Tuesday, March 31, 2009

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao - Junot Díaz


Jeg ved ikke helt med denne bog må jeg nok indrømme. Der er andre, der har anmeldt den på blogge før jeg - og som har været meget begejstrede for den. Jeg var dog lidt mindre henført.

Historien er den tragiske familiesaga om den dominikanske familie, som rammes af skæbnens forbandelse - sådan lyder sagnet i hvert fald - fuku'en. Den slår igennem i samtlige generationer - fra morfaderen, der forsøger at skjule sin unge smukke datter for diktatoren, som er notorisk skørtejæger og helt ned til bogens hovedperson, Oscar Wao.

Oscar er mildest talt en anti-hero - latin lover uden love, sexappeal eller nogen som helst form for succes hos det modsatte køn; som ellers nærmest er en levestil i den del af verden - og i høj grad er med til at definere et menneskes succes. Til gengæld bliver Oscar forelsket konstant og hele tiden - og det ender hver gang med et nederlag. Han forsøger endda at begå selvmord - men det mislykkes også. I det hele taget er hans verden en lang række fejltagelser - kun hans imaginære verden blandt tegneserier fra 1960'erne og 1970'erne og hans tilbedelse af Tolkien giver ham en form for indhold i tilværelsen. Men han er jo inderligt bevidst om alt det, der mangler - og de bastante afslag han får af pigerne i hans liv.

Bogen fortælles i flere tempi - både Oscar's historie, men også hans søsters, hans mors og hans forfædres. Det er samtidig historien om den mislykkede emigration - om rødderne og kulturarven, der trives i bedste velgående hjemme på øen; men absolut ikke i New Jersey. Den er krydret med nogle morsomme fodnoter om livet under diktatoren Trujillo, som gav anledning til lidt Wikipedia-søgning.

Dog synes jeg ikke, at den overordnet når de højder, som den er blevet hævet til. Det var god læsning - underholdende, tragikomisk og man kan jo ikke andet end at føle sympati for stakkels Oscar. Men den er stadigvæk hele tiden kun lige i overfladen synes jeg. Dertil kommer, at der er utroligt mange spanske ord iblandet. Noget af det er meget nemt at forstå - men jeg synes alligevel, at det til tider hæmmede min læseglæde. Der er helt klart inspiration af Mario Vargos Llosa - men den übermoderne stil er nok lidt for meget til mig.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai pas été vraiment emballée par ce livre - il a eu des critiques assez fabuleuses; mais je reste un peu sceptique ou confuse peut-être plutôt?

C'est l'histoire tragique de toute une famille de la République Dominicaine qui est frappée par la malédiction traditionelle de l'ìle - le fukû. Il touche toutes les générations de la famille - du grand-père qui essaie de cacher sa jeune et jolie fille des yeux du dictateur, qui est aussi un séducteur reputé jusqu'au personnage principal du roman - Oscar Wao.

Oscar est un anti-héros - il est latin lover sans amour et sexappeal; il est un catastrophe vivant quand il s'agit de s'approcher du sexe opposé. Donc tout le contraire de ce qui fait la reputation des gens de son pays et qui selon eux définit le bonheur d'un homme - la capacité de séduire. Néanmoins Oscar tombe amoureux tout le temps - et à chaque foios il se prend des rateaux monumentaux. Il déprime, il essaie de se suicider - mais même ça il rate. Sa vie n'est qu'une longue ligne d'échecs - seul dans son monde imaginaire il trouve un peu de bonheur. Entouré des bandes dessinées des années 60 et 70 ou dans son adoration pour Le Seigneur des Anneaux - il écrit en espèrant devenir un nouveau Tolkien. Malheureusement il est parfaitemen conscient des ses échecs et du dégoût qu'il suscite chez les filles à cause de son poids.

Le livre est raconté de plusieurs points de vue - celui d'Oscar mais aussi sa soeur et sa mère et ses ancêtres. C'est en même temps l'histoire d'une intégration un peu ratée - les racines et l'héritage des îles ne se transmettent pas facilement aux US. Il y a beaucoup des notes, qui donne des anecdotes sur l'histoire du pays sous la dictature de Trujillo - et j'ai appris des choses. Mais je ne trouve pas qu'il atteint les sommets promis! J'ai eu un peu de mal aussi avec les nombreux passages en espagnol - au début j'essayais de faire abstraction; mais je trouve que cela gâche un peu le plaisir et j'avais le sentiment de louper des choses. On sent une certaine inspiration de Mario Vargos Llosa - j'ai pensé à 'La Tante Julia et le scribouillard' - mais en plus moderne et plus compliqué pour que j'ai pu l'apprécier.

