Det er et fucking eventyr - Eske Willerslev

 

• Dansk
• 28.-29. marts
• 246 sider

Jeg synes begge Willerslev-brødrene er usædvanligt interessante - og intelligente - mennesker; selvom deres fagmateriale måske er temmelig meget uden for min comfort zone. Heldigvis skriver de begge bøger, som gør stoffet mere tilgængeligt for os helt alminde lige mennesker.

Jeg har tidligere læst den imponeredne bog af Rane Willerslev om udvalgte objekter fra danske museer; og hans tvillingebror har udgivet flere bøger om sit arbejde og sine rejser for at udforske DNA.

Jeg har et årskort til Nationalmuseet, og synes det er virkelgi fascinerende at vide mere om, hvad jeg ser i de udstillinger. Et gammelt klenodie giver bare mere mening, hvis der er historie bag, som rækker ud over den lille lap papir i museumsudstillingen. Det er netop disse historier Willerslev dykker ned i!

Hvor kommer vi fra? Hvem var her før os - eller først? Hvilke gener har vi bragt med os ud i verden inden vi slog os ned et sted, og hvornår stoppede vi med at bevæge os kontinuerligt i jagten på det rette sted at dyrke jorden og stifte familier?

I nogle civilisationer og folkeslag er dette afgørende for en fælles identitet, men også som eksistensberettigelse og historie - som fx for aboriginals og indianerstammer, som i århundreder har måttet kæmpe for deres jord, deres kultur og traditioner op mod kolonialismen. Men det kan også skabe problemer, hvis den fælles historie og kultur pludselig viser sig ikke at hænge sammen, som man har troet det, og som mundtlige overleveringer har skabt den.

Der er nogle virkelig interessante historier om disse opdagelser; og om arbejdet med at komme frem til dem. Samtidig er det skrevet med virkelig meget humor, og i et videskabenligt tilgængeligt sprog for menigmand. Det giver en bedre baggrund netop for at besøge museer og forstå, hvad man ser.

Les yeux de Mona - Thomas Schlesser

 

• Fransk
• 24.-28. marts
• 496 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

En af vinterens helt store publikumssuccesser i Frankrig, og allerede oversat til mere end 30 sprog - dog ikke dansk; men det kommer muligvis.

Jeg venter jo som regel med at købe franske bøger til de er udkommet som paperbacks; men da denne fik så overvældende anmeldelser, og samtidig handlede om malerkunst lod jeg mig lokke til at bestille den allerede nu. Ikke mindst fordi jeg havde set, at der også var illustrationer af de omtalte malerier. De viste sig så at være på indersiden af omslaget og ikke ved det kapitel, der omhandlede det. Desuden var det meget små illustrationer, så parallelt med læsningen havde jeg opslaget af maleriet, så jeg også kunne zomme ind på detaljerne.

Bogen er en form for coming of age-roman for en lille pige - Mona! Da hun er 10 år gammel rammes hun en dag uforklarligt af blindhed, som varer i mere end en time. Hospitalet foretager alverdens tests, men bliver ikke klogere - dog mener man, at en børnepsykolog måske ville kunne hjælpe hende. Det er hendes morfar ikke enig i; i stedet beslutter han at tage hende ud for at opleve skønhed - for hvis hun mister synet, skal hun i det mindste have disse smukke malerier lagret i hjernen.

Hver onsdag eftermiddag tager han hende med på et museum for blot at studere et enkelt maleri; til gengæld skal det gøres grundigt. De sidder først i mindst et kvarter inden de begynder at diskutere det.

Over 52 uger tager han hende med til Louvre, Musée d'Orsay og Pompidou-centret i Paris. Fordelingen af malerier mellem de tre museer er nogenlunde identisk, og de bevæger sig således fra renæssancen op til helt moderne kunst.

