Le lit d'acajou (Les Dames du Faubourg II) - Jean Diwo

• Fransk
• 11.-17. august
• 576 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Nu har jeg jo investeret i denne trilogi, og selvom jeg var lidt udmattet ovenpå første bind, så skal de altså læses!

Andet bind starter lige midt i hele hurlumhejet - den 14. juli 1789, hvor den franske revolution jo som bekendt startede. Den slutter ca. tredive år senere, og det er den store forskel i modsætning til første bind. På godt og ondt!

Det er en periode på en tiendedel af det, der dækkes i første bind; og det giver naturligvis mulighed for at komme langt mere i dybden med personerne. Det går da også en anelse bedre med at holder styr på årstal, eller måske skyldes det primært, at Diwo ikke har beriget bogen med en kronologisk oversigt, som slet ikke passede til det, han skrev?

Men det er stadig knap sekshundrede sider, der skal fyldes - og med kun tre årtier at gøre det på, så forfalder han til en del klichéer og overflødige gentagelser af, hvordan livet går i det lille samfund ude ved Bastille-pladsen.

Men det handler selvfølgelig også meget om fransk historie og politik i de år; næppe havde man hugget hovedet af de kongelige og adelige, før revolutionens fædre begyndte at strides internt. Så røg der flere hoveder - Marat, Danton og Robespierre - og Paris' befolkning levede i terror og døde af sult.

Så kom der pludselig en lille korsikaner, og knap var revolutionens blod tørt, før man igen havde royale tilstande. Napoleons regime endte jo med også at blive gennemsyret af diktatur og paranoia - det er alle diktatorers skæbne!

Der er jo intet nyt i nogle af disse historier; det interessante er udgangspunktet i den lille kreds af parisere, som vi følger. Der er så også - stadig - historien om møbelkunstens udvikling, og det er lidt langhåret til tider. 

Det gennemgående problem som i første bind er en total mangel på korrekturlæsning; der er alt for mange gentagelser og ligegyldigt fyld - og stadig for mange faktuelle fejl. Og så burde det ikke være tilladt at trykke med så små bogstaver! Det gjorde også pinen ekstra lang visse dage, når jeg kun nåede 50 sider. Men jeg er alt for stædig - og tredje binds syvhundrede sider skal bare overstås nu!