Friday, March 20, 2009

The Gargoyle - Andrew Davidson


Hvis man har læst Simone de Beauvoir's "Alle mennesker er dødelige", som er en af mine absolutte favoritter, vil man måske kunne drage visse paralleller. Men det er trods alt en meget anderledes historie - selv om det centrale tema er forløsningen og tilgivelsen for at kunne komme videre i sit liv; eller at få fred for at være en udødelig sjæl. Uden at der i øvrigt er nogen som helst sammenligning, så drejer bogen også meget omkring Dante's Guddommelige Komedie med beskrivelserne af helvedet og skærsilden.

Fortælleren skriver i jeg-form og som læser lærer vi aldrig hans rigtige navn. Bogen starter i et barsk, direkte og kontant sprog om hans bilulykke og tiden på hospitalet umiddelbart efter den voldsomme ulykke, hvor han bliver voldsomt forbrændt... men meget mod sin vilje overlever. Han er pornomodel, og har altid levet af sit udseende og af at forføre kvinder - på arbejde fordi det var arbejde, og privat fordi det ganske enkelt var morsomt og en udfordring. Men selvfølgelig uden nogen som helst følelse overfor disse kvinder.

Hans plan er at modarbejde hospitalspersonalet mest muligt ved ikke at foretage sin genoptræning, for hurtigst muligt at blive udskrevet og begå selvmord. Muligheden af at leve i denne nye arrede og amputerede krop eksisterer ikke for ham.

Men en dag får han besøg på hospitalet af Marianne Engel, som fortæller ham, at det ikke er første gang, at han er blevet brændt. Deres historie går 700 år tilbage - til et nonnekloster i Tyskland, som har eksisteret. At Marianne er symbolet på abstrakte enheder er næppe tilfældigt i valget af hendes navn - og Engel siger vel nærmest sig selv. Hun hævder at have været en nonne i det kloster i det 14. århundrede - hvor 'han' som lejesoldat blev bragt til hårdt såret. 'Han' regner hende - som mange andre - for at være enten maniodepressiv eller skizofren; hun er skulptør og laver gargoiler, som ifølge taler til hende inde fra stenen, hvor de beder om at blive befriet. Hun har dog et begrænset antal 'hjerter', der skal befries før hun selv kan finde hvile - og det er derfor skæbnen har bragt dem sammen igen.

Iblandet den nutidige historie og historien om deres første møde århundreder tidligere, er der fire legender, som blander de fire elementer: Jord, vind, ild og vand - og alle er ulykkelige kærlighedshistorier. Senere i bogen møder 'han' personerne fra de fire legender i en rejse i Dante's helvede under et bad trip ud af morfinafhængigheden - men han møder kun den sørgende del af hvert par, som ikke vil erkende tabet af den elskede.

I starten af bogen er sproget barsk og voldeligt; det afspejler fortællerens mentalitet, som stille og roligt ændres i takt med hans erkendelse af sit nye selv og hans kærlighed til Marianne. Ironisk nok er denne kærlighed i så stærk kontrast til hans tidligere fysiske kærlighed, da han i ulykken mistede sine kønsorganer. Blot et eksempel på den overflod af symbolik, der er i denne bog. Der er ligeledes en del bibliske hentydninger - og der er selvfølgelig mysteriet om de har kendt hinanden i tidligere liv.

Jeg var dybt fascineret af den - der er materiale til at tolke symboler i en uendelighed; men også til blot at læse den for den utrolige historie, det er. Jeg synes, at den læseguide, der er på bogens engelske hjemmeside er ret interessant - ikke mindst for de bøger, der anbefales som yderligere læsning: Blandt andet Parfumen, Resten af dagen, Lolita og En bøn for Owen Meany - alle bøger, jeg har elsket. Men også Jane Eyre og Shelley's Frankenstein.

Den udkommer på dansk i april - og jeg kan kun varmt anbefale den!

