Lad os tænde stjernerne - Virginie Grimaldi

 

• Fransk
• 18. - 20. august
• 384 sider
• Originaltitel: Il est grand temps de rallumer les étoiles 

Jeg har nu læst en del af Grimaldis romaner, og det er let og underholdende med et lille twist, som lige giver det et løft. Det virkede som perfekt ferielæsning!

Denne viste sig dog at være en af hendes "ældre" romaner, og nok fra inden hun virkelig fandt den formel, der virker.

Anna er enlig mor, der kæmper med arbejde og de to døtre på tolv og sytten år. Da hun mister sit arbejde, beslutter hun sig for at tage alt, hun ejer og begive sig mod nord for at se nordlyset. De tager bedstefaderens autocamper, og med en tvær teenager og en noget mere entusiastisk 12-årig drager de afsted. Pengene skulle være brugt på at afdrage en enorm gæld - men Anna mener, at forholdet til børnene er vigtigere lige nu.

Undervejs møder de en anden gruppe franskmænd, der rejser på samme måde, og de slår følge. Det giver Grimaldi muligheden for at iscenesætte protagonister, der perfekt opfylder kravene til lidt af hvert - der er de rige forældre, der vil lære deres børn om penge og livet. Der er det unge nygifte par. Den enlige far med den autistiske søn og de to ældre herrer, der har mistet deres hustruer. Det bliver for iscenesat!

Jeg blev også voldsomt irriteret, da hun refererer til rejsen til Skandinavien og vi så pludselig er i Finland. Nej! Det er ikke Skandinavien - heller ikke for en franskmand. Kapitlerne skifter mellem de tre hovedpersoners perspektiv, og den 12-årige datters observationer skal sikkert være morsomme, men de virker ikke tidssvarende for hendes alder men snarere som et langt yngre barns tanker. Det fungerede ikke for mig, og det var et absolut fejlkøb i bunken af feriebøger desværre.

Det hele har selvfølgelig en happy ending - vi er i klichéer fra start til slut.