Sunday, February 28, 2021

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag - Morten Münster

 

  • Dansk
  • 24.-27. februar
  • 309 sider

Jeg er muligvis en af de sidste i landet til at læse denne bog, der pludselig fik hvermand op for moderne teknikker med sin fængende titel, og lette og morsomme tilgang til emnet.
Det var den tid, det tog for den at komme ned i et fornuftigt prisleje, da jeg ikke regnede med, at det ligefrem var rocket science, når man arbejder med faget til daglig.

Det var det da heller ikke! Men det er måden, han har skrevet det på, der gør det yderst tilgændeligt for alle. Og som gør, at vi kan relatere til det også i andre forhold end store strategiske forkromede planer - fx i vores eget liv for at opnå de mål, vi gerne vil.

Jeg er selv ansat i en amerikansk multinational virksomhed, hvor buzz words flyder over i mission statements, visioner og deslignende. Men som Münster ganske rigtigt skriver i sin bog, så er det oftest umuligt for den menige medarbejder at dechifrere, hvordan dette skal udleves og udføres i praksis - en tirsdag formiddag kl. 10. (Som er hans yndlingstidspunkt på ugen åbenbart).

Jeg afprøvede Münsters test på min direkte manager - forklar mig i enkle ord, hvordan jeg skal agere for at udleve denne mission statement? Jeg må indrømme, at resultatet i første omgang var fuldstændigt som beskrevet. Flere buzz words til at omskrive de andre buzz words - men ikke meget konkret.

Så det er en lærerig og underholdende bog uanset om man er i branchen eller ej!

Jeg har anbefalet den til nogle af mine kolleger; men er noget spændt på, hvordan den engelske oversættelse vil blive, da der er temmelig meget indforstået dansk humor og ikke mindst mange eksempler fra Danmark, som vil kræve en vis omskrivning. I øvrigt er der forbløffende få fejl i bogen - stavefejl etc. - i betragtning af, at den kommer fra Gyldendal! Det plejer ikke at være deres spidskompetence - men mulgivis er Business-forlaget ikke helt så udueligt som fiktionsforlaget.

Og jeg lærte mindst en yderst nyttig ting - opdagelsen af Google Scholar; jeg havde aldrig hørt om denne søgemaskine, og der er jo et væld af interessante informationer, som er filtrerede for almindelig søgehistorik.

Jeg vil da uden tvivl også investere i opfølgeren nu; men til en fornuftig pris!

Tuesday, February 23, 2021

Toubab Tales - Rob Baker

 

  • Engelsk
  • 20.-23. februar
  • 274 sider
  • Dansk tirel: Ikke oversat

Denne gang tog jeg en lille tur til Mali - der er jo mange rejser man kan komme på selv nu hjemme fra sofaen. Lige Mali er nok også et land, man ikke kommer til at rejse i foreløbig - Covid-19 eller ej! Sikkerhedsniveauet er ikke helt, som man ville foretrække det som europæisk turist; og det er synd - for netop Timbuktu er et sted, jeg altid har drømt at besøge. Undersøgelser har vist, at en ret stor del af menneskeheden tror, at stedet ikke findes - enten er det en myte eller også er byen gået under. Findes gør den dog; nu er spørgsmålet bare om diverse fundamentalistiske bevægelser vil ødelægge de fantastiske gamle monumenter - eller blot undlade at vedligeholde dem!

Rob Baker og hans familie flyttede til Bamako - Malis hovedstad  - i sommeren 2009. Rob er musiker med speciale i etnologisk musik; svært at finde en god beskrivelse på dansk - men det handler om at undersøge forskellige kulturers instrumenter, musiktraditioner etc. Der er Afrika med dets mange stammer og sprog jo et rent slaraffenland; og Rob og familien har også tidligere boet i andre vestafrikanske lande.

Bogen handler til dels om deres tilvænning til dagligdagen i Bamako; men også om hans rejser rundt i landet for at besøge de forskellige stammer, og undersøge deres musik og instrumenter. Det taler han ikke så meget om - men om rejserne får vi mange historier om punkterede dæk, rejsefæller og farer.