-----------------------------------------------------------------------

Une grande fan de 'Tous les hommes sont mortels' de de Beauvoir, j'ai vu quelques similarités avec ce roman. L'histoire est différente certes - mais le thème central est l'absolution et la paix avec soi-même pour laisser partir les âmes errantes dans l'au-delà. Un autre thème central est La Divine Comédie de Dante - ses descriptions de l'enfer et la purgatoire reviennent sous plusieurs manières.

Le narrateur écrit à la première personne et nous ne connaitrons jamais son vrai nom. Le livre commence d'une manière directe et brutale avec son accident de voiture dans un état drogué. Nous le suivons ensuite à l'hopitâl où il se trouve entre la vie et la mort dans le service des grands brûlés. Il est amputé de plusieurs membres - entre autre son sexe. Coup dûr pour cet acteur des films pornos, qui a passé sa vie à séduire les femmes - au travail d'une manière mécanique et professionnelle, et dans la vie privée pour s'amuser - comme un challenge. Jamais néanmoins il a eu des sentiments amoureux pour une femme.

Son idée est tout simplement de ne pas faire sa reéducation; de sortir le plus vite possible de l'hopitâl pour se suicider. La fatalité de son nouveau corps est pour cet homme impossible à vivre. Mais un jour il a une visiteuse - Marianne dans sa chambre - qui lui dit que ce n'est pas la première fois qu'il est brûlé. Leur histoire - selon elle - date d'il y a 700 ans; ils se seraient rencontrés dans un monastère allemand qui a existé. Que Marianne était le symbole des idées et entités abstraites n'est pas par hasard dans le choix de son nom - et Engel est le nom allemand pour 'ange'.

Marianne dit qu'elle a été soeur dans ce monastère quand il y a été emmené brûlé après un combat comme mercenaire. Il lui prend (comme beaucoup d'autres) pour une folle... schizophrène, maniacodépressive... mais pas saine! Elle est sculptrice - elle sent les gargouilles qui lui parlent de l'intérieur de pierres et lui demandent de les libérer. Or elle n'a qu'un nombre spécifique de pierres à libérer avant de pouvoir être libérée pour de bon - et leur nouvelle rencontre est dans ce but.

Mélangé à l'histoire de son guérison et leur histoire du 14ème siècle et leur première rencontre, il y a les légendes d'amour qu'elle lui raconte. On y rencontre les quatre éléments dans ces légendes qui racontent des amours malheureux et le désir de la personne délaissée de rejoindre son amour parti. Plus tard dans le livre 'il' rencontre la personne malheureuse de ces quatre histoires dans un voyage dans l'enfer de Dante qui se produit lors d'une fièvre quand il doit se desintoxiquer de se dépendance de morphine.

Dans le début du livre le langage est très cru et violent - comme le personnage du narrateur; mais au cours du livre il s'apaise. Il est finalement amoureux - un amour si différent de ce qu'il a connu toute sa vie puisque le contact physique lui est impossible. Ca aussi est évidemment un symbole, comme il y en a pleins dans ce livre. Il y a pleins de symboles bibliques aussi - et le mystère de savoir si ils se connaissent réellement d'une vie antérieure.

J'ai adoré ce livre et il faudra le relire pour savourer toutes les références et images qu'il y a. Mais on peut aussi le lire juste pour la très bonne histoire sans analyser en profondeur. Sur le site anglais du livre on conseille des livres intéressants comme lecture similaire - ou pour poursuivre dans le même style. Il y a entre autres Le Parfum, Lolita, Une prière pour Owen Meany mais aussi Jane Eyre et le Frankenstein de Shelley - des choix intéressants et vastes qui montrent que c'est en effet difficile à cataloguer ce roman. Vivement conseillé!


