Showing posts with label Mikael Bergstrand. Show all posts
Showing posts with label Mikael Bergstrand. Show all posts

Saturday, May 14, 2016

Tåge over Darjeeling - Mikael Bergstrand



























  • Dansk
  • 9.-13. maj
  • 377 sider

Jeg havde fundet noget let og underholdende frem til en uge med en tung begravelse; det hjalp nu ikke, og jeg kunne først rigtigt fordybe mig, da det var overstået. Der nød jeg Bergstrands svensk-indiske humor i denne opfølger til historien om den midaldrende Göran, der nu savner Indien og sin ven Yogi.

Göran sidder hjemme i Malmö, og er lidt ensom. Snakkene med en terapeut hjælper ikke meget, og da han endelig møder en fantastisk fyr, som kunne blive den fantastiske ven at se fodbold og drikke øl med, så har han på fornemmelsen, at der er noget galt der. Så han flygter retur til Indien, hvor Yogi venter på at blive gift med sin udkårne. Der er bare et mindre problem med medgiften og de mange udgifter til den enorme fest, der jo skal holdes.

Yogi og den kommende svigerfar bliver lokket ud i et forretningseventyr, hvor de skal investere i en teplantage. Det er enden på alle deres problemer - indtil de ser den. De er blevet snydt godt og grundigt, og nu tager forviklingerne først fat. Göran må blive for at hjælpe Yogi, og derigennem sig selv.

Det er lige så underfundigt som i den første roman; man er godt underholdt, selvom den selvfølgelig er lidt forudsigelig, og der måske nok kunne være skrabet 50 sider af det hele. Men jeg er sikker på, at hvis jeg en dag finder tredje og sidste bind lige så billigt som de to første, så skal jeg da have historien om det umage vennepar læst færdig.

Det er dejlig befriende humor isat lidt svensk satire.

Sunday, April 12, 2015

Delhis smukkeste hænder - Mikael Bergstrand



























  • Dansk
  • 11.-12. april
  • 412 sider

Man kan jo nærmest se på omslaget, at dette er en svensk roman! Ikke af den horrible femikrimi-slags, som de har forpestet den litterære verden med de sidste år - men i stil med Jonas Jonasson med de farvestrålende forsider og pudsige titler. Det er jo ikke i sig selv et kvalitetsstempel - fx var jeg ikke begejstret for den anden Jonasson-roman, hvor han havde sat sig selv fast i forventninger om hæsblæsende humor. Men når en bog koster 20 kroner, så kan det jo aldrig være helt spildt!

Bergstrands antihelt Göran er en midaldrende mand, hvis liv bruges på at tælle i dage, timer og minutter, hvor lang tid, der er gået siden hans kone forlod ham. Han trøstespiser alt for meget is. Han laver ikke tilnærmelsesvis nok i sit arbejde som reklamemand. Og så bliver han fyret.

Hans ven Erik får lokket ham med på en rejse til Indien, hvor denne er rejseleder - af den irriterende slags, som får lokket penge ud af turisterne og flirter med de kvindelige rejsende. Göran er ikke specielt interesseret i Indien; og heller ikke imponeret over det ragnarok af dufte/stanke, mennesker, larm og kaos, der venter ham. Men en lille uges tid kan han vel klare selvom vennen hurtigt lader ham i stikken for at forføre end rejsedeltager. Selvfølgelig bliver han så syg - og det bliver det helt store vendepunkt i hans liv.

Da han er ved at være på højkant sender Erik nemlig sin indiske ven Yogi for at hente ham. Men i stedet for at støde til resten af gruppen, beslutter Göran sig for at blive i Indien et par uger og han bor sammen med Yogi og dennes ældre mor. Yogi er en ren karikatur af optimisme og tro på genfødsel og samtlige historier om samtlige millioner af indiske guder. Bergstrand formår at skrive hans replikker, så man kan høre den dejlige indiske accent for sig. De to er om noget et umage makkerpar, og Göran er ikke i starten overbevist om det "allerfortræffeligste" i det indiske samfund. 

Dog vænner han sig hurtigt til både Indien og Yogi; især efter at have mødt den smukke Preeti - som dog uheldigvis er gift med en af landets største industrimagnater. Men det bliver i kampen for at få hendes opmærksomhed, at han pludselig begynder at kæmpe sig tilbage til storhedstiden - han skriver pludselig igen, og sælger alle sine historier til svenske aviser. Han får selvtilliden retur, og pludselig tæller han ikke længere dagene, timerne og minutterne ...

Det er langt mindre fantasifuldt end Jonassons historier; men det er både morsomt, tankevækkende og hyggelig læsning. Det er ikke en helt igennem gennemskuelig historie - men det er en moderne dannelsesroman selvfølgelig i den lettere genre; men dem skal der også være plads til. Man får nemlig et rigtigt dejligt forhold til de to skæve mænd.