Leaving the World - Douglas Kennedy

• English
• March 24-27
• 584 pages
• Dansk titel: Endnu ikke oversat
• Titre français: Quitter le monde

En let underholdende bog var sådan set ideel til en uge, hvor jeg havde utroligt meget arbejde, og der skulle lidt nem underholdning til i de resterende timer... og Douglas Kennedys bøger kan til tider være den slags nemme underholdning. Jeg havde tilsyneladende fortrængt, at hans sidste bog absolut ikke tiltalte mig, så den nye blev købt uden at blinke. Det viste sig at være en lige så stor skuffelse.

Handlingen er om ikke utroværdig, så skruet sammen som en billig amerikanske TV-film uden substans. En ung pige, som sværger aldrig at ville gifte sig og få børn, og derved forårsager hendes forældres skilsmisse. Efter hendes Harvard-studier har hun en kort karriere i finansverdenen, som i sig selv ikke har nogen betydning for resten af bogen - og al den energi Kennedy bruger på at beskrive og forklare er derfor overflødig.

Den eneste relevans er de penge, hun pludselig står med efter en fyring fra finansfirmaet - og som hun senere investerer i et obskurt filmselskab hendes kæreste starter. For hun finder en mand og får et barn, men det er selvfølgelig et vanskeligt forhold, som også skal selvanalyseres til døde. Hendes barn bliver dræbt i en trafikulykke som treårig, og hun forsøger at begå selvmord, men overlever. Hendes udvej er så at flygte fra alt hun kender - slette alle spor og flytte langt væk, hvor en ung piges forsvinden til sidst får hende til at 'se lyset' og genopstå som selvbestaltet krimireporter, som uden at blinke med øjnene finder den skyldige, som ingen andre har tænkt på. Jo, den er faktisk utroværdig!

Derudover er den dårligt skrevet med en dræbende monotoni og gentagelse af visse ord. Det irriterede mig grænseløst, at Kennedy fx utallige steder i hendes historie fortalt af hende selv bruger vendingen 'But I am getting ahead of things here' - jeg stoppede med at tælle. Ligeledes er der visse ord Kennedy er utroligt glad for - som fx 'bar' (og ikke som i en restaurant) eller 'sartorial' hver gang han omtaler folks påklædning. Et sted genbruger han ordret næsten en hel side gentaget fra 150 sider tidligere. Det er i mine øjne sjusk og dovenskab, men sikkert symptomatisk for en forfatter, der gerne skal sprøjte en blockbuster ud med jævne mellemrum.

Jeg syntes, at hans allerførste romaner var glimrende underholdning, men det bliver værre og værre - ikke engang strandlæsning værdigt længere!

The Woman in the Fifth - Douglas Kennedy

• English
• June 3-7
• 422 pages
• Dansk titel: Endnu ikke oversat
• Titre français: La femme du Ve

Douglas Kennedy's bøger handler altid om mennesker, som bliver skubbet ud i ekstreme situationer - en skilsmisse, tab af et arbejde etc. De ændrer liv - eller udefrakommende omstændigheder gør det for dem (som i Pursuit of Happiness) - og efter at have ramt bunden finder de vej tilbage til et andet liv - med et andet indhold. Det er det fundamentale humane overlevelsesinstinkt, der er hovedtemaet i hans bøger - men med en absolut realistisk indfaldsvinkel. Dette er dog ikke tilfældet i denne bog!

Harry Ricks flygter til Paris efter at have mistet sit arbejde som underviser på et universitet i Ohio. Han har haft en affære med en ung studerende, og konen har forladt ham - på trods af, at hun selv har en affære med universitetets dekan. Hans datter har slået hånden af ham, og han vil væk fra det hele.

Da han ankommer til Paris starter en lang række hændelser - han bor på et lille snusket hotel, hvor receptionisten ikke er af den mest høflige slags - især ikke da han bliver syg. Natportieren hjælper ham - også til at finde et usselt kammer, da hotellet smider ham ud. Men den dag, de skal flytte hans ting bliver portieren stoppet af politiet - han er illegal indvandrer. Harry får dennes værelse, og bliver kort efter tilbudt et job som nattevagt i en lyssky affære. Han ved ikke, hvad der foregår - passer sit arbejde, skriver på en roman og overlever med nød og næppe finansielt.

En dag møder han den ungarske midaldrende Margit med hvem han indleder en affære - han kan se hende hver 3. dag mellem 17 og 20. Intet andet! Men pludselig begynder folk at dø omkring ham - alle de personer, han fortæller Margit om, som gør hans liv til et helvede. Han bliver hurtigt sat i forbindelse med mordene, men bruger Margit som alibi. Men Margit er ifølge politiet død - og har været det i 26 år. Her glider handlingen så fuldstændigt af sporet - det bliver for uvirkeligt, og langt fra den stil, der ellers kendetegner hans romaner.

Slutningen er langtfra troværdig - og meget skuffende, ligesom det temmelig rå sprog i store dele af bogen absolut ikke ligger til ham. En skuffelse....

------------------------------------------------------------------------

Les protagonistes de Douglas Kennedy ont tous en commun qu'ils vivent des grands changements dans leurs vies. Une perte de travail, un changement radical - et ils touchent le fond d'une existence jusque là tout à fait reglementé et normal. C'est l'histoire de combien l'être humain peut endurer et changer pour ressortir de l'autre côté. C'est le cas dans 'La Poursuite du bonheur' et 'L'homme qui voulait vivre sa vie' - mais dans son dernier roman il s'éloigne trop de ce style.

Harry Ricks est professeur dans une université dans l'Ohio. Il a eu une brève affaire avec une étudiante et perd son travail. Sa femme le quitte - elle a elle-même une liaison avec le directeur de l'université - et sa fille ne veut plus lui parler. Il s'enfuit... pour Paris où il s'installe dans un petit hôtel minable. Il tombe malade et entretient des relations compliquées avec le receptionniste de l'hôtel. Le garde de nuit l'aide - lui trouve une chambre de bonne et il change de domicile. Le jour du départ le garde de nuit est arrêté par la police pour un contrôle de papiers, et Harry prend sa chambre quand celui-ci ne revient pas.

On lui propose un travail de garde de nuit dans un bâtiment obscur. Il ne sait pas ce qui s'y passe, mais doute le pire. Il passe ses nuits à écrire un roman et survivre tout simplement dans ce milieu de mafieux turcs. Un jour il rencontre une hongroise - Margit - et entreprend une relation avec elle. Tous les trois jours - ni plus ni moins - il se rend chez elle... dans son appartement dans le Vème. Il ne la voiot jamais en dehors de ces moments, mais ils partagent leurs histoires.

Harry lui raconte ses problèmes - les gens qui lui font de la pression et lui font peur. Un par un ils commencent à disparaitre - tués dans des conditions extrêment violentes. Ici le réaliste et le surréaliste prend totalement le dessus - et la fin du livre n'est pas du tout crédible. Le langage est souvent très cru - loin de son style habituel... et en conclusion c'est une déception par rapport à ses romans précédents!