Saturday, August 31, 2019

Mr Loverman - Bernardine Evaristo



























  • Engelsk
  • 29.-31. august
  • 320 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Bernardine Evaristo er en britisk forfatter, som jeg aldrig tidligere har læst noget af - men jeg kunne virkelig ikke stå for denne forside!

Barrington - alias Mr Loverman - er en 74-årig dandy; han har været gift i 50 år men tilbringer en del aftener udenfor hjemmet. Hans otte år yngre kone er overbevist om, at han er den største skørtejæger og hjemkomsterne midt om natten ender som regel i skrig og skrål.

Barrington er en mand med en en del humor og selvironi - han ved jo godt, at konen Carmel bør være gal på ham. Men i virkeligheden er han særdeles trofast - han har været forelsket i den samme de sidste tres år. Det er dog ikke Carmel, men ungdomsvennen Morris.

De stammer alle fra Antigua, men er flyttet til England i deres tyvere; og de har taget kulturen fra troperne med sig. Det er en kultur, hvor homoseksualitet ikke er velset!

Bogen skifter mellem Barringtons og Carmels synspunkt og fortælling. Hos Carmel følger man dem fra brylluppet, og igennem de mange årtier sammen med de stigende konflikter i hjemmet. Carmel har allieret sig med den ene datter, og de mener han er forfærdelig - men hun vil ikke skilles.

Barrington forsøger at kombinere sit liv med Morris med ægteskabet; men vil ikke tage det sidste skridt mod et coming-out. Det hele beskrives med en fantastisk humor og melankoli - for det er jo trist, at man skal leve med en så stor hemmelighed.

Men som historien skrider frem, kommer sandhederne også frem og Barrington tvinges pludselig til at indrømme det hele.

Det er en meget smuk og rørende historie, hvor Barrington især står stærkt og klart som hovedperson.
Absolut en god opdagelse - en forfatter jeg må udforske nærmere.

Wednesday, August 28, 2019

Le génie de la Bastille (Les Dames du Faubourg III) - Jean Diwo



























  • Fransk
  • 18.-28. august
  • 672 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Det var nok den længste og mentalt smerteligste læseoplevelse jeg længe har haft! Jeg har måttet opbyde alle min stædighed for at kæmpe mig igennem de 1.942 sider i august måned; og det kom til at tage stort set hele måneden. For sølle tre bøger!

Tredje og sidste bind i serien om nabolaget Faubourg Saint Antoine i Paris spænder fra ca. 1819 til 1925; mindre end første bind men langt mere end andet bind. Det er perioden med en masse uroligheder i Frankrig, hvor krige og smårevolutioner hærgede i 1830, 1848 og 1870 - 1848 udødeliggjort af Victor Hugo i De elendige; på et tidspunkt tænkte jeg, at Diwo må have haft nogle falske forhåbninger om at blive en ny Hugo - men det er utænkeligt.

Der er igen mange detaljer om møbler med udviklingen mod Art Nouveau og Art Déco - og maskinernes indtog i værkstederne. 

Der bliver plads til lidt mere dybde i personerne; man følger fire generationer her, og med så mange sider til hundrede år kan der komme mere dybde i dem end i første bind med trehundrede års spænd.
Men om Diwo så skal håndtere flere århundreder eller blot et par årtier, så er balladen stadig, at hans tidsregning er fuldkommen forfærdelig.

Det har været det største problem med alle tre bøger; i denne er der endog en gravid kvinde, og det kommende barn omtales ofte - men pludselig er der gået nogle år, og der er intet barn og ingen forklaring. Der er et stamtræ med årstal - men de stemmer overhovedet ikke overens med det, der skrives.

Jeg burde måske have givet op; men nu var de betalt! Desværre har jeg købt endnu en - selvstændig - roman af Diwo; men det er helt klart, at den IKKE bliver pakket i kufferten, når jeg om nogle dage rejser et par uger til Afrika for endelig at holde min sommerferie. Der skal læses noget underholdende, spændende og troværdigt nu.

Saturday, August 17, 2019

Le lit d'acajou (Les Dames du Faubourg II) - Jean Diwo




























  • Fransk
  • 11.-17. august
  • 576 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Nu har jeg jo investeret i denne trilogi, og selvom jeg var lidt udmattet ovenpå første bind, så skal de altså læses!

Andet bind starter lige midt i hele hurlumhejet - den 14. juli 1789, hvor den franske revolution jo som bekendt startede. Den slutter ca. tredive år senere, og det er den store forskel i modsætning til første bind. På godt og ondt!

Det er en periode på en tiendedel af det, der dækkes i første bind; og det giver naturligvis mulighed for at komme langt mere i dybden med personerne. Det går da også en anelse bedre med at holder styr på årstal, eller måske skyldes det primært, at Diwo ikke har beriget bogen med en kronologisk oversigt, som slet ikke passede til det, han skrev?

Men det er stadig knap sekshundrede sider, der skal fyldes - og med kun tre årtier at gøre det på, så forfalder han til en del klichéer og overflødige gentagelser af, hvordan livet går i det lille samfund ude ved Bastille-pladsen.

