- Engelsk
- 11.-14. august
- 496 sider
- Originaltitel: Tomorrow and Tomorrow and Tomorrow
Jeg troede jeg havde planlagt min læsning inden ferien helt perfekt - med bøger fra biblioteket, der kunne holde til afrejse. For jeg er ikke god til ikke at have gang i en bog. De er med mig overalt, og er der transporttid, ventetid - alle små pauser er læsepauser.
Så jeg måtte i reolbunkerne, der er forsvindende små efterhånden og faldt over denne jeg købte for et år siden. Jeg faldt for den hype, der var omkring den men blev så klar over, at det handlede meget om computerspil og tænkte, at det var for meget Young Adult til min smag. Jeg overvejede at give den væk - men nu fyldte den pludselig et hul. Jeg var solgt fra første side!
Det er en fantastisk smuk historie om venskab på godt og ondt. Om venskab mellem to børn, der mødes på et hospital, hvor den ene er indlagt og den anden besøger sin syge søster. Sam har været ude for en trafikulykke, der har dræbt hans mor og ødelagt hans fod. Sadies søster har leukæmi. De begynder at spille sammen, og det bliver en terapi for Sam til at komme ud af sorgen. Men han bliver også såret, da han opdager, at Sadie får en form for samfundstjeneste opfyldt ved disse besøg. At han er et projekt og ikke en ægte ven.
År senere mødes de igen, og nu skaber de deres egne computerspil. Vi er i starten af 1990'erne inden internettet for alvor tager fart, og hvor den digitale verden var en anden. Jeg har aldrig været en gamer, men alligevel fascinerede historien mig fordi deres spil er en fortælling om dem selv. Deres svagheder og styrker. Deres største drømme og deres indre dæmoner.
De bliver berømte og rige. De flytter til Californien, hvor Silicon Valley starter. De bliver voksne og kæmper med jalousi. Sams ven, Marx, er forretningsmanden bag deres succes, men da han pludselig også bliver mere involveret i deres liv skaber det problemer.
Deres spil tager også mere nutidige emner op som samkønnet ægteskab og kønsidentitet; det bliver fatalt i en tid og et sted, der endnu ikke var klar til dette.
Personerne er helstøbte, elskelige og sårbare - men det er også dynamikken mellem spilverdenen og den virkelige verden, der giver historien dens dybde. Den illusion og drøm om at kunne skabe den perfekte verden, hvor ingen dør og venskab er for evigt. I stærk kontrast til deres egne liv, som igennem flere årtier udvikler sig side om side eller væk fra hinanden.
Det er ikke en kærlighedshistorie - med mindre man kan sige, at et venskab er den ultimative form for kærlighed.
Jeg er glad for, at jeg gav den en chance! Nu vil jeg nødtvungent holde en lille pause, da feriebøgerne ligger klar og ikke skal læses før jeg sætter mig i et fly mandag morgen.
No comments:
Post a Comment