Uvaner - Alana S. Portero

 

• Engelsk
• 15. august
• 240 sider
• Originaltitel: Bad Habit

Da jeg alligevel skulle på biblioteket for at aflevere bøger inden ferien, fandt jeg lige én, der kunne klare mig igennem weekenden. Hvad var så mere passende end denne til at fejre Pride-ugen i København! Jeg læste den dog nærmest i et stræk på en dag, da jeg blev uendeligt grebet af historien og stemningen. 

Alana Portero er selv transkønnet, og der er vist en stor del selvbiografi i denne roman; dog er hendes udfald noget mere lykkeligt end for Alejandro, bogens hovedperson.

Som Alejandro er hun født i 1978 i et fattigt arbejderkvarter i Madrid - San Blas. Et kvarter, hvor mødrene er nedslidte som fyrreårige; hvor mændene arbejder hårdt og overlader følelser til kvinderne. Et kvarter, hvor vold i hjemmet ikke er usædvanligt og man skruer op for musikken, mens det står på og kommer med trøstende ord og mad til offeret, når manden er gået tilbage til baren.

Men i dette kvarter er der også nogle, der stikker ud. Som Margarita, der bor med sin gamle mor og promenerer rundt i kvarteret med pailletter og smukke kjoler. Margarita, som skræmmer Alejandro fordi det vækker de forbudte følelser.

Alejandro finder sin første forbudte kærlighed som 14-årig, hvor AIDS-epidemien hærger. Han må klæde sig om i toiletter på barer, inden han opsøger de steder i natten, hvor man kan være den, man vil. Hvor man kan møde eksistenser som Caramel, Cartier og andre transkønnede, som forsøger at hjælpe. For det er også en indre kamp, der truer med at æde ham op. At være pige i en drengekrop og ikke turde stå ved det. At væmmes ved sin krop og ikke kunne finde sin seksualitet eller kønsidentitet.

Det har aldrig været en nem rejse. Men i et katolsk Spanien i 1990'erne, hvor maskulinitet hyldes som idealet, er det umuligt. 

Jeg husker fra min barndom, at der kom en skærsliber til vores lille by en gang imellem. Hun boede i en ramponeret varevogn, og havde en barnevogn med sit udstyr på. Byens kvinder kom med deres knive, men var sandelig også mistroiske og advarede os børn mod Yrsa, som hun hed. En stor mand med skægstubbe, farvestrålende kjoler og det sødeste menneske. Men det var uvant i en lille dansk by i 1980'erne.

Porteros roman bragte de minder tilbage om vores manglende forståelse og anerkendelse. Det er en barsk roman, der fortæller om psykiske konsekvenser af en undertrykkelse af sit sande jeg. Det er også en poetisk roman, der trækker tråde til mytologiens kvinder, min ungdoms popmusik og ikoniske transidoler i kunst og litteratur. En absolut perle!

Man kan kun håbe, at vi er kommet længere i dag. At Pride-bevægelsen er med til at skabe accept. Samtidig ved vi, at der er - mange - lande og steder, hvor det ikke er tilfældet.