Hvert kapitel indledes med en kort del af den "anden" historie, der udfolder sig gennem bogen - om Monas liv, om besøgene på hospitalet og den stigende nysgerrighed over mormoderens liv, som er omgærdet af en form for tabu i familien. Dernæst følger så museumsbesøget og analysen af ugens maleri. Der kommer en del historiske detaljer, og selvfølgelig Monas fortolkning af det. Hun udvikler over tid en langt større forståelse for og evne til at læse malerierne - og der er mange smukke imellem.

Selv er jeg jo lidt handicappet af, at min smag stopper nogenlunde med Picassos død - og jeg har et stort gabende hul omkring rokokotiden, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Så jeg fik da udvidet min egen lille horisont.

Men jeg køber desværre ikke helt ind på bogen trods det. Jeg forstår ikke, hvad forfatteren vil med disse to historier? Den ydre historie om Mona er faktisk ret dårligt skrevet; det er lidt for infantilt og virker som unødvendig staffage - for i bund og grund vil han jo skrive om malerierne. Men for at sælge den del til et moderne publikum, der ikke interesserer sig for renæssancekunst skal det pakkes ind som en rosenrød historie om det måske blinde barn og den helteagtige morfar.

Det er selvfølgelig fint, hvis det skaber mere interesse for malerkunst - men det virker for konstrueret og hænger desværre ikke sammen for mig. Jeg kæmpede for at komme til vejs ende, og blev uendeligt skuffet over rammefortællingens sukkersøde slutning. Jeg skal nok bare holde mig til faglitteratur, når det gælder malerkunst.

Le Rocher de Tanios - Amin Maalouf

 

• Fransk
• 20.-23. marts
• 280 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En lidt ældre roman, som vandt den franske Goncourt-pris i 1993, men ikke desto mindre er tidsløs!

Amin Maalouf er en fransk-libanesisk forfatter; medlem af Académie Française og han har skrevet en lang række historiske romaner, der foregår i Mellemøsten og Centralasien. Han har ligeledes skrevet den imponerede fortælling om sin families historie.

Denne fortælling foregår i bjergene i hans hjemland, Libanonm i begyndelsen af det 19. århundrede og er baseret på historiske begivenheder. I begyndelsen af 1800-tallet var Libanon en del af det Osmanniske Rige, og den lille landsby Kfaryabda styres af en lokal sheikh, som igen styres af emiren. De adskiller sig fra store dele af befolkningen ved at være drusere - altså en kombination af de tre monoteistiske religioner.

Sheikhen nyder stor anseelse i den lille landsby, men har også rygte af at være en kvindebedårer - og da slotsforvalterens hustru, Lamia, føder drengen Tanios er der tvivl om faderskabet. Tanios selv kommer til at lide under disse rygter, og han fjerner sig fra sin familie og landsbyen og søger tilflugt hos den engelske præst, hvor han studerer. 

Der er en stigende konflikt mellem engelske og franske interesser i at styre det allerede dengang turbulente område; Tanios drages ind i den konflikt som han efterhånden drages mod et mere klasseløst samfund - ikke mindst grundet hans ambivalente følelser over for den mand, der muligvis er hans far.

Historiens klimaks kommer da hans far - i hvert fald den antagede biologiske - dræber en patriark for at hævne sønnens ulykkelige kærlighed, og de to flygter til Cypern. Denne del er baseret på den sandfærdige historie om mordet begået af en Abou-Kichk; og episoden bliver starten på en mindre revolution i det lille bjergsamfund, men også fortællingen om forholdet mellem far og søn. 

Det er en relativ kompleks lille roman ikke blot grundet den historiske kontekst; men også med symbolværdierne i Tanios oprindelse, uddannelse, flugt og hjemvenden som helten, der har mulighed for at overtage sheikhens plads, Blot for endeligt at forsvinde og blive til en legende, der lægger navn til en klippe i forfatterens hjemby. Det er en blanding af fiktion og fakta leveret i eminent mellemøstlig tradition.

