Tyveri - Abdulrazak Gurnah

 

• Engelsk
• 18.-19. oktober
• 296 sider
• Originaltitel: Theft

Selvom Abdulrazak Gurnah har boet i England i mere end 50 år, skriver han om sit hjemland Tanzania og fødeøen Zanzibar. Tyveri er hans seneste roman, så det er et stort spring fra de to tidligere romaner, jeg har læst fra 1994 og 1996.

Historien bringer forskellige personer fra forskellige baggrunde sammen.

Først møder vi Raya, som bliver gift som ganske ung, og føder sønnen Karim inden hun forlader sin mand. Karim vokser primært op passet af bedsteforældrene, mens Raya finder arbejde og distancerer sig fra sønnen. 

Badar vokser op i en familie, hvor han ved, han er anderledes - hans forældre er ikke hans forældre men slægtninge, der har taget ham til sig, da der er en mystisk skandale i fortiden. 

Fauzia er en ung pige, der lider under moderens overbeskyttende adfærd efter hun led af epilepsi i barndommen.

De tre personers liv vikles sammen, da Badar som teenager sendes til Dar es Salaam for at arbejde hos Raya og hendes nye mand, Haji. Hans adoptivforældre beskylder ham for at lure på husets teenagedatter i badet - og der er jo 'dårligt blod' i familien! I stedet sender de ham til Haji, hvis far tidligere havde Badars far ansat indtil denne blev anklaget for tyveri. Han ved ikke, hvorfor han er endt der - blot at hans liv nu er som boy i huset. Her møder han Karim, som studerer i hovedstaden, og har en lovende karriere foran sig - men som også forsøger at tage sig af den unge dreng, og mener han skal have sandheden at vide.

Karim og Fauzia mødes og forelsker sig, og bosætter sig på Zanzibar. Da Badar bliver anklaget for tyveri hos Raya og Haji, tager Karim ham med og sikrer ham en stilling på et lokalt hotel. Det er 1990'erne, hvor turismen til Zanzibar begynder at blomstre op - men ankomsten af turister er ikke uden kulturelle kontroverser, og både Badar og Karim fristes af den unge britiske kvinde, der åbenlyst flirter med dem. Forskellen er i deres reaktioner.

Konceptet af tyveri foregår på så mange forskellige planer. De fysiske tyverier som Badars far beskyldes for - og den synd, der forfølger sønnen. Dernæst den åbenlyse konklusion, at han også er en tyv. 

Men det er også tyveri på et mere subtilt niveau. Forskellen i samfundet og de chancer, der gives til nogle og ikke til andre. Tyveri af identitet - eller manipulation - som Karims uudtalte overlegenhed over Badar og dennes gæld til ham for at redde ham. Fauzias tab af identitet som kvinde og hustru for at blive mor. Den britiske kvindes tyveri i form ag hendes kolonialistiske livssyn og udnyttelse af Badar og Karim.

Som altid skriver Gurnah poetisk og stille om dagligdags hændelser og mennesker, men der flyder hele tiden en understrøm af stærke følelser og drama lige under overfladen. Det eksploderer sjældent voldsomt i ord, men konsekvenserne er alligevel voldsomme for alle implicerede. Der fokuseres mest på Badar g Karim, og Fauzias karakter mister lidt pusten i slutningen af historien - men det er en stærk historie om de to mænd; deres indbyrdes forhold og plads i verden.

Tavshedens ø - Abdulrazak Gurnah

 

• Engelsk
• 10.-12. januar
• 272 sider
• Originaltitel: Admiring Silence

Vinderen af Nobels Litteraturpris i 2021 er for alvor blevet genoptrykt i forbindelse med hæderen; og jeg var temmelig begejstret for Paradis. Tavshedens ø er hans næste roman, og udkom i 1996.

Hovedpersonen er en mand fra Zanzibar, som nu bor i England. Intet navn - men vi ved, at han er gift med Emma, og de har en teenagedatter, Amelia. Emma og han er aldrig blevet gift; hun er ikke vild med traditioner, og hendes forhold til den anderledes mand var hendes lille ungdomsoprør mod de konventionelle småborgerlige forældre. Hun tager hans indvandrerhistorie som en succeshistorie om integration, og han broderer selv ret voldsomt på den for at passe ind i rollen. Samtidig undlader han at fortælle familien derhjemme, at han er far og lever i et forhold.

Han er frustreret med andre ord! Hans identitetskrise er enorm; så da forholdet til Emma går dårligt, og hans mor fortæller ham, at han trygt kan vende tilbage til Zanzibar selvom han flygtede illegalt under post-kolonialismens regime, så bliver det hans plan.

