- Fransk
- 23. februar
- 182 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg kan næppe sige det bedre om denne bog af Gaudé end jeg gjorde om hans sidste - det er for kort, men samtidig perfekt!
Hans romaner er aldrig lange; til gengæld opsummerer de hele historien, som kun Hugo kan gøre det på hundreder af sider.
Denne gang er vi i Frankrig under 1. Verdenskrig, og fortællerne er soldaterne, lægen, sergenten - og den mystiske mand.
Det er små korte paragraffer om livet i skyttegravene. Alle er trætte og desillusionerede, og nogle bliver vanvittige. Måske af at høre på manden, der skriger selv når der er stilhed mellem linjerne - men er han en mand eller en ulv - eller døden?
Gaudé kondenserer sine ord, så man fortvivles! Over at der ikke er flere af dem; over at man gribes af den kunst at kvæle dem så intenst og bevare skønheden i historien. Derfor må mine ord nok også kondenseres fordi der intet andet er at sige. Det er stor kunst at kunne knibe 600-700 potentielle sider om en grusom krig ned på så lidt plads. Han gør det!
No comments:
Post a Comment