The Book Club - C. J. Cooper

 

• Engelsk
• 20.-22 januar
• 384 sider.  
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu et udsalgskøb - heldigvis! Jeg læser jo virkelig ikke mange krimier; og i langt de fleste tilfælde bliver jeg virkelig skuffet, når sidste side er vendt. Således også her - men til 45 kroner kunne den heldigvis komme direkte i papirsorteringen bagefter!

Lucy er en ung kvinde i slutningen af 20'erne - starten af 30'erne; hun har haft en affære med en chef på arbejde - en gift mand. Da denne vil ud af det, fyrer han Lucy med en klækkelig sum penge, og Lucy flytter fra London til den lille idylliske landsby Willowscombe. Her bliver hun venner med Rebecca, som er gift med Sam og har to børn; med Maggie, som er gift med David og barnløs. Endelig er der Tom - en kunstnerisk homoseksuel, der bor i det store hus, han har arvet.

De fire hygger sig med en drink på pubben, formiddagskaffe hos hinanden og alt ånder fryd og gammen. Så flytter en ny nabo ind i huset ved siden af Lucy. Fra første færd er Lucy på vagt; der er noget mystisk ved denne Alice, men som gode naboer forsøger de at integrere hende i deres lille kreds.

Det er Alice, der foreslår en læseklub; det viser sig at være en mægtig iscenesættelse for en hævn over Lucy. Fra indledningen ved vi allerede, at Alice vil forsøge at dræbe Lucy - så den overraskelse er væk. Nu får vi i småbidder Alices historie, som viser sig at være ret så banal - bortset fra, at Alice selv er psykisk syg og har bygget en uheldig hændelse op til at være en dødsdom værdig.

Undervejs opdager hun, at de andre tre også har deres små hemmeligheder. Bogklubben bliver et forum for at bygge intrigerne op mellem de tidligere venner. Valget af bøger viser sig at være gennemtænkt for at udstille hver enkelt; men kun de selv vil føle sig truffet. Spændingerne stiger hurtigt, og alle er mistroiske overfor alle - og Alice venter blot på at eksekvere sin dom over Lucy - vi får endda datoen at vide.

Det hele slutter lidt underligt - og absolut forudsigeligt. Jeg forstr ikke alle de udsagn på omslaget om page-turner osv. Jeg synes den var mindst 100 sider for lang til så banal en historie, hvor man hele tiden er et skridt foran historien. Det er virkelig ikke min genre.