Cutting for Stone - Abraham Verghese

• Engelsk
• 24.-28. februar
• 541 sider
• Dansk titel: Knivens æg

Læser I altid takkeordene i slutningen af en bog? Jeg gør ikke altid - og slet ikke, hvis jeg kan se, at det er en opremsning af kilder og personnavne. Men jeg gjorde det med denne bog, og måtte trække på smilebåndet, da jeg så hans referencer til såvel Paul Theroux som Ryszard Kapuscinski. Selvom dette er en roman, så har han brugt deres fantastiske afrikanske rejseskildringer til at beskrive Etiopien, hvor historien foregår. Han takker også sin mangeårige ven - John Irving; og her er man pludselig lidt lettet over at se, at man havde ret hele bogen igennem. Der er meget Irving-univers i hans roman uden at det på nogen måde er et plagiat.

Cutting for Stone er en del af lægeløftet i sin oprindelige udformning af Hippokrates - den er senere erstattet af en nyere i Danmark. Men princippet er, at en læge ikke skal operere men overlade dette til kirurger. Samtidig er Stone hovedpersonernes efternavn, og allerede her sporer man jo lidt Irving-humor.

Historien starter i 1954 på et lille missionshospital i Addis Ababa i Etiopien, som er styret af den karismatiske kejser Haile Selassie. En ung nonne er ved at gå i fødsel - selvfølgelig til den meget store overraskelse hos resten af hospitalets læger og sygeplejersker. Deriblandt den lidt stive kirurg Thomas Stone, som mødte nonnen Mary på et skib fra Indien nogle år tidligere. De har arbejdet sammen som et team i alle de år, men ingen anede, hvad der ellers foregik - og selv kirurgen er overrasket over dette resultat.

Verghese bruger knap en femtedel af bogen på denne indledende fødselsbeskrivelse til også at fortælle baggrunden for de personer, der bor på hospitalet. Udover nonnen og kirurgen er der den anden indiske læge Ghosh, som er fortvivlet forelsket i den indiske sygeplejerske Hema, samt deres forskelllige hjælpere. Fødslen ender barsk med de to tvillingedrengs ankomst til verden vokset sammen i hovedet. De overlever men Mary dør, og Thomas Stone forsvinder. I stedet opdrages de af Hema og Ghosh, som forguder dem.

De vokser op sammen med hushjælpens datter, Genet, som de ser som deres søster indtil de når puberteten og hun pludselig bliver anderledes interessant. De to drenges forskelle viser sig nu mere og mere - den ene, Shiva, indadvendt og nærmest autistisk og Marion, som er den udadgående og intelligente på den traditionelle måde.

Etiopien gennemgår nogle barske år i deres ungdom, da kejseren afsættes ved et militærkup og kampen for Eritreas uafhængighed starter. Det bliver også udslaget for spliden mellem de to brødre - på grund af pigen. Endelig må Marion flygte til USA, hvor han går i gang med sin uddannelse som kirurg.

Her møder han skæbnen igen i form af Genet, og sin biologiske far, Thomas Stone. Disse forviklinger kan man sagtens forudse, men det er måden, det gøres på. Som hos Irving er det til tider grotesk, til tider ironisk. Men i denne roman fandt jeg en nærmest konstant tristhed og melankoli. Det imprægnerer hver eneste side, og man bliver trukket med i den meget specielle stemning og viden om, at skæbnen i sidste ende bestemmer over deres liv.

Jeg havde læst varierende anmeldelser, men jeg var vild med den. At Verghese selv er kirurg giver en helt anden troværdighed til hans beskrivelser i operationssalene, som der er en del af uden, at det bliver for meget. En flot debutroman!