Cannibale - Didier Daeninckx

• Fransk
• 22. februar
• 108 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne lille hurtigt læste bog passede på en finurlig måde ind i den forrige. Kolonialismen og vores behandling af andre folkefærd.

Skrevet som en roman er den dog baseret på en rigtig historie. Ikke en køn historie!

I 1931 afholdes der i Paris en verdensudstilling med fremvisning af hele det franske kolonialistiske riges vidundere. Fra Ny Caledonien sendes en flok unge mænd og kvinder med båd til Paris; man har lovet dem, at den franske regering vil tage sig af dem og vise dem 'moderlandet'. Hvilket selvfølgelig er en stor løgn. De skal bruges til at udstille i en landsby, som skal vise de besøgende, hvordan de vilde lever.

Man forvandler dem til kannibaler, som lever i bigami og kun udstøder dyriske lyde. De får besked på at kravle i træer, og rende halvnøgne rundt. Alt gælder for at trække publikum til. Men lige inden den store åbning med den franske præsident som æresgæst, dør en hel samling krokodiller - et andet stort trækplaster på udstillingen. Man finder en cirkus i Tyskland, som er villig til at udlåne deres krokodiller - mod at få de "vilde" til låns. Således bliver en lille flok udskilt og sendt til Tyskland - selvom man fortæller dem, at de skal ind til Paris og se Eiffeltårnet og andre seværdigheder.

Alt dette er faktuelt; Daeninckx bygger sin historie op om to af de importerede mænd, som ikke vil finde sig i dette og forlader parken for at tage ind til Paris og lede efter deres venner. Selvom de ikke er så vilde, som franskmændene gør dem til, så er mødet med storbyen allilgevel voldsomt. De møder en senegaleser, som hjælper dem - fordi han selv er blevet misbrugt af den franske regering som kanonføde under 1. Verdenskrig. Han overlevede men så mange af sine landsmænd dø for en sag, de ikke forstod og som i bund og grund ikke vedkom dem.

Det var jo en del af kolonialismen - ligesom udstilling af 'vilde' var det i mange år. Så sent som i 1958 blev der under Verdensudstillingen i Bruxelles oprettet en 'menneskelig zoo', som det senere kom til at hedde. Det er ret skræmmende, at vi så sent fremme i udviklingen og blot ganske få år inden disse lande endelig blev uafhængige, stadig betragtede dem som intellektuelt underlegne, og på satdie med dyr.

Daeninckx' lille bog er derfor fin idet den drejer perspektivet om til dem, der blev udsat for dette.