Saturday, July 31, 2021

Louis II de Bavière - Jean des Cars

 


  • Fransk
  • 25. - 31. juli
  • 384 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Endelig kom jeg på på ferie i udlandet - for første gang i meget lang tid; og den skulle selvfølgelig først og fremmest bruges på at nyde ferie og dejlige venners selskab. Det blev til en enkelt lille bog, som jeg fandt på ferien. En biografi af den skandaleombruste Ludwig 2. af Bayern.

Ludwig 2. af Bayern er muligvis mest kendt som bygherren af det imponerende slot Neuschwanstein og hans enorme fascination af Richard Wagner.

Men han var jo - eller skulle i hvert fald være - en konge, en diplomat og politiker, eftersom Bayern var et selvstændigt kongedømme fra 1806 til 1918. Nok var det kun en provins i det i dag enorme Tyskland; men der var mere end 6 millioner indbyggere - altså flere end vi er i Danmark. Så det var ikke nok at hengive sig til opera, ungersvende og vandreture i bjergene.

Han blev konge som kun 18-årig, da hans far døde - og muligvis ødelagde det også hans chancer for at blive en konge med evner til at styre et land i konflikt med de omkringliggende stater.

Han engagerede Bayern i den fransk-preussiske - men det var mere af syn ed af gavn; selv havde han ingen lyst til militære handlinger. 

Han brugte al sin tid på champagne og unge mænd; og til sidst fik man nok. Han blev umyndiggjort som 41-årig; og to dage efter døde han i en ulykke, som man nok aldrig får opklaret. Han var uden tvivl ikke helt psykisk stabil - var det et selvmordsforsøg ovenpå den ydmygelse? Eller blev han myrdet?

Ikke et nemt liv - og en tragisk slutning; hans eftermæle er vel nok mest at have bygget det slot, der i dag er kendt fra utallige film, og inspirationen til det ikoniske Disney-slot.

En glimrende historisk biografi; selvom de første par hundrede sider var vel tunge i forhold til Wagners vigtighed i hans liv. 

Monday, July 19, 2021

Anomalien - Hervé Le Tellier

 


  • Fransk
  • 17.-19. juli
  • 336 sider
  • Originaltitel: L'anomalie

Jeg var faktisk startet på Rosens navn - og ikke for første gang! Det irriterer mig, at jeg ikke kan få den læst; men der er bare noget, der ikke fænger mig. Jeg nåede vel omkring 40 sider denne gang, da der pludselig kom en besked fra biblioteket, at min reservation var klar. Og det ville jeg meget hellere læse! 

L'Anomalie er sidste års vinder af den franske Goncourt-pris, og som sådan allerede en garant for kvalitet. Men jeg var også klar over, at den var speciel - ikke en vinder i den typisk franske Goncourt-stil. Første oplag blev da også kun trykt i 12.500 eksemplarer - men nu er der solgt mere end 820.000 eksemplarer! Det er det næststørste oplag for en Goncourt-vinder siden Duras vandt med Elskeren i 1984.

Forfatteren er medlem af og præsident for den litterære bevægelse OuLiPo, som er en forkortelse for Ouvroir de littérature potentielle; mere ordret er det en klub for eksperimenterende litteratur, og en af grundlæggerne er Raymond Queneau, som er en sand virtuos udi det franske sprog.

Solgte L'Anomalie så godt på grund af sin titel - den udkom midt i en anormal tid, og det appellerede til mange. Den modtog prisen lige inden jul, og om muligt læste franskmændene endnu flere bøger under coronanedlukningen end før.

Bogen er delt op i tre dele; i den første del følger vi en række personer vidt forskellige steder i verden. En lille amerikansk pige, en rapper i Lagos, et par i Paris, en advokat i New York - og nogle videnskabsfolk, der indkaldes til en amerikansk militærbase for at arbejde på et tophemmeligt projekt.

De fleste af ovenstående personer har kun én ting til fælles - de var alle ombord på et fly fra Paris til New York i marts måned 2021 (så forfatteren har altså fremskrevet sin historie). Den flytur var temmelig turbulent, der var lufthuller og flyet foretog et stort fald - men fysisk var alle fine efter landingen. Dog er det en tur, de alle husker af forskellige årsager.

I juni 2021 kommer et Air France fly fra Paris til New York igen ud for turbulens, haglstorm og lufthuller præcis som marts-flyet. Da de er ude i solen igen, beder de om tilladelse til at lande hurtigt; og da de giver sig til kende viser det sig, at det er samme fly. Ikke bare er det samme maskine, der bare flyver samme rute igen - det er den samme pilot, de samme passagerer.... det er en tro kopi af flyet fra marts måned.