Det er som at genopleve mine rejser i Senegal, Gambia, Kenya, .... turene på markedet; elektriciteten, der ryger sig en tur, de søde men meget nærgående lokale... og alle de gode grin, man får, når man opdager tallerkenen er levende fordi der er kakerlakker i maden, som man ikke så fordi man ikke har elektrisk lys!

Så mens jeg læste var jeg i Timbuktu, Mopti, Segou og Dogon-områderne, som  alle er fyldte med kulturarv. Pudsigt nok er mange af disse steder gengangere fra Moussa Konatés krimier, hvor han netop iscenesætter den helt særlige humor, der hersker stammer imellem i Mali. Konaté er fra Mali, og balndt hans krimier er der både én fra Dogon-stammen, som tyder rævespor; fra Bozo-stammen, som er fiskere; fra Timbuktu selv med tuareg-folket og endelig fra Kita, som er tættere på Bamako.

Jeg lyttede også til masser af musik imens; skønne afrikanske instrumenter som koraen, balafonen, ngonien - mange af dem er meget tæt på de senegalesiske instrumenter, da denne del af Afrika jo deler mange fælles kulturstrømme.

Det ender selvfølgelig lidt voldsomt, da Mali udsættes for et militærkup i foråret 2012. De sidste kapitler er i dagbogsform over de sidste dage og uger inden familien mod deres vilje må forlade landet.

Baker skriver selv i indledningen, at alle personer er fiktive - men de er muligvis bygget på personer, an har mødt. Det eneste utroværdige er dog, når han iscenesætter episoder for at forklare dem til os "uvidende hvide", som aldrig har sat ben i et muslimsk land. Som da han på markedet "opdager" traditionen med at drikke tre kopper te, fordi sukkerindholdet øges - det må han have vidst inden han kom til Mali, hvis han har boet i andre afrikanske lande. Eller at man ikke spiser med venstre hånd! Det var for begyndere i Afrika - men stasdig en form for minirejse, som jeg virkelig trænger til nu.

Kintu - Jennifer Nansubuga Makumbi

 


  • Engelsk
  • 15.-19. februar
  • 432 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Noget så sjældent som en roman af en ugandisk forfatter; det er vist absolut første gang, jeg læser det!

Historien om Kintu og hans families skæbne har fået stor anmelderros, og det er bestemt ikke uden grund.
Ved første øjekast kunne man forledes til at tro, at det er en moderne Roots-historie. Det gjorde jeg i hvert fald - måske bare fordi omslag og navnet straks fik mig til at tænke på den roman. Men her er der ingen, der forlader deres hjemland for at blive slaver. I stedet lever de generationer og generationer under en forbandelse, som rammer familien.

Bogen er opdelt i seks dele; indledningsvis hører vi om en mand, som dræbes af en rasende flok mennesker på markedet, da han mistænkes - fejlagtigt - for at være tyv. Da man undrer sig over, hvorfor sådan noget sker for uskyldige mennesker, bliver nogle tilskuere enige om, at det er "forbandelsen". Alle ved, at der i en familie løber en lige linie tilbage til en urgammel forbandelse.

Første af de seks bøger omhandler Kintu Kidda selv; en lokal høvding, som i 1750 lever relativt fredeligt i sin lille del af verden. Han har traditionen tro flere hustruer; men hans store kærlighed er den første. Han får mange børn, men har også her sin favorit - den udvalgte, som skal overtage tronen efter ham. Men det ender ulykkeligt og forbandelsen kastes over Kintu og hans familie af en ansat fra tutsi-stammen - traditionelt fra Rwanda; men de grænser, vi europæere optegnede i Afrika senere, fandtes jo ikke dengang. 

Tre århundreder senere er der et hav af efterkommere, og på hver sin vis er der en snert af den forbandelse, som udmønter sig i mentale sygdomme, sygdom og død.

I de efterfølgende fire dele følger vi i detaljer forskellige af Kintus efterkommere; og hver historie er samtidig en del af Ugandas historie både nutidigt og fortidigt. Der behandles emner som selvfølgelig kolonialismen og senere brogerkrigen og Idi Amins diktatur. Men også emner som religion - konfrontationen mellem de ekstremt religiøse, som blev omvendt af den hvide mand og den traditionelle afrikanske animisme; som forbandelsen jo er rundet af. 