1794 - Niklas Natt och Dag

 

• Dansk
• 16.-19. marts
• 510 sider

Den svenske trilogi fra 1793-1795, hvor bøgerne praktisk bærer de samme titler er barske sager!

Jeg synes på sin vis, at de er interessant i opbygningen. Både i 1793 og nu i 1794 er de bygget op efter samme skabelon. Vi starter i vinteren - altså i slutningen af året, hvor vi følger en persons historie. Derefter hopper vi tilbage til foråret for at følge vores detektivantihelt, Cardell og hans nye kammersjuk, som er intet mindre end broderen til hans samarbejdspartner fra 1793, som jo døde af lungesot.

Det skaber en forbindelse til den unge pige, Anna Stina, fra 1793 og vi springer til tredje del, som er hendes historie om, hvad der skete, da 1793 sluttede. I fjerde og sidste del flettes alle historierne så sammen - og ender med en cliffhanger, som skal trække læseren over i 1795.

Kommer jeg så med i 1795? Det ved jeg faktisk ikke!

I 1793 havde vi at gøre med en morder, der yndede at partere og skamfere sit offer som en kærlighedshævn, men også en absurd form for perversitet. I 1794 er det faktisk det samme - en mand, der finder et svagt offer i den unge adelsmand Erik, der sendes til den svenske koloni St Bartolomæus for at fjerne ham fra sin store kærlighed. Her får vi et grumt indblik i slavehandlens historie - og ikke mindst Sveriges medvirken, som jo ikke var værre end den danske absolut; men vi har tendens til at flytte skylden over på de store koloniale magter som England, Spanien og Frankrig.

Men nu ender vi igen med en mand, der får seksuel nydelse ud af at overvære vold i sin grusomste form. Det bliver desværre lidt repetitivt og jeg synes ikke vi kommer meget videre med Cardells personlighed, som også er meget voldelig. Ja, 1794 i Stockholm på samfundets bund var ikke en dans på roser - men her er det usigeligt meget vold og temmelig mange gentagelser af steder, de passerer og opremsning af navne på snart sagt hver bygning de passerer.

Jeg synes denne var lidt lang at komme igennem, og derfor tvivler jeg på om jeg magter 1795. Måske om nogle måneder og for at få sluttet historien af; det er jo trods alt en trilogi. Men det skal ikke være lige nu!

The Covenant of Water - Abraham Verghese

 

• Engelsk
• 9.-14. marts
• 736 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det er efterhånden nange år siden jeg læste en roman af Verghese, men den gjorde et stort indtryk; og hans seneste roman udgivet i 2023 er på både Oprahs og Obamas reading list for 2023. Der er noget med indiske romaner - de er ofte tykke! Vikram Seth slog vist næsten alle rekorder med sin mammutroman, men generelt er det kompakte intense romaner, der skrives af indiske forfattere.

Denne er absolut ingen undtagelse med sine mere end 700 sider, som er absolut intense fra start til slut. Det er et stort spindelvæv, hvor alle tråde først bliver spundet sammen i de sidste linjer.

Historien strækker sig over næsten 80 år fra 1900 til 1977. I 1900 bliver den blot 12-årige Ammachi gift med en langt ældre mand. Hun følger med ham til sit nye hjem, og skal lære et nyt liv og en ny verden at kende. Manden er speciel på flere punkter; han taler ikke meget og han er meget bange for vand. Hun har levet hele sit liv med vandet og floderne som en livsåre - men han har det bedst i toppen af et træ. I familien hedder det sigm at en forbandelse hviler over familien, hvor mindst et medlem i hver generation er druknet - det kalder de for Tilstanden.

Som Ammachi bliver til Big Ammachi - matriarken for familien - kommer de også til at miste; der er mange hjerteskærende skæbner i de årtier, som også er skelsættende for Indien som land, der løsriver sig fra det engelske overherredømme. Parallelt med denne families historie krydser vi andre familier, og deres liv knyttes sammen i ægteskaber og fødsler; men vi møder også både en svensk og en engelsk læge.