Saturday, March 14, 2009

Birdsong - Sebastian Faulks




























Det er mange år siden jeg læste 'Intet nyt fra vestfronten' og jeg erindrer ikke, om den var lige så barsk... den må genlæses. Emnet i 'Birdsong' er det samme - 1. Verdenskrig og slagmarkerne i Belgien og Nordfrankrig med al deres gru.
Bogen starter i 1910 med den 20-årige engelske Stephen, som ankommer til Amiens for at udveksle erfaringer med en ejer af en tekstilfabrik om produktionsmetoder. Han logerer hos fabriksejeren, Azaire, og dennes unge kone og to børn af første ægteskab. Stephen og Isabelle, som er lidt ældre end ham, indleder en hed kærlighedsaffære. De rejser væk sammen, men da Isabelle opdager, at hun er gravid, forlader hun ham.
Bogen skifter til 1916 - til skyttegravene. Stephen er blevet i Frankrig, men kæmper for den engelske hær. Han er ikke en mønstersoldat - han iagttager krigen på en nærmest videnskabelig måde. Et studie i hvor dybt et menneske kan synke, og alligevel rejse sig hver morgen og fortsætte. Hans pragmatisme gør ham ikke til den ideelle leder for soldaterne - han ser dem ikke som individuelle personer, men som dele af det store maskineri, som bare dræber og dræber, og han knytter sig ikke til nogen.
Beskrivelserne af skyttegravskrigen og angrebene er umådeligt barske; de går dybt ind i sjælen og lagrer sig som billeder af en tid, hvorfra man virkelig ikke forstår, at nogle vendte tilbage til en normal hverdag. Man ledes til at forstå dem, der begik selvmord; dem, der håbede på en snarlig død og de overlevendes stigende immunitet overfor det, der foregik omkring dem. Der er nogle groteske - men sikkert sandfærdige - historier om soldater på orlov, hvis familier ikke kan eller vil forstå det, de har set og oplevet.
Stephen havde mistet alt inden krigen startede; måske derfor overlever han? Han finder Isabelle igen under en orlov - men hun fortæller ham ikke om barnet; blot, at hun er forelsket i en tysk soldat - og det bliver et vendepunkt for Stephen. Det var måske den forløsning, der skulle til for at menneskeliggøre ham... hans retur til krigen er anderledes, hans personlighed ændrer sig og han knytter sig til nogle soldater. Han bibeholder også kontakten til Isabelles storesøster, som forsøger at hjælpe ham til at stå krigen igennem.
Der er en nutidig historie flettet ind i den gamle - som sagtens kunne have været undværet. Kontrasten bliver for stor synes jeg; men størstedelen af romanen, som omhandler 1916-18 er helt usædvanlig og meget tankevækkende. Når jeg læser den slags beskrivelser tænker jeg uvilkårligt, at det ikke er lang tid siden... at ikke langt fra, hvor jeg bor, er der marker fyldt med disse mænds knogler.
-----------------------------------------------------------------------
Il y a beaucoup d'années j'ai lu le livre de Remarque - mais je n'ai pas un souvenir précis de l'horreur qu'il y décrit. Je pense que je dois le relire - après une petite pause de lecture de guerre, car c'est lourd. Ce livre est connu pour ses descriptions de la Première Guerre Mondiale et pour une raison - il décrit la vie dans les tranchées avec une précision horrible.
Le roman commence en 1910 quand Stephen, jeune anglais de 20 ans, arrive à Amiens pour faire des échanges entre son employeur et le directeur d'une usine à textiles. Il loge chez le directeur, Azaire, avec la femme de celui-ci et ses deux enfants d'un mariage précédent. Très vite il entame une affaire passionnelle avec la femme, Isabelle. Ils quittent Amiens et vivent heureux ensemble - mais elle tombe enceinte et retourne chez elle par honte.
On coupe et se retrouve en 1916 dans les tranchées. Stephen est resté en France, mais il est dans l'armée anglaise. Il n'est pas un bon soldat - il observe la guerre presque comme un experiment scientifique pour voir jusqu'où sont capables d'aller l'homme... se réduire en tueur, mais se soulèver et recommencer tout le temps. Il est trop pragmatique et il ne s'attache pas aux personnes - il ne voit pas l'individu mais juste la guerre et massacres.
Les descriptions de la guerre des tranchées sont d'une brutalité énorme; ils laissent des images difficiles à chasser mais on comprend pourquoi certains en revenaient marqués pour la vie. Il serait anormal de faire autrement. On comprend ceux qui se suicident avant une attaque; ceux qui prient pour une mort rapide même avec une petite blessure... les atrocités qu'ils ont vus sont insupportables. Le retour d'un soldat en permission qui est face à un père qui ne veut ou peut pas comprendre ce qui s'y passe est bouleversant - mais sans doute véridique.
Stephen a tout perdu avant la guerre - le peu qu'il a jamais eu; il survit donc contrairement à ceux qui perdent tout en route. Il retrouve Isabelle à Amiens pendant une permission. Elle ne lui parle pas de l'enfant mais lui dit qu'elle aime un soldat allemand. C'est sans doute la libération de Stephen - ce qui lui permets de redevenir humain. Mais devenir humain veut aussi dire voir la guerre pour ce qu'elle est vraiment; la ressentir sur soi et sur les autres. Il commence à s'attacher à des personnes et il garde le contact avec la soeur d'Isabelle qui fait tout pour qu'il tienne psychologiquement.
Autour de cette histoire il y a une histoire contemporaine - qui est totalement inutile à mes yeux. Le contraste est trop important et la vraie histoire du roman suffirait pour comprendre cette boucherie. La voir avec du recul dans les yeux des autres ne changent pas l'émotion que j'avais en lisant. Je pense que ce n'est finalement pas si vieux... que pas loin de là où je suis il y a des champs et des paysages où des milliers d'os restent encore sous terre. Ca suffit largement pour marquer...