Vi kommer omkring seksualitet; AIDS og HIV er et massivt problem i netop Uganda, hvor der stadig er over en million smittede med sygdommen. 

I den sidste bog samles trådene, da de protagonister, vi har mødt i de forskellige dele, mødes for at ophæve forbandelsen. De samles ved den grav, hvor Kintus første hustru og søn ligger begravet; og bor der i en hel uge for at råde bod på ulykken fra det 18. århundrede. Det bliver kulminationen på mange familiekonflikter, men også spiren til nye ulykker, som skal være den sidste store pris at betale for at komme videre.

Kintu er pudsigt nok også Ugandas svar på Adam; forfatteren har altså taget det arketypiske navn som billede på den forbandelse, der generelt har ligget over landet. Deraf kan man se de forskellige familiegrene som langt større befolkningsgrupper, som alle har levet under en forbandelse. Hele historien bliver nu Ugandas historie med alle dens ulykker og miserer, men også en historie om vejen ud af det og videre ind i en ny og lysere fremtid. 

Sunday, February 14, 2021

The Seine - Elaine Sciolino

 


  • Engelsk
  • 9.-14. februar
  • 400 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

I foråret 2019 læste jeg Sciolinos bog om hendes gade i Paris; i november 2019 var jeg på min næstsidste udenlandsrejse inden verden gik af lave - til Paris selvfølgelig, hvor jeg altid vender hjem til. Og der er en stor chance for, at netop Paris bliver målet for min første rejse - på den anden side. Engang....

I mellemtiden hungrer jeg efter rejser og rejsebøger bliver pludselig en livsnødvendighed! Så da jeg så denne bog, tænkte jeg, at den ville tage mig tilbage til dejlige slentreture lansg Seinen. Det gjorde den bestemt også, men Sciolinos tilgang er langt større end blot en tur gennem Paris.

Hun har boet i Paris i flere omgange, og senest de sidste snart tyve år. Seinen er en indgroet del af hverdagen for alle parisere; men det er jo ikke udelukkende en parisisk flod. Sciolino rejser langs hele dens rute - fra en ydmyg kilde i Bourgogne til den vælter ud i den Engelske Kanal ved Le Havre og Honfleur i et større floddelta.

Flodens navn stammer fra gudinden Sequana til hvis hyldest et tempel blev bygget allerede i det 1. eller 2. århundrede før Kristi fødsel. Stedet er ikke kendt, og selvom de lokale gerne vil have lidt af æren fra Paris, så er det endt med at Paris simpelthen har købt det stykke land, hvor den udspringer. Så der er et lille stykke Paris langt væk fra hovedstaden. Det er jo typisk fransk!

Sciolino tager os med hele vejen ind til Paris, hvor bogen opdeles i mere tematiske kapitler - litteratur, musik, film, fotografi, malerkunst - men også om de soldater, der patruljerer den og døden, som jo altid er en del af en flods historie.

Jeg kom virkelig på en rejse; for udover at læse og nyde de dejlige billeder, så måtte jeg konstant afbryde mig selv for at se en film på nettet, som Sciolino omtalte - ofte en ældre dokumentar med interessant historisk viden. Jeg fløj langs Seinen via Google Earth og så i detaljer nogle af de steder, som hun beskriver - typisk dem, der ligger udenfor Paris. Men også en tur under alle broerne i byen. Nok går jeg meget, når jeg er i Paris og selvfølgelig krydser man tit Seinen - men det koncentrerer sig altid om under halvdelen af byens 37 broer over floden. Resten ligger ganske enkelt udenfor det centrum, man normalt bevæger sig i. Måske skulle man en dag gå hele turen over zigzagge over broerne fra øst til vest?

Der er meget interessant viden; en del jeg kendte til selvfølgelig - men også nyt! Det var en rigtig minirejse - jeg nåede helt omkring Airbnb for at se, om det er muligt at leje en husbåd næste gang for at prøve at bo på Seinen.  Og det mindede mig om de varme sommeraftener, hvor folk danser tango i Tino Rossi-parken lige ud til Seinen; det er mange år siden, jeg har været der om aftenen. Sciolino er jo totalt upartisk i sin kærlighed til Seinen, som hun mener er den smukkeste og mest romantiske flod i verden. 