Han bliver fanget i sin egen fremstilling af hvordan Zanzibar var tyev år tidligere, og den realitet, han nu møder. Der er beskidt - og farligt - i forhold til en rolig engelsk forstadsby. Og familien har arrangeret et ægteskab for ham - da de jo intet ved om hans engelske liv. Da den sandhed kommer frem, mister han sin familie på Zanzibar. Ydmygelsen er total for familien, der har fortalt om de n hjemvendte søn fra England, som nu viser sig at være en løgner, og en fiasko!

Men det er sordidt! Det er trist, og han er virkelig en antihelt, der har levet på en løgn i årtier. I forholdet til Emma, datteren og svigerforældrene - og en helt anden løgn overfor familien derhjemme. Han har bare ikke karakterstyrke til at gøre noget ved det, og det falder helt sammen. Men ikke på en smuk tragisk måde; på en uhumsk og uværdig måde har han skabt sit eget emotionelle eksil oveni i det fysiske.

Det er ikke en lige så imponerende roman som Paradis; men han rører selvfølgelig ved nogle meget vigtige emner for immigranter, som skal leve med flere identiteter. 

Paradis - Abdulrazak Gurnah

 

• Engelsk
• 6.-9. marts
• 256 sider
• Originaltitel: Paradise

Et spontant køb, som skulle vise sig at være en absolut perle.

Abdulrazak Gurnah fik i 2021 Nobels Litteraturpris for hele sit værk, og derfor er der selvfølgelig en fornyet interesse for hans romaner. Jeg havde nok heller ikke læst den i 1994, da den oprindelig udkom.

Gurnah er født i sultanatet Zanzibar - det som i dag er Tanzania efter kolonialismens endeligt. Han lever i dag i England, og hans romaner er engelsksprogede på trods af hans arabiske baggrund.

Yusuf er blot 12 år gammel, da hans forældre overdrager ham til en omrejsende rig handelsmand som betaling for en gæld, de ikke kan afdrage. En mand, Yusuf kaldte onkel - og ingen fortæller ham, hvorfor han skal rejse med manden. Ankommet til dennes hus får han anvist sin plads; han skal gå til hånde i forretningen og sover om natten på jorden sammen med Khalil, som er endt der på samme måde år inden.

Tidsplaceringen gives ikke direkte, men bogen slutter med tyskernes oprustning til 1. Verdenskrig, så den starter omkring 1910 kan vi regne ud.

Nu er Yusuf husslave og hans eneste små glæder er de stjålne øjeblikke han kan tilbringe i husherrens indelukkede have. Bogens titel kan få en til at tro på en lykkelig historie - og den er alt andet end det! Snarere en symbolsk reference til en form for Edens have midt i noget, der snarere minder om Helvede for vores hovedperson. Det bliver både hans redning, men også senere hans forbandelse.

Husherrens hustru lever afsondret i huset; men hun ser ham i haven og er overbevist om, at han er vejen til hendes helbredelse - hun har et stort modermærke i ansigtet. Hvis han kunne røre hende, er hun sikker på, at hans ungdom vil kurere hende.

Derfor besluttes det at tage ham væk fra haven og hustruen; med på en handelsekspedition dybt ind i landet, som minder om Mørkets hjerte. Ofte fremstiller vi europæerne som de onde hvide, der kom og overtog Afrika og behandlede de indfødte som vilde etc.

Men lokalbefolkningen var jo bestemt lige så gode til at tage og sælge folk som slaver - og der var en intern "hakkeorden", hvor de civiliserede boede i byerne ved kysten; måske fordi de havde mere kontakt med omverden? Og så var der de totalt "vilde", der boede inde i landet - og der var jo stadig  områder som endnu ikke var fuldt kortlagte.

Det bliver en voldsom oplevelse for dem alle; og ved hjemkomsten er alt forandret. Yusuf bliver igen spottet af den isolerede hustru, men nu går det for langt. 

Slutningen er tragisk og ironisk på samme tid; den skal ikke afsløres her, da jeg virkelig vil anbefale, at man læser denne smukke historie. Der er både den traditionelle afrikanske animisme iblandet en dyb symbolik fra fx Koranen, men også mere universel - som vores forståelse af Paradis. Den er lidt tung i opbygningen - og jeg startede læsningen dagen efter min kemobehandling, hvor mit hoved nu ikke fungerer optimalt. Men så kunne jeg jo nyde den lidt længere!

Jeg skal i hvert fald have fat i flere af hans romaner nu.