La route des Indes - Simone van der Vlugt

 

• Fransk
• 26. - 28. august
• 408 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den hollandske forfatter, Simone van der Vlugt, har specialiseret sig i romaner, hvor kvinder indtager hovedrollen - og også gerne sat i en historisk kontekst. Flere af hendes romaner udspiller sig i Amsterdams storhedsperiode i det 16. og 17. århundrede.

Det er også her vi er i denne roman baseret på Eva Ment, som var blot 18 år gammel, da hun giftede sig med den noget ældre Jan Coen. Der er kilder med informationer om hendes liv; men som altid i denne slags romaner er dialog og følelser jo fiktion. Ikke desto mindre er det interessant læsning - om et interessant liv.

Evas far dør og familien ser nu ind i en usikker fremtid, da forretningen var forgældet. Ægteskabet med Jan Coen kommer belejligt, men Eva er usikker på at forlade sin familie for at følge med ham tilbage til Batavia, hvor han bor. Jan Coen er guvernør og grundlægger af hovedstaden Batavia i Hollandsk Ostindien, som vi i dag kender som Jakarta i Indonesien. Det var et lukrativt og attraktivt område for de europæiske sømagter som fx England, og mange var interesserede i handlen med især krydderier. Så da Jan Coen vender tilbage til Amsterdam i 1623, forsøger englænderne at stoppe hans retur som hævn for en massakre på lokale og englændere.

Hans ophold i Amsterdam trækker derfor ud, og han har tid til at gøre kur til den unge pige. Men i 1627 drager de afsted med deres nyfødte datter, hendes mor, søster og bror. Men en rejse fra Amsterdam til Jakarta tog dengang seks måneder og var ikke uden risici. Beskrivelsen af rejsen fylder en del, men den er absolut interessant!

Undervejs mister de barnet, og ved ankomsten til Batavia opdager Eva en ny verden. Men stadig en verden, hvor hollandske overklassekvinder forventedes at klæde sig og opføre sig som derhjemme. Hun forsøger blandt andet at overtale manden til at droppe pibekraven, som var del af den hollandske tradition men næppe behagelig i et tropisk klima. Hun beskæftiger sig med at få unge kvinder af lav byrd til at uddanne sig - kolonien manglede i høj grad gifteklare og værdige kvinder til de mange mænd.

Men hendes mand dør i 1629 - sandsynligvis af malaria - efter hun også har mistet både sin mor og bror. Så tager hun turen tilbage, og møder undervejs den mand, hun senere gifter sig med. Men hun mister også den datter, hun fødte inden mandens død i Jakarta. 

Bogen handler kun om disse år af hendes liv; nok fordi rejserne var veldokumenterede. Man ved dog, at hun fik fem børn med sin nye mand, men også, at hun giftede sig endnu engang inden sin tidlige død i 1652.

Sådan en bog får jo virkelig værdi, synes jeg, når det ikke er fiktion men baseret på virkelige menneskers liv. Det var fascinerende og hårrejsende at læse om de lange sørejser - som hun endda tilbragte under bedre vilkår end så mange andre.