Men det handler selvfølgelig også meget om fransk historie og politik i de år; næppe havde man hugget hovedet af de kongelige og adelige, før revolutionens fædre begyndte at strides internt. Så røg der flere hoveder - Marat, Danton og Robespierre - og Paris' befolkning levede i terror og døde af sult.

Så kom der pludselig en lille korsikaner, og knap var revolutionens blod tørt, før man igen havde royale tilstande. Napoleons regime endte jo med også at blive gennemsyret af diktatur og paranoia - det er alle diktatorers skæbne!

Der er jo intet nyt i nogle af disse historier; det interessante er udgangspunktet i den lille kreds af parisere, som vi følger. Der er så også - stadig - historien om møbelkunstens udvikling, og det er lidt langhåret til tider. 

Det gennemgående problem som i første bind er en total mangel på korrekturlæsning; der er alt for mange gentagelser og ligegyldigt fyld - og stadig for mange faktuelle fejl. Og så burde det ikke være tilladt at trykke med så små bogstaver! Det gjorde også pinen ekstra lang visse dage, når jeg kun nåede 50 sider. Men jeg er alt for stædig - og tredje binds syvhundrede sider skal bare overstås nu!

Saturday, August 10, 2019

Les Dames du Faubourg - Jean Diwo



























  • Fransk
  • 1.-10. august
  • 694 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg tager lidt af det tunge læsning inden sommerferien må man sige!

Jeg havde bestilt denne trilogi uden at bese den; og da den ankommer, opdager jeg, at første bind er skrevet med så bittesmå bogstaver, at jeg næsten opgav på forhånd. Det er jeg bare ikke god til!

Men jeg tænkte alligevel, at historien var interessant - og nu var de jo købt og betalt. Mine tidligere erfaringer med Jean Diwo strækker sig fra helt fantastisk til temmelig kedeligt.  Diwo startede som forfatter i en høj alder efter en lang karriere som journalist. Men da hans hustru døde, begyndte han at skrive denne trilogi om sit barndoms kvarter i Paris.

Diwo er født i Rue du Faubourg Saint-Antoine, som oprindeligt var et område udenfor Paris' bymure. Faubourg betyder iøvrigt uden for murene (eller borgen). Her lå der et stort kloster, som også kontrollerede jordene omkring i det feodale samfund.
I 1471, da vores historie starter, giver kongen Ludvig XL tilladelse til, at klostrets håndværkere kan arbejde udenfor laugene. Det giver dem principielt en økonomisk fordel, og området bliver kendt for at huse møbelsnedkere, som laver de fineste møbler i riget. 

I dag er området jo en del af Paris og ligger på kanten mellemd et 11. og 12. arrondissement; men det er stadig her man finder en masse møbelforretninger; det er en skøn historisk fornemmelse synes jeg.

Diwo har derfor sat sig for at fortælle Frankrigs og kvarterets historien gennem dets beboere; men man kan spørge sig selv, hvem der er den reelle hovedperson?

Første bind løber fra 1471 til 13. juli 1789 (!!), og følger en temmelig lang række personer nedstammet på kryds og tværs af de samme familier.  Bagerst i bogen har Diwo lavet en kronologisk oversigt med tre kolonner - Frankrig, kvarteret og personerne. Det er her, det går helt galt for mig - udover de bittesmå bogstaver!

For det passer overhovedet ikke sammen.

Jeg kan ikke abstrahere fra sådan en oversigt; jeg spilder en masse tid på at bladre frem og tilbage - og når jeg så opdager den første fejl, bruger jeg timer på at undersøge, bladre tilbage osv.

Der er flere problemer:
- Han blander fiktive og reelle personer. Somme tider måtte jeg ty til Wikipedia for at se, hvem der var hvad. Men hans tidslinie er forkert for de reelle personer - de fødes og dør lidt skævt af verdenshistorien.
- Tidsperspektivet er galt - en person kan være født i 1510 og være 30 år gammel i 1525; og så pludselig oldgammel og døende i 1550. Det var der desværre forfærdeligt meget af - hvor har korrekturlæserne været henne?
- Tidslinien ramler også i forhold til noterne. Diwo beskriver en hændelse - national eller privat - og i noterne bagerst står det et helt andet sted, hvilket igen fører tilbage til problemet ovenfor.

Det ødelægger meget af læseglæden for mig; ikke mindst bruger jeg enorme mængder tid på at finde rundt i rodet - hvilket jo er umuligt.

Men det var en god historie - dog er det svært at presse så mange personer over tre århundreder ind på så lidt plads. Der mangler dybde i nogle af personerne; men det giver et fantastisk billede af Paris' og Frankrigs udvikling. Men også udviklingen i møbler - fra de utilitære basale træmøbler til Versailles' tungt forgyldte kunstværker. I virkeligheden er det nok kvarteret og faget, der er de ægte hovedpersoner her. 

Der er to bind endnu - og jeg ved, at det nok bliver lidt langtrukkent...