Verghese er oprindeligt selv læge, og i denne roman viser det sig tydeligere end i den første jeg læste af ham. Det bliver til tider meget medicinsk med udførlige beskrivelser af operationer og indgreb; som jeg nok kunne have været foruden. Men det bliver familiens forbandelse og dermed også målet for Big Ammachi og andre i familien senere, at beskytte dem, der er ramt af fænomenet og i sidste ende bliver det en ung kvinde, der finder årsagen.

Denne medicinske tilstand bliver afgørende for, hvordan de lever deres liv - de er begrænsede og nogle lader sig hæmme af den. Det påvirker deres relationer og får tragiske udfald. Der er ligeledes stort fokus på spedalskhed, som i mange år var en forfærdelig sygdom og forbandelse over dem, der blev ramt og stigmatiseret af samfundet. 

Jeg synes der var nogle løse ender til sidst desværre. Store dele af historien fungerer virkelig fint - men pludselig skal det hele rundes af lidt brat, og så er der virkelig mange medicinske detaljer. Men jeg var absolut opslugt!

Den sidste djævel skal dø - Richard Osman

 

• Engelsk
• 6.-8. marts
• 432 sider
• Originaltitel: The Last Devil To Die

Der går nogenlunde et år mellem udgivelserne i serien om pensionistdetektiverne; og nu er vi nået til den fjerde bog i serien. Der var nogle noget mere seriøse og nostalgiske undertoner i denne historie, hvor den ældre antikvitetshandler Kuldesh findes dræbt i sin bil. Han er uforvarende blevet en brik i nogle narkosmugleres plan - men den plan viser sig at være langt mere kompliceret end nogle aner.

Men de altid nysgerrige pensionister i Coopers Chase vil have retfærdighed over deres vens død; de vil også gerne forstå, hvorfor han blandede sig. For Kuldesh vidste, at det var narko - og han har gemt det! Men måske er det slet ikke heroinen, der er det interessante i denne transaktion - noget smuglerne så er helt uvidende om.

Det bliver selvfølgelig de sædvanlige morsomme og hæsblæsende jagt, hvor de ældre får hjælp af politifolkene Chris og Donna; mens narkosmuglere og antikvitetsfalsknere render i ring efter hinanden og undervejs får myrdet et par stykker.

Det er som sagt også en mere sårbar historie; Elizabeths mand, Stephen, er nu meget syg af Alzheimers og en beslutning og en afsked skal tages. Vi kommer mere ind under huden på personerne i forhold til den skrøbelighed, de jo også har som ældre mennesker. Der er absolut stadig humor - ikke mindst Joyce er jo altid himmelråbende morsom. Men der kommer mere kød på karaktererne, som Osman udvikler dem.

I epilogen er der da også nogle bevægende ord om netop denne skrækkelige sygdom; men også den overraskende men måske kloge beslutning om, at serien nu tager en pause. Mange forfattere falder i den fælde at fortsætte for lang tid, når de først føler de har fundet en guldåre. Det kommer pludselig til at gå ud over kvaliteten, når ussel mammon tager over som lokkemad - Jussi Adler-Olsen er jo et glimrende eksempel på, at man ofrer sin integritet for blot at tjene flere og flere penge.

Det er derfor klogt tænkt at lade pensionisterne holde lidt ferie og komme fornyet tilbage til dem; men de vil blive savnet!

A Short History of the World in 50 Books - Dan Smith

• Engelsk
• 4.-5. marts
• 288 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den første bog jeg læste  2024 var den lille bog om 50 løgne i verdenshistorien; og da var jeg jo blevet fristet til at bestille denne, selvom det ikke var helt så øjenåbnende, som jeg havde forventet mig af den første bog. Det er det jo aldrig rigtigt med denne slags bøger.

