Madame Catherine (La Cour des Dames III) - Franck Ferrand

 

• Fransk
• 3.-4. august
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Der er ikke noget bedre end at have alle bøgerne, når man læser en serie. For der er nemlig ikke noget værre end at skulle vente i lang tid på næste bind. Der er faktisk et par serier, som jeg allerede nu køber stykvis velvidende, at jeg skal vente nogle år endnu til sidste bind er kommet. Så kan jeg gå igang med at læse dem. Først der!

Så det var dejligt at kunne flyde direkte videre i historien efter kongen François I er død, og hans søn, Henri II, har overtaget tronen. Han har sin elskerinde (eller hvad hun er) Diane de Poitiers ved sin side, men også hustruen Katarina af Medicis, hvis indflydelse stiger i takt med antallet af levedygtige børn. Nu har hun endelig den selvtillid, der skal til for at manifestere sig som landets dronning. De to kvinder lever dog i relativ fordragelighed ved hoffet - de har begge indset, at der er plads til to kvinder i kongens liv. Ydermere er Diane jo noget ældre, og der er derfor ingen risiko for uægte børn.

Religionskrigene begynder at tage fat; og landets styre splittes i to fraktioner af protestanter og katolikker med to magtfulde familier, Montmorency og Guise, i spidsen. Det bliver Guise-familien, som under Bartholomæsunatten i 1572 sætter gang i den systematiske udryddelse af Paris' protestanter midt under de kongelige bryllupsfestligheder.

Rundt om de historiske personer har forfatteren indlagt historien om de to brødre Gautier og Simon, som arbejder ved hoffet. Det er et smart træk; det ændrer ikke på historiens fakta - men giver mulighed for lidt mere kulør og et andet perspektiv, når de kommer tæt på hovedpersonerne.

Historien strækker sig her fra 1549 til 1565; Henri II bliver konge i 1547, og i 1559 sker der endelig en opblødning i forholdet til Charles V i Spanien, og man fejrer det dobbelte bryllup mellem kongens datter med den spanske konges søn, og kongens søster med en italiensk fyrste. Der er Henri II fyrre år gammel - præcis den alder astrologerne har advaret imod. De spår ham ikke et langt liv, men hvad kan der vel ske ved en lille dyst mellem de kongelige riddere, rammes kongen af et spyd, der går gennem hans øje - og han dør knap to uger senere. Nu bliver hans kun femten-årige søn kong François II, men han dør efter 16 måneder på tronen og efterfølges af sin bror Charles IX. Denne er kun ti år gammel, og i realiteten er det hans mor, Katarina af Medicis, der kommer til at styre landet for ham. 

Derfra bliver Katarina den eneste stærke kvinde ved hoffet - enerådigt styrer hun landet med hård katolsk hånd. Henri II's elskerinde, Anne de Pisseleu, var allerede blevet smidt ud inden hendes elsker havde taget sit sidste åndedrag. Hun levede yderligere 33 år, konverterede til protestantismen og døde i en pæn høj alder af 72 år i 1580. Diane de Poitiers måtte også forlade hoffet, da hendes beskytter døde - men under langt mere favorable omstændigheder, da man ikke fratog hende de slotte kongen havde givet hende. Men hun døde syv år senere - 66 år gammel.

Jeg var virkelig begejstret for denne trilogi; selvom jeg har læst biografier af både François I, Henri II, Charles V, Katarina af Medicis og Diane de Poitiers - så var denne jo mere kondenseret og med en skøn interaktion mellem alle personerne - og verdenshistorien. 

Les fils de France (La Cour des Dames II) - Franck Ferrand

 

• Fransk
• 1.-3. august
• 407 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I andet bind af trilogien om de stærke franske damer bag kongerne, starter vi i 1533, hvor den purunge Katarina af Medici ankommer til Frankrig for at blive gift med kongens næstældste søn. Godt nok var hun datter af Medici-familien, men de er ikke længere så magtfulde som i det 15. århundrede. Hendes mor dør i barselssengen, og hendes far af syfilis tre uger efter hendes fødsel - så den lille pige opdrages af familie; ikke mindst tager paven - et familiemedlem - sig af hendes opdragelse og giftermål. 

I dag kender vi hende som den grusomme dronning, der stod bag Bartholomæusnatten i 1572; men da hun kom til Frankrig i 1533 var hun blot 14 år gammel og det stod ikke skrevet, at hun skulle være dronning. Men i 1536 dør kronprinsen, og hendes mand bliver nu tronarving. Desværre er der det problem, at Henri har en velkendt fysisk defekt og først i 1544 fødes deres første barn. Heldigvis for hende er det en prins - og derefter følger ti andre børn, hvoraf syv overlever. Hun bliver mor til hele tre konger, da hendes sønner desværre ikke bliver gamle.