Tuesday, March 10, 2009

The Map of Love - Ahdaf Soueif


  • English
  • March 3-8
  • 516 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
  • Titre français: Lady Pacha

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om denne bog - mest af alt virkede det på mig som om, at forfatteren heller ikke selv vidste, hvor det skulle føre hen. Muligvis ud fra et ønske om at skrive om sit land og sin kultur - og derigennem overbringe nogle politiske budskaber - men i erkendelse af, at dette kan være svært så er der flettet indtil flere kærlighedshistorier ind i det. Det er det, det begynder at ramle lidt sammen for mig i hvert fald.

Det er en rammeroman, som foregår til dels i begyndelsen af det 20. århundrede (fra 1901-1911) og i 1997 - for det meste hensat til Egypten. I den tidlige del af historien handler det om overklasseenken Anna, som mister sin mand efter, at han deprimeret vender tilbage fra englændernes kolonikampe i Egypten og Sudan. Hun vil se landet og lever først i den engelske koloni, og ser ganske lidt af det egentlige land og dets indbyggere.

En dag bliver hun kidnappet, da hun vover sig ud forklædt som mand, som hævnaktion for en egyptisk demonstrant, der er blevet tilfangetaget. Der møder hun Sharif - og han tager hende videre med ud på den planlagte tur i Sinai-ørkenen. De bliver forelskede - og til stor bestyrtelse for den engelske koloni gifter hun sig med ham; derefter lever hun et liv som en egyptisk kvinde lukket ude fra den mandlige verden inde i huset sammen med Sharif's forældre og søster Layla og hendes familie.

Den moderne historie handler om den amerikanske kvinde, Isabel, som er Anna's tipoldebarn. Hun finder en kuffert med Anna's breve og personlige ejendele - efter, at hun i USA har mødt Omar, som viser sig at være Layla's barnebarn og således flettes de to grene af familien sammen efter mange år. Hun rejser til Egypten og bor sammen med Omar's søster, Amal, i familiens hus, hvor Anna boede næsten et århundrede tidligere.

Bogens svaghed er i mine øjne forsøget på at synliggøre problemerne med Egyptens løsrivelse af kolonimagten - det virker utroværdigt, at Anna, som lever indelukket skal være så politisk velunderrettet. Det er ikke en del af historien jeg kender specielt godt - og at indlemme det i en roman, hvor en masse navne og steder nævnes virker svært at sætte ind i en større sammenhæng.

Den moderne del af historien er - ligesom den tidligere - desuden temmelig antisemitisk. I 1997 var terrorattentater taget til og bogen rammer også tidspunktet for attentatet i Luxor, hvor mange turister blev dræbt. Men det er hele tiden med den muslimske sag som den rigtige og noble - med deres forfærdelse over, at de stadig kæmper for deres land og deres sag.

At vikle kærlighedshistorier ind i denne nærmest politiske propaganda virker absolut ikke i mine øjne. Den moderne kærlighedshistorie er igen mellem de to kulturer - der er mange paralleller til Sharif og Anna - og det bliver for åbenlyst. På denne måde falder såvel den ene som den anden historie totalt til jorden i mine øjne. Det er et komplekst emne, men dette er vist ikke den rigtige måde at angribe det på og jeg fik ikke den indsigt i egyptisk kultur og tankegang som i fx Alaa El Aswany's bog.