Men jeg tænkte, at denne måske kunne inspirerere mig til at læse nogle interessante bøger!

Jeg kan regne mig frem til, at jeg har læst 11 af de 50 bøger; da jeg ikke kan prale af fx de samlede værker af Shakespeare - eller hele ordbøger. Visse bøger er da også med fordi de var afgørende på andre måder end for deres faktuelle indhold. Det kunne være den ældste bog, den første trykte bog - men der er også en del bøger, der skabet kontroverser på deres tid. 

Det gælder især bøger om videnskab, som i sin tid gik imod kirkens doktrin - som fx Galilei. Der er en del samfundskritiske bøger helt tilbage fra Machiavellis Fyrsten til Mandelas selvbiografi om apartheidstyret i Sydafrika. Der er i det hele taget mange fagbøger på listen; af de mere moderne romaner kan isæ nævnes Catch-22, som virkelig er genial. Fra det 19. århundrede er det måske især Krig og fred af Tolstoy; som måske er en bog, siger de har læst end reelt læst. Jeg har i hvert fald ikke og kommer næppe til det heller.

Der var nogle virkelig gamle bøger (eller tekster), som jeg til gengæld godt kunne have lyst til at se nærmere på - fx The Pillow Book fra omkring år 1000 i Japan - eller Gilgamesh-eposset fra år 2100 f.Kr.

Interessant nok - men det er jo med denne slags bøger, at det forbliver i overfladen. Der skal ikke bestilles flere i den serie!

Troldmanden fra Kreml - Giuliano da Empoli

 

• Fransk
• 1.-2. marts
• 288 sider
• Originaltitel: Le mage du Kremlin

Jeg læste en del om denne roman i efteråret 2022, da den var i spil til den franske Goncourt-pris, som dog blev vundet af Brigitte Giraud. Jeg syntes måske det lød lidt for politisk - og "russisk". Men den er lynhurtigt blevet oversat til mange sprog, hvilket jo ikke er normalt for franske romaner, og så ved man, at der er noget helt specielt ved den. Ydermere havde de den på fransk på biblioteket, så helt galt kunne det vel ikke gå. 

Jeg var dermed lidt skeptisk, da jeg startede - men så faldt jeg helt ind i en grusom historie. Nemlig den om, hvordan Putin blev til og ikke mindst hvorfor han kan blive det. Den russiske mentalitet er kompleks; det har den nok altid været og der er stadig en snert af zar-syndrom i russerne, tror jeg. De har behov for faderfiguren i zaren. Nu er langt fra alle russere jo enige med Putins politik - men systemet er rigtig god til at få det til at se sådan ud!

Manuskriptet forelå allerede i 2021, men med pandemien tog det lidt tid, så udgivelsen skete i april 2022 - ganske kort tid efter den seneste invasion af Ukraine. Det er selvfølgelig medvirkende til at give den en helt uventet godt planlagt udgivelse, og massiv succes ikke bare i Frankrig. For vi har nok mere end nogensinde behov for at forstå, hvem den mand er, som kan styre et så stort land med hård hånd. Som kan invadere et fredeligt naboland - "bare fordi" - og nu senest skaffe sig af med en af sine største kritikere.

Historien er kamoufleret under en tidligere rådgivers personlige fortælling til fortælleren. Han hedder Baranov i bogen, men er baseret på den reelle person Vladislav Surkov. Men alle andre personer vi møder, er ganske reelle - levende eller døde.

Så selvom konteksten er politisk, er det også en fantastisk fortælling om kulturelle nedarvede forskelle som i sidste ende influerer vores politiske demokratiske valg. Det er virkelig svært at gengive enkelte elementer af dens genialitet; men at en forfatter så præcist kan beskrive ikke blot virkelige hændelser og personer, men også give os en så god sammenligning af vores verdensopfattelser er intet mindre end genialt, og jeg fortryder nu nærmest, at jeg ikke købte den selv. Læs den!!!!