De amerikanske myndigheder går i panik, og omdirigerer flyet til militærbasen. Nu indledes en procedure, hvor der skal tages stilling til både de fysiske spørgsmål - hvordan kan dette ske? Men også de etiske - er disse mennesker kloner, robotter eller ganske simpelt blot en anden udgave af dem, som landede i marts. Men juni-udgaven af alle disse mennesker tror, at de har taget et fly i marts måned - og de har dermed mistet 106 dage i deres liv.

For nogle har de 106 dage været skelsættende; og spørgsmålet er jo ligeledes, hvad man skal stille op med dem - for hvem er mest ægte?

Det er en postmodernistisk lettere dystopisk roman, men samtidig humoristisk og med en del satire over blandt andet Trump og Macron. Det er tankevækkende på samme måde som man jo altid kan tænke over, hvad der ville være sket hvis man gjorde noget andet; var et andet sted på et andet tidspunkt osv.
Det er lidt grufuldt fordi de observerer selv sig udefra i form af deres dobbeltgænger; et klassisk dilemma, hvor de pludselig føler både had og jalousi overfor den anden version af dem selv.

Det var en speciel Goncourt; men jeg kan virkelig anbefale danske læsere den danske oversættelse af romanen. 

Wednesday, July 14, 2021

Aftentid og morgengry - Ken Follett

 














  • Engelsk
  • 7.-14. juli
  • 912 sider
  • Originaltitel: The Evening and the Morning

Folletts kæmpesucces med de to Kingsbridge-romaner blev for nogle år siden fulgt op af en roman, der foregik i det 16. århundrede; altså noget senere end de to første, der foregik henholdsvis i det 12. og det 14. århundrede. Den fokuserede langt mindre på bygning af katedraler - for de var jo bygget, og mere på religionskrigene i Europa på denne tid. Jeg var ikke nær så begejstret for den desværre.

Men han har jo alligevel fat i noget, for historier om middelalderen er i vælten for tiden - ofte i den mere fantasifulde genre som Outlander-serien, som ikke var noget for mig. Jeg læste to af dem, og smed så dem samt de næste indkøbte direkte i skraldespanden.

I den nyeste roman går Follett endnu længere tilbage - vi starter i 997; og som han selv skriver i efterordet er der jo langt færre skriftlige overleveringer fra den tid. Der er jo levn i form af vidnesbyrd om, hvordan vi levede - klæder, mad, våben, huse, .... men færre når det gælder vidnesbyrd fra jævne folk. Stort set ingen uden for kirken og de allerhøjest stående kunne læse og skrive; det var ikke en egenskab man mente var nyttig - og det chokerede ingen, at en konge var analfabet. Han havde jo folk til den slags!

I 997 er vikingerne ofte på besøg i England; og det ender tit med død og ødelæggelse - således også for Edgars familie, hvis livsværk ødelægges og faderen myrdes. Deres by regeres af en magtfuld familie - Wilwulf er de facto regent; halvbroderen Wynstan er byens biskop og den sidste halvbror ligeledes embedsmand. Det er en flok skruppelløse brutale mennesker; men den unge Ragna fra Normandiet gifter sig med Wilwulf og kommer til den lille by Shiring.

En anden prominent karakter er Aldred, som er munk i Shiring men tit og ofte kommer på kant med sine øverste for sine evner til altid at blande sig i alting.

Således er der den samme opbygning som i de tidligere romaner, hvor alle samfundets lag er repræsnteret fra fattig til rig; fra religiøs til tyran og der er grobund for både kærlighedsintriger og krige. 

Romanen er en forløber for den første Kingsbridge-roman; og det vil nok tage læseren et stykke tid at genkende den lille samling huse i Drengs Ferry, som er et af de centrale steder i historien. Det bliver nemlig med tiden til det Kingsbridge, hvor katedralen bygges. Her er byggeriet dog i langt mindre skala - fuldt på linje med den historiske udvikling, hvor man gik fra basale træhuse til stenbyggeri og langt mere komplekse konstruktioner. Det er noget så simpelt som et lille stenhus eller en bro - men alt dette er med til at illustrere den udvikling, der skete i disse år. En bro over en flod i stedet for at sejle alle over i en pram, var pludselig medvirkende til, at en samling huse kunne få et marked, og med tiden udvikle sig til en reel by. Den bro, som bygges her i Drengs Ferry sker med kongens opbakning, da han vil kunne flytte tropper over vandet - og får således navnet The King's Bridge - og så er resten jo historie!