-----------------------------------------------------------------------

Je n'ai pas été ravie par ce livre - j'avais l'impression que l'auteure elle-même ne savait pas comment aborder tous les sujets qu'elle ait voulu y traiter. Sans doute elle a voulu décrire son pays et sa culture - et ainsi faire passer certains messages politiques; mais pour emballer et le cacher dans un format plus facile elle a ajouté deux histoires d'amour. Cette approche devient à mes yeux la faiblesse du livre.

Le livre se passe en deux temps; d'abord au début du 20ème siècle (entre 1901-1911) et en 1997 - dans les deux cas en Egypte. Dans la première partie nous suivons la veuve Anna, une anglaise qui a perdu son mari. Il est parti en Egypte et au Soudan se battre pour la colonie anglaise et en revient depressif. Ils viennent de la haute bourgeoisie anglaise et Anna décide après sa mort de partir voir ce pays étrange. Elle vit et sort uniquement avec les autres anglais sur place et ne voit rien de la culture ni des habitants.
Mais un jour elle sort déguisé en homme, et elle est kidnappé en échange d'un jeune égyptien qui a été fait prisonnier suite à une manifestation politique. Elle rencontre Sharif - et il l'emmène dans le désert de Sinai. Ils tombent amoureux - et c'est le grand scandale dans la communauté anglaise quand elle le marie et desormais vit enfermée dans sa maison comme une femme musulmane avec les parents de Sharif, sa soeur Layla et sa famille.
L'histoire moderne raconte la vie d'une femme américaine, Isabel, qui est l'arrière-petite-fille d'Anna. Elle rencontre Omar, qui s'avère être le petit-fils de Layla et ensuite elle découvre dans les affaires de sa mère un coffre contenant des lettres et des affaires personnels d'Anna. Ainsi les deux branches de la famille se retrouvent. Isabel part vivre chez la soeur d'Omar dans la même maison où Anna et Sharif vivaient presque un siècle plus tôt.
La faiblesse du livre est la manière d'essayer de montrer les problèmes de ce pays à se libérer des anglais. Il me parait pas crédible qu'Anna qui vit enfermée soit ainsi au courant de chaque événement politique. Ce n'est pas une partie de l'histoire du monde que je connais très bien en détail et il tombe des noms et on ne sait pas si ils sont fictifs ou réels. Il est très difficile de comprendre l'ampleur de ces événements historiques.
La partie moderne du roman est - tout comme la vieille - assez antisémite. En 1997 les attentats terroristes prennent de l'ampleur en Egypte avec entre autre les attentats de Louxor où beaucoup de touristes sont tués. Mais c'est toujours en défendant la cause musulmane que l'auteur présente les faits et les pensées. Une lutte interminable pour le pays, leur culture et une solution aux problèmes israelo-arabes.
Le fait d'ajouter ces histoires d'amour dans une propagande politiqe ne fonctionne pas du tout pour moi. L'histoire d'amour entre Omar et Isabel est de nouveau un clash entre cultures et réligion - tout comme entre Sharif et Anna - et cela devient trop évident, trop facile. De cette manière la partie sérieuse perd de son effet - c'est un sujet sensible et complexe, mais je ne pense pas que ce livre réussit de l'aborder en donnant un aperçu de la culture et façon de penser des égyptiens comme dans le livre d'Alaa El Aswany.

