Uendelige verden - Ken Follett

• Engelsk
• 3.-11. februar
• 1.237 sider
• Originaltitel: World Without End

Jeg troede oprindeligt ikke, at Folletts middelalderromaner ville interessere mig; men efter at have læst den første blev jeg alligevel lidt fanget. Efterfølgende så jeg så miniserien lavet over den første roman, og den var jeg slemt skuffet over. Det er svært at tvinge tusinde sider ned i en fornuftig film - selv over otte afsnit; men jeg var irriteret over de mange kronologiske omrokeringer, og syntes ikke, at den gav bogen retfærdighed.

Anden del foregår knap to århundreder senere - stadig i Kingsbridge og med katedrales og byens indbyggere som omdrejningspunkt. Der er nogle fjerne slægtninge til personerne fra den første roman, men det er heldigvis ikke for dominerende og man formår at distancere sig fra de tidligere personer og leve sig ind i de nye historier.

Men dog er der en del paralleller, som ville Follett lave en ny historie skåret lidt over samme læst. Der er Caris - den unge, rige kvinde med sine selvstændige meninger, som på utroligt mange punkter minder om Aliena. Der er Merthin - hendes elskede, som hun først får efter mange års skærmydsler - som mellem Jack og Aliena i den første roman; og de er samtidig som forgængerne de eneste man følger i et liv udenfor Kingsbridge på deres rejse til kontinentet.

Der er den grusomme adelsmand, Ralph, som godt nok her er af en fornedret og nu fattig tidligere adelsfamilie men ikke desto mindre minder om William Hanleigh. Han er bror til Merthin og mellem de to er der de samme hadske følelser som mellem Jack og Albert. Der er den ærgerrige abbed, som dog adskiller sig væsentligt fra Philip og snarere minder om Remigius' skruppelløse adfærd.

Det er ikke de samme familiære relationer, men ofte ser man de samme historier gentage sig lidt på kryds og tværs - som stereotyper, der er med i en casting. En sikker vinder må Follett have tænkt.

Derudover er der selvfølgelig forskelle - det er en anden tidsperiode med andre problemer. Bygningen af katedralen er færdiggjort; men der er stadig tage, der falder ned og dræber folk - hvilket sikkert er en temmelig normal foreteelse i middelalderen. Der er pestens hærgen, og krige mod Frankrig men også internt i kongehuset med den afsatte Edward II og dronningens elsker Mortimer.

Derfor er det på mange måder en temmelig klassisk opbygning med kampene mellem verdslige og gejstlige, rige og fattige, kvinder og mænd. Der er en mere åben tilgang til såvel nonner som munkes indbyrdes kærlighedsforhold - måske ansporet af den stigende debat siden den første roman udkom om kirkens kritiske punkter selv i det 21. århundrede.

Jeg synes måske, at den var lige en anelse for lang - det er rigtig mange sider selvom man er godt underholdt hele vejen igennem. Men der havde været mulighed for at afslutte anderledes og tidligere uden at ruinere historien. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal se denne miniserie - men som bog var jeg underholdt.