The Seine - Elaine Sciolino

 

• Engelsk
• 9.-14. februar
• 400 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I foråret 2019 læste jeg Sciolinos bog om hendes gade i Paris; i november 2019 var jeg på min næstsidste udenlandsrejse inden verden gik af lave - til Paris selvfølgelig, hvor jeg altid vender hjem til. Og der er en stor chance for, at netop Paris bliver målet for min første rejse - på den anden side. Engang....

I mellemtiden hungrer jeg efter rejser og rejsebøger bliver pludselig en livsnødvendighed! Så da jeg så denne bog, tænkte jeg, at den ville tage mig tilbage til dejlige slentreture lansg Seinen. Det gjorde den bestemt også, men Sciolinos tilgang er langt større end blot en tur gennem Paris.

Hun har boet i Paris i flere omgange, og senest de sidste snart tyve år. Seinen er en indgroet del af hverdagen for alle parisere; men det er jo ikke udelukkende en parisisk flod. Sciolino rejser langs hele dens rute - fra en ydmyg kilde i Bourgogne til den vælter ud i den Engelske Kanal ved Le Havre og Honfleur i et større floddelta.

Flodens navn stammer fra gudinden Sequana til hvis hyldest et tempel blev bygget allerede i det 1. eller 2. århundrede før Kristi fødsel. Stedet er ikke kendt, og selvom de lokale gerne vil have lidt af æren fra Paris, så er det endt med at Paris simpelthen har købt det stykke land, hvor den udspringer. Så der er et lille stykke Paris langt væk fra hovedstaden. Det er jo typisk fransk!

Sciolino tager os med hele vejen ind til Paris, hvor bogen opdeles i mere tematiske kapitler - litteratur, musik, film, fotografi, malerkunst - men også om de soldater, der patruljerer den og døden, som jo altid er en del af en flods historie.

Jeg kom virkelig på en rejse; for udover at læse og nyde de dejlige billeder, så måtte jeg konstant afbryde mig selv for at se en film på nettet, som Sciolino omtalte - ofte en ældre dokumentar med interessant historisk viden. Jeg fløj langs Seinen via Google Earth og så i detaljer nogle af de steder, som hun beskriver - typisk dem, der ligger udenfor Paris. Men også en tur under alle broerne i byen. Nok går jeg meget, når jeg er i Paris og selvfølgelig krydser man tit Seinen - men det koncentrerer sig altid om under halvdelen af byens 37 broer over floden. Resten ligger ganske enkelt udenfor det centrum, man normalt bevæger sig i. Måske skulle man en dag gå hele turen over zigzagge over broerne fra øst til vest?

Der er meget interessant viden; en del jeg kendte til selvfølgelig - men også nyt! Det var en rigtig minirejse - jeg nåede helt omkring Airbnb for at se, om det er muligt at leje en husbåd næste gang for at prøve at bo på Seinen.  Og det mindede mig om de varme sommeraftener, hvor folk danser tango i Tino Rossi-parken lige ud til Seinen; det er mange år siden, jeg har været der om aftenen. Sciolino er jo totalt upartisk i sin kærlighed til Seinen, som hun mener er den smukkeste og mest romantiske flod i verden. 

Det er selvfølgelig subjektivt; men Seinen ligger jo fantastisk - eller rettere bygningerne; for de er alle bygget ud til Seinen, så man får det bedste at se ved en tur på vandet eller til fods lang bredden. Men det synes jeg nu også andre byer kan - som fx Prag med sin Moldau! Hun har helt ret i, at Themsen ikke kan det samme - og Donau er heller ikke helt så pittoresk helt nede ved bredden. Men uanset så er det noget specielt over byen bygget omkring floder, så livet foregår på begge sider. Men også bare byer med vand - som vi har det i København; det var for mig det værste ved at bo i Bruxelles - afstanden til vandet. 

Jeg glæder mig til en dag at kunne sidde og bare kigge på mennesker langs Seinen; og tænke på Sequana og Sciolinos skønne historier om hende.