Tidsmæssigt spænder den kun over ti år, hvilket er langt mindre end de to senere romaner - men der er rigelig med spænding, og de gode vinder og de onde taber som altid. Men man er så fantastisk godt underholdt undervejs. Follett gjorde klogt i at gå tilbage i tiden efter sit spring fremad sidst!

Tuesday, July 6, 2021

Eventyr-Almanak Fortalt af Naturen - H. C. Andersen

 

  • Dansk
  • 6. juli
  • 101 sider

Da jeg i maj var på miniferie i Odense besøgte jeg H. C. Andersens museer, og udover den smukke bog om hans kunst, købte jeg også denne lille eventyrbog. H. C. Andersens eventyr er noget helt særligt; og i min bogsamling er det nok de bøger, jeg ville tage under armen, hvis huset brændte. Jeg fik den nemlig i gave som teenager i en udgave fra før hans død - stadig med gotisk skrift; og uden tvivl de mest dyrebare bøger jeg ejer både i økonomisk og sentimental værdi.

Denne lille bog opbygget som en almanak er udgivet Odense Bys Museer; der er lagt vægt på gammeldags håndværk i indbinding, papirkvalitet - og skriver de selv i forordet af de mest professionelle typografer etc. Det omfatter så tydeligvis ikke korrekturlæsning, eftersom der konsekvent henvises til eventyrerne  i forordet - hvilket jo er noget helt andet. Ganske skuffende må man sige!

Men ellers er det lække bogkvalitet; med tolv små eventyr for hver af årets måneder og visse med illustrationer - desværre heller ikke af forfatteren selv, hvilket jo ville have været oplagt.

Der er nogle mere kendte eventyr - for december er det således Grantræet; men også flere jeg ikke kendte. Måske fordi jeg ikke slavisk har læst min fem-binds udgave.

De handler alle om naturen, og passer dermed fint til almanaktemaet; der er Snemanden i januar og Solskinhistorier i april. Mange af eventyrene kredser om H. C. Andersens universelle tema om at drømme om noget andet og uopnåeligt; men også noget, der ikke vil være gavn for en selv.

Som Snemanden, der drømmer om at kunne gå og komme ind og sidde foran kaminen! Men der er jo også den lille vintergæk, som lige så stolt som Grantræet frydes over at komme ind i en vase - selvom det jo er den visse død. Men som den senere er presset og hviler i siderne på en digtsamling, er den stolt over at være havnet så dejligt et sted og minde ejeren om en smuk tid.

De er alle skønne at læse; det talent H. C. Andersen havde til at levendegøre objekter er unikt; og de går aldrig af mode. Så som et supplement til min helt unikke udgave, og som et rejseminde er det en fin bog. 


Monday, July 5, 2021

Frère d'âme - David Diop

 

  • Fransk
  • 5. juli
  • 176 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Den franske litterære Goncourt-pris findes siden 1988 også i en udgave for gymnasieelever - og vinderen vælges ikke af professionelle som tilfældet er for "voksen"-prisen, men af ca. 50 skoleklasser i aldersgruppen 15-18 år. De har halvanden måned til at læse de nominerede romaner, og vælger derudfra en vinder. I mange tilfælde er det også romaner, som vinder andre priser; for det er langtfra børnebøger, der vinder. Af de 33 vindere indtil videre har jeg læst 14, og et par stykker er absolut nogle jeg skal læse, når de kommer i paperback-udgave.

Diop vandt prisen i 2018, og den er i paperback nu - men også tilgængelig på danske biblioteker i den lækre store udgave. Den er oversat til engelsk, og var således den første franske roman til at vinde Man Booker-prisen.

De senegalesiske skytter var en særlig enhed i det franske militær fra 1857 til 1958 - og kort efter var det slut med europæisk kolonialisme på det afrikanske kontinent.

Under 2. Verdenskrig var det således en halv million mobiliserede soldater fra Afrika ud af en hær på 5 millioner - 10% af det totale antal; og tabene ligger ligeledes omkring de 10%. Det var mange menneskeliv for en krig, der ikke vedkom dem og som primært foregik langt væk hjemmefra.

Under 1. Verdenskrig, hvor vi er i denne bog, var der alene fra Senegal omkring 28.000 soldater, der mistede livet i skyttegravene i Belgien og Frankrig.

