteren Tess.
Så er der selvfølgelig manualen; med alt fra praktiske råd til, hvad børnene kan lide og ikke lide. Hvad de skal gøre og hvordan, når hun ikke er der længere. Hvilke kvinder han skal vare sig for - Sylvia får forbløffende ret lige der! Selvfølgelig også nogle ting, der aldrig tidligere er blevet sagt i den mere ubehagelige ende - men også taknemmeligheden og kærligheden til livet, familien, Paul og børnene.
Det er lidt mere end to år siden, jeg selv fik den diagnose og jeg er vel det man vil kalde for ude på den anden side. Men det kommer man selvfølgelig aldrig - for frygten vil altid være der; og kroppen husker forfærdeligt godt. Så det er virkelig tungt og svært at læse denne lsags bøger; det åbner sår, der ikke var helt lukkede endnu. Der er nogle få ting, man som kræftpatient nok finder lidt underligt i Sylvias sygdomshistorie - men der skal man nok have været der for at forstå småfejlene.
En god lille bog på trods af det barske emne.
No comments:
Post a Comment