Hun skal dog også leve med kronprinsens foretrukne dame, Diane de Poitiers. Om hun var rådgiver, moderskikkelse eller elskerinde er aldrig blevet bevist. Men den magt hun har over kronprinsen er til gengæld åbenlys.

Den aldrende konge François I lider med følgerne af den syfilis, der også kommer til at dræbe ham - men der er hele tiden konflikter med Charles V i Spanien. Krige udkæmpes og grænser rykkes alt imens de to konger forsøger at finde alliancer både med hinanden og med andre fyrster. Her er familiens kvinder jo gangbar mønt - men kongens søster kæmper bravt imod, da hendes datter, Jeanne, skal giftes med en tysk prins.

François I's elskerinde, Anne de Pisseleu, er i direkte opposition med kronprinsens klan og der er stigende friktioner mellem de katolske og protestantiske tilhængere. Diane de Poitiers er strengt katolsk; en tro, hun forstærker den kommende Henri II i.

Det har været et værre katteslagsmål på Louvre-slottet nogle dage; og beskrivelserne er underholdende og historisk faktuelt langt bedre end i første bind.

Det irriterer mig dog, at initialerne, der typografisk er sat som åbning af hvert kapitel er efterfulgt af bogstavet i teksten. Et initial skal erstatte det første bogstav; men forfatteren tror måske, at moderne læsere er for uintelligente til at se det? Det er ellers en fin detalje i en bog om det 16. århundrede, men ærgerligt, at det ikke er fuldført.

Jeg er temmelig opslugt - jeg glæder mig bare til næste kapitel; men det bliver ikke sjovt, når sidste bind er læst kan jeg allerede se!

La régente noire (La Cour des Dames I) - Franck Ferrand

 

• Fransk
• 30.-31. juli
• 417 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg bestilte denne trilogi netop som franske medier eksploderede med kontroverser om Franck Ferrand, forfatteren af bogen. Han er historiker, direktør for Cité de l'Histoire, et interaktivt museum i Paris med fokus på historie. Han er cykelentusiast, og fast kommentator for de franske tv-kanalers dækning af Tour de France - og så er han ven med og stor beundrer af Eric Zemmour, som om nogen kan få franskmændene op i det røde felt med hans antisemitiske, antifeministiske højreekstremistiske idéer. Ikke just fornøjeligt selskab! Men nu var bøgerne jo bestilt og jeg besluttede at fokusere på dem.

Det er en trilogi, som oversat hedder Damernes hof, en titel som refererer til de stærke kvinder, der fandtes i Europa i det 16. århundrede. I Frankrig var François I konge; i Spanien regerede den tysk-romerske kejser Charles V og i England var Henry VIII jo konge - det er et sjovt sammentræf, at disse tre enorme personligheder var stort set samtidige og samtidig hinandens venner og fjender i de skiftende politiske alliancer i århundredet. Det gjorde dem nok mere sultne, at de alle var født med blot nogle års mellemrum og havde taget tronen unge - de skulle alle bevise noget.

De havde også stærke kvinder bag sig. François I's mor, Louise de Savoie, var reelt regent for Frankrig i mange år både da hendes søn var ung, men også når han var væk i krig. Ligeledes var hans søster Marguerite en dygtig politiker og diplomat. Charles V's tante, Marguerite, regerede Nederlandene for ham i mange år. Henry VIII havde jo som kendt et noget andet forhold til kvinder!

Den første bog i trilogien foregår fra 1520 til 1531, hvor François I er ung konge med blod på tanden. Han blev kendt som kongen, der braget Leonardo da Vinci til Frankrig, hvor denne døde i 1519. François I ville have de italienske stater Milano og Napoli, og det skabte flere krige - som endte med at han blev taget til fange af Charles V efter nederlaget ved Pavia i februar 1525. Han sidder i fangenskab i Spanien i næsten et år - og løslades udelukkende fordi han sender to nye gidsler til det spanske hof. Sine egne to sønner. Intet mindre end kronprinsen og hans yngre bror på blot otte og seks år.

Det var barske vilkår at være kongelig skabrik i de tider! Men så er det kvinderne træder til - og Louise de Savoie, Marguerite og Marguerite mødes i Cambrai i Nordfrankrig, hvor de forhandler i en måned og ender med det, der blev kendt som Damernes fred. Endelig kunne de to små prinser komme hjem.

Det er en virkelig spændende vinkel på en - for mig - velkendt historie. Der er dog visse faktuelle fejl i datoer og årstal, som er virkelig irriterende. Pudsigt nok er det en kritik af Franck Ferrand, at han ikke er faktuel nok - ikke et godt skudsmål for en historiker. Men fascinerende historielæsning.