Det er selvfølgelig subjektivt; men Seinen ligger jo fantastisk - eller rettere bygningerne; for de er alle bygget ud til Seinen, så man får det bedste at se ved en tur på vandet eller til fods lang bredden. Men det synes jeg nu også andre byer kan - som fx Prag med sin Moldau! Hun har helt ret i, at Themsen ikke kan det samme - og Donau er heller ikke helt så pittoresk helt nede ved bredden. Men uanset så er det noget specielt over byen bygget omkring floder, så livet foregår på begge sider. Men også bare byer med vand - som vi har det i København; det var for mig det værste ved at bo i Bruxelles - afstanden til vandet. 

Jeg glæder mig til en dag at kunne sidde og bare kigge på mennesker langs Seinen; og tænke på Sequana og Sciolinos skønne historier om hende.

Monday, February 8, 2021

Dronningen af Saba og Kong Salomon - Anne Lise Marstrand Jørgensen

 

  • Dansk
  • 1.-8. februar
  • 479 sider

Jeg havde endnu en historisk roman af Anne Lise Marstrand Jørgensen på lager; den har stået på hylderne i mere end tre år - men med gennembruddet med Margrete I var jeg jo helt entusiastisk.

Hvor de tidligere romaner er historiske fortællinger bygget på reelle personer, så er vi her ude i en noget løsere realitet. Har kong Salomon og dronningen af Saba eksisteret - eller eksisterer de kun som symbolske protagonister i Det Gamle Testamente? 

Makeda, som i etiopiske sagn er dronningens fødenavn, kommer til verden ca. et årtusind før vor tid. Hun fødes i en lille landsby i det, der nu er Etiopien, men som strækker sig over til den arabiske halvø og Yemen. Hendes far har forladt dem; og hendes mor dør, da hun er helt ung. Under en rejse til den store markedsby stikker hun forklædt som dreng af, og begiver sig ud for at finde faderen Mosi.

Parallelt følger vi den lille Salomon, som fødes som søn af den store kong David i Jerusalem. Hans tragiske familiehistorier skildres i Bibelen, hvor hans storebror Absalom myrder en anden bror Amnon.
Salomon presses frem af hans ambitiøse mor, Batseba, som helst ser sin søn på tronen - og der ender han også.

Det er således de to mødes; Makeda er nu dronning af det rige handelsområde Saba, og drager til Israel for at møde den berømte konge. Det møde skulle have resulteret i en søn, Menelik I, som grundlægger det etiopiske dynasti, som først slutter med Haile Selassies fald fra magten i 1974.

De etiopiske myter og traditioner er stærke; således mener de også at have Pagtens Ark, som den dag i dag overvåges døgnet rundt i en kirke i Aksum. Hvis den altså overhovedet findes derinde? Vagterne udpeges på livstid, og har som de eneste adgang - og tavshedspligt. Etiopien er et stolt land med smukke traditioner, og en utrolig historie - et land, jeg virkelig gerne vil besøge. Dronningen af Saba er selvfølgelig kun med til at opbygge denne aura af myter og eventyr.

Romanen har den samme lyrik omkring naturen, som man finder i forfatterens andre romaner; måske var det lige lidt meget at læse dem alle på en lille måned. I denne savnede jeg nemlig lidt mere handling og dialog; selvom historien er absolut smuk. 

Det er ikke mindst imponerende, som forfatteren tager en historie med så få kilder, og bygger personer og stemninger op omkring det. Historien om de to og deres kærlighedshistorie findes som sagt i Bibelen; men også i den nationale etiopiske saga Kebra Nagast, og i jødiske og islamske skrifter. Ligesom en stor del af Bibelen er det en fælles kulturarv i Mellemøsten, som siden fortælles og fortolkes forskelligt afhængig af religiøs overbevisning.

Men om de virkelig levede finder vi jo aldrig ud af....