Tuesday, March 3, 2009

La Mort du roi Tsongor - Laurent Gaudé


Jeg er en absolut hengiven og overbevist fan af Laurent Gaudé! Hans bøger har som tidligere beskrevet, tit det til fælles, at de foregår i enten Afrika eller Italien. De har også tit det til fælles, at selv om de handler om konkrete personer og konkrete handlinger, så er der altid et element af universelle symboler i dem.
Kong Tsongors død foregår i en ubestemmelig tid og på et ubestemmeligt sted - men med en sammenslutning af alt, hvad man kan forestille sig af stammefolk... amazoner, khat-tyggende krigere, krigere klædt ud som kvinder for at ydmyge fjenden etc.
Historien er relativ kort - men så intens, at man bliver grebet af denne fabelagtige historie, som minder om sagaer, eventyr og overleveringer...
Den gamle konge, Tsongor, forlod som ung mand sin døende far. Denne ville ikke overlade ham kongedømmet - men mente, at han skulle skabe sit eget. Igennem flere årtier drager han krigerisk rundt; han møder Katabolonga, en vild kriger, som lover, at han en dag vil dræbe ham. Endelig slår han sig ned - bygger et slot og grundlægger byen Massaba, hvor han opdrager sine 5 børn - deriblandt en datter, Samilia.
Samilia skal giftes med sin udkårne - en prins fra et nærliggende kongedømme - men dagen inden dukker en barndomsven op, og påstår, at de som børn indgik en pagt. Kongen kan ikke træffe et valg mellem de to friere, og beder til sidst Katabolonga om at indfri sit løfte om at dræbe ham. Efter kongens død - som ikke sker som ventet - bryder krigen ud. Krigen om den unge eftertragtede brud... imens den yngste søn drager ud på en lang rejse, der bringer ham igennem hele kongeriget. Hans far påbød ham at bygge 7 gravmonumenter, og endelig stede ham til hvile i et af dem - uden at dette sted skulle være kendt af nogle.
Kongen er død, men venter på sønnens hjemkomst - Katabolonga våger over ham, og han opbevarer den mønt, der skal bringe ham over til de døde. Han oplever således at se alle krigerne samt sine børn drage forud for ham.
Det er en bog fuld af symboler - tallet 7 går igen flere gange; der er 7 høje omkring Massaba (som rundt om Rom og Istanbul); sønnen bygger de 7 gravmonumenter - hvoraf det sidste grangiveligt får én til at tænke på Petra. Bag det traditionelle eventyr med alle dets symboler, er der allegorierne om anger, skam, jalousi - der er tragedie, som de gamle grækere dårligt kunne have gjort det bedre.
På trods af, at det er en meget lille bog - så er den som hans andre bøger så fascinerende.
----------------------------------------------------------------------
Je suis une fan inconditionelle de Laurent Gaudé - je dévore tous ses livres; et pourtant je n'avais pas lu un de ses premiers romans. C'est un roman fantastique dans le sens imaginaire... un pays imaginaire dans un temps imaginaire mais avec tous les atouts de l'Antiquité.
Comme dans ses autres romans il se passe sans doute en Afrique - en tout cas il y parle d'armées d'amazones, des sauvages qui mâchent le khat ou se déguisent en femmes... tous les éléments d'un conte imaginaire.
Le roi Tsongor a quitté son pays natal lors de la mort de son père, le roi, qui ne voulait pas le léguer son royaume. Il a donc parcouru des terres, les a conquises et passé sa vie dans les guerres. Lors de l'une de ces guerres il rencontre Katabolonga - un sauvage qui décide de le tuer parce que toute sa tribu a été tué. Tsongor est d'accord - seulement il doit attendre le bon moment; et il devient le fidèle le plus proche du roi.
Le roi s'installe finalement; il fonde la ville de Massaba où il élève ses cinq enfants. La seule fille, Samilia, est promise à un prince d'un pays voisin. Mais la veille des noces se présente un ami d'enfance avec qui elle a signé un pacte... des années auparavant. Le roi ne peut pas se décider - il demande donc à Katabolonga de finalement tenir sa promesse et le tuer. Il meurt - mais pas tout à fait ainsi... et maintenant la guerre éclate. Pour gagner l'amour de Samilia; pour règler les histoires de succession entre frères... et finalement juste pour faire la guerre!
Le plus jeune fils est parti sur la demande du roi pour ériger des monuments partout dans son royaume. Sept au total avant d'enterrer le roi dans un d'eux. Le nombre magique - le 7 - revient souvent... les sept collines autour de la ville comme autour de Rome ou Istanbul; les sept tombeaux etc. Le dernier tombeau fait aussi penser à un monument de l'Antiquité - Petra!
En attendant le retour de son fils, le roi est mort - mais attend le passage. Katabolonga tient la pièce qui paiera le passage et le roi peut ainsi voir passer ses fils, les guerriers et il a le temps de réfléchir sur sa vie, ses guerres et l'héritage qu'il a donné à ses enfants. Le livre parle de ses sentiments universels - la haine, la jalousie, la honte... décrit comme un fable mais tout aussi actuel aujourd'hui. Un petit livre très intense.