- Fransk
- 25. - 31. juli
- 384 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Endelig kom jeg på på ferie i udlandet - for første gang i meget lang tid; og den skulle selvfølgelig først og fremmest bruges på at nyde ferie og dejlige venners selskab. Det blev til en enkelt lille bog, som jeg fandt på ferien. En biografi af den skandaleombruste Ludwig 2. af Bayern.
Ludwig 2. af Bayern er muligvis mest kendt som bygherren af det imponerende slot Neuschwanstein og hans enorme fascination af Richard Wagner.
Men han var jo - eller skulle i hvert fald være - en konge, en diplomat og politiker, eftersom Bayern var et selvstændigt kongedømme fra 1806 til 1918. Nok var det kun en provins i det i dag enorme Tyskland; men der var mere end 6 millioner indbyggere - altså flere end vi er i Danmark. Så det var ikke nok at hengive sig til opera, ungersvende og vandreture i bjergene.
Han blev konge som kun 18-årig, da hans far døde - og muligvis ødelagde det også hans chancer for at blive en konge med evner til at styre et land i konflikt med de omkringliggende stater.
Han engagerede Bayern i den fransk-preussiske - men det var mere af syn ed af gavn; selv havde han ingen lyst til militære handlinger.
Han brugte al sin tid på champagne og unge mænd; og til sidst fik man nok. Han blev umyndiggjort som 41-årig; og to dage efter døde han i en ulykke, som man nok aldrig får opklaret. Han var uden tvivl ikke helt psykisk stabil - var det et selvmordsforsøg ovenpå den ydmygelse? Eller blev han myrdet?
Ikke et nemt liv - og en tragisk slutning; hans eftermæle er vel nok mest at have bygget det slot, der i dag er kendt fra utallige film, og inspirationen til det ikoniske Disney-slot.
En glimrende historisk biografi; selvom de første par hundrede sider var vel tunge i forhold til Wagners vigtighed i hans liv.
No comments:
Post a Comment