Alfa Ndiaye er kun tyve år gammel, da han ser sin ven Mademba Diop blive ramt i no mands land; i timer ligger han derude i mudderet sammen med vennen, der har maven åben og tarmene flydende omkring ham. Mademda tigger og beder ham om at gøre en ende på det; men Alfa vil ikke være en morder i forhold til vennen. Han ender dog med at gøre det; men mest af alt sætter det gang i noget i ham.

Efter Madembas død ændrer han sig; han vil finde den soldat, der har dræbt vennen - og som trofæer skærer han deres arme af og bringer den tilbage mens den afskårede arm stadig har deres våben i hånden.
I starten griner de andre lidt af det; men pludselig bliver de bange for ham og hans såkaldte afrikanske troldkræfter.

Der er ingen tvivl om, at Alfa er ramt af akut og massiv PTSD - som vel stort alle, der var i en skyttegrav; men det kendte ingen til dengang.

Og værre må det have været for disse senegalesere, som endte i et land, hvor de ikke talte sproget men skulle ofre deres liv. De vidste jo, at de var kanonføde og at man ikke anså dem for rigtige mennesker på mange andre punkter. Da Alfa bliver taget ud af skyttegraven, og indlagt på et psykiatrisk hospital kan han således ikke tale med nogle, Og det leder blot til flere misforståelser, og total galskab.

Det er en lille og intens roman; hændelserne på hospitalet beskrives ikke i detaljer - men alligevel forstår man al den gru, der overgår Alfa. En sørgelig og vigtig roman; som vinder af en litterær pris til gymnasieelever kan jeg fint forestille mig, hvordan den kan indgå i en vigtig debat om det kapitel i fransk historie.

Sunday, July 4, 2021

Det der skiller os - Brit Bennett

 

  • Engelsk
  • 1.-4. juli
  • 366 sider
  • Originaltitel: The Vanishing Half

Obama er altid en ypperlig kilde til bogidéer, og denne bog var på hans liste over favoritbøger fra 2020 - så den købte jeg. Desuden anbefales den af Bernardine Evaristo, som jo har skrevet en lang række bøger om sortes historie, kultur og arv - alle fremragende!

Desiree og Stella er tvillinger og vokser op i den lille by Mallard, som er speciel ved, at samtlige indbyggere er afro-amerikanere - men meget lyse i huden. De er tilmed lidt racistiske og bryder sig ikke om dem, der er mørkere end dem selv. Men tvillingerne er som de skal være ifølge lokale kutymer; alligevel ser de på, da deres far lynches af hvide mænd. De vokser op med moderen Adele, som gør rent for at tjene til dagen og vejen - og da de er seksten år gamle, tager hun dem ud af skolen for at kunne tjene penge. Men de vil ikke være som deres mor, og stikker af til storbyen New Orleans.

Her skilles de ad efter et år, da Stella en dag pludselig er væk. Desiree møder en mand, gifter sig og får et meget mørkt barn - blueblack, som det hedder i bogen. Da manden begynder at slå hende, rejser hun hjem til moderen med Jude; det mørke barn, som absolut ikke får det nemt i den lille by.

Stella er forsvundet; men de ved, at hun muligvis lever "som hvid"- hvilket jo virker utopisk i vores ører; men vi er i slutningen af 1960'erne. Tiden, hvor Martin Luther King blev dræbt og kun nogle år efter, at præsident Johnson tog det første store skridt til at ende raceadskillelsen. 

Hele konceptet med racial passing var en reel ting; og hvor det i dag ville virke som en forkastelig fornægtelse af ens rødder, så var det dengang en mulighed for et helt andet liv. Jobs, som ikke blev givet til sorte - og til lønninger, som var markant anderledes. Det liv griber Stella, men hun må samtidig acceptere, at hendes nye familie aldrig må få sandheden at vide. Hun lever sit hele liv på en løgn; men i 1980'erne møder hendes datter, Kennedy, som er indbegrebet af en hvid amerikansk skønhed Desirees datter, Jude. De er kusiner; men ingen vil tro det.

Jude finder sandheden, og konfronterer både Stella og Kennedy; og spørgsmålet er jo så, om Stella vil indrømme og genforenes med familien.

Der er mange komplekse ting på spil; og Bennett når langt fra til bunds i dem alle. Samtlige karakterer i bogen har nogle traumer eller problemstillinger at forholde sig til; desværre er nogle af dem blot staffage synes jeg, og visse steder bliver det lidt stereotypt og mangler afrunding.

Men det er en spændende historie og interessant problemstilling - og minder os blot igen om, hvor meget race definerede et helt land i så mange år. Og stadig gør det; for nok er der i dag love mod den slags racisme - men der er jo også en helt anden virkelighed, som BLM viste os.